J.nr. 3034-0280

 

 

  

Den 24. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L214) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes give sin vurdering af de lokale miljømyndigheders og de centrale myndigheders mulighed for at udnytte hinandens ressourcer og viden.

 

Svar:

Miljøstyrelsen vil, når lovforslaget er vedtaget og en efterfølgende bekendt-gørelse er udarbejdet i efteråret, udsende en orientering til kommunerne om, at indførelsen af producentansvar betyder, at alle person- og varebiler inkl. biler der er indregistreret før 1. juli 2002 kan afleveres gratis til affaldsbehandling hos en ophugningsvirksomhed, som har indgået en aftale med den/de kollektive ordninger.

 

Miljøstyrelsen orienterer desuden kommunerne om ændringer på bilskrots-området og har, når kommunerne har ønsket det, holdt indlæg for de kom-munale sagsbehandlere om håndtering af udtjente biler. Miljøstyrelsen får omvendt stor viden fra de lokale myndigheder om, hvordan udtjente biler håndteres lokalt. Samarbejdet mellem de lokale og de centrale myndigheder er derfor meget givtigt og vigtigt for begge parter.