Bilag til forsvarsministerens

skrivelse af 11. maj 2006

(L 210)

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 13:

”Kan ministeren garantere, at der ikke vil komme serviceforringelser og/eller prisstigninger på lodsbetjeningen af de mindre havne i Danmark?”

 

Svar:

Det statslige lodsvæsen er inden for et fastsat varsel forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet af lodspligt, jf. § 19, stk. 1, i lovforslaget. Dermed sigter forslaget mod at opfylde forsyningspligten med lodsydelse i samme omfang som hidtil, herunder i de mindre havne. Lovforslaget forventes desuden generelt at ville medføre en forøgelse af antallet af operatører på markedet for regionallodsninger, herunder i de mindre havne. En udvikling i denne retning indebærer tillige mulighed for en forøgelse af serviceniveauet.

 

Af § 19, stk. 4, i lovforslaget fremgår, at »forsvarsministeren kan fastsætte maksimale takster for enhver form for lodsning, udøvet af det statslige lodsvæsen«. Af bemærkningerne til § 19, stk. 4, fremgår, at »høje takster vil kunne være til skade for sejladssikkerheden, da brugen af lods derved ville kunne blive mindre. Derfor må forsvarsministeren kunne fastsætte maksimaltakster for det statslige lodsvæsen«. Forslaget til lodslov sigter derved mod at undgå prisstigninger, som kan skade sejladssikkerheden. Derimod sigter loven ikke mod at undgå prisstigninger, som kan begrundes i hensynet til dækning af lodsvæsenets omkostninger. Lovforslagets indbyggede liberalisering af markedet for regionallodsninger og den hermed forbundne konkurrence forventes at medvirke til, at lodsvæsenets omkostninger – og derved taksterne for lodsbetjeningen af de mindre havne i Danmark – minimeres. Skulle der mod forventning opstå modstrid mellem hensynet til sejladssikkerheden og hensynet til dækning af omkostningerne, vil hensynet til sejladssikkerheden veje tungt i forbindelse med forsvarsministerens fastsættelse af maksimale takster.