Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. maj 2007

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

(dagtilbudsloven)

[af familie‑ og forbrugerministeren (Carina Christensen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget. Familie- og forbrugerministeren har stillet ændringsforslag nr. 23 og 24.  Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4-8, 10-11, 13-14, og 16-22. Endvidere har Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag nr. 3 og 9. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 15. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 12.

 

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 14. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og familie- og forbrugerministeren sendte den 30. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 94. Den 8. marts 2007 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

BUPL,

Daginstitutionernes Lands-Organisation og

De Samvirkende Invalideorganisationer.

 

Deputationer

Endvidere har BUPL og Daginstitutionernes Lands-Organisation mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 60 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at børn har behov for dagtilbud af høj kvalitet. Ikke fordi de blot skal passes og opbevares, men fordi børn er selvstændige individer, der har brug for og ret til en hverdag, der er forankret i kvalitet og velfærd. Langt hovedparten af alle børn i Danmark går i enten vuggestue, dagpleje eller børnehave, og rigtigt mange af dem bruger mange timer i deres dagtilbud hver eneste dag. Der er derfor god grund til at lave en samlet dagtilbudslov, men indholdet skal være brugbart og forpligtende, og det er lige præcis derfor at lovforslaget slet ikke er ambitiøst nok. Der er en klar konflikt imellem de seneste års kommunale besparelser på dagtilbudsområdet, der i vidt omfang bunder i en forkert og alt for stram statslig udgiftspolitik, og regeringens ønsker om øget brug af private pasningstilbud.

S, RV, SF og EL vil i stedet en anden vej. S, RV, SF og EL ønsker at opprioritere dagtilbudsområdet ved at give hvert enkelt barn en direkte ret til et dagtilbud af høj kvalitet. Det kræver en ændring af den foreslåede formålsparagraf, således fokus rettes på den kvalitative udvikling af dagtilbuddene i stedet for som foreslået, at hensyn til arbejdslivet står over ønsket om at forebygge den negative sociale arv. Børnefamiliernes behov for at kunne kombinere deres familieliv og deres arbejdsliv er en helt relevant problemstilling, men hører imidlertid ikke hjemme i en formålsparagraf, der i stedet kan bruges til at understrege alene børnenes behov. I relation til det brugbare i at lave en samlet lov virker det endvidere helt forkert, at pædagogiske tilbud til børn med varige funktionsnedsættelser er skrevet ud af forslaget til en dagtilbudslov. Hvis regeringens intention er at lave en samlet lovgivning for børn på dagtilbudsområdet, virker det ikke alene kunstigt, men også forkert at handicappede børns behov varetages andet steds. S, RV, SF og EL ønsker i stedet en lovgivning, der varetager alle børns behov.

Netop derfor er det også nødvendigt i beskrivelsen af formål for dagtilbud, at gruppen af risikobørn opprioriteres. Dagtilbuddene er i dag en central del af det sikkerhedsnet, der omgiver børn i vores samfund. Alt for mange børn lever i dag et udsat liv. Massive sociale problemer, omsorgssvigt og manglende integration er nogle af de vilkår børn i risikozonen lever med i dag. Dagtilbuddene skal være i stand til at få øje på disse børn. Og dagtilbuddene skal have de nødvendige ressourcer til at iagttage, reagere og handle, når børn af forskellige årsager er i mistrivsel. Ofte vil det være nødvendigt, at det enkelte dagtilbud samarbejder med forældre og den kommunale myndighed omkring at skabe bedre rammer for det enkelte barns liv. Dagtilbudsloven skal have et langt stærkere fokus på dette område, og det må politisk prioriteres, så det lader sig gøre i virkelighedens verden. 

Den afgørende forudsætning for en fortsat kvalitativ udvikling af dagtilbuddene er en langt mere forpligtende beskrivelse af, hvad kvalitet egentlig betyder i børns hverdag. S, RV, SF og EL foreslår derfor at ændre § 7, således at de overordnede kvalitative mål i loven skrives direkte med mulighed for at spørgsmål om normering og fysiske faciliteter kan uddybes yderligere i lovens bemærkninger. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at skrive kvalitet. Folketinget og regeringen må forpligte sig stærkere også i forhold til indholdet af dagtilbuddene. Det samme gør sig gældende i forhold til den pædagogiske arbejdskraft. Ingen politiske visioner kan gennemføres, hvis ikke der er den nødvendige pædagogiske kapacitet i det enkelte dagtilbud. Pædagogerne, dagplejere og det øvrige personale skal med andre ord ses som en helt uundværlig ressource. S, RV, SF og EL vil derfor forbedre det pædagogiske personales arbejdsvilkår, herunder muligheden for videreuddannelse. Både for at sikre kvaliteten i børnenes hverdag og for at sikre, at det bliver lettere at rekruttere den nødvendige arbejdsstyrke til børneområdet. S, RV, SF og EL finder det meget mærkeligt, at dette spørgsmål nærmest ikke indgår i lovens tekst. S, RV, SF og EL synes derfor, at det ville være helt relevant at tilføje et helt nyt afsnit, hvori det pædagogiske personales arbejdsvilkår, hvad angår normering, adgang til efteruddannelse, afskaffelse af unødvendigt bureaukrati og andelen af uddannet personale, kan beskrives.

Afslutningsvis skal det understreges, at Folketinget ikke på en og samme tid kan beskrive behovet for kvalitet og samtidig befæste en øget privatisering uden indholdsmæssige krav på dagtilbudsområdet. Ligesom det virker helt ulogisk at tale om øget indsats imod den negative sociale arv og bedre sammenhæng mellem dagtilbud og skole, mens lovforslaget understreger muligheden for at etablere flere private institutioner. Partierne ønsker at skabe en mangfoldighed af dagtilbud for børn og deres forældre ved at styrke brugerinddragelsen i det enkelte dagtilbud og de selvejende institutioner, men finder ikke, at regeringens lovforslag om private institutioner på nogen måde har bidraget til denne udvikling.

S, RV, SF og EL har stillet en række ændringsforslag, men vil grundlæggende foreslå regeringen at trække lovforslaget tilbage, og i stedet fremsætte et forslag til dagtilbudslov som dels indeholder de ændringer, der følger af de af S, RV, SF og EL stillede ændringsforslag, og dels meget mere præcist beskriver de kvalitative rettigheder ethvert barn i et velfærdssamfund bør være omgivet af.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har endvidere konstateret, at regeringen insisterer pÃ¥ ogsÃ¥ fremover at bruge en milliard kroner pÃ¥ at nedsætte forældrebetalingen til 25 pct. i stedet for at bruge pengene til det, som bÃ¥de børn, forældre og kommuner ifølge alle undersøgelser ønsker: Mere kvalitet og bedre tid i daginstitutionerne. RV stiller derfor ændringsforslag om, at loftet for forældrebetaling kan hæves til 33 pct., sÃ¥ kommuner og forældre selv kan bestemme, om de vil bruge pengene til takstnedsættelser eller kvalitet. RV konstaterer ogsÃ¥, at regeringen insisterer pÃ¥ at tvinge personalet til at bruge deres tid pÃ¥ at lave en lang række planer, f.eks. pædagogiske læreplaner og børnemiljøplaner, i stedet for at bruge tiden pÃ¥ at passe børnene - oven i købet uden at tilføre tilstrækkelige ekstra ressourcer. RV mener, det er tid til tillid i den offentlige sektor, ikke mindst i børnehaverne, hvor det burde være forældre og pædagoger, der sammen med de folkevalgte politikere pÃ¥ lokalt plan kunne prioritere, hvordan midlerne og tiden er bedst brugt i vuggestuer og børnehaver.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker endvidere til ændringsforslag nr. 3, at EL har tillid til, at kommunerne selvfølgelig nøje vurderer det enkelte barns udvikling og kun anvender dette pålæg, når der er alvorlig bekymring for barnets udvikling samt at der anlægges en helhedsbetragtning om, at det er det bedste for barnet på trods af forældrenes modstand. Samtidig skal det bemærkes, at en socialpædagogisk friplads er gratis for familierne.

 Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var pÃ¥ tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Nr. 2 affattes således:

»2) give børn en hverdag i dagtilbuddene som er forankret i en høj grad af velfærd og kvalitet, herunder tilstrækkelig voksenkontakt, gode fysiske faciliteter og den nødvendige pædagogiske kapacitet.«

[Ændring af formålsbestemmelse]

Til § 7

   2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Dagtilbud skal imødekomme alle børns behov, herunder børn der af forskellige årsager har særlige behov. Dagtilbuddene skal evne, at se børns problemer, behov og ressourcer, reagere på disse og effektivt iværksætte nødvendige særlige initiativer.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Ændring af bestemmelse om formål for dagtilbud]

Af   et mindretal (S, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 11

   3) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis et barns normale udvikling er i fare skal kommunalbestyrelsen pålægge forældre at lade deres børn indskrive i et dagtilbud.«

[Indsættelse af pålæg om indskrivning i dagtilbud]

Af   et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 14

   4) Stk. 3 og 4  udgår.

[Bestemmelser om forældrebestyrelser i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves]

Til § 17

   5) Paragraffen udgår.

[Muligheden for forældrebetalt madordning ophæves]

Til § 19

   6) Stk. 4 udgår.

[Mulighed for etablering og drift af privatinstitutioner ophæves]

Til § 20

   7) Paragraffen udgår.

[Bestemmelser om godkendelse af privatinstitutioner ophæves]

Til § 21

   8) Stk. 3 udgår.

[Mulighed for drift af privat dagpleje ophæves]

Af   et mindretal (S, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 22

   9) I stk. 2 ændres »5« til: »4«.

[Ændring af normering i dagpleje]

Af et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 24

   10) Stk. 2, nr. 2 og 3 udgår.

[Bestemmelser vedr. privatinstitutioner, privat pasning og pasning af egne børn ophæves]

Til § 26

   11) I stk. 2 udgår »og private dagplejere« og stk. 3 udgår.

[Bestemmelser om optagelse i privat dagpleje og i privatinstitutioner ophæves]

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af <>:

   12) Efter stk. 2 indsættes som nyt stk.:

»01. Ved optagelse af børn i dagtilbud skal kommunalbestyrelsen efter forældrenes ønske optage søskende i samme dagtilbud, såfremt dagtilbuddet omfatter den aldersgruppe, de tilhører.«

[Indsættelse af regel om søskendegaranti]

Af et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 27

   13) I stk. 2 udgår ordene »og privat dagpleje« og stk. 3 og 4 udgår.

[Bestemmelser om retningslinier for optagelse i privat dagpleje og i privatinstitutioner ophæves]

Til § 29

   14) Stk. 2 og 4 udgår.

[Bestemmelser om opsigelse og udmeldelse i privatinstitutioner ophæves]

 

 

Af et mindretal (RV), tiltrådt af <>:

Til § 31

   15) I stk. 2 ændres »75 pct.« til: »67 pct.« og »25 pct.« til: »33 pct.«.

[Ændring af egenbetaling i dagtilbud]

 

 

Af et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 34

   16) Paragraffen udgår.

[Bestemmelse om tilskud til privat dagpleje ophæves]

Til §§ 36-40

   17) Paragrafferne med tilhørende overskrift udgår.

[Bestemmelser om tilskud til privatinstitutioner ophæves]

Til § 43

   18) I nr. 1 udgår ordene »privat pasning med tilskud efter § 80«.

[Bestemmelse om tilskud til privat pasning ophæves]

Ny paragraf

   19) Efter § 44 indsættes i afsnit II som ny paragraf:

 

»Særlige dagtilbud

§ 01. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der pÃ¥ grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. § 4.

Stk. 2. Familie- og forbrugeministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

Stk. 3. Familie- og forbrugerministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige dagtilbud.«

[Indsættelse af regler om særlige dagtilbud]

Ny paragraf

   20) Efter § 77 indsættes i afsnit IV som ny paragraf:

 

»Særlige klubtilbud

§ 02. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der pÃ¥ grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i § 01.

Stk. 2. Familie- og forbrugerministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.«

[Indsættelse af regler om særlige klubtilbud]

Til afsnit V

   21) Afsnittet med tilhørende overskrift udgår.

[Bestemmelser om private pasningsordninger ophæves]

Til § 109

   22) I nr. 1 ændres »§§ 20-31, 33-35, 37, 38« til: »§§ 20-38«.

[Ophævelse af bestemmelser i lov om social service]

Af   familie- og forbrugerministeren, tiltrådt af <>:

   23) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 40, stk. 1, nr. 2 ændres »§ 20, stk. 1« til: »§§ 19 og 21 i dagtilbudsloven««

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

[Konsekvensændring som følge af ophævelse af § 20 i lov om social service]

   24) Efter nr. 4, som herefter bliver nr. 5, indsættes som nye numre:

»02. I § 164 a, stk. 1 og 2 ændres »§§ 38 og« til: »§«

03. I § 184 udgår », jf. dog § 185«.«

[Konsekvensændringer som følge af ophævelse af §§ 38 og 185 i lov om social service]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringen erstattes den foreslåede formålsparagrafs nr. 2 om familiens fleksibilitet og valgmuligheder med en ny formulering Ændringen indebærer, at den foreslåede formålsparagraf fokuserer på den kvalitative udvikling af dagtilbuddene i stedet for på hensynet til familiens arbejdsliv.

Til nr. 2

Med ændringen udvides paragraffen om formål for dagtilbud, således at børn, der af forskellige årsager har særlige behov nævnes eksplicit og dermed opprioriteres.

Til nr. 3

Med ændringen skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering, udover at gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud, pålægge forældrene at lade deres børn indskrive i et dagtilbud, hvis barnets normale udvikling er i fare.

Til nr. 4

Ændringen indebærer, at bestemmelserne om forældrebestyrelser i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for at oprette forældrebetalte madordninger i dagtilbud ophæves.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for at daginstitutioner kan drives af private leverandører som privatinstitutioner ophæves. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 7

Ændringen indebærer, at bestemmelserne om kommunalbestyrelsens godkendelse privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring indebærer, at muligheden for at dagtilbud kan drives af private leverandører som privat dagpleje ophæves. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 9

Ændringen indebærer, at der i den enkelte dagpleje kun kan modtages op til 4 børn.

Til nr. 10

Med ændringen ophæves kommunalbestyrelsens pligt ved manglende overholdelse af pasningsgarantien til at dække bruttodriftsudgiften til en plads i en privatinstitution eller privat pasning eller dække give tilskud til pasning af egne børn. Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 21, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og give tilskud til privat pasning og pasning af egne børn foreslås ophævet.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om optagelse i privat dagpleje og privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny og pålægger kommunalbestyrelsen at optage søskende i samme dagtilbud, når forældrene ønsker det. Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal tage søskendehensyn og anvise søskende en plads i et dagtilbud i tilfælde af, at en familie søger et barn optaget i et dagtilbud i kommunen, såfremt dagtilbuddet omfatter den aldersgruppe, de tilhører.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om fastsættelse om offentliggørelse af retningslinier for optagelse af børn i privatinstitutioner og privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6 og 8, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner og privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om opsigelser og udmeldelse fra privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet.

Til nr. 15

Med den foreslåede ændring hæves forældrenes egenbetaling for brug af dagtilbud til højst at kunne udgøre 33 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen om tilskud til privat dagpleje ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 8, hvor muligheden for at drive privat dagpleje foreslås ophævet.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelserne om tilskud til privatinstitutioner ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6, hvor muligheden for at etablere og drive privatinstitutioner foreslås ophævet.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring indebærer, at kommunalbestyrelsens pligt til at give søskendetilskud i forbindelse med privat pasning med tilskud efter § 80 ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 21, hvor bestemmelserne om at etablere, drive og give tilskud til private pasningsordninger foreslås ophævet.

Til nr. 19

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen i lov om social service § 32 om særlige dagtilbud overføres til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 20

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen i lov om social service § 36 om særlige klubtilbud overføres til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 21

Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelserne i lovforslagets afsnit V om etablering og drift af private pasningsordninger samt tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn ophæves.

Til nr. 22

Ændringsforslaget indebærer en ophævelse af §§ 32 og 36 om henholdsvis særlige dagtilbud og særlige klubtilbud i lov om social service som konsekvens af ændringsforslag nr. 19 og 20, hvor bestemmelserne foreslås overført til dagtilbudsloven. Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget, vil forslagsstillerne stille de nødvendige forslag til konsekvensændringer til lovforslagets 3. behandling.

Til nr. 23

Ændringen vedrører konsekvensændringer i lov om social service som følge af forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Med ændringen vil § 40, stk. 1 nr. 2 henvise til dagtilbudslovens bestemmelser om etablering og drift af daginstitutioner og dagpleje.

Til nr. 24

Ændringen vedrører konsekvensændringer i lov om social service som følge af forslag til lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Ændringen indebærer, at henvisningerne i §§ 165 a og 184 udgår som følge af dagtilbudslovens vedtagelse.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Hans Andersen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Gudrun Laub (V) nfmd.  Inger Beinov Støjberg (V) Â  Pia Kristensen (DF) fmd.  Henrik Brodersen (DF) Â  Tina Petersen (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Hüseyin Arac (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Lise von Seelen (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 170

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra familie- og forbrugerministeren

2

Henvendelse af 16/12-06 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 23/3-07 fra DLO - Daginstitutionernes Lands-Organisation

5

Talepapir fra Daginstitutionernes Lands-Organisations foretræde for Socialudvalget den 12/4-07

6

Henvendelse af 16/4 07 fra BUPL

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 170

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/12-06 fra DSI, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-07 fra Daginstitutionernes Lands-Organisation, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministeren kan oplyse, om det fortsat vil være muligt for en institution at have kollektiv ledelse efter lovens vedtagelse, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om ministeren kan yde teknisk bistand til at udarbejde de ændringsforslag, der er nødvendige for at leve op til ånden i FN’s børnekonvention, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad der ligger i lovforslagets bestemmelse om, at alle børn i dagtilbud skal opdrages til »samhørighed med og integration i det danske samfund«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren forestiller sig, at der skal føres tilsyn med. om dagtilbuddene lever op til at opdrage alle børn til »samhørighed med og integration i det danske samfund«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om ministeren kan redegøre for, om § 18, stk. 3 betyder, at den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion kan pålægge såvel kommuner som dagtilbud at udlevere en hvilken som helst oplysning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvordan ministeren er nået frem til at én dagplejer kan passe op til fem børn og om ministeren mener, at det gælder uanset alderssammensætning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om ministerens udtalelse i en kronik i Kristeligt Dagblad den 27. februar 2007, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvordan ovenstående udtalelse harmonerer med, at man i bemærkningerne til loven har angivet, at de fire formål beskrevet i § 1 er sidestillede, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om de fire formål beskrevet i § 1 skal opfattes som sidestillede og har ministeren i givet fald så overvejet, hvordan man vil prioritere mellem formålene, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om ministeren mener, at det vigtigste er det pædagogiske tilbud eller, om det er hensynet til forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, at familiernes fleksibilitet og valgmuligheder, jf. § 1, nr. 2, er vigtigere end bruddet med den sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at hensynet til sammenhængen mellem tilbuddene, jf. § 1, nr. 4, er vigtigere end den pædagogiske tilrettelæggelse i den enkelte institution, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, hvorfor barnets ret til medbestemmelse ikke nævnes, jf. FN’s konvention om børns rettigheder § 12, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorfor børns rettigheder i det hele taget ikke er betonet i formålsparagraffen, når Danmark har tilsluttet sig FN’s børnekonvention, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvorfor børns alsidige udvikling ikke betones og om det betyder, at børn i fritidstilbud ikke skal udvikle sig alsidigt, jf. at alsidig udvikling ikke nævnes i lovforslagets § 45, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om at fleksibiliteten vil blive forvaltet ud fra barnets interesser eller om det i praksis vil betyde at tilpasning til arbejdsmarkedet vejer tungere end hensynet til børnene, f.eks. deltagelse i pædagogiske aktiviteter og samvær i børnegrupperne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om en redegørelse for, hvorfor det ikke længere er en prioritering, at børn skal udvikle kreativitet og fantasi og betyder det forhold, at overgangen til skolen betones, at skolen skal være en slags mål for den pædagogiske indsats, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvorfor »forslag til ressortomlægning, ensretning og flytning af områder« falder uden for rammerne af lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvad der er til hinder for at foretage den foreslåede omlægning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om ministeren kan oplyse, hvad der er hensigten med bestemmelsen i § 6, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om, hvem der kan beslutte, at de opgaver som lovforslagets § 6 og § 9 tillægger lederen af det enkelte dagtilbud, skal varetages af distrikts- eller områdeledere, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, hvordan den daglige leders ansvar for den pædagogiske og administrative ledelse overfor kommunalbestyrelsen, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, harmonerer med de tilfælde, hvor de nævnte opgaver varetages af distrikts- eller områdeledere, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om eksempler på, hvilke dele af den pædagogiske og administrative ledelse, der med loven er tillagt det enkelte dagtilbuds leder, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om ministeren kan bekræfte, at det af lovforslaget præciserede ansvarsområde for lederen af det enkelte dagtilbud, for så vidt angår lovens § 9 (pædagogiske læreplaner) og lovens § 13 (børnemiljøvurderingen) ikke kan deles og varetages af distrikts- eller områdeledere m.v., til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om ministeren kan redegøre for, om en overførsel af opgaver og ansvar til område- eller distriktsledere indebærer, at det vil være denne, der har kontakten til forældrebestyrelsen, når forældrebestyrelsens indflydelsesret, jf. lovforslagets § 15, vedrører de overførte opgave, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvordan forældrebestyrelsens indflydelse sikres, jf. lovforslagets § 15, på de eventuelle opgaver, der overføres til område- eller distriktsledere, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om ministeren kan begrunde, hvorfor distrikts- og områdeledere og deres ansvar for opgaverne ikke er beskrevet i selve lovteksten, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at kommunalbestyrelsen besidder den nødvendige pædagogiske viden og kompetence i relation til vurdering af de pædagogiske læreplaner, til familie- og forbrugerministeren , og ministerens svar herpå

31

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at der er tilstrækkelig pædagogisk viden og kompetence i forvaltningen til at varetage opgaverne i forbindelse med de pædagogiske læreplaner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om ministeren kan begrunde, hvorfor det ikke er "hensigtsmæssigt, at der er centralt fastsatte krav til uddannelser", til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvorfor der i lovforslaget ikke indgår bestemmelser om uddannelseskrav til personalet i lighed med, hvad der er tilfældet i folkeskoleloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at daginstitutionernes pædagogiske viden og kompetence i forhold til sprogvurderingerne inddrages i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af arbejdet med sprogvurderinger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvorfor der ikke som på folkeskoleområdet foreslås etableret et centralt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af dag-, fritids- og klubtilbud, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om ministeren kan oplyse, om bestemmelsen i § 18 giver mulighed for at indhente oplysninger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om hvordan ministeren vil sikre, at de private pasningsordninger, der er beskrevet i lovforslaget afsnit V, lever op til bestemmelsen i lovforslagets § 1 om trivsel, udvikling og læring, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om tolkning af begrebet »integrationsmæssige problemer«, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at loven tolkes i overensstemmelse med FN’s børnekonvention om beskyttelse af mindretal (artikel 30), til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om en redegørelse for, hvad formålet er med den øgede skriftlighed, som institutioner, kommunalbestyrelse mv. forpligtes til at udføre og hvordan ministeren vil sikre, at det ikke fører til spildtid, gættekonkurrencer og ukonstruktiv regnskabspligt, men derimod fremmer det lokale professionelle arbejde, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om en redegørelse for, hvorfor netop Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Dansk Center for Undervisningsmiljø får monopol på opgaverne med styring og udvikling på dagtilbudsområdet samt til at udstikke retningslinier for de konkrete fortolkninger og udmøntninger af loven udenom den parlamentariske kontrol, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvorfor retningslinjerne for EVA’s og Dansk Center for Undervisningsmiljøs opgaver ikke er mere specificerede, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om baggrunden for at kommuner og dagtilbud forpligtes til at udlevere oplysninger til EVA, som almindeligvis vil være omfattet af reglerne om aktindsigt efter offentlighedslovens og forvaltningslovens regler, jf. bemærkningerne til § 18, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den viden og den indsigt, som generelt er tilvejebragt i forskningen inden for børne- og ungdomsområdet, f.eks. om børneperspektivet og børns rettigheder, bliver inddraget i den løbende udvikling af området, når man allerede i lovteksten har givet et navngivet statsligt organ monopol på denne opgave uden om parlamentarisk kontrol, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvad der menes med den negative sociale arv i lovforslaget; er det den generelle sociale ulighed eller er det marginaliseringen af mindre grupper, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvilken effekt ministeren forestiller sig, at det foreliggende lovforslag vil få på bekæmpelsen af den negative sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om ministeren ikke mener, at der er en modsætning mellem på den ene side den øgede introduktion af frit valg og på den anden side bekæmpelsen af den negative sociale arv, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om det er et problem, at man som led i integrationsbestræbelserne, der angiveligt er intenderet med lovforslaget, ikke peger mere eksplicit på værdien af modersmålet og retten til at udtrykke sig på de sprog man ønsker, når man tager i betragtning for det første at undersøgelser har vist at børns udvikling af deres modersmål styrker tilegnelsen af dansk, for det andet at det er i overensstemmelse med FN’s børnekonvention at fremhæve børns ret til at udtrykke sig på det sprog, de ønsker og endelig at systematisk udgrænsning af børns foretrukne udtryksform kan underkende væsentlige dele af deres identitet, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvorfor der ikke i forbindelse med intentionen om samhørighed og integration i lovforslagets § 7 er formuleret noget om gensidig respekt, om respekt for diversitet og mangfoldighed, om respekt for det, der adskiller sig fra de enkelte børns kultur m.m., men kun formuleret noget om introduktion til ”danske traditioner”, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, om det er børnene eller det pædagogiske miljø, der skal evalueres, jf. lovforslagets bestemmelser om evaluering, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om, hvilke evalueringsformer der er tale om; centralt initierede evalueringer, hvor kriterierne er eksternt definerede og standardiserede eller decentrale evalueringer, der udspringer af lokalt definerede problemstillinger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at bestemmelserne om sprogvurderinger og evalueringer i dagtilbud ikke fører til, at børns identitet vedvarende problematiseres, herunder bedes ministeren oplyse hvor grænsen for at eksaminere vores små børn går, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det fokus, der med lovforslagets lægges på evaluering; faktisk fører til pædagogisk udvikling af de dagtilbud, som børnene tilbringer store dele af deres barndom i, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan inddrage børns perspektiv i børnemiljøvurderinger, hvilken status børns perspektiver skal have og hvilke ressourcer der er knyttet til at udvikle denne dimension i børnemiljøvurderingerne, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvor mange kommuner der i dag tilbyder søskendegaranti i forbindelse med deres dagpasning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om udviklingen de sidste fem år i antallet af kommuner, der tilbyder søskendegaranti i forbindelse med deres dagpasning, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om ministeren vil oplyse, om kommunalbestyrelser kan stille sproglige krav, når de skal godkende private daginstitutioner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm. om kommentar til talepapiret fra Daginstitutionernes Lands-Organisations foretræde den 12/4 07, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4 07 fra BUPL, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå