Direktionssekretariatet

TV-Byen

DK-2860 Søborg

T        +45 3520 3040

www.dr.dk

 

Peter Kyhl

D +45 3520 8013

F  +45 3520 8000

M +45 2020 2004

E [email protected]

 

30. august 2007

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DRs bidrag til svar på spørgsmål vedr. aktstykke 182 fra Folketingets Finansudvalg stillet den 23. august 2007

 

Kulturministeriet har anmodet DR om bidrag til besvarelse af spørgsmål til kulturministeren fra Folketingets Finansudvalg vedr. Akt 182 om genudlån af statslån til DR.

 

Hermed fremsendes DRs svarbidrag.

 

Det bemærkes, at DR har konfereret tabellen i svarbidraget med Rigsrevisionen, som ikke har bemærkninger hertil.

 

Svarbidraget er ligeledes sendt i kopi til Rigsrevisionen.

 

Med venlig hilsen

 

 

Peter Kyhl

Underdirektør


DRs bidrag til svar på spørgsmål vedr. aktstykke 182 fra Folketingets Finansudvalg stillet den 23. august 2007

 

Spørgsmål Ad Akt 182 - Tilslutning til fremtidig finansiering af DR Byen ved statslige genudlån:

 

”Ministeren bedes oversende en opdateret udgave af tabel 1 fra aktstykke 41 (folketingsåret 2005-06), hvor det bl.a. skal fremgå hvor stor en del af den eksisterende låneramme, som er udnyttet.”

 

DRs bidrag til svar:                                                                                       

 

1) I 2006 er salgsprisen endelig opgjort til 660,9 mio. kr. efter fradrag for byggeret, køberet og huslejegaranti, svarende til 635-640 mio. kr. i 1999-priser. Der var oprindeligt forudsat en indtægt fra salget på 700 mio. kr. i 1999-priser. Den resterende del af huslejegarantien på 45 mio. kr. (fra 705,9 mio. kr. til 660,9 mio. kr.) betales først i 2009.                   

 

Af tabel 1 fremgår det, at DR har afholdt udgifter for 4.737,4 mio. kr. Der er optaget lån på i alt 2.905,1 mio. kr. Statsgarantien er med Akt 41 8/12 2005 fastsat til 2,66 mia. kr. i 1999-priser.    DR har medio 2007 opgjort den uudnyttede statsgaranti til 45,8 mio. kr. Den uudnyttede statsgaranti er opgjort efter sædvanlig praksis svarende til principperne anført i anmærkningerne til tekstanmærkning 1 til finanslovens § 21.

 

DR har allerede afholdt omkostninger på 1.126,4 mio. kr. af det ansøgte beløb til udvidelse af lånerammen. Beløbet er foreløbigt finansieret via egen likviditet og via midlertidige banklån med baggrund i den midlertidigt forhøjede låneramme på 40 % af sidste års indtægter. I resten af 2007 og i 2008 forventer DR at afholde yderligere omkostninger på 812,1 mio. kr. DR ønsker en udvidelse af lånerammen på 1,4 mia. kr.  i 1999-priser til finansiering af disse omkostninger.