Jeg vil godt starte med at takke for debatten. Så kan jeg ikke lade være med at sige, at det jo er interessant, at sådan som debatten undervejs udviklede sig, måtte man sidde og høre på - også de mennesker, der sidder uden for det her hus og kan lytte til debatten - at forslaget er blevet gjort til, at det sådan bare var et hovsaforslag.
Nej, det, det her forslag går ud på, er at stoppe et hul, som har vist sig i den gældende lovgivning, et hul, som det for ikke så forfærdelig længe siden pludselig stod klart var der. Det er måske 2-3 måneder siden, det for alvor er gået op for nogle af os, at der var det her hul, fordi det er dér, vi for alvor har set hvordan trafikken begyndte at køre.
Det er et hul, som betyder, at man groft kan udnytte andre menneskers boligmangel. Det er en grov udnyttelse af lejere, af mennesker, som ikke har råd til og ikke har et frit valg til at kunne gå ind og sige: Jamen så køber vi en bolig. Det er mennesker, som er dybt ulykkelige over at stå i boligmangel, og som oplever, hvordan de bliver udnyttet groft af nogle private udlejere, som har valgt på en meget smart måde at køre deres udlejning.
Vi har det sådan, både fra SF's og Socialdemokraternes side, at når vi opdager sådan et hul, mener vi, at vores opgave er hurtigst muligt at stoppe det, sådan at den trafik ikke kan fortsætte. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg egentlig er rystet, for hver eneste dag, der går, ser vi, at flere og flere mennesker i kraft af boligmangel - ikke mindst
i København; det her er et storbyproblem - bliver snydt ind i de her aftaler.
Nogle har sagt, at det er hastværk, at vi har fremsat forslaget. Begge de forslagsstillende partier synes egentlig, det er beskæmmende, at der ikke for længe siden er grebet ind fra ministerens side, at ministeren ikke gjorde sig den ulejlighed at gribe ind omgående, da det kom frem, og sagde:
Det her må vi gøre noget ved.
Ministeren sagde faktisk: Ja, der er et hul, men vi vil ikke stoppe det. Det havde været fint, hvis ministeren havde sagt, at man ville stoppe hullet, men ministeren sagde: Vi vil granske det. Men i betragtning af, at det er noget, der kører hver evig eneste dag og eskalerer i en fart, som jeg er blevet meget overrasket over, kan jeg godt undre mig over, at ministeren har valgt ikke at ville gribe ind inden sommerferien. Derfor er det heller ikke hastværk at fremsætte forslaget. Vi kunne lastes for ikke at gøre det, og vi kan i den grad skældes ud, kritiseres og bebrejdes, hvis vi ikke lukker hullet inden sommerferien.
Det kan godt være, som den radikale ordfører sagde, at vi har for lidt viden, men så undrer det mig, at man ikke har stillet nogle spørgsmål, for det er jo sådan set op til hvert enkelt folketingsmedlem at gøre det. Jeg undrer mig også over, at ministeren, som har et helt embedsapparat, og som kunne have gjort hvad som helst for længst, ikke har gjort noget. Det er over en måned siden, vi først havde en debat her i salen, men det er jo endnu længere siden, sagen kørte i medierne.
Jeg undrer mig også over flertallet - regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De Radikale - hvorfor går man efter at finde håret i suppen? Det er jo ikke at gå lejernes ærinde, det er ikke til lejernes fordel, at man siger her i dag: Der er et lille hår i suppen, og derfor vil vi ikke være med. Lad os bare vente et halvt år, lad os bare vente trekvart år, lad os vente, til regeringen engang vil komme med noget. Hver dag bliver mennesker udnyttet, hver dag går det ud over nogle mennesker, så jeg synes, det er uacceptabelt, og lejerne kan ikke bruge det til noget.
Forslaget vil stoppe et hul, en boligfidus. Det, vi tænker på, er først en meget interessant udlejningsfidus. Når man reflekterer direkte på annoncer om ledige lejligheder, svares der tilbage: Ud over at det er gennemgribende moderniserede lejligheder osv., adskiller vi os fra andre selskaber ved, at vi kun udlejer lejligheder til virksomheder. Det betyder, at hvis du vil bo i en af vores lejligheder, skal du finde et selskab, som vil leje en lejlighed til dig, og vi stiller i den forbindelse det krav til et sådant selskab, at det samlet set skal beskæftige mindst én person i 37 timer. Vi har indgået mange af den slags aftaler, og typisk er beboerne i vores lejligheder familiemedlemmer, som er selvstændig erhvervsdrivende - jamen det er da en grov omgåelse, og det er her, hullet er.
Den anden form for omgåelse er, når virksomheder generelt tilbyder ansøgere, at hvis de får jobbet, kan de også få en lejlighed. Hvad er konsekvensen af det? Mon ikke de pågældende vil spørge sig selv: Tør jeg protestere over min husleje? Vil det påvirker mit forhold på arbejdet? Og tør jeg kritisere mit arbejde? For jeg ved jo, at hvis jeg bliver afskediget, står jeg uden bolig. Det er en grim klemme.
Så er der den sidste fidus, som jeg egentlig heller ikke tror nogen kan mene er rigtig. Hvordan kan man mene, at private boliger lige pludselig skal bruges som hotellejligheder? Det er da også en misforståelse, og jeg synes også, ministeren bør erkende, at det er en misforståelse, når ministeren siger den 2. april:
Ministeren mener, at loven er god nok, og at det vil være forkert at lukke hullet, for så vil det forhindre kommuner, byfornyelsesselskaber, Dansk Flygtningehjælp osv. i at leje et antal lejligheder samlet for at løse de sociale problemer.
Det er jo netop det problem, vi giver svar på i forslaget. Forslaget er lige nøjagtig svaret, fordi vi siger, at der ikke må kunne lejes ud til virksomheder, medmindre kommunen giver tilladelse til det, og videre skriver vi: Det betyder, at hvis man kommer fra et byfornyelsesselskab, hvis man kommer fra Flygtningehjælpen ... Og vi skriver videre:
Hvis man kommer fra et firma og f.eks. har forskere fra udlandet, der er her i kort tid, er det op til kommunen at kunne give dispensation, men ellers må det ikke være muligt at bruge den trafik, at man kræver en virksomhed som lejer. Det er ganske uanstændigt.
Så sent som i dag kan vi se i Jyllands-Posten, at endnu en person er kommet i klemme. Det første firma, hvis annoncering jeg citerede, har 750 lejligheder til rådighed, og i det andet eksempel, som vi ser omtalt i Jyllands-Posten
i dag, hvor en stakkel igen er kommet i klemme, er der tale om et firma, som har omkring 1.000 boliger, og der er mange andre eksempler. Jeg fatter ikke, at nogen mener, at vi skal vente. Jeg fatter ikke, at ministeren vil være bekendt at give dette svar til lejerne: Det gør ikke noget, at her er et hul, og det gør ikke noget, at I kan udnyttes dag ud og dag ind. Jeg føler, at hvis jeg spørger, hvem man beskytter med den her holdning, ministeren giver udtryk for, vil svaret være, at man beskytter nogle smarte udlejere, der har fundet en fidus og fundet et hul. Konsekvensen er, at lejerne bliver groft udnyttet, og det gør de selvfølgelig ikke mindst i kraft af, at der er mangel på boliger, for ellers ville de vælge noget andet. Jeg fatter ikke, at et flertal her i Folketinget mener det, og jeg håber og vil appellere til, at når vi går i gang med udvalgsarbejdet, vil man fra forskellige partiers side tænke sig om nok en gang. Jeg kunne også ønske mig, at ministeren ville medvirke konstruktivt. Lad os finde håret i suppen, hvis det er der, men lad os også løse problemet inden sommerferien. Vi kan ikke være bekendt at gå på ferie og sige, at det ikke er vores problem, at lejerne bliver groft udnyttet, fordi nogle bolighajer ikke kan tjene nok, så min appel er: Lad os under udvalgsarbejdet prøve, om det ikke kan lykkes os at stoppe det hul inden sommerferien.