Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

[email protected]

 

 

 

 27. april 2007

 akb

 07-204-11

 


 

 

 

 

Lovforslag om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler

 

Personalestyrelsen har modtaget forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler til bemærkninger.

 

I den anledning kan vi oplyse følgende:

 

Det fremgår af punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at ”det offentlige som arbejdsgiver er forpligtet til at sikre, at ledige stillinger i staten besættes med den ansøgerkandidat, der efter en samlet vurdering er den bedst kvalificerede. Brugen af erhvervsbegrænsende aftaler kan derfor ikke finde sted inden for det offentlige”.

 

I lovforslagets § 1, stk. 2, opereres der med 3 typer af erhvervsbegrænsende aftaler. 

 

For så vidt angår den type erhvervsbegrænsende aftaler, der er nævnt i nr. 1, er Personalestyrelsen enig i, at statslige arbejdsgivere ikke lovligt kan indgå sådanne aftaler, idet det vil være i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om, at ledige stillinger i det offentlige skal besættes med den ansøger, der efter en samlet vurdering er bedst kvalificeret til stillingen. 

 

For så vidt angår erhvervsbegrænsende aftaler som nævnt i nr. 2 finder vi, at arbejdsmarkedspolitiske og personalepolitiske hensyn taler imod, at statslige arbejdsgivere indgår aftaler, der begrænser statsansattes muligheder for at få anden beskæftigelse. Statslige arbejdsgivere er imidlertid næppe afskåret fra at indgå sådanne aftaler. 

 

 

 

 

Nr. 3 omhandler aftaler, ”som arbejdsgiveren indgår eller har indgået med anden part, og som i øvrigt begrænser lønmodtagerens mulighed for jobskifte”. Om en aftale som nævnt i nr. 3, lovligt kan indgås af statslige arbejdsgivere, må bero på en konkret vurdering af aftalens indhold.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Anne Kathrine Braad

 

Â