NOTAT

 

Dato:

17. oktober 2006

Kontor:

Integrationskontoret

J.nr.:

2006/5000-50

Sagsbeh.:

LNL

Fil-navn:

Høringsnotat - + 55 år

 

 

 

Notat

om høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening og Institut for Menneskerettigheder vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.)

 

 

1. Indledning

Dansk Socialrådgiverforening og Institut for Menneskerettigheder har ved breve af henholdsvis 10. oktober 2006 og 11. oktober 2006 afgivet bemærkninger til lovforslaget.

 

I det følgende kommenteres de bemærkninger, som lovforslaget har givet anledning til.

 

Bemærkninger til den foreslåede ændring af integrationsloven

 

Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er tale om et udmærket tiltag. Dansk Socialrådgiverforening vil dog gerne påpege vigtigheden af, at de igangsatte ansættelser med løntilskud har et perspektiv ud over de seks måneder, således at personen i job med løntilskud bliver fastholdt i ansættelsen også efter løntilskuddets ophør.

 

Integrationsministeriet skal hertil henvise til side 10 i Arbejdsdirektoratets notat af 16. oktober 2006 om opsummering af høringssvar samt kommentarer vedrørende lovforslaget. Det fremgår heraf, at erfaringerne viser, at det generelt er sværere for ældre, der er blevet ledige, at komme i beskæftigelse igen. Det er baggrunden for forslaget om et særligt højt løntilskud ved ansættelse af ældre ledige. Ansættelsen skal medvirke til at nedbryde den barriere, der kan være for at ansætte ældre ledige, og dermed medvirke til, at den ledige enten bliver ansat i løntilskudsvirksomheden eller i anden virksomhed.

 

Integrationsministeriet skal supplerende oplyse, at den foreslåede løntilskudsordning udgør et supplement til de øvrige tilbudsmuligheder. En udlænding, der er omfattet af integrationsloven, og som har opnået beskæftigelse efter den foreslåede ordning, kan således efter løntilskuddets ophør få støtte efter integrationslovens øvrige tilbudsmuligheder.

 

Institut for Menneskerettigheder gør opmærksom på lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.’s (forskelsbehandlingsloven) generelle forbud mod di­rekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder også ansættelse på særlige vilkår. En ord­ning omfattet forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, udgør således en generel und­tagelse til lovens forbud, og må fortolkes i overensstemmelse hermed og med EF-domstolens praksis vedrørende særlige foranstaltninger for særlige grupper.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, indeholder en undtagelse fra lovens forbud mod forskelsbehandling. Bestemmelsen indebærer, at der kan iværksættes særlige foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af bl.a. en bestemt race eller etnisk oprindelse.

 

Integrationsministeriet har forstået høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder således, at det er instituttets opfattelse, at den foreslåede løntilskudsordning er omfattet af forskelsbehandlingslovens § 9, stk. 2, idet der er tale om en foranstaltning rettet mod personer med en bestemt race eller etnisk oprindelse.

 

Integrationsministeriet skal hertil oplyse, at den foreslåede ordning ikke er rettet mod personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse. Den foreslåede ordning i integrationsloven svarer til den foreslåede ordning efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er i begge tilfælde tale om generelle ordninger rettet mod enhver uanset personens race eller etniske oprindelse.