Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 15 af 28. februar 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om juridisk rådgivning (L 65).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2006 fra Registrerede Revisorer FRR, jf. L 65 – bilag 12.”

 

Svar:

 

1. FRR anfører i sin henvendelse til udvalget bl.a., at det er FRR’s klare opfattelse, at registrerede revisorer bør undtages fra en eventuel lov om juridisk rådgivning. FRR anfører i den forbindelse bl.a., at registrerede revisorer i forvejen er undergivet regler og praksis, der i et vist omfang endda i højere grad end lovforslaget sikrer, at bl.a. god skik skal overholdes ved rådgivningen, og som sikrer modtagerne af rådgivningen, hvis der alligevel skulle opstå fejl.

 

FRR anfører således, at registrerede revisorers professionsudøvelse er reguleret ved lov i form af lov om statsautoriserede og registrerede revisorer med tilknyttede bekendtgørelser. Endvidere er der regulering i form af afgørelser fra domstolene, disciplinærnævnet, revisorforeningernes responsumudvalg og administrativ praksis fra bl.a. Revisorkommissionen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere er der regulering i form af bl.a. vejledninger og faglige notater samt internationale standarder, herunder etiske regler, vedrørende revisors virke.

 

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10 og til det fremsendte ændringsforslag nr. 1 til lovforslaget med tilhørende bemærkninger. Som anført vil ændringsforslaget, hvorefter lovens anvendelsesområde begrænses til forbrugerforhold, efter Justitsministeriets opfattelse i tilstrækkeligt omfang imødekomme de betænkeligheder vedrørende lovforslaget, som bl.a. revisorbranchen har peget på.

 

2. FRR anfører, at lovforslaget vil medføre stor uklarhed om, hvorvidt det i konkrete situationer vil være de allerede gældende regler eller lovforslaget, som skal finde anvendelse. 

 

Justitsministeriet skal bemærke, at – som anført i lovforslagets § 1, stk. 1 – finder loven anvendelse på enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed driver virksomhed med rådgivning af overvejende juridisk karakter.

 

Efter lovforslaget vil det således være afgørende, om hovedydelsen består i juridisk rådgivning, hvor loven i så fald vil finde anvendelse, eller om den juridiske rådgivning er accessorisk i forhold til anden rådgivning og derved falder uden for lovens anvendelsesområde, jf. afsnit 4.2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Skatterådgivning ydet af en revisor til en klient vil således være omfattet af lovforslaget, såfremt denne rådgivning er hovedydelsen. Juridisk rådgivning, som ydes accessorisk i forhold til f.eks. en revisors revision af et regnskab eller en anden af revisors kerneydelser, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, vil derimod ikke være omfattet af lovforslaget.

 

Som altovervejende hovedregel vil der derfor ikke bestå nogen regelkonflikt imellem revisorlovens bestemmelser om revisors kerneydelser og lov om juridisk rådgivning. Det tilføjes, at lovforslagets anvendelsesområde – som anført ovenfor – foreslås begrænset til kun at omfatte forbrugerforhold, ligesom det foreslås, at rådgiveren – og ikke forbrugeren - har bevisbyrden for, at rådgivningen ikke er omfattet af loven.

 

3. Endvidere anfører FRR, at indarbejdelsen og anvendelsen vil betyde en væsentlig administrativ belastning, der alt andet lige vil gøre rådgivningen dyrere. Registrerede revisorer skal til at opbygge nye kundeaftaler mv.

 

Justitsministeriet kan henvise til besvarelsen af 8. december 2005 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget, hvor det anføres, at det er forudsat i lovforslaget, at en aftale om juridisk rådgivning vil kunne udformes som et standardiseret aftaledokument, som indeholder de i lovforslagets § 2, stk. 3-5, nævnte oplysninger.