Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 32:
Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Videreførelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 4/10 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

For Venstre er det vigtigt, at vi sikrer et Danmark i balance. Vi skal sikre gode vilkår for virksomheder og borgere i de egne af Danmark, hvor der er lidt længere til mange ting, og bedre vilkår skal sikre bosætning, liv og udvikling i hele Danmark. Det har regeringen allerede taget en lang række initiativer til.
     Nu behandler vi så endnu et forslag, denne gang fra skatteministeren, som har et regionalpolitisk sigte, og det ser vi naturligvis positivt på i Venstre.
     Forslaget forlænger det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i udkantskommuner. For indkomstårene 2004-2006 gives der i dag et forhøjet befordringsfradrag for de pendlere, der rejser mere end 100 km om dagen til og fra arbejde, hvis man som pendler vel at mærke bor i en af udkantskommunerne.
     På baggrund af objektive kriterier i forhold til erhvervsindkomst og befolkningsudvikling vil ordningen gælde for 16 ud af landets 98 kommende kommuner. På grund af kommunalreformen vil der komme yderligere 12 af de nuværende kommuner med i ordningen, mens 9 eksisterende kommuner ikke længere vil være med i ordningen.
     De personer, der bor i kommuner, som ikke længere vil være omfattet af det forhøjede befordringsfradrag, vil dog fortsat være sikret fradraget i op til 5 år, fra første gang de kunne opnå det forhøjede fradrag.
     I udkantsområder i Danmark har man brug for ethvert positivt tiltag fra Folketingets side. Med dette forslag giver vi en økonomisk tilskyndelse til, at man bosætter sig i udkantsområderne, og at få flere til at flytte til udkantsområderne er noget af det allermest virkningsfulde for disse områder. Forslaget vil samtidig gøre det endnu mere attraktivt at blive boende og dermed forhindre fraflytning, hvilket faktisk er endnu vigtigere for udkantsområderne, for første skridt er jo at fastholde de personer, der bor der allerede, og ved at give et forhøjet befordringsfradrag for pendlere i disse områder bliver det økonomisk mere attraktivt at blive boende, selv om man må rejse ind til en større by for at tage et arbejde. Der siges mange pæne ord fra manges side om at forbedre forholdene for udkantsområderne i Danmark, og nu har alle partier i Folketinget en helt konkret lejlighed til at vise, at der ikke bare er tale om festtaler og tomme ord uden indhold. Vil man sætte handling bag ordene, skal et enigt Folketing naturligvis vedtage dette forslag.
     I Venstre står vi fast på at sikre et Danmark i balance. Det kræver en bred indsats. Dette lovforslag er en del af løsningen, og derfor støtter vi i Venstre naturligvis forslaget.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Morten Homann.

Der var jo en grundig debat af indholdet af det her forslag, da vi havde første halvleg af forslaget for et par år siden, men jeg studsede over noget andet, da jeg gennemlæste bemærkningerne til forslaget, som jeg også ville tro måtte ligge Venstres ordfører meget på sinde, nemlig skattestoppet.
     Hvordan i alverden kan det være i overensstemmelse med skattestoppet, at man først har givet en række borgere en skattelettelse, som det her forhøjede befordringsfradrag jo er, og at man så her ganske få år senere kommer og kalder den skattelettelse tilbage? Der er jo omkring 900 mennesker, som ifølge det her forslag vil få en skatteforhøjelse takket være regeringen. Så mit spørgsmål er: Gælder skattestoppet ikke for de 900 mennesker? Og hvor er det nu, jeg i finansministerens grundige gennemgang af skattestoppet finder ud af, at lige netop de her 900 mennesker ikke er omfattet af skattestoppet?

Jeg synes, det er opløftende at konstatere, at selv SF er meget optaget af skattestoppet. Det glæder mig at se, at skattestoppets store tilslutning åbenbart også er ved at vinde indpas hos SF. Det kan man selvfølgelig glæde sig over.
     Men det står klart, at skattestoppet er overholdt. Ordningen, der blev indført i sin tid, var en midlertidig ordning. Nu forlænger vi den, og dermed er der ikke noget at komme efter, som det så fint hedder. Jeg glæder mig selvfølgelig over, at hr. Morten Homann fra SF også synes, at skattestoppet er vigtigt, og det ser jeg mange perspektiver i fremover.

Så er det hr. Morten Homann for endnu en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke noget, der ligger lige for, at SF tilslutter sig skattestoppet. Vi er fortsat modstandere af det, og hvis man følger med i aviserne, vil man finde ud af, at der er flere og flere af landets befolkning, som er enig med SF i det synspunkt.
     Jeg er sådan set bare lidt bekymret på Venstres vegne, fordi man udadtil giver indtryk af at være voldsomt fast i kødet på skattestoppet, men når man ser i substansen på det her, så er det sådan lidt, som vinden blæser, om skattestoppet gælder eller ej. Jeg prøver bare at finde ud af, hvordan det hænger sammen.
     Skal jeg holde mig til det, finansministeren har udarbejdet, som er meget præcist, og som siger, at det her også burde være omfattet af skattestoppet, eller gælder det her med, at man siger, at skattestoppet gælder som hovedregel, og så laver man nogle undtagelser og midlertidige ordninger, hvor 900 mennesker sagtens kan få en skattelettelse, for det tager vi ikke så tungt? Altså, hvem er det egentlig, man skal tro på i Venstre, når man snakker om skattestoppet?

Jeg glæder mig meget over hr. Morten Homanns botanisering i skattestoppet, for skattestoppet er så fremragende, at det fortjener al den opmærksomhed, og jeg har allerede svaret hr. Morten Homann på, hvorfor skattestoppet også er overholdt med dette forslag.
     Men jeg glæder mig selvfølgelig over, at hr. Morten Homann og dermed SF er så opmærksomme på, hvilke konsekvenser skattelovgivningen har i Danmark, og det håber jeg også vil afspejle sig, når SF stiller sine skatteforslag, nemlig at man har den samme opmærksomhed og sikrer, at der ikke er borgere i Danmark, der skal opleve - som de tidligere har været vant til - at de med frygt skal se, hvad der står i avisen hver eneste morgen og tænke på, hvilken fantasifuldhed der har præget politikere med interesse for skat fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Men det lader så til, at den bekymring måske skal til at svinde lidt ind, i og med at SF sagtens kan se det problematiske i det, hvis man går på jagt efter skatteborgernes penge. Den ændring er jeg meget glad for at opleve.

Nu er det ikke voldsomt imponerende, at regeringens hjælp til udkantskommunerne beløber sig til 35 mio. kr. Det svarer jo til de indsamlinger, der foregår rundtom i sognene om søndagen, så har man dog hjulpet de fattige i sognet.
     Er det helt gået forbi hr. Torsten Schack Pedersens verden, at der er problemer i udkantsområderne, som er væsentlig større end de 35 mio. kr., de hjælper med? Er det forbigået opmærksomheden helt, at vejudbygninger, trafikforbindelser i det hele taget, ikke kommer i de områder, som vi netop nu vil aflevere denne sjat penge til?

Jeg er glad for hr. Poul Erik Christensens opmærksomhed og fokus på udkantsområder, for den deler vi fuldt ud. Og derfor sagde jeg også i min ordførertale, at dette forslag er en del af en palet af tiltag. Men fordi dette forslag løser en del af problemet, er det jo bestemt ikke et ringe forslag. Det kan selvfølgelig ikke stå alene, og det er jo - og det ved Det Radikale Venstres repræsentant naturligvis også - slet ikke det eneste, som regeringen har af initiativer.
     Men jeg synes, det er en lidt mærkelig form for argumentation, fordi man her har et konkret forslag, som bidrager - og det hører jeg jo ikke nogen indvendinger mod - til at give bedre vilkår for udkantsområderne, at man så fokuserer på alt det andet. Det er da en besynderlig form for argumentation, fordi der er jo ingen, der er i tvivl om, at når vi siger Danmark i balance, så er det en bred indsats.
     Men det må jo være sådan, at man forholder sig til det forslag, vi har, og der har jeg ikke hørt nogen konkrete indvendinger mod forslaget fra Det Radikale Venstre.

Så er det hr. Poul Erik Christensen for endnu en kort bemærkning.

Så kunne hr. Torsten Schack Pedersens svar i næste omgang jo blive: Hvad er det så for tiltag, man egentlig har tænkt sig at gøre, for uligheden områderne imellem bliver jo netop med regeringens skattestop større og større dag for dag?
     Det er vel ikke forbigået hr. Torsten Schack Pedersens opmærksomhed, at tilslutningen til skattestoppet er vigende? Den er ikke kun vigende, den går også tilbage, og der er 30 pct., som er direkte imod regeringens skattestop.
     Det er vel heller ikke forbigået hr. Torsten Schack Pedersens opmærksomhed, at netop boligbeskatningen ikke kommer udkantskommunerne til gode? Jeg er sikker på, at hr. Torsten Schack Pedersens valgkreds er et af de steder, hvor man får absolut mindst ud af regeringens skattestop, hvorimod man jo i Gentofte Kommune får måske 20 gange så meget ud af det, som man gør i Thisted.

Jeg er meget overrasket over det fravær af fokus, der ligger
i hr. Poul Erik Christensens spørgsmål og indlæg, for fokus må da være på det konkrete forslag. Men jeg er da glad for, at der overhovedet ikke er nogen indvendinger mod det tiltag, som regeringen her leverer. Som jeg har sagt til at starte med, er det en del af paletten af tiltag, for det er klart, at vi er nødt til at gøre en bred indsats, og det har vi jo gjort med en lang række tiltag. Som et af de helt konkrete eksempler, som jeg må sige klart viser, at der er en styrkelse ikke bare i forhold til det konkrete forslag, men også på en lang række andre områder, vil jeg nævne udligningsreformen, som netop sikrer, at der flyttes store midler fra nogle af de kommuner, der har det allerbedst, til nogle af de kommuner, der har det knap så godt. Det er jo et andet konkret eksempel på, at vi sætter handling bag ordene. Men jeg synes, det er lidt besynderligt, at man forsøger at dreje debatten over i et helt andet spor, blot fordi dette forslag som sagt ikke løser alle problemer, men derimod tager fat i et konkret problem og bidrager til løsning for udkantsområderne. Det fortjener altså fuld opmærksomhed og en stor tilslutning.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Den næste ordfører er hr. John Dyrby.

Jeg tror, at alle partier i Folketinget deler ønsket om at gøre noget for udkantskommunerne, gøre noget for udkantsregionerne og sørge for, at de får lidt mere gang i den der, hvor vi kan sørge for, at de får lidt mere gang i den.
     Derfor er der sådan set ikke noget i vejen med intentionerne bag det her forslag. Man kan undre sig lidt over, at regeringen ikke har følt det nødvendigt at undersøge, om den midlertidige ordning, der har været gældende siden 2003, i virkeligheden har haft nogen konkrete virkninger. Det vil vi spørge ind til i udvalgsarbejdet og så tage den derfra.
     De meget smukke ord fra Venstres ordfører om alle de gode ting, Venstre vil gøre for udkantskommunerne, er jo i virkeligheden blot ord, når de ikke følges op af handling, og det kan man sige, at de gør med det her lovforslag. Men det er en meget begrænset handling i virkeligheden. Man giver 35 mio. kr. i samlet støtte til de pendlere, der har meget langt til arbejde, og som vil bosætte sig i udkantskommunerne.
     Men sandheden er jo, at det er de enkelte kommuner, der kommer til at betale langt størstedelen af gildet, nemlig 75 pct. Den lille del, der bliver tilbage, svarer til ca. 10 mio. kr., som regeringen altså giver i hjælp til udkantskommunerne.
     Med det antal mennesker, der kommer til at bruge den her ordning, svarer det til, at hver enkelt person får tilbudt 2,75 kr. om dagen som pendler. Det gør Venstre så til en meget, meget stor gevinst og en meget, meget stor håndsrækning til udkantskommunerne. Jeg beder folk tilgive mig, at jeg har svært ved at se, at det skulle være den meget store gevinst.
     Jeg anerkender, at det her kan være et led i en palet, men hvis man rigtig skulle gøre noget for udkantskommunerne, synes jeg, man må sige, at så er det her forslag en temmelig tynd kop te i den sammenhæng. Hvis man kan få så meget, som Venstre siger, man får, nemlig for 2,75 kr. i den her sammenhæng, så kunne det dog være, at man skulle overveje at sætte det op til 5 kr. Så ville man jo få næsten den dobbelte gevinst.
     De overvejelser synes jeg i hvert fald man skulle gøre, og dem tager vi med til udvalgsarbejdet. Vi forholder os positivt kritisk til det her lovforslag og vil i øvrigt tage den videre debat i udvalgsarbejdet. Det glæder vi os til.

Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

For omkring 3 år siden fremsatte den daværende skatteminister et lovforslag om at indføre den her ordning dengang gældende for 50 ud af landets 275 kommuner, og ved den lejlighed var Dansk Folkeparti det eneste oppositionsparti, der stemte for. Derfor er det jo glædeligt at høre, at Socialdemokratiet i hvert fald den her gang forholder sig positivt til det.
     Jeg husker, at ved den lejlighed var jeg også ordfører for Dansk Folkeparti, og at hele det socialdemokratiske tæskehold var linet op her nede foran for at give en omgang veritable klø til alle ordførerne fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Men det er jo godt at høre, at der er sket noget.

     I Dansk Folkeparti vil vi gerne gøre noget aktivt for udkantsområderne. Det er netop det, der lægges op til med lovforslaget her, at den ordning, vi indførte for 3 år siden, videreføres. Sigtet er, at det skal gøres mere attraktivt at bosætte sig for erhvervsaktive i områder, der ligger langt væk fra de store byer, så udkantsområderne kan få en større andel af den store økonomiske vækst, der er i de store bycentre i dag. Ikke nok med at yderkantsområderne kunne få øgede skatteindtægter fra pendlere, de kunne også få gavn af de menneskelige ressourcer, som de pendlere kan tilføre lokalsamfundet, og man kan få gang i en mere positiv spiral omkring befolkningsudviklingen i de her udkantsområder. Så jeg skal sige, at i Dansk Folkeparti forholder vi os meget positivt til det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra hr. John Dyrby.

Jeg er jo glad for, at hr. Mikkel Dencker lytter, når vi siger noget fra Socialdemokraternes side her i salen. Jeg synes bare ikke rigtig, at hr. Mikkel Dencker tager det med i den videre debat. Må jeg ikke have lov til at spørge hr. Mikkel Dencker: Hvor stor effekt tror Dansk Folkeparti at 3 kr. om dagen har, når folk skal beslutte, om de vil flytte ud til yderkantsområderne eller ej? Hvor stor effekt tror Dansk Folkeparti det har?

Altså, jeg tror ikke, at 3 kr. er noget incitament for nogen person til at flytte langt væk fra sit job, men nu er størrelsen af det her fradrag jo også afhængig af, hvor langt man bor fra sit job. Derfor kan det sagtens være meget mere end 3 kr., og det vil det i langt de fleste tilfælde være. Så jeg synes, at det er et eksempel, der meget dårligt illustrerer situationen, som hr. Dyrby finder frem. Men 3 kr. er ikke meget, og det lokker nok ikke mange til, men det er heller ikke særlig realistisk, at det er det beløb, vi taler om.

Jo, det er det sådan set, for det er gennemsnittet af det statslige tilskud til yderkantskommuner i den her sammenhæng, så det er lige nøjagtig det, det er. Men jeg tager hr. Mikkel Denckers svar som et udtryk for, at Dansk Folkeparti nu erkender, at det her forslag ikke kommer til at flytte ret meget til yderkantskommunerne. Det er en meget, meget lille håndsrækning, en meget, meget lille lillefinger, og det er sådan set det, der er i det. Og jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti nu også har erkendt, at hvis vi skal hjælpe yderkantsområderne, ja, så skal vi gå helt anderledes til værks med meget, meget mere effektive og positive midler.
     Det tager jeg som udtryk for, at den her sag ikke er slut, men at vi kører videre med hensyn til udkantsområderne og regionspolitikken i andre sammenhænge også.

Jeg synes bare, at det eksempel med de 3 kr., hr. Dyrby finder frem, er et dårligt eksempel, men det kan vi jo diskutere i udvalgsarbejdet.
     Jeg kan jo blot svare til det, hr. Dyrby spurgte til, og som også hr. Schack Pedersen fra Venstre spurgte til:
Jamen det her forslag står jo ikke alene. Der er jo mange andre initiativer, der også bliver taget, og som Dansk Folkeparti også støtter op om i forsøget på at gavne yderkantsområderne. Så der bliver gjort en hel masse ting, og jeg er helt sikker på, at de ting samlet set virker, og det her bærer os blot et stort stykke hen ad vejen.

Hr. Poul Erik Christensen har en kort bemærkning til ordføreren.

Det, der får mig til at tage ordet, er, at hr. Mikkel Dencker nævner, at lovforslaget også har til formål at få tilflytning til udkantskommunerne. Er hr. Mikkel Dencker i besiddelse af tal, jeg ikke kender, på, hvor mange der egentlig er flyttet til udkantskommunerne på grund af dette meget beskedne bidrag til at pendle, som også hr. Dyrby har nævnt?

Jeg går ud fra, hr. Poul Erik Christensen har læst lovforslagets bemærkninger, ligesom jeg selv har, og der står, at der ikke ligger noget statistisk materiale, som kan dokumentere, at de første 3 år har haft nogen effekt på tilflytningen. Sådan husker jeg bemærkningerne, og jeg går ud fra, at hr. Poul Erik Christensen også har læst dem. Så jeg har ikke adgang til noget materiale, som Det Radikale Venstre ikke har adgang til, jeg kan kun forestille mig, at når man får det her større pendlerfradrag ved at flytte langt væk fra sin arbejdsplads, jamen så må det da være attraktivt for nogle, og så må der kunne dokumenteres en effekt set over lang tid.

Baggrunden var jo netop, at jeg havde læst det, men da hr. Mikkel Dencker tager det, at det var en af baggrundene for det, med i sin ordførertale, havde jeg jo fornemmelsen af, at hr. Mikkel Dencker kendte nogle tal, som var årsag til det.
     Det vil sige, at hr. Mikkel Dencker bekræfter, at vedrørende det argument har lovforslaget været virkningsløst. Hvad kunne så få hr. Mikkel Dencker til at forestille sig, at det i den næste periode kunne have en positiv virkning?

Jeg har ikke påstået, at der foreligger nogen dokumentation, som ikke eksisterer. Jeg bruger blot et almindeligt snusfornuftigt ræsonnement, nemlig at hvis man giver større pendlerfradrag for at flytte længere væk, må der være nogle mennesker, der har lyst til at gøre brug af den mulighed, og det må jo så gøre, at der er flere, der flytter derhen, hvor de kan få fradraget. Det er såmænd det eneste, jeg påstår. Det er den tankeproces, der har været i gang hos mig, og den tror jeg også godt hr. Poul Erik Christen selv kunne nå frem til, hvis han ønskede det, og hvis han ikke havde den her blokering over for regeringens forslag.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Man kunne næsten få den fornemmelse, at det i Folketingssalen generelt er glemt, at det oprindelige forhøjede pendlerfradrag jo var en del af regeringens regionale vækststrategi for 2003. Og det er jo netop lavet for at sikre, at det er muligt for flere mennesker at blive boende i udkantsområderne, uagtet at mange mennesker har brug for at arbejde i de store byer.
     Nu er det så tid til en revision, og samtidig har vi med kommunalreformen fået lavet nye kommunale strukturer. Der er kommet nye kommuner til, der er nye styrker rundtomkring i landet. Derfor virker det både rigtigt, godt og fornuftigt at lave en ny midlertidig ordning, som kan styrke de udkantsområder, som stadig væk har behovet for at vise, at det kan være attraktivt og i orden at bo i de områder, også selv om det typisk betyder, at man er nødt til at arbejde meget langt væk. Det er også, som om debatten helt går væk og hen over de kriterier, der er lavet, som netop er to ganske fornuftige kriterier, lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.
     Vi synes også fra konservativ side, at det er ganske fornuftigt, at ordningen igen revideres i 2013, fordi landet jo netop udvikler sig, nye styrker kommer til og nye områder kan ende med at være udkantsområder, og derfor synes vi faktisk, at det er ganske fornuftigt, at man laver en model, hvor man sikrer, at det er de områder af landet, der reelt har det største behov, der også får det her bidrag til deres befolkningsudvikling. Vi kan derfor støtte forslaget.

Tak til fru Charlotte Dyremose. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Efter debatten er det jo nok ikke nogen stor overraskelse, at Det Radikale Venstre ikke kan tilslutte sig det fremsatte forslag, ikke fordi vi ikke ønsker mere udvikling i udkantskommunerne, vi ønsker netop mere udvikling i udkantskommunerne, men fordi 35 mio. kr., som specifikt retter sig mod enkelte pendlere, mere er et populistisk end det er et reelt forslag, og reelt giver det jo ikke nogen mulighed for at få Danmark i balance.
     Hvis vi ser, hvordan Danmark udvikler sig omkring de store byer, hvordan Danmark udvikler sig i Københavnsområdet,
i Århusområdet og helt ned langs med østkysten af Jylland, så er det jo langtfra et Danmark i balance, og de 35 mio. kr. er jo næsten ikke engang en dråbe i det hav, der egentlig bør kunne give noget vækst. Jeg synes, forslaget er problematisk, og derfor kan Det Radikale Venstre ikke tilslutte sig forslaget.

Jeg sidder her og får sådan en lidt underlig fornemmelse i maven over det, den radikale ordfører siger. Det er, som om man fra Det Radikale Venstres side bare har besluttet sig for, at hvis man ikke kan løse hele problemer, skal man ikke forsøge at gøre det så godt, man kan; fordi der er nogle udviklingsproblemer i vores samfund, er det ikke godt nok kun at lave den her løsning. Det kan vi sådan set være enige om, der skal mange andre ting til, men det er da lidt underligt, at man ikke vil tage et skridt på vejen.
     Jeg må da indrømme, at sammenligningen med sogneindsamlinger om søndagen undrer mig sådan lidt, fordi hvorfor er det problematisk, at man også forsøger at hjælpe de svageste ved at lægge penge i kirkebøssen? Jeg mener da, det er et bidrag, og jeg tror, at for de mennesker, der får den hjælp, uanset om det så er fra indsamlingerne i kirken om søndagen, eller om det er fra pendlerfradraget i det her lovforslag, ja, så gør det altså en forskel, som kan være med til at styrke helhedsbilledet.

Jeg er da ked af, at fru Charlotte Dyremose har fået en underlig fornemmelse i forbindelse med min ordførertale, og at regeringen gør det så godt, den kan. Jeg kan bare konstatere, at så gør den det ikke ret godt.

Jeg må forstå hr. Poul Erik Christensen sådan, at Det Radikale Venstre så slet ikke vil være med til at gøre noget som helst. Altså, fordi det her forslag i sig selv ikke kan være den eneste løsning, så vil man fra radikal side bare slet ikke være med.
     Har Det Radikale Venstre glemt, at det her oprindelig er en del af regeringens regionale vækststrategi og dermed altså en del af en samlet pakke?

Det Radikale Venstre vil gerne være med til at reformere Danmark. Det Radikale Venstre vil gerne være med til at få et Danmark i balance. Vi ønsker bare ikke, at vi skal være festtalere. Vi mener, at det skal ske via lovgivning i Folketinget.
     Regeringen er jo gået totalt død for ideer. Derfor er det vigtigt, at man får lavet reformer, ikke kun på dette område, men også på mange andre.

Jeg bliver lidt bekymret på Det Radikale Venstres vegne. Det Radikale Venstre kan sådan set godt se, at det her forslag bidrager til at sikre en bedre balance, men alligevel vil man ikke støtte det, fordi man ikke får 7.000 andre ting med oven i hatten.
     Skal man forstå hr. Poul Erik Christensen således, at det her forslag bidrager til at sikre bedre vilkår for udkantsområderne, og at Det Radikale Venstre alligevel ikke vil støtte forslaget? Er det korrekt forstået?

Det er korrekt forstået, at vi ikke støtter forslaget. Det er ikke korrekt forstået, at vi ikke tror, at det kan hjælpe ganske få personer. Men vi synes, at forslaget er mere populistisk, end det egentlig hjælper noget reelt.

Hvis hr. Poul Erik Christensen vil have, at det ikke er festtaler og tomme ord, som jeg også selv sagde i min ordførertale, så kan jeg ikke forstå, hvordan hr. Poul Erik Christensen kan undlade at støtte det forslag, som helt objektivt set er til gavn for udkantsområderne.
     Hr. Poul Erik Christensen siger, at vi skal hjælpe ved hjælp af lovgivningen i Folketinget, og det er jo præcis det, som regeringen har lagt op til her, og alligevel siger hr. Poul Erik Christensen: Jamen det vil vi ikke være med til.
     Hvordan skal man på nogen måde se en logik i Det Radikale Venstres argumentation, når det drejer sig om regionalpolitik? Man vil ikke støtte et konkret tiltag, som objektivt set - og det hører jeg heller ikke hr. Poul Erik Christensen modsige - har en gavnlig effekt. Hvordan skal man på nogen måde hitte rede i, hvad Det Radikale Venstre mener, når det det drejer sig om regionalpolitik? Det hænger jo overhovedet ikke sammen.

Nu skal hr. Torsten Schack Pedersen jo også være realistisk. Hvis hr. Torsten Schack Pedersen læser vores lovforslag igennem, har det ikke været konstaterbart, at det har flyttet en eneste person fra vækstområderne til udkantsområderne. Det var jo det, der var meningen med det. Det var ikke meningen, at man udelukkende skulle bringe arbejdsløsheden ned i udkantsområderne. Hvis hr. Torsten Schack Pedersen kender arbejdsløshedstallene, så ved han, at der faktisk er masser af arbejdspladser i eksempelvis Ringkøbing, og at arbejdsløshedsprocenten er lavere i Ringkøbing, end den er i Århus. Det skyldes ikke det lovforslag. Det skyldes, at der trods alt er vækst i områderne.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Morten Homann som ordfører.

For nogle år siden var jeg ude at købe julegaver sådan sidst
i december måned engang og så ikke så meget omkring mig. Pludselig var der en mand, der havde stukket mig en bog i hånden og sagt, at nu ville han gerne forære mig den her bog som en gave. Jeg stoppede sådan lidt befippet op og fandt ud af, at han tilhørte en eller anden religiøs sekt, men før jeg kunne nå at sige mere, fik han også gjort mig opmærksom på, at som en del af gaven, lå et girokort indlagt i bogen, og det kunne jeg passende betale samtidig. Jeg tror, at det her forslag kører efter lidt den samme model. Man giver en gave til udkantsområderne, men hvis man slår op i bemærkningerne, finder man ud af, at der også ligger et girokort, for det er de selv samme udkantsområder, som skal betale regningen. Så jeg tror ikke, at det kommer bag på mange, at det her har haft en ret begrænset effekt - for at sige det pænt - på udkantskommunernes vilkår. Så alene af den grund stiller vi os skeptiske over for det i SF. Det er mere et slag i luften, end det er en reel hjælp. Der er også andre problemer. Det indebærer en skattemæssig forskelsbehandling af borgerne, og ikke mindst gør det altså skattesystemet væsentlig mere indviklet, end det er i forvejen.

     I SF har vi altså den ambition, at skattesystemet skal være så enkelt som muligt og så gennemskueligt som muligt, og det betyder, at man skal tænke sig om mindst to gange, inden man kommer med nye, underlige tilbygninger på skattesystemet. Når det så også, som det her forslag er, er med til at skævvride miljømæssigt synes jeg det er et ekstra argument imod forslaget. Så set med SF's øjne er det her den helt forkerte vej at gå. Man bør satse på at få etableret nogle arbejdspladser i udkantsområderne i stedet for blot at betale folk for at køre væk fra dem. Så burde man se på hele befordringsfradraget og se på, at der sådan set er meget stor forskel på vilkårene i de forskellige regioner af landet. Det er f.eks. ret tvivlsomt, hvor stor en effekt man får ud af at give befordringsfradrag
i hovedstadsområdet. Der bliver en meget, meget stor del af befordringsfradraget brændt af i privatbiler, hvorimod man i virkeligheden i langt højere grad kunne få fordel af at støtte den kollektive trafik med de penge. Omvendt kan det i nogle udkantsområder give god mening at opretholde befordringsfradraget, som giver mulighed for, at man kan køre
i egen bil, fordi der ikke er nogen alternativer der. Men som en samlet model for hele landet tror jeg ikke at befordringsfradraget er den rigtige løsning. Så samlet set er det her et forslag, som ikke løser problemerne, og som gør skattesystemet mere indviklet, og derfor kan vi ikke støtte forslaget i SF.

Tak til hr. Morten Homann. Så er det skatteministeren.

Ja, ja, der kan siges mange mærkelige ting fra den her talerstol. Jeg synes dog, det mærkeligste var hr. Morten Homanns kommentar her til sidst. Hr. Morten Homann starter nemlig med at sige, at SF er modstandere af, at man forskelsbehandler i forskellige dele af landet, at man gør skattelovgivningen kompliceret, og at han derfor ikke kan støtte lovforslaget, og slutter af med at sige, at han i øvrigt mener, at man stort set - hvis jeg forstod det ret - bør afskaffe befordringsfradraget i hovedstadsområdet, men bibeholde det alle mulige andre steder. Undskyld, det er jo lige præcis det, vi foreslår. Vi foreslår lige præcis en forskel mellem dem, der bor i udkantsområderne, og dem, der bor steder, hvor der er bedre mulighed for at bruge kollektiv trafik.
     Så hr. Morten Homann endte egentlig med at foreslå nogenlunde den samme model bare på et lavere niveau, hvor vi ikke hjælper så meget, som vi gør med det forslag, regeringen har fremsat. Hr. Morten Homanns forslag vil være lige så meget forskelsbehandling af forskellige grupper. Det vil være lige så meget et spørgsmål om, at man gør skattelovgivningen kompliceret. Så er sagen ikke, at hr. Morten Homann sådan set bare er modstander af forslaget, fordi det nu er regeringen, der er kommet med det? Jeg tror faktisk, at hr. Morten Homann, når han genlæser debatten, vil finde ud af det.
     I øvrigt kan det med at genlæse debatter en gang imellem være ganske interessant. Nu har jeg siddet og genlæst debatten fra 2003, hvor Socialdemokratiets store kritik af det her var, at der med forslaget slet ikke var blevet gjort nok for at skabe arbejdspladser. Så siger jeg, at vores problem fra 2003 og til i dag vel ikke er så meget, at vi mangler arbejdspladser, men mere, at vi mangler hænder til at udfylde de arbejdspladser, der er, og motivation til at rejse derhen, hvor arbejdspladserne er. At forhøje befordringsfradraget for dem, der bor i udkantsområderne, kan netop være med til at tilskynde folk til at flytte lidt længere væk, men samtidig bevare det, som vi i hvert fald fra regeringens side mener er vigtigt, nemlig at vi bevarer en bosætning i yderområderne, i landdistrikterne, så vi ikke får en affolkning af landdistriktsområderne. SF var mere konsekvente. De mente, at det her er et forslag, der trækker i den forkerte retning i alle henseender, og har derfor tænkt sig at stemme imod det. Jeg synes trods alt, det er en udvikling, når hr. Morten Homann nu begynder at foreslå noget, der minder om det - bare med et lavere tilskudsniveau - om det, som vi vil have. Jeg vil gerne sige, at forslaget her i og for sig er en lille brik. Det var en ordning, som vi indførte som forsøgsordning, og derfor var det klart lagt frem, at den havde et treårigt sigte, og så ville den bortfalde, og man skulle så tage stilling til, hvad man efterfølgende skulle gøre. Nu er der samtidig, hvilket ingen vidste i 2003, sket det, at der er kommet en kommunalreform, der gør, at kommunernes størrelse, sammenhæng og erhvervsudvikling bliver nødt til at blive vurderet på ny, og derfor kommer der nu nye forslag. Nogle kommuner går ud, fordi de bliver en del af en kommune, som ingen vil mene at det vil være realistisk at kalde en udkantskommune, og andre kommer så til, fordi man bliver del af en kommune, det samlet set er meget realistisk at kalde en udkantskommune. Der bliver faktisk lidt flere pendlere, der får mulighed for at få gavn af forslaget her i forhold til det hidtidige forslag.

     Jeg vil gerne give dem, der har sagt, at man ikke kan bygge en landdistriktspolitik på forslaget, ret. Det kan man ikke. Man kan ikke bygge et Danmark i balance alene på dette lovforslag, men det er også helt forkert fremlagt, som om det skulle være det eneste. Især undrer det mig, at Det Radikale Venstre fremlægger det, som om det skulle være det eneste, for Det Radikale Venstre har jo sammen med Dansk Folkeparti og regeringen gennemført en udligningsreform, som måske er en af de mest markante styrkelser af et Danmark i balance. Pengene flyttes netop fra de stærke kommuner til de økonomisk svagest stillede kommuner, og det giver en lang række udkantskommuner bedre mulighed for at nå op på et godt serviceniveau og et rimeligt beskatningsniveau. Hvis man kigger på landkortet, bliver pengene groft sagt flyttet fra Østdanmark til Vestdanmark, fra Østsjælland til Vestsjælland, og ad den vej er vi med til at styrke landdistrikterne meget markant.
     Jeg skal nok lade være med at læse det hele op eller genfortælle hele regeringens landdistriktspolitik, men et andet forslag kunne jo være Fødevareministeriets forslag, der nu er sendt i høring, og hvor landdistriktsprogrammet for 2007-2013 er lagt frem.
     Nu prioriterer vi rent faktisk højere end tidligere, at der lægges vægt på beskæftigelsesfremme, så der bliver skabt nogle arbejdspladser i udkantskommunerne. Fra dansk side vil der de kommende år hvert år blive givet 473 mio. kr. til det, og dertil kommer en EU-medfinansiering, som nogenlunde fordobler det beløb, så der bliver en lille milliard om året til at fremme landdistrikterne miljømæssigt og især beskæftigelsesmæssigt. Det vil klart medvirke til, at vi får et Danmark i balance.
     Der er mange brikker i det puslespil, der skal skabe et Danmark i balance, herunder dette lovforslag. Jeg kan ikke gennemføre en undersøgelse, der viser, om folk vil flytte eller vil blive boende lige præcis på baggrund af forslaget, men jeg er ikke i tvivl om, at alle gode forslag, der trækker
i retning af at tilskynde til at bosætte sig og forblive bosiddende i landdistriktsområderne, er vigtige. Derfor har regeringen fremsat forslaget, og jeg glæder mig over, at der er et flertal, der vil stå bag det.

Der er foreløbig tre, der har bedt om korte bemærkninger til skatteministeren. Først hr. Morten Homann.

Jeg vil godt sige tak for skatteministerens store omsorg for at forstå mit indlæg rigtigt, og jeg er glad for, at skatteministeren forbereder sig grundigt til debatterne. Jeg kan generelt sige til både skatteministeren og andre, at en rigtig god måde at forberede sig grundigt på er at se, hvad SF tidligere har sagt om sagerne. Det er som regel nyttig viden i debatterne.
     Hvis skatteministeren vil læse videre, kan han f.eks. læse beslutningsforslag nr. B 28 fra samlingen 2003-04, som beskriver den omlægning af det nuværende befordringsfradrag, som jeg også skitserede i mit indlæg. Den går netop ud på, at de penge, som i dag gives til befordringsfradrag i hovedstadsområdet, skal gå til den kollektive trafik i hovedstadsområdet. Det er altså et spørgsmål om at bruge dem på den mest fornuftige måde i landets forskellige regioner. Så er der også lidt hjemmearbejde til skatteministeren efter denne debat, og jeg tror bestemt, vi alle sammen kan blive klogere af, at skatteministeren sætter sig ind i det.

Jeg indrømmer blankt, at skatteministeren kan blive klogere, det er der ingen tvivl om. Men jeg blev ikke meget klogere af hr. Morten Homanns indlæg, for det, hr. Morten Homann gjorde, var egentlig at gentage, at hr. Morten Homann og SF gerne vil forskelsbehandle landsdelene på skatteområdet, fordi man mener, at befordringsfradraget i hovedstadsområdet skal omlægges til støtte for kollektiv trafik. Det er fint nok, for jeg har respekt for, at der er forskelle på, hvilke holdninger og forslag man ønsker at støtte.
     Men det er da lige så meget at komplicere skattelovgivningen, og det er da lige så meget at forskelsbehandle skattemæssigt som det forslag, vi har fremsat her, og som hr. Morten Homann mener er et problem, fordi man komplicerer og forskelsbehandler. Jeg mangler stadig at høre fra hr. Morten Homann, hvorfor et komplekst forslag fra hr. Morten Homann principielt skulle være meget, meget bedre end det, vi har fremsat. Jeg indrømmer, at det er med til at øge kompleksiteten i skattelovgivningen, men en gang imellem er man nødt til at fremme nogle ting, også rent lovgivningsmæssigt, og forslaget er en lille brik i regeringens landdistriktspolitik.

Jeg kan berolige skatteministeren med, at det vil give en væsentlig forenkling af skattelovgivningen, hvis man vælger at støtte principperne i beslutningsforslag nr. B 28 fra 2003-04; og det kan skatteministeren forvisse sig om. Det er et spørgsmål om, at man som udgangspunkt fjerner befordringsfradraget, og uanset hvordan man vender og drejer det, er det jo et væsentlig enklere skattesystem, hvis der ikke er så mange fradrag at regne med. Det kan vi altid vende tilbage til, men jeg vil godt tilbyde at genfremsætte forslaget, hvis skatteministeren gerne vil have en uddybende debat og få lejlighed til at forberede sig yderligere.
     Så vil jeg godt fastholde, at samlet set ligger der sådan set ikke nogen som helst form for hjælp til udkantsområderne i forslaget her. I store træk betaler udkantskommunerne jo selv for den forhøjelse af befordringsfradraget, som ligger i forslaget, så det svarer til det eksempel, jeg kom med i min ordførertale: Man får en pæn gave fra en venlig sjæl, nemlig skatteministeren, og når man åbner den, ligger der et girokort i den, så man får lov til selv at betale gaven krone for krone.

Hr. Morten Homann taler igen udenom, for med det, hr. Morten Homann foreslår, ville der ske en forskelsbehandling: Noget fra hovedstadsområdet og noget til udkantsområderne. Så er hr. Morten Homann jo enig i, at hvis man ønsker at fremme en udvikling, er man en gang imellem nødt til at lave en forskelsbehandling.
     Her har vi valgt at lave en forskelsbehandling, hvor vi giver et forhøjet befordringsfradrag til de personer, der bor
i nogle kommuner, som erhvervsmæssigt har det svært. Derfor har vi valgt at give en ekstra belønning, så man kan fastholde de personer, der bor i udkantskommunerne, men er nødt til at pendle langt for at komme på arbejde. Jeg vil sådan set bare håbe, at SF, i stedet for at hænge fast i hvad man sagde tilbage i 2003, vil se på forslaget med friske øjne og spørge sig selv, om SF egentlig ikke også ønsker at støtte udkantsområderne. Hvis SF vil kigge på forslaget med friske øjne, tror jeg faktisk, at SF vil ende med at stemme for det.

Hr. John Dyrby for en kort bemærkning til skatteministeren.

Jeg er egentlig glad for, at ministeren er gået tilbage i tiden og har set på debatten fra 2003, for jeg kan se, at ministeren i virkeligheden har lært to ting. Den ene er det, som vi sagde dengang, nemlig at det vigtigste i virkeligheden er at skabe arbejdspladser i udkantskommunerne. Det har ministeren også taget til sig, og regeringen vil gøre noget ved det. Det vil jeg godt komplimentere for, det synes jeg nemlig er fornuftigt.
     Det andet, som ministeren har taget til sig, er: I debatten i 2003 nævnte et Venstremedlem, at det er en hovedhjørnesten i Venstres regionspolitik, men nu har ministeren trods alt trukket sig lidt tilbage og erkender, at denne håndsrækning er meget, meget lille. I gennemsnit er det
3 kr. om dagen til folk, der bor i udkantskommunerne og pendler meget langt; det er ikke ret mange penge, og det får formentlig ikke nogen til at flytte. Ministeren kan have ret i, at det kan være en brik i en større mosaik, men jeg er glad for, at ministeren nu erkender, at det altså ikke er særlig mange penge, der er tale om.

Først og fremmest er det sådan med tal, at de er utrolig taknemlige, og at man altid selv kan finde ud af, hvilken måde man vil opstille dem på - pr. måned, pr. uge, pr. dag, pr. kørt kilometer. Jo mere man deler, desto mindre kan man få tallene til at se ud.
     Der er ingen tvivl om, at forslaget er med til at gøre en forskel. Vi kan jo se, at det i øjeblikket medvirker til en provenuvirkning, nemlig at der er nogle, der benytter sig af det forhøjede befordringsfradrag, og sådan tror jeg også det vil blive fremadrettet.
     Det vil være at tage munden alt for fuld at kalde forslaget en decideret hjørnesten, når man sammenligner økonomien i det med det store arbejde, som min kollega i Fødevareministeriet gør for at fremme landdistriktsmidlerne. Jeg vil anbefale alle, der er interesseret i landdistrikternes udvikling, at læse det glimrende lovforslag, der er lavet for netop dette område, og som ligger på Fødevareministeriets hjemmeside. Det er for alvor noget, som vil være med til at gøre en forskel. Det hele er en mosaik, men jeg synes, mosaikken vil blive kønnere, når vi får denne lille brik på plads.

Jeg glæder mig da over, at ministeren er enig med mig i, at det ikke er særlig mange penge, der er tale om. Men jeg kan jo undre mig lidt over den grundholdning, som ministeren har, nemlig at der skal være frit valg, og at man ikke skal presse noget ned over nogen, når det i virkeligheden er lige nøjagtig sådan, at her er det jo kommunerne selv, der betaler det meste af gildet, og at der ikke er nogen muligheder for at vælge fra.
     Det er rigtigt, som ministeren siger, at der er nogle, der gør brug af fradraget. De kan stort set ikke komme uden om det, og jeg ville da heller ikke fraskrive mig muligheden, hvis jeg havde den. Men sandheden er jo, at kommunerne ikke kan vælge det fra. Det er en gave fra skatteministeren, men hovedparten af prisen betales af borgmestrene ude i udkantskommunerne, og kunne man ikke forestille sig, at regeringen sagde, at kommunerne selv må bestemme, om pengene skal gå til det eller til noget helt andet? Der kunne jo godt være andre investeringer, der i virkeligheden var bedre egnet til formålet, altså at fremme udviklingen.

Igen virker det, som om hr. John Dyrby kun kigger på forslaget her og ikke på alt det andet. Når vi netop har et landdistriktsprogram under fremmarch, som skal afløse det eksisterende, hvor der afsættes ganske store summer hvert eneste år til både miljømæssige forbedringer og beskæftigelsesfremmende forbedringer, er der mulighed for at søge at få opfyldt sine ønsker ad flere omgange.

     Vi har her et forslag, som ikke giver kommunerne, men borgerne en ret til at kunne få et højere befordringsfradrag. Det synes vi er en glimrende måde til at belønne dem, der enten vedbliver med at bo i udkantskommunerne eller bosætter sig i udkantskommunerne, selv om der måtte være langt til arbejde. Derfor fastholder vi forslaget.

Jeg sad på mit kontor her lige ved siden af salen og lyttede med på debatten og blev så glad, da jeg kunne forstå, at skatteministeren har oplysninger, som det ikke er lykkedes at få i Folketinget; skatteministeren oplyste nemlig, at der er gennemført en udligningsreform, som har tilgodeset yderområderne.
     De borgmestre, som angiveligt, da lovforslaget kom frem, skulle repræsentere de kommuner, der blev vindere, har meldt sig en efter en og meddelt, at de ikke har fået gevinsten, de mangler pengene. Indenrigsministeren har erkendt, at de oplysninger, der var i det forslag, var nogle, som ikke passede til virkeligheden, i hvert fald ikke den virkelighed vi har nu - det er muligt, de gjorde det til en virkelighed, der teoretisk blev beregnet tilbage i 2005 - og indenrigsministeren har nægtet at give os de rigtige oplysninger.
     Nu bor jeg selv i en kommune, som skulle være en stor vinder og er blevet tvunget til at nedsætte skatten, men som har haft en så stram økonomi, at der kommer en negativ vækst ud af det. Og vi har hørt i dag, hvordan Ældre Sagen fortæller om en række kommuner, som er ude i ganske store beskæringer på ældreområdet.
     Derfor vil jeg godt spørge: Er de oplysninger, som skatteministeren måtte være i besiddelse af, om, at der rent faktisk er en gevinst til yderområderne, nogle oplysninger, som er rigtige og velfunderede, og som skatteministeren vil dele med Folketinget?

Naturligvis er det korrekt, at der er en gevinst til yderområderne med den udligningsreform, der er blevet gennemført. Det er nemlig sådan, at de kommuner, som havde det svageste økonomiske grundlag, er blevet tilgodeset i udligningsreformen. Det er sådan, at vi ud fra de kriterier, der lå til grund for udligningsreformen, har flyttet pengene rundt, ikke sådan at staten har fået flere penge, men sådan at de penge, der er mellem kommunerne, er blevet flyttet fra de rigere kommuner til de økonomisk dårligere stillede kommuner.
     Nogle af pengene er blevet brugt til at nedsætte skatten
i de kommuner, der modtager flere penge, og i andre tilfælde har man overladt det til kommunerne selv at vælge, hvad de ønsker at bruge beløbet til. Med hensyn til Ældre Sagens påstand om, at der er nedskæringer i nogle kommuner, synes jeg, det er en meget ensidig vurdering af det. Man ville med lige så god ret kunne have påpeget, at der er en lang række kommuner, hvor der rent faktisk bliver brugt endnu flere penge på ældreplejen, og dermed få et langt mere nuanceret billede frem end det meget enøjede billede, som Ældre Sagen har tegnet. Derfor tror jeg også, at når vi får de samlede tal fra kommunerne, vil Ældre Sagens portræt af, at der skulle være generelle nedskæringer på ældreområdet, vise sig at være lige så stort et bluffnummer som dem, vi har set tidligere fra andre interesseorganisationers side.

Selv om vi nu er ved at strække lovforslaget til det yderste, får hr. Ole Stavad en kort bemærkning mere.

Tak formand, men det var skatteministeren, der bragte det frem som en vigtig argumentation for, at regeringen gør noget for yderområderne.
     Jeg forstår stadig væk ikke det, skatteministeren siger. Det er oplysninger, som vi ikke har kunnet få fra indenrigsministeren - jeg har endda spurgt statsministeren, om ikke han ville sørge for, at indenrigsministeren gav Folketinget de korrekte oplysninger, men dem kan vi ikke få.
     Når vi tager udgangspunkt i det, der var grundlaget, da loven om udligning blev vedtaget, og at regeringen selv erkender, at de oplysninger kan vi ikke regne med, samt at kommunerne selv har henvendt sig til Folketinget og med præcise tal har gjort klart opmærksom på, hvordan de er blevet snydt, og at tallene var falske, hvordan kan skatteministeren så stå her og påstå, at han ved, at der er sket en vældig forbedring ude i kommunerne i yderområderne?

     Hvis det er sådan, at skatteministeren har belæg for at sige det, vil jeg godt spørge: Vil skatteministeren ikke give et tilsagn om at dele sine oplysninger med Folketinget, med offentligheden, med de kommuner, der har bedt om at få sande tal frem fra regeringen?

Det er ganske uhørt at skulle lytte til en påstand om, at der skulle være falske tal i lovforslaget og i den vurdering af kommunernes økonomi, som lå til grund for udligningsreformen. Det er faktuelt forkert. Alle tal var baseret på de kendte historiske regnskaber, der forelå på daværende tidspunkt, alle tal var baseret på fakta.
     Det har hr. Ole Stavad spurgt indenrigsministeren om, det har han spurgt statsministeren om, og alle har svaret - alle som en - at de tal, der lå til grund for udligningsreformen, selvfølgelig er sande, faktuelle tal, der forelå på daværende tidspunkt. Hvad der sker, fra man laver udligningsreformen og fremefter, tror jeg ingen kunne vurdere på det tidspunkt, hvor man sad og lavede udligningsreformen.
     Det, jeg sagde i mit svar som en kommentar til hr. Poul Erik Christensen, var, at en række udkantskommuner har fået bedre muligheder med udligningsreformen; bedre muligheder, fordi der både vil være midler, som kommunen kan bruge, og også midler til rådighed for borgerne, ved at beskatningen er blevet sænket, sådan at det er mere attraktivt at bo i disse kommuner. Derfor er udkantskommunerne blevet tilgodeset med den udligningsreform, som regeringen har gennemført med DF og Det Radikale Venstre.

Når jeg bruger ordet udligningsreform her, er det blot for at sige til skatteministeren, at Det Radikale Venstre selvfølgelig støtter, at vi var en del af den udligningsreform. For det er jo ganske rigtigt, at uden den ville kommunerne jo have fået endnu større problemer med at få deres budgetter til at hænge sammen, end det var tilfældet.
     Men det, mit spørgsmål egentlig går på, er skatteministerens manglede svar på et spørgsmål fra hr. Morten Homann. Hr. Morten Homann postulerer, at en meget stor del af de 35 mio. kr., der gives i tilskud til pendlerne, kommer fra kommunekassen. Kan skatteministeren bekræfte, at dette postulat er rigtigt?

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en virkning af, at der er et forhøjet befordringsfradrag, er, at borgerne dermed får et større ligningsmæssigt fradrag, og at kommunerne dermed får en mindre skatteindtægt. Men der er en større gevinst for borgerne, end der er et tab for kommunekassen, og derfor er der samlet set en gevinst for udkantsområderne.
     Så skal jeg bare med glæde notere, at Det Radikale Venstre, ganske som jeg forventede, kunne bekræfte, at holdningen bag udligningsreformen netop var at tilgodese udkantskommunerne, og det er også det, der er blevet resultatet. Ikke sådan at forstå, at vi nødvendigvis har kunnet give udkantskommunerne det, de gerne vil have, men vi har kunnet give dem et bedre grundlag for at få deres budgetter til at nå sammen, og det er jeg glad for at Det Radikale Venstre bekræfter.

Hr. Poul Erik Christensen for endnu en kort bemærkning.

Det var dog en utrolig kringlet måde, skatteministeren bruger for at sige, at det her stort set betales af kommunerne.
     Vil skatteministeren ikke prøve at konkretisere lidt tydeligere: Er det ikke rigtigt, at det er kommunerne, der betaler gildet, og så leverer skatteministeren sådan blot lige desserten?

Det mener jeg ikke er en korrekt måde at fremstille det på. Det er sådan, at der i forbindelse med lovforslaget er et provenutab på 35 mio. kr., og det er også korrekt, at der vil være en virkning i kommunerne ved, at de borgere, der får et forhøjet befordringsfradrag, dermed også får et fradrag i det grundlag, de skal betale kommunalskat af, og dermed bliver der en mindreindtægt til kommunerne.
     Jeg synes, det er en forkert måde at fremstille det på, at det kun er regeringen, der leverer desserten til festen. Jeg synes, vi både dækker bordet og serverer retten.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.