16. oktober 2006

 

Vores sag

J.nr. 06-21-0007

 

Kontor

PA1

 

 
 

 


Opsummering af høringssvar samt kommentarer

 

vedrørende

 

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.)


Notat

 

Policy og Analysecentret

Stormgade 10

Postboks 1103

1009 København K

Tlf. 33 92 59 00

Fax 38 19 38 90

[email protected]

www.adir.dk

 

 

 

 

 

 
 

 


Lovforslaget har været til høring hos organisationer mv. jf. bilag 1.

 

De modtagne høringssvar vedlægges.

 

I. Høringssvar vedr. tilbagetrækning mv. (forslagets § 1):

 

Der er modtaget høringssvar fra LO/FTF/AC, DA/SALA, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Dansk Socialrådgiverforening og direktørerne for de kommende Statsforvaltninger.

 

 

LØNMODTAGERSIDEN

 

Ad aldersgrænsen for overgang til efterløn (§ 74):

LO, FTF og AC finder, at det bør fremgå direkte af loven, at efterlønsalderen er 62 år. Det foreslås derfor, at et tekstafsnit fra punkt 1.2. i de almindelige bemærkninger (”Er der ikke sket en stigning i levetiden, fastholdes efterlønsalderen på 62 år…”) indsættes i selve lovteksten.

 

Kommentar: Det fremgår af lovteksten, at efterlønsalderen - fuldt indfaset -  (kun) forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid stiger i nærmere anført omfang,  jf. forslaget til § 74, stk. 4, 1. pkt. Det findes derfor unødvendigt at foretage yderligere præcisering af efterlønsalderen.

 

LO, FTF og AC har afgivet bemærkninger omkring den fremtidige indeksering af efterlønsalderen. Efter opfølgende telefonisk henvendelse, skal bemærkningerne forstås således, at de ønsker, at arbejdsmarkedets parter bliver repræsenteret i det fremtidige arbejde, når der første gang i 2015 skal tages stilling til evt. yderligere forhøjelse af efterlønsalderen (indekseringen i § 74, stk. 4).

 

Kommentar: Indekseringen af den fremtidige efterlønsalder (i 2015) vil ske i 2 tempi.

Efterlønsalderen skal som udgangspunkt reguleres af beskæftigelsesministeren i overensstemmelse med bestemmelserne i de foreslåede stk. 3 og 4.

 

Efter forslaget til ny § 104 a, skal beskæftigelsesministeren i 2015 frem­sætte forslag til revision af den foreslåede § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Det er tanken med revisionsbestemmelsen, at beskæftigelsesministeren på baggrund af reglerne i den foreslåede § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven tager stilling til, hvorvidt der bør fremsættes lovforslag om regulering af efterlønsalderen.

 

Uanset om der sker en regulering af efterlønsalderen eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres, således at der 5 år senere igen skal tages stilling til revision.

 

Arbejdsmarkedets parter vil på normal vis blive inddraget som høringspart ved udarbejdelsen af lovforslag herom.

 

Ad automatisk efterlønsbevis (§ 74 b):

LO, FTF og AC bakker op om forslaget. De er dog modstandere af fristen på 3 måneder fra bevisdatoen for medlemmets ret til at anmode om at sikre efterlønssatsen på bevistidspunktet (§ 74 b, stk. 3). Det foreslås, at der ikke skal være nogen frist.

 

Kommentar: Forslaget om automatisk udstedelse af et efterlønsbevis er først om fremmest begrundet i, at en borger ikke skal miste de rettigheder, beviset er bærer af, blot fordi borgeren glemmer at søge rettidigt.

 

A-kasserne ligger ikke inde med alle oplysninger til brug for en beregning af satsen. Derfor kan denne ikke sikres ”automatisk”. Det kræver typisk yderligere oplysninger fra borgeren og evt. fra arbejdsgiveren. Fristen på 3 måneder er begrundet i administrative hensyn og bør fastholdes på nuværende tidspunkt. Bl.a. bør arbejdsgiverne ikke belastes unødigt med anmodning om indtægtsoplysninger, som kan ligge flere år tilbage i tiden.

 

Når eIndkomstregistret er fuldt indkørt, kan det vurderes, om fristen kan bortfalde.

 

Kristelig Fagbevægelse kan ikke støtte 3 måneders fristen og foreslår i stedet, at medlemmet som minimum er garanteret den sats, som medlemmet kunne have fået på bevistidspunktet.

 

Kommentar: Der henvises til ovenfor.

 

Ad fradrag for pension udbetalt mellem 60 år og efterlønsalder (§ 74 k):

LO, FTF og AC finder, at forslaget medfører en urimelig hård modregning for udbetaling af løbende arbejdsmarkedspensioner udbetalt efter det 60. år men inden efterlønsalderen. Det foreslås, at denne modregning lempes.

 

Kommentar: Hensigten med forslaget til § 74 k er at sikre, at man ikke kan undgå pensionsfradrag ved at hæve pensionsordningen efter 60-års-dagen, men før overgangen til efterløn. Formålet er, at sådanne pensionsudbetalinger skal medføre fradrag i efterlønnen på samme måde som pensionsudbetalinger i efterlønsperioden, således at disse ordninger ikke utilsigtet bruges til at finansiere tilbagetrækning i årene umiddelbart før, man går på efterløn, jf. Velfærdsaftalen, kap. 2, punktet ”Skattebegunstigede pensioner”.

 

Ad skattefri præmie (§ 74 m):

Kristelig Fagbevægelse finder, at bestemmelsen i forslaget til § 74 m, stk. 3, 2. pkt., er unødig kompliceret i en rådgivningssituation.

 

Kommentar: Reglen sikrer, at medlemmer, der har benyttet muligheden for lempeligere fradrag for arbejde, jf. forslaget til § 74 e, stk. 3, ikke af den grund optjener mindre præmie end efter de hidtil gældende regler.

 

Ad Fortrydelsesordningen (§ 75)

LO, FTF og AC finder kravet om skriftlighed ved tilmelding til fortrydelsesordningen unødvendigt og udtryk for en skærpelse i forhold til aftaleteksten.

 

Kommentar: Kravet bør fastholdes af bevismæssige grunde, idet der er behov for dokumentation for tilmeldingstidspunktet. Dette er ikke mindst vigtigt i forhold til borgeren, da tidspunktet har betydning for optjening af anciennitet i ordningen.

 

Det bemærkes, at kravet om skriftlighed også gælder for ansøgning om efterlønsbevis og overgang til efterløn.

 

Ad tilbagebetaling af efterlønsbidrag (§ 77a):

LO, FTF og AC forudsætter, at reglerne om beskatning af kontant tilbagebetalte efterlønsbeløb lempes.

 

Kommentar: Spørgsmålet er for tiden under overvejelse i Skatteministeriet, der påregner at fremsætte forslag herom senere i indeværende samling.

 

 

ARBEJDSGIVERSIDEN

 

DA og SALA finder overordnet, at en forøgelse af efterlønsalderen med 2 år i 2022 er utilstrækkeligt svar på både de langsigtede og kortsigtede udfordringer. Der burde være taget initiativ til en fuldstændig afvikling af efterlønsordningen, og ændringerne burde være sket i et væsentligt hurtigere tempo.

 

DA og SALA er tilfredse med afviklingen af de ældres særlige rettigheder.

 

 

LEDERNES HOVEDORGANISATION

Ledernes Hovedorganisation finder det fornuftigt gradvist at hæve efterlønsalderen (og folkepensionsalderen). Det findes ligeledes positivt, at indfas­ningen sker over en lang periode, og at anciennitetsperioden sættes op til 30 år.

 

Det er ligeledes fornuftigt at afskaffe særreglerne for de ældre, men ønsker, at der i forbindelse med efterlønsreformen etableres en tidlig indsats over for de ældre med henblik på at undgå langtidsledighed.

 

Udlægningen af kompetencen i de såkaldte 400-timerstilladelser til a-kasserne hilses velkommen.

 

Ad ophævelse af den 2½-årige dagpengeperiode for de over 60-årige (§ 55):

Ledernes Hovedorganisation foreslår, at der indføres en overgangsregel i forbindelse med, at dagpengeperioden for de over 60-årige forlænges fra 2½ år til 4 år.

 

Kommentar: Forslaget vil flytte overgangsproblemet fra en gruppe til en anden og hjælpe en tilfældig gruppe personer. Afhængig af løsningsmodel vil forslaget de facto indebære en fremrykning af lovforslagets ikrafttrædelse (tilbagevirkende kraft).

 

Det bemærkes, at personer, hvis dagpengeret udløber, kan genoptjene en ny 4-årig dagpengeret ved 26 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år. Endvidere bemærkes, at en del af persongruppen vil være berettiget til eller overgået til efterløn.

 

Der er derfor ikke foretaget ændringer i lovforslaget.

 

Ad opfyldelse af beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn (§ 74 a og § 74 b, stk. 2):

Ledernes Hovedorganisation foreslår, at beskæftigelseskravet ikke skal være opfyldt ved senere overgang til efterløn, hvis der er udstedt et efterlønsbevis.

 

Kommentar: Forslaget er ikke en del af Velfærdsaftalen og de øvrige ændringer, forligspartierne er enige om (”Efterlønspakken”). Opfyldelsen af beskæftigelseskravet både ved udstedelse af efterlønsbevis og ved senere overgang til efterløn sikrer, at medlemmet har en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Ad automatisk efterlønsbevis (§ 74 b):

Ledernes Hovedorganisation er modstander af fristen på 3 måneder fra bevisdatoen for medlemmets ret til at anmode om at sikre sin sats og finder, at der ikke bør gælde nogen frist, eller at der pr. automatik sker en fiksering af beregningsgrundlaget på bevistidspunktet.

 

Kommentar: Der henvises til kommentaren ovenfor om lønmodtagersidens holdninger til samme emne.

 

Ad lempeligt fradrag ved arbejde (§ 74 e, stk. 3):

Ledernes Hovedorganisation finder, at ordningen bliver vanskelig at håndtere IT-mæssigt med deraf følgende risiko for fejl i administrationen. Det foreslås derfor, at der ved administrationen i alle henseender benyttes omregnede timetal, også i forhold til skattefri præmie, overskydende timer, mindsteudbetaling mv.

 

Kommentar: Forligspartierne er enige om den udmøntning, der fremgår af lovforslaget.

 

Ledernes Hovedorganisation foreslår desuden, at reduktionen af de 30.000 kr. ved indtræden og udtræden i løbet af kalenderåret skal ske månedsvis og ikke kvartalsvis som foreslået.

 

Kommentar: Reglen om kvartalsmæssig nedsættelse vil blive fastsat i de administrative regler. Reglen er først og fremmest begrundet i administrative hensyn. Det bemærkes, at der i den nu udfasede overgangsydelsesordning fandtes en lignende regel.

 

Ad selvstændiges optjening af 2-årsreglen (§§ 74 j, 74 l og 74 m):

Ledernes Hovedorganisation foreslår, at reglerne om optjening af 2-årsreglen ved selvstændig virksomhed ændres således, at der generelt medregnes 37 timer pr uge.

 

Kommentar: Forslaget er ikke en del af Velfærdsaftalen og de øvrige ændringer, forligspartierne er enige om (”Efterlønspakken”).

 

Modregning af gæld til a-kassen i skattefri præmie (§ 74 m, stk. 5):

Ledernes Hovedorganisation foreslår at modregning i præmie også kan foretages for gæld til a-kassen på samme måde som for statslige tilgodehavender.

 

Kommentar: Forslaget er ikke en del af Velfærdsaftalen og de øvrige ændringer, forligspartierne er enige om (”Efterlønspakken”). Reglen i § 74 m, stk. 5, hvorefter krav på den skattefri præmie ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning – bortset for modregning for statslige tilgodehavender - er en beskyttelsesregel for borgerne.

 

Ad fortrydelsesordningen (§ 75):

Ledernes Hovedorganisation foreslår, at kravet om medlemskab af en a-kasse hæves fra 24 til 26 år.

 

Kommentar: Forslaget er ikke en del af Velfærdsaftalen og de øvrige ændringer, forligspartierne er enige om (”Efterlønspakken”). Det bemærkes, at der også under uddannelse er mulighed for optagelse i en a-kasse. Dette kræver i princippet blot én times arbejde.

 

Øvrige bemærkninger:

Ledernes Hovedorganisation foreslår videre, at de ændrede regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag træder i kraft den 1. januar 2007 og ikke 1. juli 2007.

 

Kommentar: Ikrafttrædelsestidspunktet hænger sammen med ikrafttrædelsen af nødvendige ændringer i pensionsbeskatningslovens bestemmelser om beskatning ved tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Spørgsmålet er for tiden under overvejelse i Skatteministeriet, der påregner at fremsætte forslag herom senere i indeværende samling.

 

Ledernes Hovedorganisation foreslår, at Arbejdsdirektoratet færdigbehandler sager om de såkaldte 400-timerstilladelser som ikke er afgjort inden lovens ikrafttræden.

 

Kommentar: Lovforslagets § 6, stk. 4, hvorefter uafsluttede sager skal afgøres af a-kasserne, er begrundet med, at alle sager efter lovens ikrafttræden bør afgøres af samme administrative første-instans.

KOMMUNALE HØRINGSPARTER

 

KL har ikke fremsendt bemærkninger til forslaget.

 

BEMÆRKNINGER FRA ANDRE ORGANISATIONER

 

Dansk Socialrådgiverforening er modstander af, at efterlønsalderen sættes op, men tilfreds med, at efterlønsordningen opretholdes som en generel ordning for alle tilmeldte, samt at den 5-årige efterlønsperiode bevares.

 

Foreningen har endvidere fremsendt et notat fra FTF vedr. FTF`s holdninger til Velfærdsaftalen. Foreningen var ikke opmærksom på, at FTF er repræsenteret i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg og derigennem er høringspart. Der bortses derfor fra dette notat efter aftale med foreningen.

 

Direktørerne for de kommende statsforvaltninger påpeger, at forhøjelsen af efterlønsalderen vil indebære en forøgelse af antallet af personer, som vil være henvist til anden forsørgelse, fx kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Dette vil alt andet lige medføre et øget antal klagesager til de sociale nævn hhv. beskæftigelsesankenævnene med deraf følgende merudgifter.

 

Kommentar: De bag Velfærdsaftalen liggende økonomiske analyser og beregninger har forholdt sig til samspillet mellem forhøjelsen af efterlønsalderen med deraf afledte konsekvenser på det sociale område.

 

 

II. Høringssvar vedr. beskæftigelsesområdet (forslagets § 2):

 

Der er modtaget høringssvar fra LO, FTF, AC, DA, SALA og Dansk Socialrådgiverforening. Direktørerne for statsforvaltningerne og Statsamtsjuristerne har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

LØNMODTAGERSIDEN

 

LO giver generelt udtryk for, at der i forvejen eksisterer et rigt udbud af beskæf­tigelsespolitiske tilskudsordninger, hvorfor et samspil med de eksisterende ordninger båret ud fra beskæftigelsespolitiske hensyn, med ordinær beskæftigelse som målet, bliver helt afgørende.

 

LO, FTF og AC har en række bemærkninger til ”Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år”, jf. §§ 67 a – 67 c.

 

De finder det uklart, om det er en betingelse i den nye ordning, at personen er berettiget til dagpenge i hele ansættelsesperioden. Da den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år vel også skal ses som en erstatning for den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige, forekommer det umiddelbart hensigtsmæssigt og naturligt, hvis der ikke stilles krav om dagpengeret i hele ansættelsesperioden men blot på aftaletidspunktet.

 

Kommentar: Der er tale om en objektiv ordning, hvor arbejdsgiveren og en ledig, når visse betingelser er opfyldt, kan aftale en løntilskudsansættelse. Der vil ikke kunne stilles krav om dagpengeret i hele perioden, da ordningen også omfatter kontanthjælpsmodtagere. Det kan være vanskeligt for den ledige og arbejdsgiveren at forudsige, om den ledige efter dagpengeperiodens udløb vil være berettiget til kontanthjælp. Derfor stilles der ikke krav om, at den ledige skal være dagpengeberettiget henholdsvis have ret til kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i hele ansættelsesperioden. Dette vil blive præciseret i bemærkninger til § 67 a. 

 

LO, FTF og AC bemærker, at der i lovforslagets § 67 a, stk. 3, ikke er en henvisning til § 65 om forbud mod konkur­renceforvridning. Det bør være en forudsætning, at en støtteordning ikke virker konkurrenceforvridende inden for landets grænser. Der bør derfor fastsættes et forbud mod konkurrenceforvridning i loven, så­ledes at der ikke sker indenlandsk konkurrenceforvridning.

 

Kommentar: Den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år er en objektiv ordning. Det betyder, at hvis en række objektive betingelser om forudgående ledighed, merbeskæftigelse m.m. er opfyldt, kan en ledig og en arbejdsgiver aftale en løntilskudsansættelse.

 

Alle arbejdsgivere har således ret til at aftale en sådan løntilskudsansættelse, hvis betingelserne er opfyldt, og løntilskuddet kan derfor ikke være konkurrenceforvridende.

 

LO, FTF og AC foreslår, at der indsættes en formålsbestemmelse til bestemmelserne om den særlige løntilskudsordning. De finder, at det er vigtigt, at formålet med den særlige løntilskudsordning svarer til de generelle formål med løntilskudsordninger, som de er beskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Uden formålsbeskri­velse er risikoen større for, at ordningen blot vil blive brugt til perspektivløs parkering af ledige og til betingelsesløs økonomisk støtte til private arbejdsgivere.

 

Kommentar: Der er tale om en særlig ordning for at bringe flere ældre tilbage på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at det generelt er særligt svært for ældre, der er blevet ledige, at komme i beskæftigelse igen. Der er tale om en objektiv ordning, hvor aftalen indgås mellem en ledig og en arbejdsgiver, og der er fastsat en række betingelse for at virksomheden kan få løntilskud. Der skal bl.a. være en forudgående ledighedsperiode på 12 måneder, der skal være tale om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden offentlig støtte. På den baggrund vil der ikke være tale om ”perspektivløs parkering af ledige og betingelsesløs økonomisk støtte til arbejdsgivere”.

 

LO, FTF og AC foreslår at der bliver henvist til de eksisterende regler om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem antallet af aktiverede og ordinært ansatte i LAB §§ 60-62.

 

Kommentar: Dette fremgår allerede af § 67 a, stk. 2, nr. 2. (lovforslagets § 2, nr. 1).

 

LO, FTF og AC foreslår, at der sker en præcisering af proceduren for kontrol af, at LAB §§ 60-62 er overholdt, med følgende tekst:

 

 ”Før ansættelser med løntilskud efter § 67a skal jobcentret sikre, at retningslinjerne i §§ 60-62 er overholdt iht. bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 119”.

 

Når jobcentret ikke har indflydelse på hverken visitation eller jobplan, øges risikoen for, at myndighedernes kontrol med merbeskæftigelse, medarbejderindflydelse og et rimeligt forhold ikke bliver tilfredsstillende.   

 

Kommentar: Bekendtgørelsens § 119 om, hvilke oplysninger den private arbejdsgiver skal give, før der kan gives løntilskud, vil også komme til at gælde for denne nye løntilskudsordning. Bemærkningen giver derfor ikke grundlag for ændring af lovforslaget.

 

LO, FTF og AC anfører, at den ledige skal kunne over­tage formidlet arbejde. Det må i den forbindelse være en forudsætning, at overtagelse skal ske med respekt for gældende opsigelsesvarsler.

 

Kommentar: Dette følger af henvisningen til § 54 i § 67 a, stk. 2, nr. 2, hvorefter løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige. Bemærkningen giver derfor ikke grundlag for ændringer i lovforslaget. 

 

LO, FTF og AC finder, at det i lovforslagets overgangsbestemmelse ikke er fastsat, hvornår ansættelse aftalt før den 31. december 2012 senest kan påbegyndes.

 

Kommentar: Det vil blive indsat i lovforslaget, at ansættelsen skal være aftalt og også påbegyndt senest den 31. december 2012.   

 

ARBEJDSGIVERSIDEN

 

DA og SALA anfører, at det fremgår af forslaget om ret til det særlige løntilskud for personer over 55 år, at den ledige skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 12 måneder eller kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i sammenhængende 12 måneder. De finder, at der er tale om en uforståelig sondring i kravene. Sammenlagt 12 måneder kan i princippet være over en lang årrække, mens sammenhængende 12 måneder kræver, at perioden ikke har været afbrudt. I begge tilfælde er det uklart, om perioden skal ligge umiddelbart før perioden med forhøjet løntilskud.

 

DA og SALA foreslår, at kravet for et forhøjet løntilskud skal være, at medlemmet har været ledig i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder umiddelbart før perioden med forhøjet løntilskud.

 

Kommentar: Opgørelsen af det forudgående ledighedskrav er i overensstemmelse med den måde ledighedskravet opgøres i den gældende løntilskudsordning ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. For ledige dagpengemodtagere vil der starte en ny ledighedsperiode, når de ved ordinært arbejde får ret til en ny dagpengeperiode. I hver ny dagpengeperiode skal der være tale om 12 måneders sammenlagt ledighed for at opnå ret til ansættelse med løntilskud efter den nye ordning. 

 

Der er derfor ikke foretaget ændringer i lovforslaget. 

 

LEDERNES HOVEDORGANISATION

 

LH giver udtryk for, at løntilskudsordningen for de over 55-årige kan være positiv, men kan betyde, at seniorer bliver ansat med løntilskud frem for i ordinære jobs. Det foreslås derfor, at der holdes øje med udviklingen således at det sikres, at der ikke sker en fortrængning.

 

Kommentar: Det fremgÃ¥r af forslaget til § 67 a, stk. 2, nr. 2, (lovforslagets § 2, nr. 1) at der skal være tale om merbeskæftigelse og et rimeligt forhold mellem antallet af aktiverede og ordinært ansatte. Dette princip gælder ved alle løntilskudsansættelser, og der vil som for alle løntilskudsansættelser ske en registrering i Jobindsats.dk.

 

DANSK SOCIALRÃ…DGIVERFORENING

 

DS finder, at indførelsen af løntilskud til over 55-årige er et udmærket tiltag. DS vil dog gerne påpege at det er vigtigt at de igangsatte ansættelser med løntilskud har et perspektiv ud over de 6 måneder, således at personen i job med løntilskud bliver fastholdt i ansættelsen også efter løntilskuddets ophør.

 

Kommentar: Erfaringerne er, at det generelt er sværere for ældre, der er blevet ledige, at komme i beskæftigelse igen. Det er baggrunden for forslaget om et særligt højt løntilskud ved ansættelse af ældre ledige. Ansættelsen skal medvirke til at nedbryde den barriere, der kan være for at ansætte ældre ledige, og dermed medvirke til, at den ledige enten bliver ansat i løntilskudsvirksomheden eller i anden virksomhed.

 

 

III. Høringssvar vedr. integrationsområdet (forslagets § 3):

 

Integrationsministeriet har ved brev af 29. september 2006 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse:

 

Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovudkastet:

 

Dansk Flygtningehjælp.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

 

Datatilsynet, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination og Jobrådgivernes Brancheforening.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke besvaret høringen:

 

Amnesty International, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Institut for Menneskerettigheder, Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, retssikkerhedsfonden, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde.

 

Bemærkninger til den foreslåede ændring af Integrationsloven

 

De bemærkninger, som lovforslaget har givet anledning til, kommenteres i det følgende.

 

Dansk Flygtningehjælp er positiv over for forslaget, henset til at der generelt er gode erfaringer med løntilskudsordninger som redskab til integration på arbejdsmarkedet, ligesom den foreslåede ordning er relativ enkel med hensyn til administration og procedure. Dansk Flygtningehjælp bemærker dog, at der i integrationslovens regi imidlertid er tale om en målgruppe, hvor en del kun har opholdt sig kort tid i landet, og som derfor kan savne sprogkundskaber og kendskab til virksomheder og muligheder på arbejdsmarkedet. De har heller ikke samme netværk at støtte sig til som de, der er født og opvokset i Danmark, eller har opholdt sig i Danmark i en længere årrække og tidligere været i beskæftigelse.

 

Dansk Flygtningehjælp finder en generel bistand og rådgivning ved ansættelse med løntilskud efter den foreslåede ordning utilstrækkelig, hvis flygtninge omfattet af integrationsloven skal have reelle muligheder for at udnytte den særlige løntilskudsordning. Dansk Flygtningehjælp foreslår, at kommunen kan yde mere konkret vejledende og opfølgende støtte til den ledige i aktivt samarbejde med virksomheder i området.

 

Kommentar:

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at kommunalbestyrelsen kan yde bistand og rådgivning til den enkelte udlænding, herunder rådgive om typer af arbejde, som den enkelte kan søge, og om arbejdsområder med gode muligheder for ansættelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere hjælpe ved at oplyse om virksomheder, der har rettet henvendelse til kommunen med ønske om at ansætte ledige efter den foreslåede ordning. Dertil kommer, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til en mentor, der kan bistå den enkelte udlænding, der opnår ansættelse efter den foreslåede ordning. Det bemærkes endelig, at en udlænding, der tilbydes et introduktionsprogram, og som under introduktionsprogrammet opnår ansættelse med løntilskud efter den foreslåede ordning, fortsat skal tilbydes danskuddannelse efter integrationslovens § 21.

 

Det er således Integrationsministeriets opfattelse, at der er gode muligheder for at hjælpe og bistå den enkelte udlænding både før og under en ansættelse efter den foreslåede ordning.

 

 

 

 

 


Bilag 1: Høringsliste

 

Høringsliste:

Beskæftigelsesrådet,

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

 Kristelig Fagforening,

Kristelig Arbejdsgiverforening,

Foreningen af socialchefer i Danmark,

Dansk Socialrådgiverforening,

Det Centrale Handicapråd,

Sundhedskartellet,

Foreningen af Statsamtmænd,

Foreningen af statsamtsjurister,

Amnesty International,

Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Røde Kors,

Datatilsynet,

Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination,

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,

Institut for Menneskerettigheder,

Jobrådgivernes Brancheorganisation,

Københavns Kommune (Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen),

RÃ¥det for Etniske Minoriteter,

RÃ¥det for Frivilligt Socialt Arbejde.