Side 1 af 18 Socialministeriet Almene boliger J.nr. B-5211-51 pel/bif/ebn/mej/kll/jaj 22 .november 2005 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene bol  i- ger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af in dkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) (L 70). 1. Indledning Lovforslaget har i perioden den 10. til 17. november 2005 været i høring hos fø lgende organisationer og myndigheder: Advokatrådet,  Akademisk  Arkitektforening,  Amtsrådsforeningen,  Arbejderb  e- vægelsens    Erhvervsråd,    BAT   -Kartellet,    Boligselskabernes    Landsforening, Bornholms  Regionskommune,  BOSAM,  Byfornyelseskonsulenterne  A/S,  By- fornyelsesrådet,   Byggematerialeindustrien,   Bygherreforeningen   i   Danmark, Byggeskadefonden,  Byggeskadefonden  vedr.  Bygningsfornyelse,  Byggesocie- tetet, Byggesocietetets Byfornyelsesudvalg, By og Bolig, Danmarks Lejerfore- ninger, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Den Da n- ske  Dommerforening,  Den  Danske  Skatteborgerforening,  Det  centrale  Handi- capråd,   Eje ndomsforeningen   Danmark,   Erhvervslejernes   Landsorganisation, Erhvervs-  og  Byggestyrelsen,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Foreningen  af Rådgivende Ingeniører,  Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrer  e- de  Revisorer,  Foreningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Forvaltningshøjsk o- len,  Finansministeriet,  Finansrådet,  Finanstilsynet,  Fred eriksberg  Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Håndværksrådet, IC Byfornyelse, Indenrigs - og Sundhedsministeriet,     Integrationsministeriet,     Jydske     Grundejerforeninger, Kommunekredit,  Kommunernes  Landsforening,  Konkurrencestyrelsen,  Kultu- rarvstyrelsen,  Københa vns  Kommune,  Landsforeningen  Ældre  Sagen,  Land   s- byggefonden,  Lejernes  Landsorganisation  i  Danmark,  Danske  Arkitektvirk- somheder, Realkreditrådet, Rådet for Socialt Udsatte, SKAT, Skatteminister  iet, Skatterevisorforeningen,  Socialforskningsinstituttet,  Statens  Byggeforsknings- institut, Statsministeriet, Sundhedskartellet, Ungdomsboligrådet, Ældreboligr    å- det,  Ældremobiliseringen,  Økonomi -  og  Erhvervsministeriet,  Økonomistyre  l- sen.
Side 2 af 18 Advokatrådet,   Ejendomsforeningen   Danmark,   Erhvervs -   og   Byggestyrelsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af  Statsautoriserede  Revisorer,  Finanstilsynet,  Frederiksberg  Kommune,  In- denrigs - og Sundhedsministeriet, Landsbyggefonden, SKAT og Økonomistyre  l- sen  har meddelt, at de ikke finder anledning til at udtale sig eller ikke har be- mærkninger til lovforsl  aget. Kommenteringen på de væsentligste hovedelementer i høringssvarerne er sa m- let i nedenstående overskrifter. 2. Generelle holdninger til lovforslaget Der er generelt en positiv holdning til hovedparten af lovforslagets elementer. Det  gælder  de  afsatte  mider  til  renovering  og    til  en  social  og  forebyggende indsats, herunder til mulighederne for huslejenedsættelser. Det gælder endvid e- re  forslaget  om  salg  af  almene  boliger  i  problemramte  områder,  om  e nd  en række svar i  ndeholder kritiske bemærkninger til dele af forslaget, jf. neden for. Der er desuden positiv holdning til forslagene vedr. fremme af fraflytning, ud- lejning  til  erhverv,  modernisering  af  sideaktivitetsreglerne,  etablering  af  en boligportal samt forslagene vedr. byggeriets effektivitet og kvalitet. Der  er derimod generelt en negativ holdning til forslaget om Landsbyggefon- dens refusion af udgifterne til ydelsesstøtte. En række høringsparter udtrykker tilfredshed med, at der igangsættes et udred- ningsarbejde om fremtidsperspektiverne for den almene sektor og ønsker  til at blive   inddraget   i   arbejdet.   Det   gælder     Akademisk   Arkitektforening,   BAT- kartellet,   Boligselskabernes   Landsforening,   Dansk   Byggeri,   Kommunernes Landsforening og mune. Kommentar: For så vidt angår det sidstnævnte, indgår  det i aftalen, at der skal gennemføres et udredningsarbejde med henblik på at skabe et grundlag for fastlægge   lsen af den fremtidige anvendelse af den almene sektors midler. Formålet er at anal y- sere  mulighederne for  fortsat  at  øge  den  almene  sektors selvfinansiering,  he r- under at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller delvist over  i  en  økonomisk   mere  selvbærende  konstruktion.  Herunder  skal  udre  d- ningsarbejdet belyse den fremtidige  balance  mellem  anvendelsen  af  sektorens midler til nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri. Der  nedsættes  en tværministeriel arbejdsgruppe, som  skal  aflægge  rapport   in- den 1. juni 2006, således at udredningsarbejdet kan dan ne grundlag for indgåe l- se af en længevarende aftale. Der  nedsættes  samtidig  en  følgegruppe  bestående  af repræsentanter  for boli g- organisationerne,  kommunerne,  lejerne  og  faglig  ekspertise.  Følg egruppen  vil løbende  blive  inddraget  i  udvalgets  arbejde,  lige som  udvalget  vil  gennemføre en ekstern høring før færdiggørelse af den endelige ra pport. Der er således  lagt op til, at alle relevante parter bliver inddraget i arbejdet.
Side 3 af 18 3. Refusion af statens udgifter til nybyggeri BAT-kartellet  mener,  at  midlerne  i  Landsbyggefonden  er  lejernes  retmæssige ejendom og kan derfor ikke støtte den foreslåede refusion af udgifterne til yde  l- sesstøtte. Boligselskabernes  Landsforening  (BL)  finder  det  uacceptabelt,  at  der  foreslås en fortsættelse af den massive overførsel af Lan   dsbyggefondens midler til af- lastning af statsfinanserne. BL understreger, at der er tale om en urimelig forde- lingspolitik,  som  også  er  uholdbar  set  i  forhold  til  behovet  for  renovering  og forebyggelse af ghettoisering i de kommende år. Danmarks  Lejerforeninger  finder,  at  der  ikke  i  grundloven  er  hjemmel  til  at beslaglægge  Landsbyggefondens  fremtidige  indtægter  til  finansiering  af  n y- byggeri. Dansk Byggeri opfordrer til at overveje finansieringen af nybyggeri og renove- ring  i  fremtiden,  således  at  der  er  mid ler  til  at  sikre  en  god  vedligeholdelse samtidig med at der bygges nye boliger. Københavns  Kommune   er  betænkelig  ved,  at  Landsbyggefondens  midler  a  n- vendes til at finansiere nybyggeriet og frygter, at det vil udskyde en række r  e- noveringer, som er afgørende  for sektorens konkurrenceevne. Ældreboligrådet finder, at det vil være betænkeligt, hvis finansieringen overla- des til den almene sektors selvfinansiering, idet der så vil være risiko for, at det vil kunne begrænse mulighederne for nybyggeri af ældre - og plejeboliger. Ældresagen     finder  det  vigtigt,  at  Landsbyggefonden  også  på  længere  sigt  vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til renovering m.v. af den almene sektor. Kommentar: Det har helt fra den første lov om støtte til boligb  yggeri i 1933 været et hove  d- formål, at det almennyttige byggeri på længere sigt gradvist skulle gøres selvf i- nansierende. Som følge heraf har det været et grundlæggende princip, at lejebetalingen ikke reduceres, når de oprindelig prioritetslån udløber. I s   tedet opsamles den del af lejebetalingen,  som  tidligere  blev  indbetalt  på  lånene  i  boligorganisationens byggefond  og  fra  1994  i  dispositionsfonden.  Hensigten  var,  at  disse  likvide midler ved udamortisering af lån skulle anvendes til nybyggeri  og  modernise- ring af ældre ejendomme. ”Det  offentliges  støtte  til  boligforeningerne  bliver  på  de   nne  måde  et  led  i  en større plan, hvorved det sociale byggeri til sin tid vil kunne komme til at hvile i sig selv gennem de midler, der opspares.” (Gennemgang  af  1933-lovgivningen  i  ”Betænkning  om  det  fremtidige  boli   g- byggeri” fra 1945.)
Side 4 af 18 I 1967 blev Landsbyggefonden oprettet med det formål at fremme det almene byg geris selvfinansiering. Af lovbemærkningerne fremgik det, at ”en øget selvfinansiering af det alme n- nyttige byggeri mest hensigtsmæssigt vil kunne ske gennem en central organ  i- sation,  der  kan  fremskaffe  midlerne  fra  selskaber  overalt  i  landet  og  anvende dem til finansiering af byggeri, hvor og i det omfang, der er behov herfor. Her- ved vil det almennyttige byggeris midler i langt højere grad kunne nyttiggøres i det nye byggeri, end hvis det enkelte selskab skal forestå overgangen til selvf i- nansiering.” Det  er  således  i  nøje  overensstemmelse  med  det  oprindelige  formål  med  de likvide midler, dels at de opsamles centralt, dels at de anvendes til finansiering af nybyggeri og til modernisering af det eksisterende byggeri. Det er først efter årtusindskiftet, at der er kommet og især fremover vil komme betydelige likvide midler fra udamortiserede lån. Det indgik derfor i bo ligafta- len  fra  2002  mellem  regeringen  Socialdemokraterne,  Dansk  Folkeparti,  Det Radikale  Venstre  og  Kristeligt  Folkeparti,  at  anvendelsen  af  Landsbyggefon- dens midler skulle tilgodese det dobbelte selvfinansieringsformål. Det er  denne grundlæggende  linie  fr  a  aftalen  fra  2002,  som  videreføres  med  lovforslaget, hvorefter  Landsbyggefondens  refunderer  50  pct.  af  den  statslige  ydelsesstøtte til nybyggeriet i 2005 og 2006, samtidig med at der afsættes be  tydelige midler til fortsat renovering og til en social og forebyggende indsats. For så vid t angår den langsigtede balance  mellem anvendelse til nybyggeri og til renovering m.v. bemærkes, at dette spørgsmål indgår som et centralt ele ment i det oven for nævnte udredningsarbejde. Angående  s pørgsmålet  om  forslaget    om  Landsbyggefondens  refusion  af  den statslige ydelsesstøtte  er i overensstemmelse med grundloven, kan det oplyses, at  lovforslaget  har  været forelagt Justitsministeriet  med  henblik  på  lovteknisk behandling. Justitsministeriet har i forbindelse med denne behandling fundet, at forslaget ikke rejser spørg smål i forhold til grundlovens § 73. Om  forholdet  mellem  anvendelse  af  Landsbyggefondens  midler  og  grundlo- vens § 73 kan der henvises til besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål   3 af 27. november 2002 ad L 53 –  bilag 10. Af Justitsministeriets udtalelse fremgik af pkt. 4.1. følgende: ”4.1.  Sammenfattende  må  det  efter  Justitsministeriets  opfattelse  antages,  at LBF  er  en  statslig  institution  organiseret  som  et  særligt  forvaltningssubjekt. Fonden  er  oprettet  ved  lov,  og  lovgivningsmagten  har  løbende  foretaget  æ   n- dringer  i  fondens  organisation.  Lovgivningsmagten  har  endvidere  tilvejebragt fondens økonomiske grundlag ved at pålægge de almene boligorganisationer en bidragspligt.  Efter  det  oplyste  er  der  ikke  indbetalt  frivillige  private  bidrag. Lovgivningsmagten  har  endvidere  løbende  foretaget  ændringer  i  reglerne  om anvendelse af fondens midler.
Side 5 af 18 Som nævnt ovenfor under pkt. 2 er det i den statsretlige litteratur samt i lovgi  v- nings- og domstolspraksis lagt til grund, at lovgivningsmagten – uden at der er tale om ekspropriation – kan gennemføre indgreb i styrelses    – og formueforhold mv. hos en statslig institution, der er organiseret som et særligt forvaltningssu  b- jekt (selvejende institution inden for den statslige forvaltning) Da Landsbyggefonden som anført må anses for en statslig institution organis  e- ret som et særligt forvaltningssubjekt, vil de indgreb i fondens formueforhold m.v., der er indeholdt i L 53, efter Justitsministeriets opfattelse ikke være ek  s- propriation efter grundlovens § 73 i forhold til Landsbyggefonden.” Herudover  mener  Boligselskabernes  Landsforening,  at  refusionen  fra  Lands- byggefonden bør baseres på ma  rkedsrenter. Kommentar: Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte beregnes ud fra n utidsvæ  rdien af et beregnet forløb for ydelsesstøtten til de faktisk meddelte ti  lsagn i de enkelte år.  Ved beregningen anvendes  de rente - og inflationsforudsætninger,  som  li  g- ger  til grund for budgetteringen  af ydelsesstøtten på finan  sloven for året efter tilsagnsåret. Budgetteringsrenten er et udtryk for forventningen om det gennemsnitlige ren- teniveau over de kommende 30 år for et 30 -årigt lån med årlig rentetilpasning. Der vil over de 30 år være perioder, hvor budgetteringsrenten    – som akt   uelt – vil ligge over den faktiske rente. Til gengæld vil der være andre peri oder, hvor den vil ligge under. Den rigtige rente over hele løbetiden ke ndes først om 30 år. Den   anvendte   beregningsmetode   sikrer   således,   at   refusionen   beregnes   på grundlag af det bedst mulige skøn ove r renten over hele lånenes løbetid. Herudover  anfører    Boligselskabernes  Landsforening,  at  Landsbyggefondens refusion, opgjort efter samme metode som i årene 2002 -2004, kun ville udgøre 30 - 40 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte i 2005. BL finder  det derfor misvisende,  at  det  i  fremstillingen  antydes,  at  kravene  til  Landsbyggefondens refusion er mindsket ved lovforslaget. Kommentar: Efter lovforslaget skal Landsbyggefonden i 2005 og 2006 refundere 50 pct. af statens  udgifter  til  ydelsesstøtte.  Det   medfører,  at  Landsbyggefonden  skal  r e- fundere  en  mindre  andel  af  de  samlede  udgifter  til  ydelsesstøtte  end  i  årene 2002 - 2004. Endvidere finder Boligselskabernes Landsforening det uacceptabelt, at der er et loft  over  statens  udgifter  til  ydelsesstøtte,  hvo rimod  der  ikke  er  nogen  reel grænse for trækket på Landsbyggefondens midler. Kommentar: Det skønnes, at Landsbyggefondens samlede refusion i 2005 og 2006 vil udg ø- re  2.070 mio. kr. Som  anført i lovforslagets bemærkninger, vil aftalepartierne
Side 6 af 18 blive  indkaldt  til  drøftelse,  hvis  det  viser  sig,  at  Landsbygefondens  samlede refusion forventes at overstige 2.100 mio. kr. Boligselskabernes  Landsforening  anfører  endvidere,  at  det  er  overordentligt problematisk, at kravene om Landsbyggefondens medfinansiering af nybygge- riet presser fondens økonomi så meget, at mulighederne for at støtte renovering og anden nødvendig indsats begrænses urimeligt. Der henvises i den forbinde   l- se til, at fonden vil få behov for statsgaranteret låneoptagelse på 3,5 mia. kr., og at dette lå n først vil være afviklet ved udgangen af 2022. Kommentar: Med  lovforslaget  forlænges  ordningen  med  Landsbyggefondens  medfinansi  e- ring af udgifterne til ydelsesstøtte til nybyggeri til udgangen af 2006. I medfør af boligaftalen nedsættes der et tværministe rielt arbejdsudvalg, der bl.a. får til opgave at analysere den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation i den almene  sektor  lokalt  og  centralt.  Arbejdsudvalget  skal  aflægge  rapport  inden den 1. juni 2006. På grundlag af udredningsarbejdet vil den fr emtidige anven- delse af den almene sektors midler blive drøftet med aftalepartierne med he n- blik på indgåelse af en ny aftale. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer   i forslaget. 4. Nedsættelse af den kommunale grundkapital i 2006 Amtsrådsfore ningen,  BAT-kartellet,  Københavns  Kommune,   Ældreboligrådet , Ældremobiliseri   ngen og  Ældresagen    finder det positivt, at nedsættelsen af den kommunale grundkapital til 7 pct. af anskaffelsessummen forlænges til og med 2006. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 5. Fortsat renovering Amtsrådsforeningen ,   Boligselskabernes   Landsforening,   Dansk   Byggeri,   Kø- benhavns  Kommune,   Ældr   eboligrådet   og   Ældresagen udtrykker  tilfredshed med den forhøjede renoveringsramme og heraf den forhøjede ram  me til forbed- ring af tilgængelighed  . BAT-kartellet og Kommunernes Landsforening er posi- tiv overfor forbedrede muligheder for nedrivning. Boligselskabernes Landsforening understreger, at der også i de ko mmende år er behov for et markant løft i investerings rammen, hvis fornødne renoveri nger og investeringer  i  tilgængelighed  skal  gennemføres. Københavns  Kommune   me- ner, at det foreslåede rammeløft ikke står mål med behovet. Det Centrale Han- dicapråd  og  De  Samvirkende  Invalideorganisationer    anerkender  den  ekstra afsatte ramme til forbedring af tilgængelighed på 100 mio. kr. i 2006, men m   e- ner dog, at beløbet bør forhøjes, også efter udgangen af 2006. Ældreboligrådet og De Samvirkende Invalideorganisationer mener, at der er behov for en kort- lægning af det reelle beh  ov for investeringer i tilgængelighed, og at dette bør ske i forbindelse med det kommende udredningsarbejde. Ældresagen    mener, at renovering også skal have høj prioritet efter 2006.
Side 7 af 18 Kommentar: Af den gældende renoveringsramme på 1,5 mia. kr. i 2003   -2008 skal mindst 50 mio.  kr.  anvendes  til  at  gøre  boligorganisationernes  byggeri  mere  egnede  for handicappede.  Forhøjelsen  på  100  mio.  medfører  altså,  at  der  skal  anvendes mindst 150 mio. kr. hertil i 2006. Som det fremgår af forslaget, er det hensi g- ten, at aftalepartierne i 2006 på baggrund af en analyse skal drøfte den fremt  i- dige anvendelse af den almene sektors midler med henblik på at indgå en læ n- gerevarende aftale. Med hensyn til overvejelser om behovet for investeringer i tilgængelighed  kan  der  peges  på,  a   t  Landsbyggefonden  har  bevilget  støtte  til etablering af en elektronisk baseret database med det formål at registrere alm e- ne  boligers  tilgængelighed  for  handica  ppede,  ældre  m.fl.  Arbejdet  forventes afsluttet  med  udgangen  af  2006,  hvor  der  således  er  tilvej ebragt  et  overblik over tilgængeligheden i    eksisterende almene boliger som et udgangspunkt for yderligere overvejelser. Ældreboligrådet og Ældresagen    mener, at renovering ikke bør føre til huslej  e- forhøjelser. Kommentar: Det er som hidtil udgangspunktet, at renovering, forbedring m.m. betales over huslejen. I det omfang, afdelingen ikke kan bære en huslejeforh  ø jelse, kan der ydes støtte fra boligorganisationen og fra Land sbyggefonden. Realkreditrådet  udtaler, at et långivende realkreditinstitut som panth aver i med- før af pantebrevsformularen også skal go  dkende nedrivning. Dertil kommer, at institutternes  deltagelse  i  femtedelsordningen  vurderes  fra  sag  til  sag,  derfor kan der ikke henvises til gældende praksis vedrørende femtedelsordningen. Kommentar: I lovforslaget er omtalt proceduren for godkendelse af nedrivning efter almen- boliglovens  regler.  Det  er  korrekt,  at  realkreditinstitutterne  herudover  som panthavere skal godkende nedrivning. Det er ligeledes korrekt, at realkreditin- stitutternes deltagelse i femtedelsordningen sker efter en konkret vurdering. Kommunernes  Landsforening  understreger,  at  nedrivning  af  boliger  må  anses for helt specielle undtagelser. Kommentar: Den udvidede praksis for nedrivning vil omfatte en meget begrænset adgang til nedrivning, hvor denne kan bidrage til et samlet løft af o mrådet. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 6. Midler til en social og forebyggende indsats samt huslejenedsæ  ttelser i problemramte afdelinger Boligselskabernes  Landsforening,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns Kommune, Rådet for Socialt Udsatte   og Ældremobiliseringen er positiv overfor at der afsættes midler til en social og forebyggende indsats, herunder til husl  e- jenedsætte  lser.
Side 8 af 18 Boligselskabernes Landsforening mener, at rammen ikke bør være en ekstrao   r- dinær  indsats,  men  derimod  starten  på  en  mere  må lrettet  og  effektiv  indsats. Københavns  Kommune  efterlyser, at der træffes b  eslutning om de nødvendige midler for en længere årrække. Rådet for Socialt Udsatte  finder det problema- tisk, at der kun er afsat midler til huslejenedsættelse i 2006. Kommentar: Som det fremgår af forslaget, er det hensigten, at aftalepartierne i 2006 på ba  g- grund  af  et  udredningsarbejde  skal  drøfte  den  fremtidige  anvende lse  af  den almene sektors midler med henblik på at in dgå en længerevarende aftale. Boligselskabernes  Landsforening  foreslår,  at  det  præciseres,  at  fonden  skal disponere over rammen i 2006/07, men at de faktiske udbetalinger kan ske over en  længere tidsperiode,  for  at  sikre  en  hens  igtsmæssig  tilrettelæggelse  af  in d- satsen. Kommunernes Landsforening mener, at det kan være nødvendigt at give adgang til overførsel af uforbrugte beløb i en længere periode end til 2007. Kommentar: Af  forslaget  fremgår  det,  at  fonden  i  2006  (med  overfør  selsadgang  til  2007) kan  give  tilsagn  om  tilskud.  Det  er  ikke  efter  forslaget  et  krav,  at  udbetaling finder  sted  i  2006/07,  idet  udbetalingstakten  netop  skal  kunne  tilpasses  den konkrete  indsats,  som  formentlig  i  de  fleste  tilfælde  vil  strække  sig  over  en årrække. Det er regeringens opfattelse, at der bør kunne disponeres over ra m- men inden udgangen af 2007. Kommunernes Landsforening mener, at det er uklart, hvilke krav Landsbygge- fonden kan stille, når den betinger sig, at kommunen medvi rker til indsatsen. Kommentar: Landsbyggefonden kan efter forslaget betinge støtte af, at kommunen medvi r- ker til den sociale og forebyggende indsats. Kravene til den kommunale med- virken forhandles konkret, og vil bl.a. afhænge af den konkrete situation i o  m- rådet, he lhedsplanen og øvrige iværksatte initiativer. Københavns  Kommune   foreslår,  at  det  tydeliggøres,  at  midlerne  også  kan  a   n- vendes til aktiviteter, der anvendes ud over den enkelte boligafdeling. Kommentar: Det fremgår af lovforslaget, at midlerne bl.a. kan anve ndes til magnetaktivite- ter, der tiltrækker bl.a. børn og unge fra andre områder. Efter gældende sidea  k- tivitetsregler  skal  sådanne  aktiviteter  dog  primært  være  rettet  mod  beboerne. Det fremgår ligeledes af forslaget, at det er regeringens hensigt at tage in itiativ til  en  modernisering  af  sideaktivitetsbekendtgørelsen,  som  bl.a.  i  højere  grad giver  boligorganisationen  mulighed  for  at  iværksætte  aktiv iteter,  som  skaber kontakt mellem boligområdet og det omgivende samfund.
Side 9 af 18 BAT-kartellet mener ikke, at Landsbyggefonden skal finansiere huslejenedsæ  t- telser.  Dels  har  det  aldrig  været  formålet,  dels  er  det  usikkert,  om  der  i  givet fald er tale om midlertidige eller permanente nedsættelser.   Danmarks Lejerfor- eninger er tilfredse med muligheden for huslejenedsættelser  , men mener ikke, at denne skal finansieres af Landsbyggefonden. Kommentar: Landsbyggefondens formål er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Efter regeringens opfattelse, er målrettede huslejenedsættelser til problemramte områder omfattet af f ondens formål. Tilsagn om huslejene dsættelser skal gives i 2006, og skal holde sig inden for rammen på 200 mio. kr., men udbetalingerne vil kunne strække sig over en årrække - Der kan derfor i sagens natur ikke være tale om permanente huslejenedsættelser. Det Centrale Handicapråd  opfordrer til, at den planlagte boligportal gøres ti l- gængelig for mennesker med nedsat synsevne. Kommentar: Overvejelser herom vil indgå i arbejdet med etablering af port alen. Boligselskabernes Landsforening vurderer, at rammen på 5 mio. kr. til etabl e- ring af en boligportal kan være for beskeden. Kommentar: Om nødvendigt kan beløbets størrelse tages op til overvejelse i forbinde   lse med næste års forhandlinger. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 7. Salg af almene boliger i problemramte afdelinger Boligselskabernes Landsforening er som udgangspunkt positiv over for forsla- get  om  at  indføre  en  permanent  salgsordning  for  problemramte  afdeli nger. Byggesocietetet kan tilslutte sig den foreslåede ordnin g, idet foreningen finder det vigtigt, at provenuet kan forblive i områ det/boligorganisationen. Danmarks Lejerforeninger vil ikke afvise, at der kan være situationer, hvor salg efter den nye ordning kan være fornuftigt.   Det Centrale Handicapråd   bemærker, a  t mu- ligheden for at overtage almene boliger i høj grad vil forbedre boligsituationen for mennesker med nedsat funktionsevne. Københavns Ko mmune bemærker, at kommunen  generelt  er  imod  salg  af  almene  boliger.  Kommunen  accepterer dog, at der i visse områder k an ske salg, hvor kommunen, boligorganisationen og afdelingen er enige. I den sammenhæng tilslutter ko  mmunen sig, at der kan ske en udvidelse af mulighederne og en styring af salget, som i større omfang sikrer  en  mere  afbalanceret  beboersammensætning.    Ældr   emobiliseringen  fin- der, at det er en væsentlig, positiv ændring, at boligorganisationerne nu inddr a- ges i beslutningen om salg i problemramte afdelinger. Boligselskabernes  Landsforening  står  ufo rstående  over  for,  at  køberne  skal have en ”usaglig ”rabat”    på 30 pct. af købsprisen i form af et rente  - og afdrags-
Side 10 af 18 frit  lån  fra  Landsbygg efonden”.   Byggesocietetet  finder  det  kritisabelt,  at  der kan ydes en ”rabat” på 30 pct. i form af et rente   - og afdragsfrit lån. Kommentar: Det vurderes ikke at være rimeligt, hv  is de lejere i afdelingen, som beslutter sig for  at  købe   deres  egen  bolig  efter  den  nye  salgsordning,  skulle  være  ringere stillet end de lejere, der køber efter den gældende forsøgsordning. Lånet findes således at være et vigtigt inc   itament for begge lejergrupper. Boligselskabernes  Landsforening  finder  det  uforståeligt,  at  de  nye  regler  er udformet som supplerende  regler til den gældende forsøgsordning. Herudover finder Boligselskabernes Landsforening det uheldigt, at lejernes beslutning om at deltage i ordningen ikke senere kan ændres til en beslutning om ikke at de  l- tage. Foreningen bemærker endelig, at man har noteret sig, at boligorganisati  o- nen og kommunen i fællesskab kan beslutte at begrænse eller evt. helt at bre m- se et salg, hvis det ikke har de ønsk ede virkninger. Kommentar: De nye regler er udformet som supplerende regler til den gældende forsøgsor   d- ning, fordi de rent faktisk supplerer de gældende regler, idet de gør det muligt at  sælge  på  en  særlig  måde  i  problemramte  afdelinger  samtidig  med,  at man kan  fortsætte  med  at  sælge  efter  den  hidtidige  model.  Hertil  ko mmer,  at  de gældende regler i vidt omfang skal gælde tilsvarende for den nye ordning. De t- te gælder f.eks. reglerne om salgsprisen, det rente  - og afdragsfrie lån og boli g- organisationens oplysningspligt over for lejerne. Den  gældende  regel  om,  at  afdelingsmødets  beslutning  om  at  deltage  i  salg   s- ordningen ikke kan gøres om, er foreslået også at skulle gælde for den nye or d- ning. Hensynet bag den gældende regel i forsøgsordningen er, at de intere   sse- rede lejere ikke behøver at føle sig presset til at træffe den end elige beslutning om  at  købe  her  og  nu,  men  kan  vente  til  et  tidspunkt,  hvor  det  måske  passer bedre ind i lejerens forhold. Dette hensyn vurderes i lige så høj grad at være til stede i den forslåede nye salgsordning.   BOSAM  henviser  til  foreningens  tidligere  betænkeligheder  ved  ejerlejlighed  s- opdeling  i  alment  byggeri,  herunder  den  alvorlige  svækkelse  af  beboerdem  o- kratiet, som forslaget efter foreningens opfattelse vil indebære i de afdeli  nger, hvor der bliver blandede ejerformer. Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse  kan tilslutte sig BOSAMs bemærkni  nger. Danmarks Lejerforeninger påpeger, at de beboerdemokratiske problemer er de samme som ved forsøgsordningen. Kommentar: Når  der er tal e om salg i etageejendomme, kan  man ikke  komme uden om at opdele  ejendommen  i  ejerlejligheder,  idet  den  enkelte  lejer  ellers  ikke  kan  få skøde på sin lejlighed. Der er imidlertid taget højde for de kons   ekvenser, som en  ejerlejlighedsopdeling  indebærer  i  re  lation  til  beboerdemokratiet,  dels  ved
Side 11 af 18 en  ændring  af  almenboligloven  (§  37  a,  som  blev  indført  samtidig  med  fo   r- søgsordningen) dels ved de særlige normalvedtægter for ejerforeninger etabl e- ret ved salg efter kapitel 5 a i almenboligloven (også indført samtid  ig med for- søgsloven).   Det Centrale Handicapråd  opfordrer til, at kommunen og/eller boligorganisati- onen forpligtes til at lade mennesker med nedsat funktionsevne være en ufrav  i- gelig del af den personkreds, som boligerne kan sælges til, for at styrke denn  e gruppes boligsituation og for at sikre en bred beboersammensætning. Kommentar: Formålet  med  den  nye  salgsordning  er  at  skabe  en  mere  varieret  beboersa m- mensætning i problemramte afdelinger. Rådets forslag om, at de kriterier, som kommunen og boligorganisationen måtte aftale, ikke skal gælde for lejere med nedsat  funktionsevne,  er  således  ikke  i  overensstemmelse  med  formålet,  idet det afgørende i denne sammenhæng er, om lejeren f.eks. er kontanthjælpsmo d- tager, og ikke om lejeren har nedsat funktionsevne. Derfor er der lagt op til, at der skal gælde samme regler for handicappede lejere som andre lejere. Kommunernes  Landsforening  beklager  både,  at  der  nu  kommer  endnu  flere regler  på  det  almene  område,  og  at  forslaget  ikke  indeholder  bedre  mulighed for  at  arrangere  salget  med  forskellige  salgsmodeller.  Herudover  frygter  for- eningen, at salgsmetoden stadig vil være til hinder for, at redskabet bliver a  n- vendt. Endelig kan foreningen ikke se, hvordan der kan komme et større prov e- nu ved salg i problemramte område r. Kommentar: Det er ikke muligt at indføre en ny salgsmodel uden samtidig at fastsætte spec   i- fikke regler herfor, men der er ikke foreslået flere regler end højst nødvendigt, idet mange af de allerede gældende salgsregler også kommer til at gælde her. Ordningen indeholder i øvrigt elementer, der gør, at kommunen og boligorg  a- nisationen i højere grad end nu må formodes at være interess eret i at anvende salgsmuligheden  i  problemramte  afdelinger.  Der  henvises  i  denne  forbindelse til, at det via reglen om, at der kan fastsættes kriterier for, hvem der kan købe, i høj ere  grad  bliver  muligt  at  afpasse  salget  efter  de  lokale  forhold,  og  at  det bliver muligt at anvende provenuet i området. Københavns Kommune  finder det vigtigt at få tydeliggjort, at det provenu,  som ikke  skal  indbetales  til  Landsbyggefonden,  kan  anvendes  til  aktiviteter,  som rækker ud over den enkelte afdeling, f.eks. i forbindelse med områdefornyelse eller lignende.  Herudover  undrer  kommunen  sig  over,  at  der  lægges  op  til,  at den nye ordning skal være permanent. Kommentar: Det er hensigten, at det provenu, der ikke indbetales til Landsbyggefonden, skal komme boligorganisationens afdelinger i området til gode. Det er således ikke hensigten, at andre ejere i området, herunder private grundejere,  skal have øk o- nomisk fordel af salget af almene boliger. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger  under  afsnittet  ”Ad  7.  Udlejning  til  erhverv”  vil  der  imidlertid
Side 12 af 18 blive  taget  initiativ  til  en  modernisering  af  sideaktivitetsreglerne,  hvilket  vil kunne  bidrage  til  en  større  åbenhed  i  de  almene  boligområder,  f.eks.  ved  at åbne  mulighed  for,  at  boligorganisationerne  kan  iværksætte  aktiviteter,  der retter  sig  mod  en  bredere  kreds  end  de  almene  lejere.  En  sådan  ændring  vil kunne bidrage til en positiv udvikling i de almene boligafdelingers samspil med nabobebyggelserne.   Erfaringerne  med  forsøgsordningen  har  vist,  at  processen  fra  det  tidspunkt, hvor  kommunen  eller  boligorganisationen  tager  initiativ  til  at  komme  med  i salgsordningen til det tidspunkt, hvor man kan indgå de konkrete salgsaftaler, tager tid. Dette vil også være tilfældet her, hvor der skal være enighed mellem kommunen  og  boligorganisationen,  hvor  der  måske  skal  aftales  kriterier  for, hvem  der  skal  kunne  købe,  og  hvor  Landsbyggefonden  skal  ind drages  i  den særlige anvendelse af provenuet. Hvis der her skulle gælde en tidsbegrænsning, ville man formentlig ikke kunne nå at sælge ret mange boliger og således o m- danne f.eks. en boligblok til ejerboliger med henblik på at  opnå en mere vari e- ret beboersammensætning. Desuden ville man kunne risikere en ringe deltage  l- se, fordi kommunerne og boligorganisationerne ikke turde påb egynde det store arbejde, hvis der var risiko for, at ordningen ikke blev videreført. Realkreditrådet  bemærker, at realkreditinstit  utterne bør inddrages på et tidligt tidspunkt,  hvis  der  bliver  tale  om  salg  (uden forsøg  på  genudlejning),  nedri  v- ning m.v. Kommentar: Det  forudsættes,  at  boligorganisationerne  inddrager  realkrediti  nstitutterne  så tidligt som muligt i processen. Rådet f or Socialt Udsatte finder det problematisk, at der bliver en øget adgang til at sælge til andre end lejerne. Herudover finder rådet det diskriminerende, at der bliver mulighed for at fastsætte kriterier for, hvem der kan købe. Kommentar: Det  er  i  første   omgang  kommunen  og  boligorganisationen,  der  i  fællesskab beslutter, i hvilket omfang der skal kunne sælges ledige boliger, og man må gå ud fra, at parterne fastsætter omfanget ud fra de lokale forhold. Man må også gå ud fra, at der kun bliver fastsat krit erier for, hvem der skal kunne købe, hvis der lokalt er behov for sådanne kriterier. Det må i denne forbindelse understr  e- ges, at der ikke bliver en generel adgang til at fastsætte krit  erier, idet dette skal ske på baggrund af en vurdering af beboersammensæ   tningen i den pågældende afdeling. Ældremobiliseringen    anser det for meget betænkeligt, at Folketinget giver m  i- nisteren en række kompetencer til at fastlægge regler og godkende forsøg. Kommentar: Bemærkningen  relaterer  sig  til  den  gældende  forsøgsordni ng,  og  der  er  ikke tale om, at der her sker en udvidelse af bemyndigelserne til ministeren.
Side 13 af 18 Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 8. Fremme af fraflytning Boligselskabernes Landsforening, Byggesocietetet, Danmarks Lejerforeninger, Kommunernes  Landsforening,  Rådet  for  socialt  udsatte   ser positivt på de fo r- bedrede muligheder for at fremme fraflytning, herunder flyttetilskud. Boligsel- skabernes  Landsforening  finder  det  endvidere  positivt,  at  de  udvidede  mulig- heder for opsigelse af beboere kombineres med en skærpet pligt til at anvise de opsagte  beboere  ny  bolig.  BAT-Kartellet  støtter  muligheden  for  at  anvende anvisningsretten til at stimulere fraflytning. Boligselskabernes  Landsforening  foreslår,  at  udpegningen  af  de  relevante  b o- ligområder, hvor der skønnes behov for at stimulere fraflytning, sker i sama  r- bejde  mellem  den  enkelte  kommune  og  de  relevante  boligorganisationer.  Til- svarende  bør  der  også  etableres  et  samarbejde  med  de  boligorganisationer, hvortil de fraflyttede beboere anvises. Kommentar: Efter forslaget vil det være den enkelte kommune, der udpeger de boligomr  å- der, hvor der skønnes at være behov for at stimulere fraflytning. Det vil være naturligt, at det sker i samarbejde med de relevante parter på sædva   nlig vis. Det Centrale Handicapråd  anfører, at der ved beregningen af flyttetilskud skal tages  højde  for  de  eventuelle  ekstra  udgifter,  der  kan  være  forbundet  med  at flytte for mennesker med nedsat funktionsevne, f.eks. længerevarende perso  n- lig assistance. Kommentar: Efter lovforslaget kan den enkelte kommune tilbyde at yde tilskud til helt eller delvis  dækning  af  flytteudgifter.  Kommunen  fastsætter  selv  flyttetilskuddets størrelse  og  udbetaling,  idet  tilskuddets  størrelse  dog  foreslås  baseret  på  de gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen for at lette administrationen af  ordningen.  Dette  medfører,  at  den  enkelte  kommune  dels  skal  beregne  de gennemsnitlige rimelige flytteudgifter i kommunen dels træffe beslutning om, hvorvidt  dette  beløb  skal  dækkes  helt  eller  de   lvist.  I  denne  forbindelse  kan kommunen tage hensyn til de enkelte boligers størrelse og antal husstandsme d- lemmer  m.v.  Heri  ligger  også,  at  kommunen  kan  tage  hensyn  til  hussta ndens sammensætning, herunder om der er personer med nedsat funktionsevne. Byggesocietetet er tvivlende overfor muligheden for at iværksæ tte flyttetilskud, når finansieringen alene overlades til den enkelte kommune.  Danmarks Lejer- foreninger  mener  ikke,  at  flyttehjælp  skal  finansieres  af  Land  sbyggefonden. Kommunernes  Landsforening  beklager,  at  staten  ikke  bidrager  til  betaling  af udgiften. Kommentar: Hensigten  har  været  at  skabe  en  frivillig  ordning  for  kommunerne  til  at  yde flyttetilskud til lejere i boligområder, hvor der er behov for at stimulere frafly t- ning. Den frivillige  anvendelse medfører, at kommunerne selv skal betale u d-
Side 14 af 18 giften uden at få økonomisk kompensation fra staten. Kommunerne får sål edes en væsentlig egeninteresse i at begrænse udgifterne og dermed sikre, at tilsku d- det målrettes det lokale behov. Landsbyggefonden afhold er ikke udgifter i den- ne forbindelse. Det Centrale Handicapråd  finder det vigtigt, at den nye bolig er tilgængelig, af mindst  samme  standard  og  kvalitet  som  den  hidtidige,  og  at  huslejen  ikke  er dyrere, når der gives mennesker med nedsat funktionsevne et  tilbud om at flytte boligafdeling. Kommentar: Efter  lovforslaget  udvides  den  kommunale  anvisningsret,  så  kommunerne  får mulighed for at give et tilbud om en anden bolig til personer, der bor i en afde- ling, hvor der er behov  for at stimulere fraflytningen. Det er frivilligt for den enkelte  kommune,  om  og  i  hvilken  udstrækning  den  vil  anvende  redskabet.  I den forbindelse må det forudsættes at indgå i kommunens overvejelse at tilb yde en bolig af bl.a. samme standard og kvalitet for at kunne stimulere fraflytning. Ordningen er ligeledes frivillig for den enkelte lejer, der får et tilbud af ko m- munen.  Mennesker  med  nedsat  funktionsevne  er  således  ikke  forpligtet  til  at tage imod et tilbud om en bolig, der ikke opfylder vedkommendes behov. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 9. Udlejning til erhverv/sideaktivitetsreglerne Akademisk  Arkitektforening  er  positiv  over  for  forslaget  om  igen  at  åbne  for erhverv i almene boligområder.  Ældreboligrådet og De Samvirkende Invalid e- organisationer er positiv overfor en generel lempelse af sideaktivitetsreglerne. BAT-kartellet,  Boligselskabernes  Landsforening,  Byggesocietetet,  Kommuner- nes Landsforening, Københavns Kommune  og Rådet for Socialt Udsatte  finder det positivt, at der åbnes for erhverv og f or en generel modernisering af sideak- tivitetsreglerne. Boligselskabernes  Landsforening  og  Byggesocietetet mener,  at  den  foreslåede model  for  udlejning  til  erhverv  gennem  et  selskab  er  bureaukratisk.  Boligsel- skabernes Landsforening mener dog også, at kons truktionen med et skatteplig- tigt  selskab  principielt  set  er  logisk,  men  mener,  at  skattemyndighederne  bør kunne dispensere fra et etablering af et skattepligtigt selskab, når der ikke fo r- ventes at være et overskud at beskatte. Kommentar: Selskabskonstruktionen skal sikre lige konkurrence mellem private og almene erhvervsudlejere.  Der  skal  etableres  ét  selskab  pr.  boligorganisation,  som  øn- sker  denne  form  for  udlejning,  selve  etableringen  af  selskabet  er  således  en administrativ  engangsopgave,  der  giver  adgang  til  en  udvidet  adgang  til  er- hvervsudlejning. Selvom der ikke er et overskud at beskatte i starten, kan der i senere år opstå et overskud. Det fastholdes derfor - og for at sikre en ensartet gennemskuelighed i
Side 15 af 18 konkurrencen med private udlejere - at der i alle tilfælde skal etableres et se  l- skab, som udlejning sker igennem.   Jydske Grundejerforeninger bemærker, at problematikken omkring konkurre  n- ce med det private udlejningsmarked ikke alene er afklaret ved, at boligorgani- sationen får mulighed for at  oprette et selskab, idet det i bemærkningerne ikke klart er kommenteret, hvorledes lejens størrelse mellem det nyoprettede selskab og  boligorganisationen  skal  fastsættes,  reguleres  og  kontrolleres.  Under  he  n- syntagen  til,  at  der  i  mange  områder  er  overskud   af  erhvervslokaler,  mener Jydske Grundejerforeninger, at det er betænkeligt at åbne mulighed for, at den almene sektor skal kunne foretage ombygning af boliger til erhverv. Kommentar: De nærmere regler om udlejning til erhverv vil blive fastsat ved en æ ndring af sideaktivitetsbekendtgørelsen. Det vil herunder  blive fastsat, at boligorganisati- onerne  skal  leje  lokalerne  til  selskabet  til  en  leje,  der  svarer  til  balancelejen, tillagt  værdien  af  eventuelle  garantier  ,  hvorefter  selskabet  fremlejer  lokalerne til markedslejen. Ændringerne vil blive udformet i samarbejde med bl.a. Ko   n- kurrencestyrelsen og Skatteministeriet for bl.a. at sikre overensstemmelse med konkurrencereglerne.  Det  vil  tillige  blive  fastsat,  at  boligorganisationen  skal sandsynliggøre, at loka lerne kan lejes ud til den nævnte leje. Boligorganisati  o- nen skal således i samarbejde med tilsynsmyndigheden overveje situationen for udlejning  af  erhvervsarealer  i  området,  inden  udlejning  og  evt.  forudgående ombygning påbegyndes. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 10. Fremme af byggeriets kvalitet og effektivitet BAT-Kartellet,  Boligselskabernes  Landsforening,  Bygherreforeningen,  Bygge- societetet,  Byggematerialeindustrien,  Byggeskadefonden,  Danske  Arkitektvirk- somheder  er  generelt  positive  overfor  initiativerne  til  fremme  af  byggeriets kvalitet og effektivitet. Byggematerialeindustrien og Dansk Byggeri anfører, at et nøgletalss  ystem for det almene byggeri forudsættes at bygge på det samme system, som gælder for det statslige byggeri. Danske Arkitekt virksomheder finder det afgørende, at det planlagte  nøgletalssystem  bliver  komp atibelt  med  nøgletalssystemet  for  det statslige  byggeri,  således  at  en  k arakterbog  for  alment  byggeri  kan  anvendes ved bud på e n statslig opgave og omvendt. Kommentar: Udvidelsen af Byggeskadefondens formålsbestemmelse skal som nævnt i lo   v- forslagets bemærkninger bl.a. ses i sammenhæng med regeringens ønske om at indføre  et  nøgletalssystem  for  det  almene  byggeri,  hvorefter  der  bl.a.  stilles krav  til  den  almene  bygherre  om  indsamling  og  registrering  af  data  til  bereg- ning af nøgletal, som beskriver processen i byggesagen med vægt på entrepr e- nørernes ydelser og sa marbejde med bygherren.
Side 16 af 18 Nøgletalssystemet for det almene byggeri skal   - ligesom for det statslige byg- geri -  give bygherren bedre mulighed  for  at udvælge de bedste entreprenører. Systemet skal desuden give bygherrerne mulighed for i højere grad at samme n- ligne sig med hinanden i forhold til såvel byggeprocessen som produktet. End e- lig skal nøgletalle ne give kommunerne et bedre grundlag for at vælge den mest effektive bygherre til et byggeprojekt. Det er hensigten, at systemet bl.a. skal omfatte nøgletal vedrørende overholde  l- se af tidsfrister, alvor og udbedring af mangler, arbejdsmiljø, kundetilfreds hed, pris  og  effektivitet.  Dermed  kan  nøgletal  for  almene  byggerier  sammen  med tilsvarende  nøgletal  for  statslige  byggerier  fremlægges  i  forbindelse  med  u   d- vælgelse af tilbudsgivere til nye by  ggeopgaver. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer   i forslaget. 11.Ungdomsboligrådets og Ældreboligrådets sammensætning Ungdomsboligrådet  anfører, at rådet kan støtte forslaget om, at der kan ske en udvidelse af Ungdomsboligrådet efter socialm inisterens nærmere bestemmelse. Lejernes  Landsorganisations  repræsentant  i  Ungdom  sboligrådet  anfører  som mindretalsudtalelse,    at    det    i    loven    bør  præciseres,    at    U  ngdomsboligrå- det repræsenterer forskellige   brugere af boliger for unge, og at det i loven bør stå udtømmende, hvilke   organisationer, som er repræsenteret i   rådet, sål  edes at ministeren ikke træffer beslutninger herom  .  Repræsentanten ønsker     endvidere, at ministeren efter indstilling fra rådet  skal kunne udvide rådet med repræse   n- tanter fra forskningen, bygherrer, udlejere m.v., dog således, at disse deltagere ikke har stemmeret i rådet. Det Centrale Handicapråd  finder, at der i Ungdomsboligrådet bør være repr æ- sentanter for sociale organisationer på o mrådet. Herved kunne der åbnes op for, at  repræsentanter  for  unge  med  nedsat  funkt  ionsevne  kunne  få  indflydelse   på de boliger, der for denne gruppe er svært tilgængelige og mindre e gnede.     Ældreboligråde t og  Ældre anfører, at de kan støtte forslaget om, at der kan  ske  en  udvidelse  af  Ældreboligrådet  efter  socialministerens  nærmere  b e- stemmelse. Boligselskabernes   Landsforening   anfører  endeligt,  at  foreningen  kan  støtte forslagene om udvidelse af både Ungdomsboligrådet og Ældreb oligrådet. Kommentar: Hensigten  med  lovændringen  er  at  gøre  reglerne  for  udpegning  af  hhv.  Un   g- domsboligrådet  og  Ældreboligrådet  me re  fleksible.  Med  lovens  nuværende udtømmende formulering af, hvilke parter, der skal være repræsenteret i råd e- ne,  er  der  kun  begrænset mulighed  for  at  udøve  skøn  med  hensyn  til  rådenes sammensætning.  I  takt  med  den  almindelige  samfundsmæssige  udvikling  på ungdoms-,  handicap-  og  ældreboligområdet  ændres  også  løbende  behovet  for rå dgivning på området.  Det er derfor hensigtsmæssigt løbende at kunne justere sammensætningen af de rådgivende organer på området. For at sikre, at såda n- ne justeringer fremover kan ske så smidigt som muligt, foreslås det, at de skal
Side 17 af 18 kunne ske på baggrund af et administrativt skøn frem for via lovæn dringer. Det følger dog af forslaget, at de parter, der allerede i dag ifølge loven er repræse n- teret i rådene, også fremover vil  være det, idet disse parter fortsat vurderes at udgøre centrale interesser på hhv. ungdoms  - og ældreboli  gområdet.    Med hensyn til Lejernes Landsorganisations repræsentants mindretalsudtalelse bemærkes,  at  en  ændring  som  foreslået,  hvorefter  kun repræsent  anter  for  for- skellige brugere af boliger for  unge  har  stemmeret  i rådet,  vurderes  at  udgøre en unødig indsnævring af det nuværende Ungdomsboligråd, der udgør en he l- hed af interesser på ungdomsboligområdet. Med  hensyn  til  Det  Centrale  Handicapråds  bemærkninger  om     behovet  for  re- præsentanter  i  Ungdomsboligrådet for  sociale  organisationer,  der  eksempelvis repræsenterer unge med nedsat funktionsevne, har ministeriet noteret sig dette ønske. Umiddelbart må det anføres, at grunden til, at organisationer for pers   o- ner  med  nedsat  funktionsevne  i  dag  alene  er  repræsenteret  i  Ældreboligrådet, er,  at Ældreboligrådet efter  loven  er  rådgivende for socialministeren i spørg s- mål  om  såvel  ældres  som  handicappedes  boligforhold.  Ungdomsboligrådet  er således  efter  loven  alene  rådgivende    i  spørgsmål  om  ungdommens  boligfo  r- hold. Dette udelukker dog ikke, at tilgængelighedsspørgsmål og andre spørg s- mål  af  relevans  for  handicappede  inddrages  i rådgivningen  på  ungdomsboli   g- området. Hvorvidt en eventuel opprioritering af dette aspekt indebærer   en inddragelse af sociale organisationer i Ungdomsboligrådet eller mest hensigtsmæssigt sker på anden vis må dog overvejes nøjere. Med lovforslaget åbnes der op for, at min   i- steren uden videre vil kunne udvide rådet med repræsentanter for handicapp   ede unge, hvis der vurderes at være behov derfor. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget. 12. Økonomiske bemærkninger Kommunernes Landsforening  oplyser, at sager om tilbagebetaling af grundka- pitalindskud for øjeblikket afvises  blandt ande t med henvisning til Landsbyg- gefondens   anstrengte   økonomi.   Kommunernes   Landsforening   finder   dette uholdbart. Landsforeningen er på denne baggrund overrasket over, at staten ved kravet om Landsbyggefondens refusion af en del af udgifterne til ydelsesstøtte disponerer  over  fondens  midler  i  et  omfang,  så  fonden  må  optage  lån  for  at finansiere refusionen. Kommentar: Kommunernes  Landsforening  oplyser  ikke,  hvem  der  afviser  tilbagebetaling med henvisning til Landsbyggefondens anstrengte økonomi. Der må imidlert  id være tale om en misforståelse, idet    Landsbyggefondens midler ikke kan anven- des til tilbagebetaling af de kommunale grundkapitallån. Tilbagebetalingen  af  grundkapitallån  finansieres  gennem  en  tilsvarende  lej e- forhøjelse  i  de  pågældende  boligafdelinger. Landsbyggefondens  økonomiske
Side 18 af 18 situation  er  derfor  uden  betydning  for  muligheden  for  tilbagebetaling  af  de kommunale grundkapitallån. Kommunernes Landsforening forventer, at lovforslagets kommunaløk onomiske konsekvenser vil blive forhandlet med landsforeningen. Kommentar: Som   det   fremgår   af   l ovforslagets   økonomiske   bemærkninger   vil   forslaget kom munaløkonomiske konsekvenser blive forhandlet med de kommunale pa r- ter. Høringssvarerne  giver ikke anledning til ændringer i forslaget.