Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    169 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelser af administrative byrder) .

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 af 27. april 2006.

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Tony Gønge Nielsen
Spørgsmål 7: Kan ministeren bekræfte, at mange skattemæssige forhold rækker væsentlig længere tilbage end 5 år, hvilket medfører, at enhver kontrolmulighed efterfølgende umuliggøres, idet den skattepligtige bare kan meddele, at materialerne efter 5 år er makuleret, hvorefter SKAT ikke har en chance for at opklare de faktiske forhold – f.eks. i forbindelse med opgørelse af genvundne afskrivninger og genplacering af ejendomsavancer til senere beskatning?

Svar: Spørgsmålet relaterer sig til den lovgivning, som Folketinget gennemførte i december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger (L 31, Folketinget 2004-05, 1. samling).

Lovgivningen betyder, at mellemstore og små virksomheder slipper for at indsende skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Til gengæld skal disse virksomheder i forbindelse med selvangivelsen afgive en række supplerende regnskabsoplysninger. Hvis SKAT udsøger en sådan virksomhed til kontrol, kan skatteregnskabet indkaldes inden for 1 måned.

Lovgivningen blev gennemført dels for at bane vejen for, at myndighederne kunne gå over til digital udsøgning af virksomheder til kontrol, dels for at lette virksomhedernes administrative byrder.  

Det er rigtigt, at der nu som tidligere kan være skattemæssige forhold, som ligger mere end 5 år tilbage, og som myndighederne ønsker at se nærmere på. Retstilstanden i dag betyder dog ikke nødvendigvis, at kontrol umuliggøres, fordi SKAT ikke længere har et ”skyggearkiv” med virksomhedens skatteregnskab m.v.

For det første har virksomheden selv en interesse i at bevare nødvendige oplysninger om anskaffelsessummer m.v. i mere end 5 år, når avance eller tab senere skal selvangives.

For det andet følger det af § 17, stk. 1, i mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005), at virksomhederne i skatteregnskabet skal oplyse om foretagne skattemæssige afskrivninger på fast ejendom for hele ejerperioden. Hermed gøres det muligt for SKAT at foretage løbende kontrol med, at virksomhederne afskriver på et korrekt grundlag, ligesom det gøres muligt at sikre, at en eventuel ejendomsavance er korrekt beregnet. For de virksomheder, som ikke skal indgive et skatteregnskab, medvirker de supplerende regnskabsoplysninger til at målrette udsøgningen af virksomhederne til kontrol.

Opstår der en ejendomsavance til genplacering, som skal beskattes, vil virksomhederne skulle afgive oplysning herom i selvangivelsen. Dermed bliver SKAT opmærksom på, at der foreligger beregning af en avance, som evt. bør undergives en nærmere kontrol.

 

Endelig er det min opfattelse, at man meget nøje bør overveje de byrder, som man pålægger virksomhederne, ved enten at skulle opbevare regnskabsmateriale om anskaffelsessummer på aktiver eller afgive oplysninger herom til SKAT. De oplysningskrav, der ligger i mindstekravsbekendtgørelsen samt i de supplerende regnskabsoplysninger, som virksomhederne skal afgive i forbindelse med selvangivelsen, mener jeg tager skyldig hensyn til såvel SKATs mulighed for at gennemføre kontrol af de væsentligste indkomstforhold hos virksomhederne som til bestræbelserne på at lette de administrative byrder for virksomhederne.