L 100 Forslag til lov om ændring af lov om hjemmeværnet.

(Ændring af reglerne om uddannelse, udpegelse til distriktsudvalg m.v.).

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-12-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 19-01-2006
Betænkning afgivet 02-03-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-03-2006
Ændringsforslag uden for betænkning afgivet 27-03-2006
3. behandlet, vedtaget 28-03-2006
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Resumé:
Loven er bl.a. en konsekvens af regeringens aftale fra juni 2004 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005-2009. Loven indebærer, at hjemmeværnets overordnede struktur opdeles i en aktiv styrke og i en reserve. Kravene til uddannelse og tjeneste for de frivillige i hjemmeværnet skærpes med loven. Desuden lovfæstes den hidtidige administrative bestemmelse om, at hjemmeværnets medlemmer ikke må opbevare ammunition på deres bopæl. Endelig indebærer loven, at der etableres en ny distriktsinddeling af hjemmeværnet som følge af kommunalreformen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).