Side 1 af 5 Dokument:  C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ224842.DOC Socialministeriet Socialpolitisk-Juridisk Center J.nr. 30-702 lsc 1. november 2005 Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service (Præcis  ering af krav til kommunernes afgørelser) Høring Forslaget til ændring af lov om social ser  vice (præcisering af krav til komm  u- nernes afgørelser) blev sendt i høring den 3. oktober 2005 med svarfrist den 21. oktober 2005. Socialministeriet  har  fået  3 4  skriftlige  høringssvar  fra  diverse  organisationer, myndigheder  m.v.  Det  drejer  sig  om  KL,  Center  for  Små  Handicapgrupper, Børne - og Kulturchefforeningen, Landsforeningen Bedre Psykiatri, Videnscen- ter  om  Epilepsi,  LOKK,  Landsorganisationen  af  Kvindekrisecentre,  Kommu- nernes Revision, Landsforeningen Sind, Videnscenter for Socialpsykiatri, Bø r- nerådet,   Udviklings-  og  Formidlingscentret  på  Handicapområdet,  De  Samvi  r- kende Invalideorganisationer, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Soc  i- alrådg iverforening, Ældremobiliseringen, LAP, Landsforeningen af nuværende og  tidligere  psykiatribrugere,  Brugerforeningen  for  aktive  stofbrugere,  Pår ø- rendeforeningen  af  1998  –  de  sindsl   idendes  netværk,  Sammenslutningen  af Ældreråd i Danmark, Videnscenter for Hjerneskade, BUPL, Børnesagens Fæ l- lesråd,  DUKH,  Den  Uvildige  Konsulentordning  på  Handicapområdet,  Rådet for  Socialt  Udsatte,  Styrelsen  for  Social  Service,  Ankestyrelsen,  Den  Sociale Sikringsstyrelse,  Ministeriet  for  Familie-  og  Forbrugeranliggender,  Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Flygtningen, Indvandrere og Integrati- on, Beskæ  ftigelsesministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Generelt roser høringsparterne lovforslaget om præcisering af krav til komm   u- nernes afgørelser . Forslaget betragtes som en væsentlig styrkelse af retssikke  r- heden. KL finder dog, at der ikke er dokumenteret et behov for lovforslaget. Der  er  herudover  en  række  forskellige  betragtninger  og  forslag,  der  vil  blive beskrevet og kommenteret nedenfor. Begrebet ”den konkrete indsats” Center for Små Handicapgrupper  og DUKH finder, at begrebet ”den konkrete indsats” bør uddybes i en vej  ledning eller gennem konkrete eksempler. Socialministeriets kommentar:

Side 2 af 5 Dokument: C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ224842.DOC Der vil blive udarbejdet en vejledning, som imødekommer ønsket om præcis e- ringer. Borgerens behov LOKK og DUKH anbefaler, at det præciseres i lovteksten, at afgørelsen træffes i forhold til borgerens behov. Socialministeriets kommentar: Alle afgørelser efter lov om social service træffes med udgangspunkt i borg   e- rens  behov.  Der  skal  foretages  en  konkret  individuel  vurdering  af  borgerens behov i alle sager. Det kan give anledning til modsætningsslutninger, hvis det særligt fremhæves i den nye bestemmelse, at de nævnte afgørelser skal træffes med udgangspunkt i borgerens behov. Tilbudets geografiske beliggenhed DSI, LOKK, SL og KL bemærker, at det bør være muligt at klage over et ti l- buds  geografiske  beliggenhed.  DSI  bemærker,  at  den  geografiske  afstand  kan være  et  indholdsspørgsmål  i  forhold  til  borgerens  mulighed  for  at  bevare  si t netværk. Dette skal   vægtes i forhold til borgerens behov for et højt specialiseret tilbud, som ikke findes  i borgerens nærområde.  Der bør lægges  mest vægt på borgerens indstilling til tilbuddets geografiske placering. Socialministeriets kommentar: Tilbuddets beliggenhed vil indgå i den samlede faglige vurdering af indsatsen, hvis borgerens kontakt til nærområde   t eller det personlige netværk  har bety  d- ning for indsatsen. Dette vil blive præciseret i   lovforslagets bemærkninger. Oplysninger om tidspunktet for iværksættelse af indsatsen DSI, Center for Små Handicapgrupper , LOKK, Landsforeningen Sind, DUKH foreslår , at afgørelse rne skal indeholde oplysninger om, hvornår tilbudet sættes i værk og om der er ventetid. Socialministeriets kommentar: Udgangspunktet for administrationen af lov om social service er, at afgørelser skal iværksættes straks efter kommunen har truffet afgørelsen. Der kan imidle r- tid gøre sig særlige forhold gældende i den konkrete situation. Derfor bør t ids- punktet  for  iværksættelse n  af  den  særlig  e  indsats  i  forhold  til  borgeren  ikke indgå i lov teksten.  Det vil i mange tilfælde være vanskeligt for k ommunen at angive  et  nøjagtigt  tidspunkt,  da  tidspunktet  afhænger  af  en  række  praktiske forhold, som kan være   umulige at forudse. Kommunen vil fx vanskeligt kunne forudse, hvornår der bliver en ledig plads i en bestemt boform , som kan tilveje- bringe den indsats, som borgeren er berettiget til efter afgørelsen. Beboere i ældre  - og plejeboliger Landsforeningen Sind foreslår, at forslaget også skal gælde for personer, som visiteres til ældre  - og plejeboliger. Socialministeriets kommentar: Forslaget omfatter ikke beboere i ældre  - og plejeboliger, som allerede modta- ger  enkeltstående  afgørelser  om    henholdsvis  boligen  og  henholdsvis  om  de

Side 3 af 5 Dokument: C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ224842.DOC enkelte servicetilbud, som gives til borgere i ældre  - og plejeboliger. Lovforsla- get vil give beboere i boformer efter serviceloven samme retsstilling som bebo- ere i ældre  - og plejeboliger. Børn s retsstilling LOKK foreslår , at det præciseres i bemærkninger ne, at der skal træffes særskilt afgørelse om medfølgende børn og der skal udarbejdes en handleplan for hele den voldsramte familie. Den anden af forældrene til det medfølgende barn skal ikke  have  klageadgang  på  det  medfølgende  barns  vegne.    Herudover  foreslår Børnerådet, at børn fyldt 12 år skal have ret til at klage over hjemtage lse fra et anbringelsessted, hvor de ønsker at blive . Socialministeriets kommentar: Afgørelser  om  tilbud  efter  de  bestemmelser,  som  indgår  i  forslaget,  retter  sig mod modtageren af tilbudet. Afgørelsen bliver således ikke truffet i forhold til ansøgerens medfølgende  børn. Hvis     modtageren af et af  de  nævnte   tilbud har medfølgende børn, skal der tages hensyn til    børnene  i løbet af behandlingen af sagen.  Forslaget omhandler ikke  anbringelsessteder, hvorfor det ikke vil være inden  for  rammerne  af  forslaget  at  give  børn  fyldt  12  år  ret  til  at  klage  over hjemtagelse fra et anbringelsessted, hvor de ønsker at blive. Klagesystemet Børne -  og  Kulturchefforeningen,  finder,  at  beskrivelsen  af  klageinstansernes prøvelse af kommunernes afgørelser bør uddybes. Videnscenter for Hjerneska- de  finder,  at  de  sociale  nævn  også  b   ør  kunne   efterprøve  om  afgørelserne  er hensigtsmæssige.    DSI finder, at der bør være klageadgang, hvis et barn plac   e- res i et normaltilbud med støtteforanstaltninger i stedet for et særligt dag   - eller klubtilbud. Herved undgår man, at kommunerne omgår loven. SL bemærker, at e  n afgørelse i ankesystemet automatisk  skal have virkning for andre i samme situation. Videnscenter for Hjerneskade anbefaler, at der etable- res en ordning i lighed med sygehusenes patientvejledere, som kan hjælpe bo  r- gerne med at klage. KL udtrykker bekymring for, at den udvidede klageadgang kan føre til et høj  e- re forventningsniveau hos borgerne end der reelt kan indfries indenfor de givne rammer.  Det  er  herudover  problematisk,  at  der  mangler  evidensbaseret  viden om sammenhængen mellem ind e- re og myndighed i nogle sammenhænge kan blive uklare og vanskelige at afg  ø- re. KL bemærker samtidig, at Socialministeriet og kommunerne har iværksat en øget  forskningsmæssig  og  metodisk  indsats  for  at  imødekom me  behovet  for viden om sammenhængen mellem indsats og resultater. Socialministeriets kommentar: Klager behandles efter de almindelige regler om retlig prøvelse, som fremgår af §  69  i  lov  om  retssikkerhed  og  administration  på  det  sociale  område.    Dette indebærer,  at  de  sociale  nævn  alene  kan  prøve,  om  kommunens  afgørelse  er lovlig, men ikke om  kommunens  afgørelse er hensigtsmæssig. Under hensy   n- tagen til kommunernes mulighed for at kunne foretage skønsmæssige vurderi   n-

Side 4 af 5 Dokument: C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ224842.DOC ger i forhold til kommunens serviceniveau, skal de almindelige regler om retlig prøvelse ikke fr aviges. Klageinstansernes prøvelse af kommunernes afgørelser efter retssikkerhedslovens § 69 svarer til den prøvelse, som foretages af do m- stolene. Et afslag på en ansøgning om optagelse af et barn i e  t særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud vil kunne indbringes for de sociale nævn, selv om  komm u- nen  træffer  afgørelse  om optagelse  af  barnet  i  et  almindeligt  dagtilbud  eller klubtilbud med stø tteforanstaltninger. Afgørelser fra de sociale klagemynd igheder har automatisk  betydning for nye afgørelser,  som  træffes  i  tilsvarende  sager.     Klageinstanserne  har  efter  retssik- kerhedsloven pligt til at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale love kan indbringes for klageinstanserne, træffes i overensste  mmelse med lovgivningen. Den  sociale  lovgivning  stiller  ingen  formkrav  til  behandling  af  klager  over afgø derfor ikke at være behov for at etablere en særlig ordning som svarer til sygehusenes patientvejleder  e. Opsættende virkning Landsforeningen Bedre Psykiatri anbefaler, at klager over afgørelser om opt a- gelse  i  botilbud  altid  få r  opsættende  virkning. DUKH  foreslår,  at  kommunen skal kunne give sin egen afgørelse ”opsættende vir kning” og hvis dette afslås, skal der være mulighed for at klage over det. Landsforeningen  Sind  finder  det  imidlertid  positivt,  at  det  sociale  nævn  kan tillægge kl  agen opsættende virkning. Socialministeriets kommentar: Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område   har klager over afgørelser efter lov om social service ikke opsættende virkning. Ankest   y- relsen  og  det  sociale  nævn  kan  dog  efter  begæring  tillægge  en  klage  over  en afgørelse om botilbud efter lov om social service opsættende virkning.     Klager over  afgørels er  omfattet  af  lovforslaget  bør  ikke  automatisk  have  opsættende virkning, da dette vil forhindre, at kommunen iværksætter en nødvendig indsats indtil klagesagen er behandlet. Klageinstansernes adgang til at tillægge en kl  a- ge over en afgørelse om botilbud o psættende virkning vil være tilstræ kkelig til at afværge, at borgeren   kommer til at flytte flere gange. Retssikkerhed Udviklings-  og  Formidlingscentret  på  Handicapområdet  f  oreslår,  at  der  i  en vejledning  skrives:  ”Myndigheden  har  i  henhold  til  forvaltning sloven  en  for- pligtelse til at orientere borgeren om mulighederne for aktindsigt, bisidder m.v., herunder sikre at der anvendes informationsformer, der også tilgodeser borgere med  fysiske  og  psykiske  funktionsnedsættelser.  Herudover  foreslå   r  centret,  at det i en vejledning bør understreges, at borgeren har ret til at blive in ddraget i sin  egen  sag  og  at  kommunen  har  ansvar  for  at  anvende  kommunikationsfor- mer, der sikrer, at alle borgere kan inddrages i sin egen sag. Borgerens inddra- gelse  i  sagen,  herunder  borgerens  kommentarer  eller  indvendinger  bør  dok u- menteres i sagen.

Side 5 af 5 Dokument: C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ224842.DOC DSI  foreslår,  at  det  anføres  i  bemærkningerne,  at  de  almindelige  regler  om begrundelse gælder uændret for alle andre afgørelser efter loven. Man bør un d- gå, at der sluttes modsætningsvis fra    de bestemmelser, der er med i lovforsla- get.  DUKH  foreslår,  at  det  præciseres,  at  reglerne  om  magtanvendelse  ikke berøres af fo rslaget. Brugerforeningen for aktive stofbrugere finder det især    er positivt, at forslaget indebærer krav om skriftlighed, da mun  dtlige aftaler ofte ikke bliver overholdt, eller afgørelserne i praksis bliver ført ud i livet på en anden måde end det blev lovet. Forslaget vil understøtte stofbrugernes frie valg af tilbud. Det bør præc i- seres, at stofbrugeren skal inddrages i sagsbehandlingen og dennes ønsker skal dokumenteres. Socialministeriets kommentar: Borgernes rettigheder  efter  forvaltningsloven  og  borgerens  ret til  at  have  mu- lighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag er beskrevet i Socialministe- riets vejledning af 24. februar 2004 om retssikkerhed og administration på det sociale område.  En kommende revideret udgave af vejledningen vil herudover indeholde et afsnit om vigtigheden af at formidle borgerens rettigheder og mu- lighed  for  medvirken  klart  til  borgeren. Vejledningen  vil  gengive  resultaterne af den del af ”Projekt retssikkerhed og formidling”, som vedrører borgerens ret til medvirken efter retssikkerhedslovens § 4 og de anbefalinger, som denne del af projektet resulterede i. Lovforslagets bemærkninger vil blive ud  dybet med et afsnit om forholdet til de almindelige regler om begrundelse i forvaltningsloven og forholdet til reglerne om magtanvendelse. Procedurekrav Dansk  Socialrådgiverforening  bemærker,  at  der  indføres  nye  procedur ekrav. Det er positivt, når det bid rager til at øge borgernes retssikkerhed. Der skal dog afsættes tilstrækkelige personaleressourcer til at følge procedurekravene. Min i- steren bør følge op på, om det sker i praksis i kommunerne.    KL bemærker, a  t lovforslaget vil føre til en markant stigning  i antallet af afgørelser, som vil fo r- skubbe balancen mellem den udførende indsats og de administrative opgaver. KL frygter, at det vil føre til, at skift i faglige metoder og den nærmere arbejd   s- tilrettelæggelse  både  vil  udløse  og  gøres  afhængig  af  myndighe dens  sagsbe- handling, hvilket formentlig ikke vil befordre kvalitet og fleksibilitet. KL påp e- ger endvidere, at de berørte områder er kendetegnet ved stort efterspørgselspres og  i  nogle  tilfælde  underforsyning  med  ventetid  til  følge.  Lovændringen  vil sål edes efter KL’s opfattelse bevirke et øget efterspørgsels   - og udgiftspres. Socialministeriets kommentar: Det   foreslås,   at   der   årligt   afsættes   8   mio.   kr.   til   kommunerne   i   DUT - kompensation  til  dækning  af  merudgifter  i  forbindelse  med  lovforslaget.    For- slagets øk onomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter. Borgernes retssikkerhed er af væsentlig betydning og bør derfor    spille en større rolle end hensynet til den praktiske tilrettelæggelse af administrative proced  u- rer.