2. April 2006

 

Kære Miljø og planlægningsudvalg.

Hvorfor skal det være så besværligt, når det det kan gøres så enkelt ?

Eks. på gennemskuelig løsning som alle kan forstå:

Når der importeres et køretøj til Danmark, så pålægges importørerne en afgift til bortskaffelse, når det er udtjent.

Når køretøjet forsikres så indbetales der et ganske let forhøjet bidrag til Miljøordning for biler (i dag kr. 60,- kunne forhøjes til f.eks. kr. 80,- årligt)

Så har begge årsager til forurening betalt deres andel til miljøet. – og den nuværende skrotningspræmie-ordning - bare uden brugerbetaling for sidste ejer, kan fortsætte.

(Vi ved godt, at der er skattestop pt. men det kan vel ikke blive ved med at holde.

I mellemtiden må forureneren (importøren) holde for (det er jo også ham som har fortjenesten ved importen)

 

Men når nu dette er sagt og ovennævnte ikke kan/vil blive gennemført, så vil vi gerne stille et par spørgsmål til ministeren.

 

Med udgangspunkt i 1. behandling af lovforslag L 214 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer)

d. 05.04.2006, ønsker Dansk Autogenbrug (DAG) som opfølgning på de to gennemførte høringsrunder, svar fra ministeren på miljøstyrelsens bemærkninger.

 

De Danske Bilimportører (DBI) har indgået aftale med et multinationalt selskab om miljøbehandling af udtjente køretøjer under 3500 kg. til kr. 0,-

Med kr. 0,- på indtægtssiden, vil de nuværende autoophug ikke kunne udvikle deres forretning med systemer og metoder, til gavn for vort miljø.

Hvordan vil ministeren sikre (som der står skrevet i EU-direktivet) at SMVèr vil blive tilgodeset ved indførelse af Direktivet ?

 

I bemærkningerne til lovforslaget står skrevet, at man opnår stordriftsfordele ved indgåelse af aftale med dette multinationale selskab.

(efter vor opfattelse skal de udtjente køretøjer transporteres lige så mange kilometer som i dag –

og måske endda flere – da vi i dag handler med flere udbydere på markedet, med deraf bedre logistik til følge)

Hvorledes vil Ministeren måle/kontrollere disse stordriftsfordele ?


 

 

Pkt. 23 i Direktivet siger:

Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af direktivet sikre, at konkurrencevilkårene opretholdes, især for så vidt angår små og mellemstore virksomheders adgang til markedet for indsamling, demontering, behandling og genvinding.

Hvorledes vil Ministeren sikre SMVèrs adgang til markedet for indsamling, demontering, behandling og genbrug/genvinding, når Bilimportørerne har indgået en kontrakt som prisfastsætter den lovpligtige miljøbehandling til kr. 0,- ?

 

Iflg. Miljøstyrelsens beregninger vil de nuværende autoophuggere miste

omsætning for mellem ca. 32 og 37 mill. kroner.

Disse besparelser vil skabe tab af arbejdspladser hos autoophuggerne !!

Prisen for disse tab er tilsyneladende ikke indenfor interesseområdet !!

 

Når Miljøstyrelsen påstår, at der vil blive øget konkurrence på affaldsbehandlingen, passer det simpelt hen ikke !!

Hvordan har Ministeren tænkt sig, at man kan konkurrere med en pris på kr. 0,- ?

Når SKAT oven i købet stadig vil have moms af produktionsomkostningerne for en miljøbehandling ?

 

I bemærkninger står ligeledes nævnt, at Ministeren vil udarbejde regler som sikrer, at den kollektive ordning giver godkendte behandlere gennemsigtige og kommercielle vilkår at arbejde på.

Hvorledes har Ministeren tænkt sig disse regler udformet ?

udregnet på totalmarkedet af skrotningsbiler ?

eller udregnet efter det antal biler som Importørerne iflg. Direktivet har ansvar for ?

 

Hvis sidste ejer afleverer et køretøj som har ”væsentlige” mangler – skal han fremover straffes for dette!!

Hvorfor har Ministeren tænkt sig, at den retmæssige sidste ejer nu skal straffes for at gøre miljøbehandlingen nemmere ?

Eller er det udelukkende for at ”please” den kollektive ordning ?

 

Vi må desværre, endnu en gang, konstatere at de praktiske tankesæt ikke har været med på arbejde, da løsningerne skulle findes.

Kvaliteten af miljøbehandling er stadig direkte proportional med betaling for udført arbejde og vil føre til flere ”sorte” ophug og mere ”sort” arbejde.

Desværre til stor skade for vort fremtidige miljø.

 

Med venlig hilsen

Dansk Autogenbrug

 

 

Søren Sonniksen

Direktør