Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 169 - Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) .

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-5 af  31. marts  2006.

 

Kristian Jensen

                                                                 /  K.-H. Ludolph

 

 

 

 

Spørgsmål 1: Vil ministeren redegøre for, hvorledes ligningsarbejdet efter gennemførelse af lovforslaget skal varetages, hvis det er nødvendigt at kontrollere dispositioner hos skatteyder mere end et år tilbage?

Svar: Spørgsmålet har betydning for forslaget om, at kassestrimler og tilsvarende interne bilag for detailhandelsvirksomheder kun skal opbevares 1 år fra underskrivelsen af årsregnskabet.

I dag vil et regnskab kunne tilsidesættes og indkomsten eller afgiftstilsvaret fastsættes skønsmæssigt af SKAT, når en virksomhed ikke har ført sit kasseregnskab betryggende. Det ændrer lovforslaget ikke ved. Kontrollen tager normalt udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår, hvor der også fremover findes kassebilag og kassestrimler.

Viser det sig, at virksomheden f.eks. ikke har foretaget daglig bogføring over dagens omsætning, eller at der ikke har været bogført kassedifferencer – hvilket sandsynliggør, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger - indicerer dette, at regnskabet ikke har været ført betryggende. Dermed vil regnskabet kunne tilsidesættes, og SKAT vil være berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af indkomsten eller afgiftstilsvaret. Regnskabet vil naturligvis også kunne tilsidesættes, hvis det på andre punkter viser sig mangelfuldt.

Viser det aktuelle års kasseregnskab og kassestrimler eller manglen på sådanne, at der er problemer i virksomheden, vil SKAT selvsagt også interessere sig for et eller flere tidligere år. For disse år vil der som følge af en gennemførelse af lovforslaget muligvis ikke foreligge kassestrimler m.v., men virksomheden har for disse år pligt til at opbevare den daglige bogføring med registrering af dagens omsætning. På samme måde som beskrevet ovenfor vil SKAT med udgangspunkt heri kunne vurdere, om regnskabet for disse år har været ført betryggende.

Spørgsmål 2: Er ministeren enig i, at der findes mange data, der har meget stor skattemæssig betydning – også provenumæssigt – som ofte kun er selvangivet for et bestemt indkomstår, men hvor konsekvenserne heraf først opstår på et langt senere tidspunkt?

Svar: Ja. Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til mit svar på spørgsmål 3.

Spørgsmål 3: Hvad er ministerens holdning til et ændringsforslag, hvor alle data med fremadrettet virkning selvangives og således indgår i selvangivelsessystemet, så korrekt beskatning kan ske på ethvert tidspunkt i fremtiden?

Svar: Som det fremgår af bemærkningerne til § 10, nr. 1, i L 169 gennemførte Folketinget i folketingsåret 2003-04, 1. samling, lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger m.v. Formålet med lovændringen var at lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til SKAT og at effektivisere SKATs udvælgelse af virksomheder til kontrol. 

Loven bemyndiger bl.a. skatteministeren til efter indstilling fra Skatterådet at bestemme, hvilke oplysninger virksomhederne skal give til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse. Endvidere bemyndiger loven skatteministeren til efter indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om kravene til det skattemæssige årsregnskab.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. (Mindstekravsbekendtgørelsen). Det er heri fastsat, at store og særlige virksomheder skal indgive skattemæssigt årsregnskab sammen med selvangivelsen. Mellemstore og små virksomheder skal ikke indgive skatteregnskabet, men skal i stedet afgive et antal supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. SKAT kan anmode mellemstore og små virksomheder om at indgive skatteregnskabet eller dele heraf med 1 måneds frist. Det foreliggende lovforslag, L 169, sikrer i den forbindelse, at disse virksomheder får pligt til at opbevare skatteregnskabet og regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst i 5 år, således at SKAT kan få et regnskabsmateriale fra et tidligere år udleveret som led i kontrolarbejdet.     

Som bekendt arbejder regeringen for at lette erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Som led i dette arbejde vurderes i disse år meget nøje, hvilke oplysninger som vi kan undvære fra virksomhederne, uden at det går ud over en forsvarlig kontrol af virksomhederne. Dette gælder naturligvis også virksomhedernes selvangivelsesoplysninger.

Fastsættelsen af de supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen til virksomhederne er således sket ud fra en afvejning af på den ene side ønsket om at nedbringe antallet af skatterelevante oplysninger, som virksomhederne skal afgive til SKAT, og på den anden side ønsket om at sikre, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at det er muligt at gennemføre en forsvarlig kontrol af  virksomhederne. Det er i den forbindelse min vurdering, at de væsentligste skatteoplysninger fra de pågældende virksomheder i dag afgives som egentlige selvangivelsesoplysninger eller som supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. 

Spørgerens forslag om, at virksomhederne skal selvangive alle fremadrettede data, således at de kan indgå i selvangivelsessystemet og sikre en korrekt beskatning i fremtiden, vil betyde en væsentlig forøgelse af virksomhedernes administrative byrder med at skulle give skatteoplysninger til SKAT, og et sådant forslag vil i realiteten betyde en tilsidesættelse af intentionerne bag lov nr. 1441 fra 2004.

PÃ¥ den baggrund kan jeg ikke tilslutte mig forslaget.

Spørgsmål 4: Kan ministeren beskrive, hvilke muligheder en medarbejder, der har aftalt arbejdsgiverindbetalt kapitalpension, har for at sikre sig, at arbejdsgiveren overholder indbetalingerne?

Svar: Normalt er det ikke nødvendigt i forbindelse med pensionsindbetalinger at sikre sig, at indgåede aftaler overholdes. Generelt set kan det imidlertid være fornuftigt at kontrollere, om bogholderiet skulle have glemt noget, regnet galt m.v. I givet fald må lønmodtageren kigge på lønsedlen, spørge i pensionskassen, se kopi af overførsel m.v.

Jeg ser det imidlertid ikke som en opgave for skattemyndighederne at sikre, at aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere overholdes.  Formålet med underretningspligten i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 3, er at orientere pensionskunden i indkomståret om, hvor meget der er indbetalt af hensyn til skattereglerne; ikke om arbejdsgiveren har undladt at indbetale.

De oplysninger, som pensionsinstitutterne indberetter til SKAT, herunder arbejdsgivernes pensionsindbetalinger, stilles i øvrigt til rådighed for skatteyderen, dog ligeledes på årsbasis og efter indkomstårets udløb.

Spørgsmål 5: Kan ministeren beskrive, hvorledes skattekontrollens arbejde fremover kan sikre, at detailsalg registreres, når dokumentationsmateriale via kassestrimler ikke fortsat opbevares i 5 år, men kun i eet år?

Svar: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 1.