Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 11. maj 2006

(L 210)

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 7:

”Hvorfor har man valgt ikke at begrænse det konkurrenceudsatte til kun at omfatte havnelodsninger?”

 

Svar:

En havnelodsning er en lodsning, der i sin helhed foregår inden for havnens grænser.

 

En forudsætning for min forgængers udtalelse af 30. marts 2004 til Konkurrencerådet var, at der i første fase af en liberalisering blev konkurrenceudsat så stor en del af lodsningerne, at der ville være et forretningsmæssigt grundlag for potentielle konkurrenter. Dette ville næppe være opfyldt, hvis alene havnelodsningerne blev konkurrenceudsat.

 

En begrænsning af konkurrenceudsættelsen til havnelodsninger alene lå derfor tillige uden for Lodslovsudvalgets kommissorium.