 |
|
||||
|
||||
Indkomne høringssvar til:
Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder).
Forslaget blev den 9. november 2006 lagt på høringsportalen samt sendt i ekstern høring med svarfrist den 24. november 2006.
Der er modtaget høringssvar fra:
Dansk Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, LO,
Kommunernes Landsforening (KL), Ankestyrelsen, Rigsrevisionen, RÃ¥det for
Socialt udsatte, Jobrådgivernes Brancheforening
Dato 11. december 2006 Vores sag 06-19-0120/BST/MSM Kontor Y1/Kommunale ydelser
, Kristelig Fagbevægelse, Datatilsynet, Dansk
Flygtningehjælp, ATP, Forsikring & Pension og Finansrådet.
Datatilsynets bemærkninger indeholder en række anbefalinger af teknisk karakter. Disse er i vidt omfang indarbejdet i bemærkningerne til loven og omtales ikke nedenfor under bemærkninger.
Bemærkninger:
LO forudsætter, at lovforslaget bringer kommunens muligheder for kontrol af ydelser på niveau med Arbejdsdirektoratets muligheder i relation til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Efter LO´s opfattelse skal kommunen oplyse borgeren om, at kommunen har indhentet oplysningerne.
Efter Kristelig Fagbevægelses opfattelse vil det være naturligt, at kommunerne får samme mulighed, som a-kasserne i en årrække har haft. Målet må være nedbringelse af evt. fejludbetalinger af ydelser.
Rådet for Socialt Udsatte finder det ikke rimeligt at give kommunen ret til – uden samtykke fra den enkelte kontanthjælpsmodtager mv. – at indhente personlige ikke-økonomiske oplysninger, som ikke konkret er begrundet i sagsbehandlingen af den enkeltes sag. Det forhold, at der ikke i loven er angivet nogen konkrete begrænsninger i de oplysninger, der kan indhentes, gør problemet så meget desto større. Særligt for socialt udsatte kan der være meget følsomme oplysninger. Rådet advarer mod at gennemføre forslaget i den foreliggende form.
Kommentar:
I forbindelse med en ansøgning om ydelse fra kommunen vil modtageren af ydelsen afgive en række oplysninger. Disse kan allerede i dag kontrolleres af kommunen, og dette gøres personen opmærksom på, i forbindelse med ansøgningen.
Med hensyn til hvilke oplysninger kommunen kan indhente, er det alene de oplysninger, som er nødvendige for, at kommunerne kan varetage deres opgaver i forhold til beskæftigelseslovgivningen.
Formålet med lovforslaget er at bringe kommunernes kontrolmuligheder på samme niveau som Arbejdsdirektoratets med det formål at sikre, at misbrug af beskæftigelsesmæssige ydelser undgås. Det er en forudsætning, at kommunerne i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse skal iagttage de regler, der følger af persondataloven og forvaltningsloven.
Finansrådet vurderer, at ønsket om at give kommunerne adgang til en generel kontrol vil kunne betyde betydelige administrative byrder for pengeinstitutterne. Når pengeinstitutterne som arbejdsgivere på begæring fra kommunerne skal udlevere oplysninger om de ansattes løn- og beskæftigelsesperioder og ydermere om alle kunder skal kunne udlevere oplysninger om pensionsforhold med videre, bør der i lovforslaget være en klar afgrænsning af oplysningspligtens omfang.
Som lovforslaget er formuleret, synes det at åbne mulighed for, at kommunerne systematisk kan udbede sig oplysninger fra pengeinstitutterne om en lang række personer, uden at andre muligheder først udtømmes. Kommunerne vil således ikke længere være forpligtet til først at søge oplysninger fra de personer, der modtager sociale ydelser, men kan i stedet rutinemæssigt og regelmæssigt i stedet pålægge pengeinstitutterne helt generelt at tilvejebringe en lang række oplysninger.
Forsikring & Pension støtter overordnet set tiltag, der har til formÃ¥l at hindre misbrug af sociale ydelser.Â
Forsikring & Pension forudsætter, at antallet af henvendelser vedrørende indhentning af oplysninger om pensionsforhold vil være begrænsede. Denne antagelse er i tråd med lovforslagets bemærkninger om, at der alene er tale om stikprøvekontroller. Endvidere lægges der afgørende vægt på, at oplysningerne som udgangspunkt skal indhentes via indkomstregisteret, når der bliver mulighed herfor.
ATP forudsætter, at lovforslaget ikke får administrative og økonomiske konsekvenser for ATP-koncernen, herunder at forslaget ikke indebærer krav om systemudvikling for at kunne imødekomme kommuners anmodninger efter loven.
KL finder det positivt, at lovforslaget indeholder hjemmel til, at kommunerne til brug for kontrol i enkelte sager og generel kontrol uden samtykke kan indhente bestemte oplysninger fra andre private end arbejdsløshedskasserne.
KL påpeger dog, at udgangspunktet i relation til kommunens kontrol er at kontrollen udføres forudgående, dvs. forinden der udbetales en ydelse. Derfor mangler der bestemmelser i lovforslaget, der pålægger dataejere at aflevere relevante data, således at fx data fra pensionskasser mv. er til rådighed for kommunen, når sagen skal behandles. Hvis data først skal rekvireres, forsinkes sagsbehandlingen eller kommunen risikerer en fejludbetaling.
Kommentar:
Udgangspunktet i dag og fremover er, at kommunen retter henvendelse til ydelsesmodtageren for at fÃ¥ relevante oplysninger, fx i forbindelse med ansøgningen om ydelsen.Â
Formålet med lovforslaget er at give kommunerne de samme muligheder, som Arbejdsdirektoratet har, i forhold til kontrol af ydelsesmodtagerens oplysninger. Dette skal primært ske ved anvendelse af indkomstregisteret, såfremt oplysningerne findes dér. I det omfang oplysningerne ikke findes der, kan det være nødvendigt for kommunerne at anmode om oplysningerne fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
KL finder, at det i relation til data fra eIndkomst er vigtigt, at der lægges op til både terminaladgang og kommunal behandling af data til advisering. KL anfører, at det er helt afgørende for den kommunale forvaltning, at der kan adviseres om ændrede indkomstforhold til en løbende sag efter kriterier, der fastsættes af kommunen. Kommunal terminaladgang alene er ikke tilstrækkelig.
KL efterlyser parallelle bestemmelser på andre lovområder, fx barselorlov, social pension, boligstøtte, friplads i daginstitution og andre økonomiske ydelser efter serviceloven.
Kommentar:
I forbindelse med udbetaling af ydelser fra kommunen foreligger der som udgangspunkt en ansøgning/anmodning fra borgeren. Borgeren giver en række oplysninger på tro og love, og kommunen foretager en række kontroller i de relevante registre mv., som kommunen er i besiddelse af. Her vil indkomstregisteret fra 1. januar 2008 blive et nyt kontrolværktøj for kommunen.
For så vidt angår kravet om, at kommunerne anvender indkomstregisteret, idet omfang oplysningerne findes dér, så svarer denne bestemmelse til bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.
Med hensyn til andre lovområder, så er der med forslaget alene tale om udvidede kontrolmuligheder på det beskæftigelsesmæssige område.