Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 1 (L 111) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. januar 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 1 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 16. januar 2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 111)

 

Spørgsmål 1

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. januar 2007 fra Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut, jf. L 111 - bilag 2.

 

Svar

 

Det forslag til Akkrediteringslov, som blev sendt i høring den 6. oktober 2006, åbnede mulighed for akkreditering af private og udenlandske uddannelser, som er på niveau med uddannelser på videnskabsministeriets område. Det vil sige uddannelser på niveau med danske bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Lovforslaget åbnede ikke mulighed for, at private uddannelser på niveau med danske akademi-, diplom- og professionsbacheloruddannelser samt kunstneriske uddannelser kunne blive akkrediteret. Således etablerede høringslovforslaget forskellige regler for akkreditering af private og udenlandske uddannelser på henholdsvis Undervisnings- og Kulturministeriets områder og Videnskabsministeriets område.

 

Af høringssvarene fremgik det, at Rektorkollegiet og Københavns Universitet fandt det betænkeligt, at udenlandske og private udbydere kunne få deres uddannelsesudbud akkrediteret efter samme akkrediteringsstandarder som danske institutioner uden at skulle følge de danske uddannelsesregler. Høringssvarene fra de to private (master) uddannelsesudbydere SIMI og AVT Institute of Executive Education samt Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) fremhævede derimod positivt denne mulighed. Det bemærkes, at FTF repræsenterer dimittender fra uddannelser på undervisningsministeriets område, som ikke ville være dækket af bestemmelsen.

 

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 111, blev bestemmelsen om akkreditering af private og udenlandske uddannelser taget ud af lovforslaget, dels på baggrund af høringssvarene, dels fordi der er lagt vægt på, at rådet skal have tid til at opbygge en institution, der først og fremmest skal have fokus på at få akkrediteret de mange uddannelser under undervisningsministeren, kulturministeren og videnskabsministeren. Dog blev muligheden opretholdt for private lønnede uddannelser, der gennemføres som led i et ansættelsesforhold.

 

På Videnskabsministeriets område skal Akkrediteringsrådet i løbet af tre til fem år akkreditere de 750 eksisterende universitetsuddannelser samt akkreditere universiteternes ca. 30-40 årlige ansøgninger om nye uddannelser. Hertil kommer fra 2008 akkreditering af samtlige nye og eksisterende uddannelser på Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder.

 

Menighedsfakultetet i Aarhus og Dansk Bibel-Institut anfører i deres brev, at de  forventer, at kun få private institutioner vil søge om akkreditering, og derfor vil  en sådan opgave ikke belaste Akkrediteringsrådet i nævneværdig grad. Videnskabsministeriet kender ikke grundlaget for denne vurdering.

 

Hvis der åbnes op for akkreditering af private danske uddannelser, skal der i henhold til de EU-retlige regler, herunder princippet om den frie etableringsret, samtidig også åbnes op for akkreditering af uddannelser fra udenlandske institutioner inden for EU. Antallet af private danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner, som potentielt kunne søge en uddannelse akkrediteret af Akkrediteringsrådet, er betydelig.

 

Menighedsfakultetet i Aarhus og Dansk Bibel-Institut skriver endvidere, at Lissabonkonventionen (Artikel VIII.2), som Danmark ratificerede i 2003, opererer med anerkendelse af såvel offentlige som private videregående uddannelsesinstitutioner. Artikel VIII.2 i Lissabonkonventionen vedrører den information, som det enkelte land skal tilvejebringe om det nationale videregående uddannelsessystem. Artiklen rummer ikke krav om, at det enkelte land skal anerkende private og udenlandske uddannelser.

 

Af de almindelige bemærkninger til L 111 fremgår det, at det på sigt må overvejes, om der er behov for at udvide rådets kompetencer til også at kunne akkreditere private og udenlandske institutioners uddannelser udover de private lønnede uddannelser, der gennemføres som led i et ansættelsesforhold.

 

Akkrediteringsinstitutionen og dens virke, herunder samspillet med andre aktører og sammenhængen i det samlede danske kvalitetssikringssystem for videregående uddannelser, skal evalueres efter fem år. Spørgsmålet om eventuel akkreditering af private og udenlandske uddannelser vil kunne indgå i denne evaluering.