Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2006

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Lettelse af administrative byrder)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 8 og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-7 og 9-12.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1. behandling den 30. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. februar 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 103. Den 20. februar 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

<> 

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et <>tal:

Til § 1

   1) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 2

   2) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 3

   3) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 4

   4) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 5

   5) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 6

   6) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Til § 7

   7) Paragraffen udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 9

   8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.  I § 57, nr. 3, udgår: »§ 16, stk. 3,«.«

[Konsekvensændring]

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et <>tal:

Til § 10

   9) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Selvangivelsen for erhvervsdrivende virksomheder skal indeholde alle oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen, herunder oplysninger til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse. Skatteministeren bestemmer det nærmere indhold af selvangivelsen efter indstilling fra Skatterådet.««

[Alle data sikres selvangivet]

02. I § 2, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 2, 2. pkt. « til: »§ 3, stk. 1, 2. pkt.«

[Alle data sikres selvangivet]

   10) Nr. 1 og 2 udgår og i stedet indsættes som nyt nummer:

»03. § 3 affattes således:

Ȥ 3. Selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt Ã¥rsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til told- og skatteforvaltningen. Er Ã¥rsregnskabet for en juridisk person endnu ikke godkendt af generalforsamlingen pÃ¥ indgivelsestidspunktet, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives told- og skatteforvaltningen meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende Ã¥rsregnskabet. Det skattemæssige Ã¥rsregnskab for fysiske personer omfatter ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri over indkomstÃ¥ret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6 B anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger.  

Stk. 2. Efter indstilling fra SkatterÃ¥det kan skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige Ã¥rsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.

Stk. 3. Er et skattemæssigt Ã¥rsregnskab ikke indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse. Er den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.««

[Alle data sikres selvangivet]

   11) Nr. 4 udgår.

[alle data sikres selvangivet]

Til § 12

   12) Stk. 2 udgår.

[Alle data sikres selvangivet]

Bemærkninger

Til nr. 1-7 og 9-12

Med det foreliggende lovforslag åbnes en stor risiko for, at vigtige skattemæssige oplysninger går tabt, når sager om f.eks. skatteunddragelse skal optrevles flere år tilbage.

Derfor vil ændringsforslaget forpligte virksomheder til at indgive alle skattemæssigt relevante oplysninger til SKAT i forbindelse med selvangivelsen, således at SKAT kan opbevare oplysningerne og med tilbagevirkende kraft udrede en skattesag, hvis der opstår tvivl fra SKAT’s eller skatteyderens side, eller hvis der efterforskes skatteunddragelse.

Til nr. 8

Da pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 3, ifølge lovforslaget ophæves, bør henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 57 til bestemmelsen også ophæves. Der er tale om en ren konsekvensændring.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Lene Jensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 169

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 169

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for, hvorledes ligningsarbejdet efter gennemførelse af lovforslaget skal varetages, hvis det er nødvendigt at kontrollere dispositioner hos skatteydere mere end et år tilbage, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om der findes mange data, der har meget stor skattemæssig betydning, som ofte kun er selvangivet for et bestemt indkomstår, men hvor konsekvenserne heraf først opstår på et langt senere tidspunkt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om ministerens holdning til et ændringsforslag, hvor alle data med fremadrettet virkning selvangives og således indgår i selvangivelsessystemet, så korrekt beskatning kan ske på ethvert tidspunkt i fremtiden, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om at beskrive, hvilke muligheder en medarbejder, der har aftalt arbejdsgiverindbetalt kapitalpension, har for at sikre sig, at arbejdsgiveren overholder indbetalingerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at beskrive, hvorledes skattekontrollens arbejde fremover kan sikre, at detailsalg registreres, når dokumentationsmateriale via kassestrimler ikke fortsat opbevares i 5 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, således at alle data med fremadrettet virkning selvangives og dermed vil indgå i selvangivelsessystemet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

 

Spørgsmål 1:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes ligningsarbejdet efter gennemførelse af lovforslaget skal varetages, hvis det er nødvendigt at kontrollere dispositioner hos skatteyder mere end et år tilbage?

Svar:

Spørgsmålet har betydning for forslaget om, at kassestrimler og tilsvarende interne bilag for detailhandelsvirksomheder kun skal opbevares 1 år fra underskrivelsen af årsregnskabet.

I dag vil et regnskab kunne tilsidesættes og indkomsten eller afgiftstilsvaret fastsættes skønsmæssigt af SKAT, når en virksomhed ikke har ført sit kasseregnskab betryggende. Det ændrer lovforslaget ikke ved. Kontrollen tager normalt udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår, hvor der også fremover findes kassebilag og kassestrimler.

Viser det sig, at virksomheden f.eks. ikke har foretaget daglig bogføring over dagens omsætning, eller at der ikke har været bogført kassedifferencer – hvilket sandsynliggør, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger - indicerer dette, at regnskabet ikke har været ført betryggende. Dermed vil regnskabet kunne tilsidesættes, og SKAT vil være berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af indkomsten eller afgiftstilsvaret. Regnskabet vil naturligvis også kunne tilsidesættes, hvis det på andre punkter viser sig mangelfuldt.

Viser det aktuelle års kasseregnskab og kassestrimler eller manglen på sådanne, at der er problemer i virksomheden, vil SKAT selvsagt også interessere sig for et eller flere tidligere år. For disse år vil der som følge af en gennemførelse af lovforslaget muligvis ikke foreligge kassestrimler m.v., men virksomheden har for disse år pligt til at opbevare den daglige bogføring med registrering af dagens omsætning. På samme måde som beskrevet ovenfor vil SKAT med udgangspunkt heri kunne vurdere, om regnskabet for disse år har været ført betryggende.

Spørgsmål 2:

Er ministeren enig i, at der findes mange data, der har meget stor skattemæssig betydning – også provenumæssigt – som ofte kun er selvangivet for et bestemt indkomstår, men hvor konsekvenserne heraf først opstår på et langt senere tidspunkt?

Svar:

Ja. Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til mit svar på spørgsmål 3.

Spørgsmål 3:

Hvad er ministerens holdning til et ændringsforslag, hvor alle data med fremadrettet virkning selvangives og således indgår i selvangivelsessystemet, så korrekt beskatning kan ske på ethvert tidspunkt i fremtiden?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til § 10, nr. 1, i L 169 gennemførte Folketinget i folketingsåret 2003-04, 1. samling, lov nr. 1441 af 22. december 2004 om digitalisering af regnskabsoplysninger m.v. Formålet med lovændringen var at lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til SKAT og at effektivisere SKATs udvælgelse af virksomheder til kontrol. 

Loven bemyndiger bl.a. skatteministeren til efter indstilling fra Skatterådet at bestemme, hvilke oplysninger virksomhederne skal give til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse. Endvidere bemyndiger loven skatteministeren til efter indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om kravene til det skattemæssige årsregnskab.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 707 af 4. juli 2005 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. (Mindstekravsbekendtgørelsen). Det er heri fastsat, at store og særlige virksomheder skal indgive skattemæssigt årsregnskab sammen med selvangivelsen. Mellemstore og små virksomheder skal ikke indgive skatteregnskabet, men skal i stedet afgive et antal supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. SKAT kan anmode mellemstore og små virksomheder om at indgive skatteregnskabet eller dele heraf med 1 måneds frist. Det foreliggende lovforslag, L 169, sikrer i den forbindelse, at disse virksomheder får pligt til at opbevare skatteregnskabet og regnskabsmateriale, som har betydning for opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst i 5 år, således at SKAT kan få et regnskabsmateriale fra et tidligere år udleveret som led i kontrolarbejdet.     

Som bekendt arbejder regeringen for at lette erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Som led i dette arbejde vurderes i disse år meget nøje, hvilke oplysninger som vi kan undvære fra virksomhederne, uden at det går ud over en forsvarlig kontrol af virksomhederne. Dette gælder naturligvis også virksomhedernes selvangivelsesoplysninger.

Fastsættelsen af de supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen til virksomhederne er således sket ud fra en afvejning af på den ene side ønsket om at nedbringe antallet af skatterelevante oplysninger, som virksomhederne skal afgive til SKAT, og på den anden side ønsket om at sikre, at disse oplysninger er af en sådan karakter, at det er muligt at gennemføre en forsvarlig kontrol af virksomhederne. Det er i den forbindelse min vurdering, at de væsentligste skatteoplysninger fra de pågældende virksomheder i dag afgives som egentlige selvangivelsesoplysninger eller som supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen. 

Spørgerens forslag om, at virksomhederne skal selvangive alle fremadrettede data, således at de kan indgå i selvangivelsessystemet og sikre en korrekt beskatning i fremtiden, vil betyde en væsentlig forøgelse af virksomhedernes administrative byrder med at skulle give skatteoplysninger til SKAT, og et sådant forslag vil i realiteten betyde en tilsidesættelse af intentionerne bag lov nr. 1441 fra 2004.

PÃ¥ den baggrund kan jeg ikke tilslutte mig forslaget.