Departementet

 

J.nr. MST-103-00019

 

 

  

Den 10. januar 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 1 (B 21) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 28. november 2006.

 

 

Spørgsmål 1

”Hvad ville meromkostningen i dag og den forventede meromkostning om tre år være, hvis der i det danske sundhedsvæsen blev stillet krav om brug af ftalatfrie blodposer og slanger?”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF)

 

 

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for indenrigs- og sundhedsministeren, som oplyser følgende:

 

”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Lægemiddelstyrelsen om en udtalelse. Af udtalelsen fremgår det, at Lægemiddelstyrelsen ikke indsamler økonomiske data om sygehusenes indkøb af medicinsk udstyr.

 

Jeg skal dog bemærke, at ftalater fungerer som blødgøringsmateriale i medicinsk udstyr og er nødvendige for, at udstyret kan fungere pålideligt og sikkert i patientbehandlingen. På nogle områder – eksempelvis ved udstyr til for tidligt fødte børn – findes der p.t. ingen brugbare alternativer til ftalater. På andre områder har man kun begrænsede erfaringer med mulige bivirkninger af produkter, som er fremstillet uden brug af ftalater. Vanskelighederne ved overgang til ftalatfrit medicinsk udstyr er derfor langt fra blot et spørgsmål om økonomi.

 

Med henblik på at kunne reducere brugen af ftalatholdigt medicinsk udstyr i

det danske sundhedsvæsen er det nødvendigt at tilvejebringe et tilstrækkeligt vidensgrundlag, om på hvilke områder i patientbehandlingen, det er

muligt at erstatte ftalatholdigt udstyr med alternativer, uden at dette forringer patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingen.

 

På den baggrund deltager Lægemiddelstyrelsen i en arbejdsgruppe under Kommissionen, der skal klarlægge den aktuelle viden om mulige alternativer til ftalater i medicinsk udstyr.”

 

                                                                                                                     Â