Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 188) Forslag til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 10:

”Vil ministeren i forlængelse af sit svar på L 188 – spørgsmål 1, særskilt kommentere henvendelsen fra Konstruktørforeningen, jf. L 188 – bilag 1.”

 

Svar:

Konstruktørforeningen har med brev af 22. marts 2007 fremsendt foreningens bemærkninger til forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (L 188) til Folketingets Uddannelsesudvalg.

 

Foreningen anfører, at det primære mål for den er, at den høje faglige kvalitet i og stærke faglige profil af bygningskonstruktøruddannelsen bevares og udbygges. Dette er jeg enig i.

 

Foreningen anfører i tilslutning hertil, at den i den aktuelle situation ønsker, at uddannelsen skal udbydes af professionshøjskoler på lige fod med andre professionsbacheloruddannelser.

 

Jeg skal hertil bemærke, at dette er i overensstemmelse med visionen med lovforslaget, og at dette emne indgår i drøftelserne om erhvervsakademisektorens fremtid, jf. nedenfor.

 

Jeg vil i det følgende anvende samme systematik som i Konstruktørforeningens henvendelse.

 

Ad pkt. 1. Samarbejdet mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler

I den politiske aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskolerne har parterne tilkendegivet enighed om ved Folketingets Uddannelsesudvalgs høring den 13. marts 2007 bl.a. at drøfte og afklare følgende forhold:

 

Erhvervsakademierne og erhvervsskolerne er derfor ikke omfattet af lovforslaget. Bemærkningerne og de skriftlige høringssvar fra udvalgets høring den 13. marts 2007 indgår i mine politiske drøftelser med forligspartierne om erhvervsakademisektorens fremtid.

 

Ad punkt 2. Regional forankring

Jeg er enig med foreningen i, at professionshøjskolens regionale forankring og deres pligt til udvikling og vækst af erhverv og professioner ikke må ske på bekostning af uddannelsens faglige kvalitet, herunder muligheden for at skabe et relativt bredt studiemiljø. Det mener jeg heller ikke, at lovforslaget vil indebære risiko for.

 

Ad punkt 3. Forskningstilknytning

Foreningens ønske om en præcisering af professionshøjskolernes samspil med forskningen er der taget højde for i § 5 i det fremsatte lovforslag.

 

Ad pkt. 4. Bestyrelsernes sammensætning

Professionshøjskolernes ledelsesstruktur understøtter visionen og strategien med disse samt afspejler institutionens særlige kendetegn og institutionens behov. Professionshøjskolerne skal derfor have en effektiv og professionel ledelse i form af en bestyrelse med ansvar for den overordnede strategiske udvikling, ansvar for videncenterfunktionen, ansvar for de uddannelsespolitiske målsætninger, og for at disse målsætninger understøtter de regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske strategier. Dette indebærer en enstrenget ledelsesstruktur med ét bestyrelsesniveau. Professionshøjskolens bestyrelse har det overordnede ansvar for den samlede institution. Ledelsen skal skabe åbenhed og gennemsigtighed og sikre, at strategi og politikker implementeres.

 

Lovforslagets ramme for professionshøjskolernes enstrengede ledelsesstruktur er følgende:

 

 

Med hensyn til Konstruktørforeningens forslag om i loven generelt at fastsætte, at FTF er udpegningsberettiget, skal jeg bemærke, at det efter min opfattelse ikke vil være hensigtsmæssigt i loven generelt at fastsætte kredsen af udpegningsberettigede organisationer m.v.

 

Ad punkterne 5. Faglige hovedområder/fakulteter og 6. Uddannelsesudvalg

Bestyrelsens fastlæggelse af professionshøjskolens organisation skal ske under hensyntagen til professionshøjskolens pligt til at sikre den regionale dækning af professionsbacheloruddannelser og bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt at sikre bestyrelserne vide rammer til at opfylde denne forpligtelse, og give mulighed for at afstemme den enkelte professionshøjskoles organisations efter dens særlige behov i den region, hvor den hører hjemme.

 

I lovforslaget begrænser de generelle krav til en professionshøjskoles organisering under bestyrelsen sig derfor til bestemmelserne om rektor, uddannelsesudvalg og de studerendes råd. Samtidig indeholder lovforslaget en bestemmelse, der giver bestyrelsen adgang til at nedsætte et repræsentantskab med henblik på samarbejde og dialog med det omgivende samfund. De interne institutionelle forhold, herunder oprettelse af fakulteter e.l., på den enkelte institution vil kunne tilgodeses gennem udformningen af vedtægten.

 

Der er endvidere ifølge lovforslaget mulighed for at nedsætte uddannelsesudvalg, som skal rådgive om de enkelte uddannelsers indhold, profil, kvalitet, kultur og relevans, herunder afgive indstilling til bestyrelsen om studieordningerne. Uddannelsesudvalgene sammensættes med personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunder personer med tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Ad pkt. 7. Kommentarer til ingeniørhøjskolernes særordning

Baggrunden for forslaget om, at ingeniørhøjskolerne kan vælge at stå uden for dannelsen af professionshøjskoler i en syvårig periode, er, at ingeniøruddannelserne står over for særlige udfordringer med hensyn til udvikling af uddannelsernes kvalitet og styrkelse af tilgangen til uddannelserne, navnlig fra erhvervsuddannelserne. På nationalt plan vil der derfor blive nedsat en følgegruppe for diplomingeniøruddannelserne i Danmark med det formål at understøtte og overvåge, at søgningen til uddannelserne øges, og at kvaliteten styrkes. Repræsentanter for aftagere af diplomingeniøruddannelserne vil blive inddraget i dette arbejde, enten ved repræsentation i følgegruppen eller på anden måde.

 

En ingeniørhøjskoles beslutning om at stå uden for professionshøjskoledannelsen i op til 7 år indebærer, at ingeniørhøjskolen ikke er en professionshøjskole i denne periode og derfor ikke omfattet af samtlige bestemmelser, som foreslås at gælde for professionshøjskoler. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at ingeniøruddannelserne på linje med de øvrige uddannelser hører til inden for rammerne af flerfaglige professionshøjskoler. Der findes ikke at være behov for en evaluering af ingeniørhøjskolerne som grundlag for infusionering i professionshøjskolerne. Ministeriet finder det af samme grund hensigtsmæssigt, at der er en kobling mellem samarbejdsaftaler og muligheder for at modtage udviklingsmidler, idet samarbejdsaftaler bl.a. medvirker til at fremme infusioneringen i professionshøjskoler.

 

Ad punkt 8. Generelt om bygningskonstruktøruddannelsen

Det fremsatte lovforslag har ikke til formål at regulere uddannelsernes indhold. Det forventes, at der til næste folketingssamling bliver fremsat et lovforslag, som givet vis vil kunne imødekomme foreningens ønsker om bygningskonstruktørens indhold og faglighed, bl.a. gennem den påtænkte akkrediteringsordning.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder