Den næste sag på dagsordenen var:
6) Anden behandling af lovforslag nr. L 84:
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af særlig adgang til opsigelse af lejere af landbrugsejendommes beboelsesbygninger). Af Bjarne Laustsen (S) m.fl. (Fremsat 24/11 2005. Første behandling 13/1 2006. Betænkning 25/1 2006).

Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Sammen med denne sag foretoges:
7) Anden behandling af lovforslag nr. L 92:
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ligestilling af lejere i landbrugsejendommes beboelsesbygninger med andre lejere). Af Majbrit Berlau (EL) m.fl. (Fremsat 30/11 2005. Første behandling 13/1 2006. Betænkning 25/1 2006).

Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslagene og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Det lovforslag, vi behandler her i dag, er jo kommet til på en lidt underlig måde, for i udsendelsen Kontant sidste efterår var der en lang række ordførere for de forskellige partier, som syntes, at det nu var på tide at få gjort op med, at man ude på landet havde andre former for opsigelse, ja, man havde faktisk ingen regler i modsætning til de lejere, der var inde i byen. Derfor var der en række ordførere, herunder Dansk Folkepartis ordfører, som helt uforbeholdent sagde, at nu måtte vi have afskaffet den helt utidssvarende regel, nemlig § 28, stk. 3, i landbrugsloven. Det var faktisk den 20. september.
     Der sker så det, at Socialdemokratiet laver et forslag, Enhedslisten laver et forslag, og vi gik i gang med førstebehandlingen for kort tid siden.
     Vi finder hurtigt ud af, at regeringen for så vidt er enig i synspunktet, men at den har lavet en aftale med Dansk Folkeparti, der går ud på, at man skal have nogle flere dyreenheder derude, et par hundrede dyreenheder svarer vel til omkring 2.000 svin mere pr. bedrift.
     På den måde blander man jo både æbler og pærer sammen, og jeg synes bestemt ikke, at det er rimeligt at slå de ting sammen.
     Jeg synes også, at Dansk Folkeparti her i dag skylder os en god forklaring på, nu, når man er kommet lidt på afstand af førstebehandlingen, hvorfor man valgte at gøre sådan et knæfald for regeringen og for de store svinebaroner.
     Det har jo intet som helst at gøre med, at folk i de lejligheder, der er ude på landet, som ikke har noget med driften at gøre, har samme lejevilkår som alle mulige andre, når vi er enige om dét. Det er jo underligt, at Dansk Folkeparti benytter lejligheden til at koble det til, at der så er nogle andre, der kan få lov at have et større grisehold ude på gårdene. Det synes vi er underligt.
     For det, som jeg ridsede op i min ordførertale, var jo, at den udsendelse var med til at afsløre det. Jeg tror, at alle vi ordførere har fået en rimelig stor og pæn stak mails om, at der er urimelige huslejer, der er manglende vedligehold, der er intet opsigelsesvarsel. Der er simpelt hen bare brugt den begrundelse, at ejeren skulle bruge dem til driften, og selv om det ikke var tilfældet, blev man bare sagt op. Der var kort sagt ingen dokumentation.
     Tværtimod er der god dokumentation for, at der er en lang række godsejere, som har adskillige lejemål, som på den måde undgår lejelovens bestemmelser.
     Der har vi i Socialdemokratiet syntes, at det var på tide nu at give de lejere på landet fuldstændig lige vilkår som alle mulige andre.
     Vi har så stillet et lille ændringsforslag, som ikke giver anledning til problemer, og jeg skal takke for den opbakning, der er fra SF og Enhedslisten og Det Radikale Venstre, til, at vi rykker det til den 1. marts. Man kan også se det af indstillingerne, for der siger Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget direkte, at de kan tilslutte sig de rigtige intentioner bag lovforslaget om at modernisere vilkårene for lejere af beboelsesbygninger på landbrugsejendomme. Mere tydeligt kan det da ikke siges.
     Hvorfor kan man ikke stemme for det forslag? Hvorfor skal det blandes sammen med alt muligt andet?
     Jeg synes, det er underligt, at Dansk Folkeparti er kommet dertil. Jeg kunne måske forstå, at regeringen helst vil stemme for sit eget forslag, det er naturligt nok, men Dansk Folkeparti, der sidder foran hele forsamlingen, sad og kiggede på den udsendelse og sagde: Vi afskaffer § 28, stk. 3, uden forbehold.
     Når det kommer til stykket, har man alligevel en lang række forbehold, der bl.a. handler om, at man skal have blandet æbler og pærer sammen, og at man vil øge svinetrykket
i landet - mere gylle osv. - hvilket intet som helst har med den her sag at gøre. Der synes jeg i hvert fald, at Dansk Folkeparti skylder os en rigtig god forklaring på, hvorfor de har skiftet hest i vadestedet og nu ikke kan støtte de gode intentioner, der ligger i forslaget om simpelt hen at sørge for, at der er en ligestilling på det her område. Det synes jeg at man skylder. Ministeren var også i samme udsendelse inde på at sige:
Her er der noget, vi skal have kigget på - så der ville komme et forslag. Men der kom ikke noget i lovkataloget, og der kom heller ingen opfølgning på det efterfølgende til jul om, at man ville gøre noget. Derfor er det jo kun Enhedslisten og Socialdemokratiet, der i dag varetager de folks interesser, som bliver trynet derude i hverdagen. Nu skal vi så vente på et lovforslag, men i mellemtiden kan utrygheden få lov at køre derudad, for de har ingen rettigheder. Dertil kommer, at de så også skal leve med et større dyretryk derude i fremtiden. Det var sådan set ikke lige det, de havde bedt om. De har bedt om at blive ligestillet med alle mulige andre lejere, som vi jo bredt i Folketinget er fuldstændig enige om de skal, men det skal åbenbart blandes sammen med noget andet. Det forstår jeg simpelt hen ikke at regeringen og Dansk Folkeparti vil være bekendt.

Jeg synes, at jeg bliver nødt til at sige til den socialdemokratiske ordfører på baggrund af den udsendelse, der har været i tv, at en masse ordførere fra de forskellige partier sagde, at vi her har et problem, og at det problem skal vi have løst. Det sagde jeg selv i den udsendelse, og jeg repræsenterede Dansk Folkeparti.
     Jeg gik efterfølgende til fødevareministeren, som sagde, at det fik man taget hånd om, hvorefter fødevareministeren henvendte sig og sagde: Der er nogle andre problemer, så lad os tage dem med. Da vi i Dansk Folkeparti synes, at hvis der er problemer, skal de løses, valgte vi at sige, at så går vi konstruktivt ind i den dialog.
     Der er nu kommet et forslag, som er sendt til høring. Jeg mener, at høringen slutter i morgen, den 1. februar, hvorefter lovforslaget bliver anmeldt her i Folketinget. Så tager vi stilling til det, som løser det problem, som har været der i årevis, også under den socialdemokratiske regering, hvor det åbenbart ikke var et problem.
     Nu er Socialdemokratiet så kommet i opposition og har opdaget problemet, og nu får vi løst problemet. Jeg regner med, at Socialdemokratiet til den tid bidrager til, at problemet bliver løst, og så er der ingen grund til at diskutere det længere.

Jeg kan blot konstatere, at hvis ikke det var for Enhedslisten og Socialdemokratiet, så havde vi ikke kunnet behandle det her forslag i dag, for der var ikke kommet noget fra regeringen; det ville man have ventet med, eventuelt til næste samling.
     Jeg kan forstå, at det i fremtiden må være sådan - hvis der er nogle journalister, der ellers hører efter - at man, når man siger ja til at afskaffe § 28, stk. 3, i landbrugsloven, skal spørge Dansk Folkeparti, om det er betingelsesløst, eller om der kommer en hel masse andet bagefter.
     Det må jo være det, der er gældende i den her sag, for man sagde fuldstændig klart og tydeligt til alle, der så det program: Vi er parate til at afskaffe en helt utidssvarende regel, jo før des bedre.
     Derfor undrer det da, at man ikke selv fremsætter et lovforslag, eventuelt kontakter andre. Men nej, man går til regeringen, hvor man godt ved, at man kommer til at betale noget for det. Og prisen, man har betalt, er et større dyretryk og mere gylle ude på landet. Det er det, man har fået ud af det.

Jeg må sige til den socialdemokratiske ordfører, at der er en reklame i tv i øjeblikket, hvor man slutter af med at sige, at det er en ommer. Og det her er altså også en ommer for Socialdemokratiet.
     For det forholder sig sådan, at Dansk Folkeparti havde en drøftelse med fødevareministeren umiddelbart efter udsendelsen. Fødevareministeren sagde, at han løste problemet, og at han ville løse problemet i denne samling. Det er også lige nøjagtig det, der sker.
     Jeg tror, at alle, der hører debatten her, ser den i tv, har forstået det budskab. Den eneste, der ikke har forstået budskabet, er hr. Bjarne Laustsen. Og nu er det så sagt en gang mere, så selv hr. Bjarne Laustsen kan forstå, at det forholder sig sådan.

Jeg kan konstatere i dag, at hr. Christian H. Hansen fra Dansk Folkeparti bare taler udenom og aldeles udenom.
     Man har haft rig lejlighed til i lovkataloget at fjerne
§ 28, stk. 3, hvis det lå regeringen og Dansk Folkeparti på sinde. Man havde mulighed for det igen til jul, hvor man kom med et tillæg til regeringsgrundlaget, hvori man sagde, at der var så og så meget mere lovgivning, der skulle laves. Da var der rig lejlighed til at komme med det, men det kom ikke - det kom ikke. Det kom udelukkende, fordi der var to partier i Folketinget, der bad om at få den sag sat på dagsordenen, således at vi, der havde udtalt os, heriblandt også Dansk Folkeparti, kunne leve op til det løfte, man havde givet fuldstændig utvetydigt, hvilket var at fjerne § 28, stk. 3. Derfor vil jeg sige til hr. Christian H. Hansen, at det er en ommer igen for Dansk Folkeparti. Hver eneste gang man sidder og lover et eller andet derude, det kan være efterløn og så meget andet, er der ingenting tilbage, man trækker det hele tilbage, og så skal det handle om alt muligt andet. Så vi kan konstatere, at det i hvert fald ikke er lejerne ude på landet, hvis interesser Dansk Folkeparti varetager i dag med det her synspunkt.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. Jens Kirk som ordfører.

Nu havde jeg troet, at vi måske slet ikke skulle have nogen debat, fordi fornuften var faldet på plads, men jeg må sige her, at når hr. Bjarne Laustsen påstår, at der bliver mere gylle på landet, tror jeg da, at loven vil medvirke til det modsatte. Det er da også sådan, at svinetællingerne bl.a. viser, at der er 4 pct. færre søer her fra den 1. januar, end der var for 1 år siden, så jeg kan ikke tro, at der kommer mere af det af den grund.
     Det, hr. Bjarne Laustsen nu påstår, er, at den del burde fjernes fra loven. Jamen i øjeblikket står den dog i loven, og når man kan gennemføre det samtidig med det andet på en tilfredsstillende måde, hvorfor skulle vi så have flere love?
     Jeg tror endda, hr. Bjarne Laustsen har hørt, at der er ordførere, der har sagt, at man gerne næsten vil få det skrevet ind i loven, så både Socialdemokratiet og Enhedslisten vil være med til at få ændret loven med gode intentioner, så jeg forstår i grunden ikke problemet.

Der er en kort bemærkning til ordføreren, og den korte bemærkning foregår fra talerstolen.
     De to lovforslag her drejer sig hverken om gylle eller dyreenheder.

Jeg forstår ikke, at Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, siger, at 200 ekstra dyreenheder, hvilket svarer til 2.000 slagtesvin - det går jeg ud fra at vi er enige om - ikke producerer mere gylle; at det er sådan alle de steder, hvor man får mulighed for det. Dyrevelfærdsplan eller ej, så får man mulighed for det her.
     Jeg har også forstået på ministeren, at grundlaget skulle være, at vi så i fremtiden ikke skulle køre så mange små grise ud af landet til opfedning i Tyskland. Jeg tror overhovedet ikke, at det har noget med det her at gøre.
     Derfor bliver den kortsigtede konsekvens af Venstres gøren og laden, at vi får et større dyretryk. Det kan godt være, at det er det, man vil have, men det har for mig at se intet som helst at gøre med lejeloven og lejernes vilkår på landet.

Se, hvis debatten fortsat handler om gylle og dyrevelfærd og dyreenheder, stopper formanden debatten.

Med formandens tilladelse er der nok ting her, som man kunne diskutere bagefter.
     Derfor vil jeg gerne sige, at det vel er en fordel, når det nu vedrører bl.a. landbrugsbygninger og landbruget som sådan, at vi har nogle boliger derude, som bruges til fodermestre, som gør en god gavn med hensyn til dyrevelfærd, og at vi får reguleret, sådan at også de, der bor, hvor der er lejet ud til tredje part på anden hånd, ved, hvad de har at rette sig efter. Det får vi så rettet i samme hug, som vi gør det andet, og det synes jeg må være en stor fordel.
     Jeg kan ikke se problemet, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen. Hvad er problemet i øjeblikket?

Jeg skal nok skåne formanden og andre for at nævne det, som ikke må siges. Det var ikke os, men regeringen og Dansk Folkeparti, der kom med yderligere tiltag vedrørende det lovforslag, sådan er det.
     Nu vil jeg godt spørge, på hvilken måde det lovforslag, som regeringen så vil komme med, varetager lejernes interesser. Er det en total afskaffelse af § 28, stk. 3, i landbrugsloven uden yderligere ting, for det er jo det, der er alternativet til det lovforslag, som vi behandler her i dag?
     Det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan lejerne på landet skal behandles, og ikke om alt det andet, som formanden helst ikke vil have at vi taler om i dag. Derfor er spørgsmålet, hvordan lejerne bliver tilgodeset i det forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti kommer med.

Nu er høringen jo først færdig i morgen, hvor vi har modtaget alle svarene. Det kunne jo være, at der var enkelte ting, som betød, at § 28 skulle blive, men ellers må jeg svare hr. Bjarne Laustsen, at som det står lige i øjeblikket, er det min formodning, at den forsvinder helt.

Jeg vil godt spørge Venstres ordfører, om ikke han føler, at flertallet tager en hel befolkningsgruppe som gidsel i den her sag.
     Forslagene går udelukkende på, at det er lejerne på landet, der har nogle utilfredsstillende forhold. Jeg har forstået, at det er Venstre sådan set enig i, men når man alligevel ikke vil stemme for det, finder Venstre så ikke, at man tager den her befolkningsgruppe som gidsel for at få nogle andre ting gennemført, samtidig med at det her så lige skal køre af stablen?

Nej. Og det er vel også op til bl.a. Socialdemokratiet og SF at afgøre, hvor hurtigt det her skal køres igennem. Hvis der ikke er mange bemærkninger til høringen, forventer undertegnede, at vi snart kan få den lov vedtaget, og så er det ovre.

Jeg går ud fra, at Venstre er enig i, at vi, hvis vi gennemfører de lovforslag, der ligger her nu, faktisk kan have lejernes forhold ordnet til den 1. marts.
     Hvis vi derimod skal afvente en større ændring af landbrugsloven, kan Venstre selvfølgelig have et lønligt håb om, at det kan gå hurtigt igennem, men sådan en lov, som indebærer, at der ikke bliver 2.000 flere svin pr. besætning, men derimod 7.000 flere, kan jo næppe køre igennem i den fart, som der her er lagt op til fra Venstres side.

Nu er vi jo ovre i hr. Kristen Touborgs og SF's holdning igen om, at alle, der bor på et landbrug, næsten skal betragtes som, havde jeg nær sagt, kæltringer, der vil gøre alt muligt skidt.
     Jeg tror ikke, der er nogen, der vil benytte den lille tidsforskydning, der måske kunne være ved, at loven bliver godt gennemarbejdet, og jeg tror ikke, der er meget forskel på den og så det, SF og Enhedslisten og, kan man sige, Socialdemokraterne ønsker. Og derfor tror jeg, at der med hensyn til dyr - det skal jeg undlade at kommentere - bliver meget færre besætninger efterhånden.

Tak til hr. Jens Kirk. Så er det hr. Christian H. Hansen som ordfører.

Jeg vil bare konstatere, at Dansk Folkeparti sagtens kan følge intentionerne i de to lovforslag, der er fremsat her. Derfor er det også med glæde, at Dansk Folkeparti kan konstatere, at der kommer et lovforslag fra regeringen, som netop løser det problem, der ligger her.
     Det er således, at forslaget er til høring; høringsprocessen slutter i dag. Efter hvad Dansk Folkeparti aftalte med regeringen, kommer forslaget til at træde i kraft den 1. august, og det er med stor glæde, at vi så har løst det problem, som har været fremme.

En af de ting, der var meget fremme under førstebehandlingen, var spørgsmålet om at sikre lejerne derude på landet. For ikke at give nogen, godsejere eller andre, sjove ideer om, at man bare frit kan opsige lejere, indtil en eventuel lovgivning træder i kraft, er det jo vældig interessant, hvornår loven kan træde i kraft.
     Der er jo ikke noget i vejen for, hvis regeringen og Dansk Folkeparti vil, at man kan konstruere det sådan, at loven kommer til at gælde f.eks. fra den 1. marts, hvis det er det, man ønsker. For man har intentionerne om det, det har været kendt i over et halvt år nu, at det var det, man ønskede at lave.
     Derfor er spørgsmålet nu til Dansk Folkeparti, om man vil lave det således, at man sikrer lejerne allerede fra den
1. marts og så diskuterer det andet, for det kan godt være, at det kommer til at tage lidt tid.

Det er med tilfredshed, at Dansk Folkeparti kan konstatere, at forslaget har været sendt i høring. Høringsfristen er afsluttet nu, det vil sige, at vi her taler om et forslag, som får en almen og nødvendig behandlingstid. Forslaget kan træde i kraft den 1. august efter aftale med regeringen.
     Til det, som den socialdemokratiske ordfører siger har været et problem, nemlig at det nu skal hastes igennem, må jeg bare igen sige, som jeg har sagt tidligere i dag, at det jo har været et problem i mange, mange år, også under socialdemokratisk styre. Nu handler det om, at vi venter 5 måneder, og så træder den her forbedring i kraft. Det vil jeg ønske samtlige lejere tillykke med.

Hvis nu Dansk Folkeparti var lidt konstruktivt, gik man jo ind for det lovforslag her, for efter hvad de selv siger - og det kan man jo være i tvivl om - vil de gerne give lejerne ude på landet de samme vilkår, som man har inde i byerne. Det kunne man få til at træde i kraft den 1. marts, hvorefter man kunne få begge dele, hvis man ønskede at lave en aftale med regeringen om landbrugsloven vedrørende flere dyreenheder, som ikke har en pind med det her at gøre.
     Man kunne signalere det, man havde lovet vælgerne, det, man havde lovet borgerne. Hvis man så ønskede, at der skulle være flere dyreenheder, kunne man jo gøre det i efterfølgende lovgivning. Sådan kunne det jo sagtens lade sig gøre. Jeg forstår ikke Dansk Folkepartis synspunkt.

For hr. Bjarne Laustsen handler det ikke så meget om, hvornår forslaget træder i kraft; det handler om, hvornår hr. Bjarne Laustsen kan få sit eget forslag gennemført. Han tænker ikke så meget på lejerne, han tænker mere på den ære, der ligger i at komme først og den slags, som vi faktisk slet ikke kan bruge til noget. Men jeg konstaterer med glæde, at lejernes situation vil blive forbedret pr. 1. august i år, og det er vi rigtig godt tilfredse med i Dansk Folkeparti.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Der foretoges først afstemning vedrørende lovforslag nr. L 84:
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af særlig adgang til opsigelse af lejere af landbrugsejendommes beboelsesbygninger).

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Der foretoges dernæst afstemning vedrørende lovforslag nr. L 92:
Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ligestilling af lejere i landbrugsejendommes beboelsesbygninger med andre lejere).

Ændringsforslaget vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.