Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    225 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særlig brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer kommentarer til henvendelsen 11. maj 2006 fra Maik Jung (bilag 3).

 

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                 /  John Fuhrmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maik Jung har i brev af 11. maj 2006 henvendt sig til Folketingets Skatteudvalg. Henvendelsen vedrører L 225, specielt den del af forslaget der vedrører ændring af registreringsafgiftsloven som følge af C-464/02 (firmabildommen). Henvendelsen kan opdeles i 3 dele.

 

1. Må Danmark kræve en særlig tilladelsesordning?

I henvendelsen anføres det for det første, at den forslåede tilladelsesordning udgør en uacceptabel administrativ byrde, og er dermed en direkte hindring i den fri bevægelighed og endelig i strid med firmabildommen. Retten til afgiftsfri anvendelse af udenlandsk indregistrerede køretøjer/firmabiler på dansk territorium kan alene være betinget af, at køretøjet anvendes væsentligt udenfor Danmark. EU-dommen af den 15. september 2006 tillader ikke særlige nationale tilladelsesordninger eller administrative bestemmelser, som indskrænker frihedsrettighederne ifølge EF-traktaten.

Kommentar:

Indledningsvis skal det præciseres, at EF-Domstolen ved firmabil-dommen (C-464/02) ikke tog stilling til tilladelsesordningen, da den ikke var omfattet af Kommissionens påstand i sagen. Dette fremgår af dommens præmis 71.

Tilladelsesordningen vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Som det fremgår af kommentaren til høringssvaret fra FDM – lovforslagets bilag 1 - svarer den foreslåede ansøgningsprocedure i store træk til den gældende ordning i den nugældende § 3 a. SKAT har tidligere oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med en ansøgning om at betale afgiften, jf. den gældende § 3 a er mellem 3-4 dage. 

Det fremgår ligeledes af høringssvaret samt bemærkningerne til lovforslaget, at tilladelsesordningen har baggrund i samspillet mellem færdselsloven og registreringsafgiftsloven. Efter færdselsloven er udgangspunktet, at en herboende alene må anvende et dansk indregistreret køretøj i Danmark. En af undtagelserne er, at såfremt told- og skatteforvaltningen har meddelt tilladelse efter den gældende § 3 a, må en herboende godt anvende en udenlandsk indregistreret firmabil i Danmark. Tilladelsen skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen her i landet og på forlangende vises til politiet. Med den forslåede ændring fastholdes det udgangspunkt. Det vil sige, at en herboende alene må anvende et udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark, såfremt told- og skatteforvaltningen har givet tilladelse efter den forslåede § 3 a, stk. 1.  Tilladelsen vil ligeledes skulle medbringes i køretøjet. Dermed sikres det, at føreren i forbindelse med en almindelig færdselskontrol umiddelbart kan bevise overfor politiet, at vedkommende har tilladelse til at føre det udenlandsk indregistreret køretøj i Danmark.

Det skal endelig nævnes, at Generaladvokat Jacobs i sit forslag til afgørelse fremsat den 20. januar 2005 ligeledes omtaler brug af en form for tilladelsesordning. Dette fremgår af punkt 39.

2. Er privat kørsel i udlandet afgiftspligtigt i Danmark?

Det påpeges, at den forslåede § 1, stk. 6 bør omformuleres. Bestemmelsen vedrører sondringen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel både i Danmark og udlandet. Begrundelsen for omformuleringen af bestemmelsen er, at Danmark ikke er berettiget til at medregne privat anvendelse af firmabilen i udlandet til den del af kørslen i Danmark, sådan som den nuværende formulering lægger op til. Dansk registreringspligt kan ikke statueres for udenlandske køretøjers anvendelse udenfor Danmark. Derfor kan Danmark ikke medregne privat anvendelse i udlandet af et udenlandsk indregistreret køretøj. Det forslås derfor at formuleringen ændres, således at det direkte fremgår, at kørsel i udlandet omfatter både erhvervsmæssig og privat kørsel.

Kommentar:

Det skal præcisere, at det følger både af lovteksten samt bemærkningerne hertil, at ren privat kørsel i udlandet ikke medregnes hverken i forhold til anvendelsen af firmabilen i Danmark eller i forhold til den erhvervsmæssige kørsel i udlandet. Privat kørsel i udlandet tælles ikke med, når det opgøres, om henholdsvis dags- eller kilometerkriteriet er opfyldt. Det er alene den private kørsel i Danmark, der tælles med i forhold til kørslen i Danmark.

 

3. Gav skatteministeriet korrekte oplysninger?

Endelig ønskes det oplyst, om skatteministeriet har givet korrekte oplysninger i en besvarelse af en tidligere henvendelse fra Maik Jung. I den besvarelse har skatteministeriet skrevet, at skatteministeriet i forbindelse med udfærdigelsen af lovforslaget løbende har haft drøftelser med Kommissionen. Det anføres, at dette kan udlægges således, at Kommissionen har vejledt/godkendt lovforslaget i den fremlagte version. Dette står i modsætning i Skatteudvalgets spørgsmål 6 til Skatteministeren, hvori Kommissionens officielle svar efterspørges.

Kommentar:

Der skal henvises besvarelsen af Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål nr. 4 – 6, hvoraf det bl.a. fremgår at ministeriets embedsmænd i forbindelse med affattelsen af lovforslaget har været i en løbende dialog med Kommissionen. Ligeledes at Kommissionen på det seneste møde udtrykte sig positiv overfor forslaget, og at ministeriet på den baggrund ikke forventer et officielt svar fra Kommissionen.