2. oktober 2006

 

 

/pml+kk-EBST

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen sendte den 21. juli 2006 et udkast til lovforslaget i høring blandt de myndigheder og organisationer mv., som er nævnt i bilag 1. I bilag 2 er medtaget en liste over myndigheder og organisationer mv., som har afgivet høringssvar.

 

Der er generelt modtaget mange positive svar i anledning af, at der med forslaget skabes grundlag for en samlet og ensartet administration af Regionalfonden og Socialfonden. En række myndigheder og organisationer har endvidere svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

 

Nedenfor gennemgås de modtagne svar fordelt på lovforslagets enkelte paragraffer.

 

Ministerens overordnede ansvar (§ 3)

Vækstforum Sjælland bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 3, at økonomi- og erhvervsministeren kan reservere midler til imødegåelse af reduktioner i finansieringsplanerne som følge af beslutninger truffet af Kommissionen. Vækstforum Sjælland anfører, at det bør præciseres, at dette sker under hensyntagen til de regionale dispositioner og i tæt dialog med regionerne.

 

Kommentar: Det er blevet præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at en eventuel beslutning om reservation af midler vil ske efter forudgående høring af regionerne.

 

Danske Regioner kan ikke støtte bemærkningerne til § 3, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at økonomi- og erhvervsministeren får adgang til at omfordele midlerne løbende. Foreningen forudsætter, at de lovede midler og fordelingen mellem vækstfora fastholdes, medmindre andet aftales med de regionale parter.

 

Kommentar: Den kommende strukturfondsperiode strækker sig over syv år. Den del af strukturfondsmidlerne, der kan anvendes af Danmark, er tildelt Danmark under et. Regeringen har fordelt 90 % af midlerne mellem vækstforaene som rammebeløb, mens de resterende 10 % fordeles efter konkurrence. Denne fordeling er aftalt mellem regeringen og S, DF og R. Såfremt der i løbet af strukturfondsperioden mod forventning skulle vise sig et behov for at ændre i fordelingen, f.eks. på grund af afløbsproblemer, vil dette efter orientering af overvågningsudvalget blive drøftet med den samme kreds af partier.

 

Danske Regioner finder det vigtigt, at partnerskabsprincippet også anvendes i den direkte kommunikation med EU-Kommissionen, således at de myndigheder, der udfører administrationsopgaver, dvs. de regionale vækstfora, og Danske Regioner som repræsentant for regionerne, deltager i de løbende drøftelser med Kommissionen.

 

Kommentar: Af Rådets forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden fremgår det, at medlemsstaten udpeger én forvaltningsmyndighed, som er EU-Kommissionens partner ved udarbejdelse af årsrapporter, årlig opfølgning på programgennemførelsen og lignende. I Danmark er det Erhvervs- og Byggestyrelsen, som bliver forvaltningsmyndighed for målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, mens det endnu ikke er endeligt fastlagt, hvem der varetager forvaltningsmyndigheden for de forskellige programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde. Forvaltningsmyndighederne og medlemsstaterne vil varetage den direkte kommunikation med EU-Kommissionen under iagttagelse af samme forordnings krav om, at udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af de operationelle programmer skal ske i et partnerskab.

 

Fagligt Internationalt Center (FIC) anfører, at Socialfonden kun dækker 50 % af de samlede omkostninger i forbindelse med projekter. De private aktører har således – udover at forestå det samlede projekt – også til opgave at skaffe de manglende 50 %. Derfor er det likviditetsmæssigt en voldsom byrde også at skulle levere likviditet til de 50 %, som dækkes af EU midlerne. Fagligt Internationalt Center anbefaler derfor, at der tilrettelægges en administration med løbende udbetalinger.  

 

Kommentar: Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan økonomi- og erhvervsministeren bl.a. træffe afgørelse om tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, fra Regionalfonden og Socialfonden. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at der i den nye strukturfondsperiode som hovedregel ikke vil kunne udbetales tilskud forskudsvis til de enkelte projekter. Der vil i den nye strukturfondsperiode – som hidtil – blive fastlagt en praksis, der med visse intervaller muliggør udbetaling til de enkelte projekter på baggrund af afholdte og dokumenterede udgifter.  

 

Hjemmel til medfinansiering (§ 5)

Bornholms Vækstforum anfører, at det bør nævnes i loven, at en del af medfinansieringen kan komme fra offentligt lignende institutioner og private, og at det er ønskeligt, at det af lovteksten fremgår, at både offentlig og privat deltagermedfinansiering kan indgå i socialfondsprojekter. Der er endvidere behov for en præcisering af bemærkningerne til § 5 om, at ”aktiviteter omfattet af programmerne fra offentlig side kan medfinansieres af staten, regionerne eller kommunerne uanset reglerne i anden lovgivning”.

 

Nordjyllands Amt anfører, at det vil være nødvendigt også at få medfinansiering fra offentlige myndigheder, offentligt lignende organisationer eller andre aktører, der gennemfører offentligt lignende projekter, og at det vil være ønskeligt, at også private midler kan anvendes som medfinansiering.

 

Danske Regioner lægger vægt på, at der i bemærkningerne til § 5 står, at staten, regioner og kommuner kan medfinansiere strukturfondsprojekter uanset reglerne i anden lovgivning. Det har især betydning for medfinansiering af projekter under målet om europæisk territorialt samarbejde, som ikke altid vil falde ind under erhvervsfremmeloven.

 

Vækstforum Sjælland anfører, at det fremstår uklart, om private (virksomheder) kan deltage i og medfinansiere projekter.

 

Fagligt Internationalt Center (FIC) tillægger det stor betydning, at de forskellige myndighedsniveauer kan medfinansiere, fordi det vil styrke den lokale forankring og ejerskabet til projekterne, ligesom indsatsen bliver resultatorienteret.

 

Kommentar: De nye forordninger for strukturfondsperioden 2007-2013 fastsætter de overordnede rammer for medfinansiering af fondene. Udmøntningen af den danske medfinansieringsmodel sker i de operationelle programmer for fondene og vil ikke blive reguleret i administrationsloven. Medfinansiering vil også i den nye periode kunne komme fra offentlige myndigheder, offentligt lignende institutioner eller private, jf. lovforslagets bemærkninger.

 

Der skal være gode rammer for at medfinansiere aktiviteter under programmerne, således at der i Danmark er god mulighed for at anvende de strukturfondsmidler, der med EU's budgetaftale er fordelt til Danmark. Under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse vil der normalt være den nødvendige hjemmel til medfinansiering i lov om erhvervsfremme. Dette gælder imidlertid ikke for målet for territorialt samarbejde, der har et bredere sigte. Det er derfor vigtigt at udvide mulighederne for medfinansiering. Lovforslagets § 5 indeholder derfor en hjemmel, der giver kommuner og regioner mulighed for at medfinansiere aktiviteter under programmerne.

 

Repræsentation i overvågningsudvalg (§ 9, stk. 3)

Landsorganisationen i Danmark har en forventning om at blive repræsenteret i samtlige overvågnings- og bevillingsudvalg.

 

Ledernes Hovedorganisation ønsker også efter den nye lovs vedtagelse at være repræsenteret i overvågningsudvalg.

 

KL lægger vægt på, at økonomi- og erhvervsministeren i forbindelse med nedsættelsen af nye overvågningsudvalg sikrer en kommunal repræsentation, der modsvarer kommunernes repræsentation i de regionale vækstfora og kommunernes centrale rolle for social- og regionalfondens udmøntning.

  

HTSI - Handel, Transport og Serviceerhvervene konstaterer, at bemærkningerne til lovforslaget ikke siger meget om udvalgenes sammensætning, hvorfor dette bør justeres. HTSI ser frem til at bidrage i det omfang, der åbnes for en bredere erhvervsmæssig repræsentation i udvalgene.

 

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at det vil være relevant at blive budt med som repræsentant i overvågningsudvalgene.

 

Danske Regioner forventer, at foreningen skal repræsentere regionerne i overvågningsudvalgene.

 

Landbrugsrådet ønsker at blive repræsenteret i det kommende overvågningsudvalg. Rådet anfører, at erhvervslivets deltagelse i overvågningsudvalget er essentielt, og at de indstillingsberettigede organisation bør fremgå af en kommende bekendtgørelse for sammensætning af overvågningsudvalget.

 

Undervisningsministeriet finder det naturligt, at de er repræsenteret i overvågningsudvalgene.

 

Kommentar: Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 3, at medlemmerne af overvågningsudvalgene repræsenterer ministerier, regionale og kommunale parter, samt eventuelt relevante organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter. Efter lovforslagets § 9, stk. 4, fastsætter økonomi- og erhvervsministeren nærmere regler om overvågningsudvalgenes sammensætning. Den nærmere sammensætning af overvågningsudvalgene vil således blive fastlagt senere i forbindelse med udarbejdelse af de nye bekendtgørelser. De fremsatte ønsker om repræsentation er noteret.

 

Vækstforaenes indstillingsret (§ 10, stk. 1)

Region Hovedstaden anfører, at det er uklart, om lovforslaget åbner for, at Vækstforum kan uddelegere indstillings­retten. Det vil være fornuftigt, hvis der i lovforslaget åbnes op for, at Vækstforum kan uddelegere indstillings­retten til et underudvalg under Vækstforum. Vækstforum for Region Hovedstaden har et langsigtet og højtprofileret strategisk sigte, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis Vækst­forum skal beskæftige sig med for meget sagsbehandling.

 

Kommentar: § 10, stk. 3, i lov om erhvervsfremme fastslår bl.a., at det er vækstforaene, der afgiver indstilling til staten om anvendelse af social- og regionalfondsmidler. Erhvervsfremmeloven nævner ikke nogen mulighed for delegation af denne beføjelse. Det er en helt central opgave for vækstforaene, som led i deres varetagelse af den regionale erhvervsudvikling, at indstille om medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter. Det er derfor vigtigt, at vækstforaene med bistand fra deres sekretariater selv udarbejder indstillingerne.

 

Regionsrådenes ansvar (§ 10, stk. 4)

Bornholm Vækstforum anfører, at der bør indføjes en passus om, at det på Bornholm er Bornholms Kommunalbestyrelse, der er ansvarlig for arbejdet i sekretariatet for Bornholms Vækstforum.

 

Kommentar: Lovtekst og bemærkninger er blevet præciseret som foreslået af Bornholms Vækstforum.

 

Region Hovedstaden anfører, at § 10, stk. 4 ikke kan ændre ved, at legalitetskontrollen vedrørende ansøgninger om bistand fra Regionalfonden og Socialfonden og dermed ansvaret overfor EU-komissionen, efter § 10, stk. 4, i ”Lov om Erhvervsfremme” ligger hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

 

Kommentar: Systemet bygger på at staten – som det er tilfældet for regionalfonden i dag – foretager legalitetskontrol. Dette er afspejlet i lovforslagets § 10, stk. 2, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren påser, at indstillingerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. I indeværende programperiode har de (amts)kommunale enheder, der har ansvaret for at nedsætte de regionale udvalg, ansvaret for den sagsfremstilling, der forelægges de regionale udvalg. Tilsvarende fastsættes det med lovforslagets § 10, stk. 4, at regionsrådene har ansvaret for det arbejde, der udføres i sekretariaterne for de regionale vækstfora. Herved pålægges regionerne et ansvar for den sagsbehandling, der foregår i sekretariaterne.

 

Fastsættelse af regler for sekretariaters arbejde (§ 10, stk. 5)

Danske Regioner afviser bestemmelsen i § 10, stk. 5, om, at økonomi- og erhvervsministeren skal kunne fastsætte regler for sekretariaternes arbejde, fordi det i lovforslagets § 10, stk. 4, er understreget, at regionsrådene har ansvaret for arbejdet i sekretariaterne for vækstforaene.

 

Region Hovedstaden opfordrer til, at fastsættelse af regler om ansvaret for udvælgelse og indstilling af projekter til tilsagn og afslag sker efter forudgående dialog med sekretariaterne, så der opnås en hensigtsmæssig praksis.

 

Kommentar: En del af opgaverne for sekretariaterne for vækstforaene består i at udarbejde indstillinger om anvendelse af strukturfondsmidlerne. I denne sammenhæng udfører vækstforaenes sekretariater samme funktioner som de nuværende sekretariater for de regionale udvalg. Sekretariaterne for de regionale udvalg har i indeværende periode efterlyst nærmere retningslinier for, hvordan de skulle udføre deres opgaver. Der vil i øvrigt i den kommende implementeringsforordning vedrørende administration af strukturfondene blive fastsat nærmere regler for, hvordan de nationale forvaltningsmyndigheder skal varetage deres opgaver. Det vil derfor være både naturligt og nødvendigt, at forvaltningsmyndigheden har mulighed for at fastsætte nærmere retningslinier for sekretariaternes udførelse af deres opgaver, idet sekretariaterne som led i den delte administration foretager en del af sagsbehandlingen af ansøgninger. Der har hidtil administrativt været fastsat nærmere retningslinier for det arbejde, der udføres i sekretariaterne for de regionale udvalg, og det vurderes, at der også fremover på administrativt niveau vil kunne fastsætte de fornødne retningslinier. Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 5, er derfor taget ud af lovforslaget.

 

Konkurrenceudsatte midler (§ 12)

Finansrådet anfører, at det er afgørende, at udmøntningen af de 10 pct. af midlerne fordelt efter konkurrence inden for årlige temaer ikke resulterer i en zigzag-kurs i de regionale vækstforas samlede erhvervspolitiske indsats.

 

Ledernes Hovedorganisation finder ikke den foreslÃ¥ede fordeling af midler optimal og ser gerne, at noget mere end 10 % af midlerne fordeles centralt.

 

Region Hovedstaden anfører, at man bør have for øje, at der ikke opstilles så detaljerede konkurrencebetingelser, at det bliver uattraktivt at søge. Region Hovedstaden mener, at det i lovforslaget er uklart, hvorledes bevillingsudvalget sammensættes.

 

Nordjyllands Amt anfører, at den begrænsning af vækstforaenes opgaver, der ligger i § 12 om at bevillingsudvalget skal behandle sager om de midler, der ikke er fordelt til regionerne, bør fremgå direkte af lovteksten, så spørgsmålet om kompetencen står klart. 

 

Landbrugsrådet anfører, at bevillingsudvalget bør ligge i regi af Danmarks Vækstråd under hensyntagen til habilitetsspørgsmål i sammensætning og organisatorisk placering af et sådant udvalg. Dette er helt nødvendigt i forhold til at sikre det overordnede formål med lov om erhvervsfremme. Bevillingsudvalgets sammensætning bør afspejle det danske erhvervsliv.

 

Dansk Industri finder det vigtigt, at det i bemærkningerne er understreget, at det er Danmarks Vækstråd, der nedsætter bevillingsudvalget.

 

Kommentar: I henhold til lovforslagets § 11 udmelder Danmarks Vækstråd årligt ét eller flere temaer, som ligger inden for rammerne af gældende forordninger og programmer. De årlige temaer vil således supplere den løbende strukturfondsindsats. Muligheden for at etablere et bevillingsudvalg fastholdes, men forventes ikke udnyttet i første omgang, da det bør sikres, at det administrative setup står mål med opgavens størrelse. Da der forventes få, men relativt store projektansøgninger med deltagere fra flere regioner ønsker Økonomi- og Erhvervsministeriet, at lovforslaget suppleres med en hjemmel til at ministeren kan træffe afgørelse om anvendelse af konkurrencemidlerne. Der er derfor i lovforslagets § 12 indsat et nyt stykke 1, hvor det fastsættes, at økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra de regionale vækstfora og høring af Danmarks Vækstråd træffer afgørelse om anvendelse af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora.

 

Det territoriale samarbejde (§§ 13 og 14)

Region Hovedstaden gør opmærksom på, at i modsætning til i dag, hvor HUR både stiller garanti og er forvaltningsmyn­dig­hed, vil ansvar og kompetencer ikke fremover følges ad. Da svenske NUTEK skal være administrationsmyndighed, virker det som en meget kunstig omvej først at delegere ansvaret til regionerne, som derefter skal delegere ansvaret videre til NUTEK. Da det er staten, der indgår aftalen med NUTEK bør delegeringen af ansvaret ske direkte til NUTEK, således at det også er den danske stat, der stiller garantien for de danske midler.

 

Kommentar: For at undgå et stort antal individuelle grænseoverskridende aftaler kan det være hensigtsmæssigt, at økonomi- og erhvervsministeren delegerer administrationsmyndighedskompetence direkte til en myndighed i et af de lande Danmark samarbejder med. Regionerne skal fortsat stille garanti, da de på dansk side deltager i og har myndighedsansvaret for udvælgelsen og gennemførelsen af projekter under de grænseoverskridende programmer.

 

Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1, blevet tilføjet følgende:

 

”Efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af særlige aftaler herom, kan ”andre myndigheder”, som økonomi- og erhvervsministeren delegerer administrationsmyndighedskompetence til, også være en myndig hed i et af de nabolande Danmark samarbejder med.

 

Særligt i de tilfælde, hvor flere regioner deltager i samme program, kan det af praktiske årsager være hensigtsmæssigt, at økonomi- og erhvervsministeren sammen med de omfattede regioner delegerer den samlede administrationsmyndighedskompetence til en enkelt myndighed, herunder en udenlandsk myndighed.

 

På tilsvarende måde som ovenfor nævnt skal regionerne være medlem af de besluttende udvalg, idet regionerne også i disse tilfælde skal stille garanti over for staten.”

 

HTSI - Handel, Transport og Serviceerhvervene anfører, at de med hensyn til støtte til interregionale og tværnationale programmer er usikre på, om den nuværende høje grad af uddelegering til de regionale parter sikrer en fornuftig fordeling og anvendelse af midlerne. Navnlig bør mekanismerne til at sikre et samspil med de øvrige midler fra social- og regionalfondene styrkes, ligesom det skal sikres, at midlerne anvendes i overensstemmelse med den Regionale Udviklingsplan og Erhvervsudviklingsstrategi.

 

Kommentar: For så vidt angår de interregionale og tværnationale programmer (eksempelvis Nordsøprogrammet og Østersøprogrammet) vil der ikke ske nogen uddelegering til regionale parter. Med hensyn til grænseoverskridende programmer vil regionerne deltage i udarbejdelsen af programmerne og efterfølgende i udvælgelsen af projekterne, hvorfor de vil kunne sikre, at midlerne anvendes i overensstemmelse med regionale udviklingsplaner.

 

Dansk Industri finder §§ 13 og 14 noget uklare. Det står således ikke helt klart, hvem der udpeger, og hvem der kan sidde i det udvalg, der skal bevillige under programmet. DI finder, at disse programmer er af vigtig betydning for erhvervslivet, hvorfor der som for Regionalfonden og Socialfonden bør sikres en kobling til det private erhvervsliv.

 

Kommentar: Den nærmere sammensætning af den danske deltagelse i overvågnings- og styringsudvalgene vil blive fastlagt senere i forbindelse med udarbejdelse af de nye bekendtgørelser.

 

Fagligt Internationalt Center (FIC) finder, at den hidtidige Interreg-forvaltning i Øresundsregionen har været alt for snæver kommunal i sin tilgang til projekter i forhold til private aktører. Centret anbefaler, at de private aktører - ikke som enespiller, men som medspiller også med de kommunale og regionale myndigheder i regionen - kan få en langt større rolle.

 

Kommentar: Lovforslaget behandler alene administrative spørgsmål i forbindelse med forvaltning af Regionalfonden og Socialfonden. De forskellige aktørers mulighed for deltagelse i projekter reguleres i de enkelte programmer. Bemærkningerne vil indgå i det videre arbejde med udarbejdelse af det grænseoverskridende program mellem Danmark, Sverige og Norge.

 

Elektroniske registre (§ 15, stk. 1)

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) forventer, at det foreslåede IT-system bliver fuldt tilgængeligt efter IT- og Telestyrelsens standarder mv. for personer med handicap som brugere og ansatte.

 

Kommentar: Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget, men vil indgå i det videre arbejde med udvikling af det nye IT-system, der skal anvendes ved administration af fondene.

 

Anvendelse af it-system (§ 15, stk. 2)

Nordjyllands Amt ønsker en kort tilkendegivelse af, at det er den elektroniske ansøgning og evt. brevveksling mv., der skal betragtes som originalt materiale. 

 

Kommentar: Spørgsmålet om elektroniske dokumenters juridiske status vil ikke blive nærmere reguleret via administrationsloven. Bemærkningen vil i øvrigt indgå i det videre arbejde med udviklingen af IT-system og ny administrationsmodel, herunder i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser.

 

Indhentelse af oplysninger mv. (§ 15, stk. 4)

Datatilsynet forudsætter, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. giver de personer, der berøres af kontrolordningen, forudgående information om kontrolordningen. Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter endvidere anmeldelse til Datatilsynet og indhentelse af tilsynets udtalelse forinden behandlingen iværksættes. Antallet af sagsbehandlere, som er beskæftiget med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed, skal begrænses mest muligt.

 

Kommentar: Erhvervs- og Byggestyrelsen vil i forbindelse med udmøntning af kontrolordningerne tage behørigt højde for Datatilsynets bemærkninger og sikre fornøden anmeldelse og indhentelse af forudgående udtalelse. Der forventes alene at være et begrænset antal medarbejdere, der skal arbejde med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed.

 

Fastsættelse af regler vedrørende registre (§ 15, stk. 5)

Vækstforum Sjælland bemærker, at der mangler oplysninger om informationsstrømmen mellem staten og regionerne, efter at en bevilling er givet, herunder information om projekternes status og midtvejsevalueringer mv. Der foreslås på denne baggrund følgende tilføjelse til § 10, stk. 5: ”… samt hvorledes de regionale myndigheder orienteres om ministeriets m.fl. afgørelser om bevilling, herunder om projekternes fremdrift i projektperioden samt om evt. sanktioner, jf. § 17”.

 

Kommentar: Der påtænkes udviklet et IT-system, der i højere grad end i dag sikrer regionerne adgang til informationer om økonomi mv. Det fremgår af lovens § 15, stk. 5, at ministeren fastsætter nærmere regler for anvendelse af de i stk. 1 nævnte registre. Der vil således blive fastsat fornødne regler ved udarbejdelse af de nye bekendtgørelser.

 

Sanktioner (§ 17)

Nordjyllands Amt rejser spørgsmål om adgangen til administrativt at udelukke ansøgere fra at modtage tilskud til projekter fra Regionalfonden eller Socialfonden i et bestemt tidsrum alene fordi tilskudsmodtageren tidligere har handlet svigagtigt.

 

Kommentar: Der er tale om videreførelse af bestemmelser fra både lov om administration af Socialfonden og lov om administration af tilskud fra Regionalfonden. Bestemmelsen vil blive anvendt meget restriktivt og forventes at få et begrænset anvendelsesområde. Ved en eventuel anvendelse af bestemmelsen vil der blive foretaget en vurdering af proportionaliteten mellem konsekvenserne af en udelukkelse og det begåede svigagtige forhold, idet kun grovere forhold vil kunne føre til udelukkelse efter bestemmelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Bilag 1

 

Høringsliste

 

Akademikernes Centralorganisation (AC)

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Beskæftigelsesministeriet

CO-Industri

Danmarks Statistik

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Byggeri

Dansk Handel & Service

Dansk Industri (DI)

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)

Danske Regioner

Datatilsynet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Finansministeriet

Finansrådet

Finanstilsynet

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

Forsikring og Pension (F&P)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)

Håndværksrådet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

KL

Kommunernes Revision

Konkurrencestyrelsen

Landbrugsrådet

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ledernes Hovedorganisation

Miljøministeriet

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Patent- og Varemærkestyrelsen

Realkreditrådet

Revisionsaktieselskabet af 1. december 1962

Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune

Rigsrevisionen

Sammenslutningen af Danske Småøer

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA)

Sikkerhedsstyrelsen

Skatteministeriet

Socialministeriet, Ligestillingsafdelingen

Statens Byggeforskningsinstitut

Statsministeriet

Søfartsstyrelsen

Tekniq, Installatørernes organisation

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

Undervisningsministeriet

Vækstforum, Bornholm

Vækstforum, Region Hovedstaden

Vækstforum, Region Nordjylland

Vækstforum, Region Midtjylland

Vækstforum, Region Syddanmark

Vækstforum Sjælland

 


Bilag 2

 

Liste over myndigheder og organisationer mv., der har afgivet høringssvar:

 

Akademikernes Centralorganisation (AC)

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Bornholms Vækstforum

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Industri (DI)

Danske Regioner

Datatilsynet

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Fagligt Internationalt Center (FIC)

Finansrådet

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS)

KL

Kommunernes Revision

Landbrugsrådet

Landsorganisationen i Danmark (LO)

Ledernes Hovedorganisation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Nordjyllands Amt

Patent- og Varemærkestyrelsen

Realkreditrådet

Region Hovedstaden

Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune

Skatteministeriet

Statens Byggeforskningsinstitut

Tekniq, Installatørernes organisation

Undervisningsministeriet

Vækstforum Sjælland