J.nr. 3034-0280

 

 

  

Den 24. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L214) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 13:

Er der brug for yderligere opstramninger i den danske ophugningsbranche i forbindelse med lovforslaget?

 

Svar:

Ophugningsvirksomhederne skal være godkendt efter kapitel 5 i miljøbe-skyttelsesloven og kommunerne udfører løbende tilsyn med disse virksom-heder. Hvis der opdages ulovligheder, er der redskaber, så som indskærpel-ser og politianmeldelser, der kan stoppe ulovlighederne.

 

Der har siden d. 1. juli 2000 været krav om, at ophugningsvirksomheder skal være certificeret efter ISO 9001 standarden eller ISO 14001 standarden eller være EMAS-registreret. Certificeringskravet indebærer, at virksomhederne bl.a. er underlagt krav om egenkontrol, og at de kontrolleres af et akkrediteret certificeringsselskab.

 

Umiddelbart er der ikke behov for yderligere opstramninger på miljøområdet overfor ophugningsvirksomhederne. Ophugningsbranchen er den eneste branche som i henhold til miljøbeskyttelsesloven skal være miljøcertificeret for at kunne modtage og affaldsbehandle udtjente person- og varebiler.