J.nr. 3034-0280

 

 

  

Den 24. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 (L214) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 9:

Kan ministeren oplyse om omfanget og en mulig registrering af udtjente biler stående på private lagre (bilkirkegårde)?

 

Svar:

Det er i strid med bilskrotbekendtgørelsen at opbevare udtjente biler, der ikke er affaldsbehandlet. Bilejerne har pligt til at aflevere deres udtjente biler til godkendt ophugningsvirksomhed, så disse kan blive affaldsbehandlet. 

 

Miljøstyrelsen har ikke en samlet oversigt over, hvor mange sager der har været i kommunerne om ulovligt henstillede biler. Miljøstyrelsen ved dog, at kommunerne har gjort en stor indsats for at informere bilejerne om reglerne.

 

Kommunerne fører tilsyn med, om der på en ejendom opbevares eller er et oplag af en eller flere udtjente biler Det er kommunerne, der træffer afgørel-ser om hvorvidt et køretøj er affald. Kommunerne har mulighed for, hvis en ejer ikke på eget initiativ skiller sig af med et udtjent køretøj, at anvende indskærpelser og politianmeldelser til at få en udtjent bil til affaldsbehandling hos godkendte ophugningsvirksomheder.