Til lovforslag nr. L 70 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Boligudvalget den 0. december 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) [af socialministeren (Eva Kjer Hansen)] 1. Ændringsforslag Socialdemokratiets  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  har  stillet  2  ændringsfo  r- slag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  16.  november  2005  og  var  til  1.  behandling  den  25.  november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte den  10.  november  2005  dette  udkast  til  udvalget,  jf.  alm.  del  –  bilag  17.     Den  17.  november  2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 22. november 2005 sendte soc i- alministeren supplerende høringssvar  og et notat herom til udvalget. Den 23. november 2005 sendte socialministeren et revideret høringsnot at til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Boligselskabernes Landsforening og Danmarks Lejerforeninger. Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

2 Spørgsmål Udvalget har stillet 66 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkni  n- gen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.  ] Det Radikale Venstres medlem af udvalget skal bemærke, at RV den 4. november   2005 indgik en etårig aftale om den almene boligsektor med regeringen og Dan sk Folkeparti. Det er denne aftale, der nu udmøntes i lov, og RV kan derfor i sagens natur støtte forslaget. For RV er det bærende i støtten til lovforslaget ønsket om en reform, som kan føre til en økon o- misk  selvbærende  almen  boligsektor,  med  boligorganis  ationer  der,  som  det  er  sket  i  andre  lande, kan  være  sociale  entreprenører  og  i  samarbejde  med  kommunerne  løse  de  boligsociale  opgaver – uden statens mellemkomst.   RV betragter aftalen som en historisk chance for at få indflydelse på en sådan reform, der    vil dan- ne  grundlag  for  boligpolitikken  mange  år  frem.  RV  er  betrygget  af,  at  kommissoriet  for  den  a r- bejdsgruppe,  der  skal  virke  frem  til  1.  juli  2006,  indeholder  alle  væsentlige  problemstillinger  og inddrager erfaringer fra udlandet, og RV er endvidere tilfredse med, at det er sikret, at parterne og nogle  eksperter  får  plads  i  en  følgegruppe  til  analysearbejdet,  da  det  sikre  r  en  åben  og  kompetent proces. Kommissoriet er vedlagt som en del af besvarelsen af spørgsmål 8, der er optrykt som bilag 2til b e   tæn  kningen. Det er endvidere RV’s ambition, at modarbejde et delt Danmark. Det kræver handling at undgå. Derfor er RV tilfreds med, at der afsættes 600 mio. kr. til en indsats i problemramte områder. Lig   e- ledes ser RV med fortrøstning på de rege  lændringer, der b  l.a. forbedrer den kommunale anvisning, sideaktivitetsreglerne og mulighederne for flyttehjælp. RV er ligeledes tilfredse med den forøgelse af rammen til renovering på 625 mio. i 2006. Der er et stort behov for renovering, som nu får flere ressourcer at t age af. RV  ønsker  på  sigt  en  større  målretning  af  nybyggeri,  men  da  dette  spørgsmål  og  finansieringen heraf  indgår  i  reforma rbejdet,  accepterer  RV  at  modellen,  som  blev  benyttet  fra  2002  og  til  i  dag fortsætter endnu et år. Dog således at land sbyggefondens andel forventeligt bliver mindre, og med den forbedring, at forligspartierne indkaldes, såfremt tilsagnene overstiger prognoserne væsentligt. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (S og SF), tiltrådt af et <>: Til § 2

3 1) I det under nr. 4 foreslåede § 86, stk. 1, 1. pkt. ændres »§ 85, stk. 1, nr. 1,   « til: »§ 85, stk. 1, nr. 1 og 2,«. [Ens rettigheder ved opsigelse] 2) I det under nr. 4 foreslåede § 86,  stk. 1, indsættes   efter 2. pkt. som nyt punktum: »Kan udlejeren ikke tilbyde en anden bolig inden opsigelsesfristens udløb, skal udlejeren tilbyde lejeren en passende midlertidig genhusning i perioden indtil en permanent erstatningsbolig kan til- bydes.« [Midlertidig genhusning] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med  ændringsforslage  t  ønsker  forslagsstillerne  at  sikre,  at  der  gælder  ens  regler  for  genhusning uanset om opsigelsen sker ved ombygning til andet end beboelse eller om opsigelsen sker ved andre ombygninger. Til nr. 2 Med ændringsforslaget præciseres det, at udlejeren også er forpligtet til at betale for en eventuel midlertidig genhusning.   Inge-Lene Ebdrup (V)   Michael Aastrup Jensen (V)   Kurt Kirkegaard (V)   Hanne Severinsen (V) Søren  Pind (V)   Anita Knakkergaard (DF)   Mia Falkenberg (DF)   Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)   Lissa Mathiasen (S) fmd.  Rasmus Prehn (S)   Jytte Andersen (S) Hüseyin   Arac (S)   RenéSkau Björnsson   (S)   Charlotte Fischer (RV)   Morten Homann (SF) Majbrit Berlau (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin,    Fólkaflokkurin og   Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udval- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 70 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra socialministeren 2 Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren 3 Revideret høringsnotat, fra socialministeren 4 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 Økonomi  - og erhvervsministerens orientering fra 5/12-02 om status for Landsbyggefonden 7 Henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes Landsforening 8 Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering 2005-2008 9 Henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejerforeninger Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 70 Spm.nr. Titel 1 Spm. om de i lovforslaget forskellige punkters relation til hinanden, samt nødvendigheden af sambehandlingen, til socialministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om samtlige af lovforslagets punkter nødvendigvis skal træde i kraft 1. januar 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om deling af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om at oversende kopi af overheads forevist under den tekniske gennemgang den 22/11-05, til socialministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om at redegøre for indhold af bestemmelser i medfør af § 1, nr. 5, 6 og 7, til socialministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om at oversende en oversigt over forventet byggeri inden for handicap-, ældre  - og plejehjemsboliger, samt procentuel finansiering fra Landsbyggefonden til socialministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om udmøntning af de 200 mio. kr. afsat til  huslejenedsættelser i 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om at fremsende kommissoriet for udregningsarbejdet aftalt med aftaleparterne, til socialministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om begrænsninger for muligheden af   at foretage kapitalindskud, til socialministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om at sammenholde nuværende forsøgsordning om salg af a   l-

5 mene boliger med den ordning der foreslås i lovforslaget, til socialm i- nisteren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om salg af tabsgivende almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at sammenholde gældende ordning med den forslåede or   d- ning mht. finansiering af beboerrådgivere, til socialministeren, og m i- nisterens svar herpå 13 Spm. om huslejedannelse såfremt  der ikke kan anvendes midler fra provenuet til aktiviteter omfattet af handlingsplanen, til socialministe- ren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om betaling for omkostninger forbundet med sideaktiviteter hos udefra kommende, til socialministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om størrelsen på   Landsbyggefondens finansieringsandel af det almene boligbyggeri fra 1996-2005, til socialministeren, og minist e- rens svar herpå 16 Spm. om ministeren er enig med Venstres ordfører om, at Land sbyg- gefondens finansieringsdel er lille, til socialministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om finansieringsandel for stat og kommuner i årene 1996 -2005, samt den forventede andel for 2006, til socialministeren, og ministe- rens svar herpå 18 Spm. om gennemsnitlig husstandsindkomst i almene boliger, andels- boliger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige boligformer, til socialministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om anledning til det store byggeri, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 20 Spm. om der med lovforslaget forventes fald i nybyggeriet af almene boliger sammenlignet med perioden 2002-2004, til socialministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om ministeren kan bekræfte de økonomiske vismænds konklus i- on fra foråret 2 001 konkluderer, at almene boliger og private ejerboli- ger modtager lige store offentlige subsidier, til socialministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om i forlængelse af svar på spm. 1, at oplyse hvilke elementer i lovforslaget der hhv. er og ikke er en del af boligaftalen, til socialmi- nisteren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om eksempler på andre fonde med samme status, hvor der er inddraget midler uden at være i strid med grundlovens § 73, til soc  i- alministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om Kammeradvokatens vurdering af Landsbyggefondens juridi- ske status, til socialministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at sammenholde anbefalinger/initiativer fra Programbesty- relsen angående Ghettoisering med initiativer i lovforslaget, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå

6 26 Spm. om at redegøre for omfang og indhold af bemyndigelser til min i- steren, til socialministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om skønnet omfang af byggeri i perioden 2005 og 2006, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om Landsbyggefondens økonomi fra 1995 -2002 og fra 2002 - 2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om at redegøre for Landsbyggefondens fremtidige økonomiske stilling, til socialministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at redegøre for indhold og udmøntning af §§ 74 a  , 75 b, 75 c og 75 d, til socialministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om justitsministerens vurdering af konstruktionen med salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om ministeren vil lade Kammeradvokaten vurdere konstruktio- nen med salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvorfor der kun er loft over statens ydelsesstøtte og ikke over Landsbyggefondens, til socialministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om skøn over byggeri med ydelsesstøtte opgjort på forskellige boligtyper, til socialministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser af den af reg  e- ringen aftalte plejeboliggaranti for hhv. Landsbyggefonden og staten opgjort på antal boliger pr. år, til socialministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm. om, hvorledes huslejenedsættelser på de problemramte områder skal udmøntes, til socialministeren,  og ministerens svar herpå 37 Spm. om oversigt over planlagte og venteliste til kommende renove- ringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om omfanget af bidraget fra Landsbyggefonden, til socialmini- steren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om brug af Landsbyggefondens bidrag på 5,7 mia. kr. i ydelse s- støtte i 2002 -2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, hvorfor et embedsmandsudvalg og ikke en uafhængig ko  m- mission skal gennemføre det beskrevne udredningsarbejd e, til social- ministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om begrundelsen for, at staten anvender højere rente end ma r- kedsrenten ved opgørelse af ydelsesstøtten, til socialministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm. om statens finansiering af lånene t il Landsbyggefonden, til soci- alministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om redegørelse for de faktiske finansieringsforhold for  almene boliger og forventede reelle udgifter til refusion for 2002-2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7 44 Spm. om anvendelse af refusionsmetode, til socialministeren, og mini- sterens svar herpå 45 Spm. om redegørelse for  de eksakte beregningsforudsætninger for Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte, til socialministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om refusionen i 2002-2004 var afhængig af byggede boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om begrundelse for, at et nej til salg af almene boliger kan sæ  ttes til afstemning igen, hvorimod et ja ikke kan omgøres, til socialmin i- steren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes Landsforening, og ministerens svar herpå 49 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejer- foreninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om de faktiske statslige udgifter til udbetaling af ydelsesstøtte, rentesikring, driftsstøtte m.v. i perioden 1996 -2004, samt skøn over udgifterne i 2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå 51 Spm. om garanti for, at ingen lejere risikerer at stå uden tag over h o- vedet, som følge af nye bestemmelser om erstatningsboliger, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om ændring af refusionsmetode, til socialministeren, og minist  e- rens svar herpå 53 Spm. om brug af uafhængige udvalg og kommissioner ved udre  d- ningsarbejdet omkring boligforhold og den almene sektor, til social- ministeren, og ministerens svar herpå 54 Spm. om andel af betaling af ydelsesstøtte til ældre   - og plejeboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 55 Spm. om Landsbyggefondens refusion til ydelsesstøtte  hvis byggeriet i den almene sektor stiger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 56 Spm. om Justitsministeriets vurdering af konstruktionen om salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå 57 Spm. om beregningsmodel i forhold til svaret på spm. 36 med boli g- størrelser, samt at redegøre for brugen af de afsatte 200 mio., til soc  i- alministeren, og ministerens svar herpå 58 Spm. om udredningsarbejdet vil indeholde omkostninger forbundet ved løft af den boligsociale opgave og tilgængelighed, til socialmin   i- steren, og ministerens svar herpå 59 Spm. om gældende støtteordning i 90'erne, til socialministeren, og ministerens svar herpå 60 Spm. om lovforslaget opfylder Programbestyrelsens anbefalinger og planer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

8 61 Spm. om kommende års forventninger til venteliste på renovering, til socialministeren, og ministerens svar herpå 62 Spm. om hvilken finansiering staten påbyder almene boliger, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 63 Spm. om afgrænsning af personkredsen med mulighed for køb af a   l- men bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå 64 Spm. om at forelægge problemstilling til Ins  titut for Menneskerettig- heder, til socialministeren, og ministerens svar herpå 65 Spm. om at definere begrebet tilknytning til arbejdsmarkedet, til soc i- alministeren, og ministerens svar herpå 66 Spm. om konsekvenserne for, at salg af almene boliger afgræ  nses til beboere med årsindkomst over et vist niveau, til socialministeren, og ministerens svar herpå

9 Bilag 2 7 af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå Spørgsmål 8 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Det Radikale Venstre. Spørgsmål 15, 18, 19  , 21, 29 og 39 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S  o- cialistisk Folkepartis medlem af udvalget. Spørgsmål 8 Ministeren  bedes  fremsende  kommissoriet  for  det  udredningsarbejde  aftalepartierne  har  aftalt  at iværksætte, når dette foreligger. Svar Der vedlægges kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvb  æ- rende almen sektor. Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvbærende a  l- men sektor Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering er det aftalt, at der skal gen- nemføres et udredningsarbejde m ed henblik på at skabe e t grundlag for fastlæggelsen af den fremt  i- dige anvendelse og styring af den almene sektors midler. Formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene se  k- tors  selvfinansiering,  herunder  at  analysere  mulighederne  for  at  føre  den  almene  sektor  helt  eller delvist over i en økonomisk mere selvb æ  rende konstruktion. I udredningsarbejdet skal udenlandske, herunder svenske og hollandske, erfaringer inddrages og den fremtidige balance mellem anvendel- sen af sektorens midler til  nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri skal belyses. Analysearbejdet vil blandt andet skulle omfatte følgende elementer: Analysere udviklingen i beboersammensætningen i den almene se  ktor Analyse af det aktuelle og det fremtidige økonomiske råderum i den almene sektor l  o- kalt og centralt, herunder fordelingen af midler i dispositionsfondene på tværs af boli   g- organisationer Analysere det fremtidige behov for nybyggeri, renovering og sociale foranstaltninger m.v. samt udgifterne hertil Opstille modeller for en økonomisk mere selvbærende almen sektor, herunder forskell   i- ge modeller for finansiering og huslejefastsættelse i det almene nybyggeri Opstille modeller hvor beboerbetalingen på de bagvedliggende lån i nybyggeriet i højere grad kan påvirkes af ændringer i renteniveauet Overveje behovet og mulighederne for en målretning af det støttede byggeri Overveje forenkling af pengestrømmene i den almene sektor Analysere de økonomiske konsekvenser af de opstillede modeller m.v.

10 Udvalget skal skitsere modeller for en modernisering af den almene sektor som bl.a. understøtter gennemsigtighed  i  og  forenkling  af  pengestrømmene  i  sektoren.  Et  hovedformål  er  at  fremme  ti  l- gængeligheden og styrke muligh  eden for en øget andel af ressourcestærke lejere. Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, Finansmin i- steriet, Økonomi  - og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formandskab og sekretariat varetages af Socialministeriet. Udvalget aflægger ra  pport inden den 1. juli 2006. Der etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne og faglig ekspertise. Følgegruppen inddrages løbende i udvalgets arbejde. Udvalget gennemfører en ekstern høring før færdiggørelse a f den endelige rapport. Spørgsmål 15 Ministeren  bedes  oplyse  Landsbyggefondens  finansieringsandel  af  det  almene  boligbyggeri  for hvert af årene 1996 -2005. Ministeren bedes desuden oplyse, hvad gennemsnitsbidraget har været pr. bolig. Svar Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum for alment boligbyggeri samt fondens gennemsnitlige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005 – begge tal opgjort i n   utidsværdi    – er vist i tabel 1. For så vidt angår 2005 er der tale om et skøn, idet anskaffelsessummen o   g Landsbyggefondens re- fusion først kan opgøres efter årets u   dløb. Tabel 1. Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum samt fondens gennemsnit- lige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005 Landsbyggefondens finansie- ringsandel Gennemsnitligt bidrag pr. bolig Procent 1000 Kr. 1996 0 0 1997 0 0 1998 0 0 1999 0 0 2000 0 0 2001 0 0 2002 22 226 2003 16 178 2004 15 167 2005 13 153 Note: Finansieringsandelen og bidraget pr. bolig er opgjort i nutidsværdi. Spørgsmål 18 Ministeren bedes redegøre for den gennemsnitlige husstandsindkomst i almene boliger, andelsb o- liger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige b oligformer.

11 Svar Socialministeriet  har  ikke  umiddelbart  oplysninger  om  den  gennemsnitlige  husstandsindkomst  i de nævnte bol  igformer. I tabel 1 er i stedet vist en procentvis fordeling af husstande i henholdsvis almene boliger, andels- boliger, private lejeboliger og ejerboliger på bruttoindkomstinterva ller. Endvidere kan oplyses, at den gennemsnitlige familieindkomst i ejerboliger og lejeboliger i 2003 udgjorde henholdsvis 453.200 kr. og 244.900 kr. Tabel 1. Husstande i almene boliger, andelsboliger, private lejeboliger og ejerboliger fordelt på bruttoindkoms tintervaller,. 2004. Almene boliger Andels- boliger Private lejeboliger Ejerboliger Alle hus- stande Bruttoindkomst Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Under 150.000 kr. 36,7 22,9 35,5 6,6 19,9 150.000 - 299.999 kr. 36,9 35,7 34,4 19,5 27,2 300.000 - 499.999 kr. 17,8 25,6 18,7 27,9 23,8 500.000 - 799.999 kr. 7,6 13,2 8,7 34,3 22,2 800.000 kr. og derover 0,7 2,4 2,4 11,6 7,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal husstande 489.000 171.000 494.000 1.295.000 2.481.000 Note: Alle husstande er inkl. »andre« husstande. Kilde: Danmarks Statistik Spørgsmål 19 Er det ministerens opfattelse, at det store byggeri først og fremmest skyldes: a) den nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14% til 7%, som SR    regeringen efter pres fra SF og Enhedslisten indgik aftale med Kommunernes Landsforening om i sommeren 2001 eller b) at VK-regeringen påtvang Landsbyggefonden at overtage store dele af statens udgifter til byggeriet? Svar Regeringen fremsatte den 12. december 2001 lov om ændring af almenboligloven (L 29,  Folk  e- tinget  2001-02,  2.  samling),  hvorefter  den  kommunale  grundkapital  i  forbindelse  med  alment  ny- byggeri  foresloges  nedsat  fra  14  pct.  til  7  pct.  af  anskaffelsessummen  med  virkning  fra  15.  juni 2001. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 75 af 12. februar 2002. VK-regeringens gennemførelse af en nedsættelse af den kommun   ale grundkapital var en medvir- kende årsag til, at der allerede i 2002 blev meddelt tilsagn til et rekordstort antal a lmene boliger. For så vidt angår Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet er det min opfattelse, at de  t- te ikke spillede nogen rolle for omfanget af nybyggeriet, idet der alene var tale om en anden forde- ling af udgifterne til ydelsesstø tten.

12 Spørgsmål 21 Kan ministeren bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport fra foråret 2001 konklud erer, at almene boliger og private ejerboliger modtager stort set lige store offentlige subsidier? Svar Jeg kan bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport »Dansk Økonomi, Forår 2001 « op- gjorde  de  relative  subsidier  til  forskellige  boligtyper  over  en  tidshorisont  på  40  år  (tabel  III.  11). Med de dengang gældende fo  rudsætninger viser opgørelsen, at subsidiet til en ejerbolig i de første godt 20 år ligger over subsidiet for en almen bolig. Omvendt ligger subsidiet for den almene bolig tilsvarende over subsidiet for ejerboligen de sidste knap 20 år. For den samlede betragtede periode på 40 år er subsidiet tilnærmelsesvis det samme for en ejerb o- lig og en almen bolig. Spørgsmål 29 Ministeren bedes redegøre for landsbyggefondens fremtidige økonomiske stilling    – med en ove   r- sigt over under og overskud frem til 2030. Svar I  tabel  1  nedenfor  er  anført  Landsbyggefondens  (landsdisposition sfondens)  skønnede  indtægter, udgifter, overskud og likvide formue i perioden 2005-2030. De foreslåede initiativer i L70 er in d- regnet i tabellen. I de år, hvor fonden har  en negativ likvid formue, vil fonden have et lånebehov svarende til den negative likvide formue. Tabel 1. Landsdispositionsfondens indtægter, udgifter, overskud og likvide formue  , 2005-2030 Indtæ  gter Udgifter Overskud før renter Rente- udgifter Overskud efter renter Likvid formue (ultimo) Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 2005 470 786 -317 0 -317 300 2006 506 1.086 -580 0 -580 -280 2007 533 1.317 -783 -15 -798 -1.071 2008 539 1.255 -716 -53 -769 -1.820 2009 768 1.231 -464 -90 -554 -2.338 2010 1.070 1.392 -321 -116 -437 -2.731 2011 1.172 1.447 -275 -135 -410 -3.089 2012 1.263 1.382 -119 -153 -272 -3.302 2013 1.355 1.335 20 -163 -144 -3.383 2014 1.472 1.496 -24 -167 -191 -3.510 2015 1.680 1.487 193 -173 20 -3.424 2016 1.686 1.405 282 -169 113 -3.246 2017 1.735 1.324 411 -160 250 -2.934 2018 1.780 1.246 534 -145 388 -2.490 2019 1.799 1.170 629 -123 506 -1.936 2020 1.801 1.098 703 -96 607 -1.292 2021 1.804 1.027 777 -65 712 -555 2022 1.777 958 819 -29 790 247 2023 1.750 898 851 0 851 1.094 2024 1.722 854 868 0 868 1.942

13 2025 1.695 810 885 0 885 2.790 2026 1.671 768 903 0 903 3.641 2027 1.674 728 946 0 946 4.519 2028 1.677 694 983 0 983 5.418 2029 1.653 679 973 0 973 6.290 2030 1.627 641 986 0 986 7.159 Kilde: Landsbyggefonden og Socialministeriets beregninger Spørgsmål 39 Er ministeren enig i, at hvis ikke Landsbyggefonden havde bidraget med 5,7 mia. til ydelsesstø tte i  årene  2002 – 2005,  så  ville  disse  midler  kunne  være  brugt  til  en  lang  række  andre  formål  såsom huslejenedsættelser, renovering og en b  oligsocial indsats osv. Svar Jeg er enig i, at såfremt Landsbyggefonden ikke havde anvendt midler til medfinansiering af n y- byggeriet i perioden 2002-2005, ville disse midler kunne have været anvendt til andre formål.