Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. marts 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer
(Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 2. september 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 153 (2004-05, 2. samling). Den 15. december 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
  1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, indsættes efter »straffesager,«: »samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige,«.
[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence i forhold til udenlandske krav]
  2) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Regler som nævnt i 1. pkt. finder desuden anvendelse på fordringer som nævnt i stk. 2, medmindre andet følger af det pågældende retlige hjemmelsgrundlag.««
[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence]
  3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter det gældende § 1, stk. 1, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder loven anvendelse på fordringer af dansk oprindelse, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det overordnede formål med loven er at fastlægge, at inddrivelse af sådanne krav forestås af restanceinddrivelsesmyndigheden (told- og skatteforvaltningen).
Efter det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer præciseres det, at restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence også omfatter de skattekrav af udenlandsk oprindelse, som told- og skatteforvaltningen skal opkræve eller inddrive på grundlag af en anmodning herom fra en kompetent udenlandsk, færøsk eller grønlandsk myndighed. Den oprindelig foreslåede formulering omfatter alene skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager.
Som et led i restanceinddrivelsesmyndighedens (told- og skatteforvaltningens) overtagelse af inddrivelsen af alle restancer fra offentlige myndigheder pr. 1. november 2005 har restanceinddrivelsesmyndigheden imidlertid også overtaget inddrivelsen af visse andre krav af udenlandsk oprindelse. Det drejer sig om udenlandske underholdsbidrag. Inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag henhørte indtil den 1. november 2005 under kommunerne.
De internationale hjemmelsgrundlag for inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag er:
–    konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention), som ændret ved overenskomst af 25. februar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002,
–    Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973), jf. bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988,
–    Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958), jf. bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966, og
–    Den af De Forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen), jf. bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962.
Det foreslås, at ordlyden af det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer udvides, således at det fremgår, at også fordringer, der inddrives i henhold til disse retsgrundlag, er omfattet af loven. Ordlyden vil endvidere omfatte den situation, at der mellem Danmark og en anden stat indgås aftale om bistand med inddrivelse af andre offentlige krav, og den situation, hvor Danmark måtte tilslutte sig en international overenskomst eller konvention, der forpligter Danmark til at yde en sådan bistand.
Til nr. 2
Efter den gældende § 1, stk. 2, (efter lovforslaget § 1, stk. 3,) i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder relevante regler i anden lovgivning anvendelse på de fordringer, der omfattes af loven, det vil sige fordringer af dansk oprindelse, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at relevante regler i anden lovgivning også skal finde anvendelse på de krav af udenlandsk oprindelse, som er omfattet af det foreslåede nye § 1, stk. 2, men at det præciseres, at dette gælder, i det omfang andet ikke følger af det relevante retlige hjemmelsgrundlag.
Præciseringen har baggrund i, at skønt de retlige hjemmelsgrundlag som overordnet princip fastslår, at den anmodede stats inddrivelsesregler skal anvendes, kan visse spørgsmål dog være henlagt til den anmodende stats kompetence. Det gælder bl.a. med hensyn til renteberegning samt stillingtagen til eftergivelse. I sådanne tilfælde skal danske regler om renteberegning eller eftergivelse således netop ikke finde anvendelse.
Til nr. 3
Ændringsforslaget skyldes, at der ved lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes et nyt § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Det gældende § 1, stk. 2, bliver herved § 1, stk. 3. Referencen i lovens § 3, stk. 1, til lovens § 1, stk. 2, skal konsekvensrettes som følge heraf.
 Kim Andersen (V)  Charlotte Antonsen (V)  Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Torsten Schack Pedersen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Colette L. Brix (DF)  Charlotte Dyremose (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Frode Sørensen (S)  René Skau Björnsson (S) fmd. Jens Peter Vernersen (S)  John Dyrby (S)  Lene Jensen (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Morten Homann (SF)  Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 115
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringssvar, fra skatteministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 115 |
|
3 |
Ændringsforslag fra skatteministeren |
|
4 |
1. udkast til betænkning |
|
5 |
2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder en borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder en borger, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske skattemyndigheder, har, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm., om de danske myndigheder kan blive sat til at inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter de danske regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om, hvordan de danske myndigheder vil sikre sig, at udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark er baseret på et korrekt grundlag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om at eksemplificere typiske sager mellem borgere i Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder har en borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder?
Svar:
Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder. Udgangspunktet er i dag, at borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og rettigheder, når de udsættes for inddrivelse af et udenlandsk skattekrav, som de har, når de udsættes for inddrivelse af et dansk skattekrav. Sådan vil det også fortsat være efter lovændringen. Og inddrivelsen gennemføres af SKAT, ikke af de udenlandske myndigheder.
Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser efter nye administrative aftaler om administrativ bistand til inddrivelse af udenlandske skattekrav, som SKAT indgår.
Det nærmere indhold af Danmarks aktuelle forpligtelser fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag. De indeholder samtidig regler, der sikrer de berørte borgeres rettigheder. SKAT bistår ikke udenlandske myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav, medmindre der foreligger et hjemmelsgrundlag, der er tiltrådt både af det anmodende land og af Danmark.
Udenlandske myndigheder, som har krav, som ikke er omfattet af et hjemmelsgrundlag, kan ikke få bistand af danske administrative myndigheder til inddrivelse af kravet. De er således henvist til at benytte samme fremgangsmåde, som gælder for udenlandske personer m.v., som har privatretlige krav mod borgere eller virksomheder her i landet, dvs. til at søge dom for kravet og derefter søge dommen tvangsfuldbyrdet i Danmark efter retsplejelovens regler.
For så vidt angår udenlandske krav på skatter m.v. er de mest anvendte internationale hjemmelsgrundlag:
–    den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og forskrifter udstedt med hjemmel heri,
–    direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger samt
–    OECD’s og Europarådets bistandskonvention om gensidig administrativ bistand i skattesager.
Hertil kommer, at enkelte af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder bestemmelser om bistand med opkrævning og/eller inddrivelse af skattekrav.
De internationale hjemmelsgrundlag indeholder bl.a. regler om
–    hvilke skatter m.v. der er omfattet af hjemmelsgrundlaget,
–    hvilke oplysninger den anmodende stats kompetente myndighed skal give SKAT f.eks. om kravet, skyldnerens identitet og adresse, dokumentation for, at kravet er eksigibelt (dvs. modent til tvangsinddrivelse) i henhold til lovgivningen i den anmodende stat,
–    forrentning; det er enten foreskrevet, at forrentning sker efter den anmodende stats eller den anmodede stats regler,
–    at inddrivelse sker efter reglerne i den anmodede stat, her Danmark. Dette indebærer bl.a., at der foretages betalingsevnevurdering efter samme regler som gælder for SKATs inddrivelse af danske offentlige krav,
–    og at klager over kravets eksistens eller størrelse skal behandles af myndigheder eller domstole i den anmodende stat.
Spørgsmål 2:
Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller garantier har en borger, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske skattemyndigheder?
Svar:
Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes retssikkerhedsmæssige krav eller garantier. Udgangspunktet er i dag, at borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og garantier, når udenlandske myndigheder anmoder om oplysninger om dem, som de har, når SKAT indhenter oplysninger om dem. Sådan vil det også fortsat være efter lovændringen.
Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfanget af Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav. Lovforslaget har til formål at sikre det interne retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne opfylde sine forpligtelser efter nye administrative aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager, som SKAT indgår.
Det nærmere indhold af Danmarks forpligtelser til at give oplysninger til udlandet fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag. Bestemmelser om udveksling af oplysninger findes bl.a. i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, i den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og forskrifter udstedt med hjemmel heri, i OECD’s og Europarådets bistandskonvention om gensidig administrativ bistand i skattesager samt i en række EU-retsakter.
Når Danmark gennem ét af disse hjemmelsgrundlag har forpligtet sig til at give oplysninger til den kompetente myndighed i en anden stat efter dennes anmodning, gælder det over for borgeren, at oplysningerne kun kan indhentes i det omfang, dansk lovgivning giver adgang til at indhente sådanne oplysninger. Det vil f.eks. sige, at indhentelse af oplysninger til brug for indkomstbeskatning sker efter skattekontrollovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke kan indhentes oplysninger til brug for straffesager.
En person, som er skattepligtig til en anden stat, og som den pågældende stats kompetente myndighed anmoder om oplysninger om, har således tilsvarende rettigheder i skatteprocessen som personer, der er skattepligtige til Danmark.
Spørgsmål 3:
Kan de danske myndigheder blive sat til at inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter danske regler?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at det vedrører danske administrative myndigheders bistand ved inddrivelse af udenlandske krav og ikke f.eks. muligheden for tvangsfuldbyrdelse af en udenlandsk dom m.v. efter retsplejelovens regler.
For så vidt angår udenlandske skattekrav o.lign. har jeg omtalt de vigtigste internationale hjemmelsgrundlag i mit svar på spørgsmål 1. Det fremgår heraf, at SKAT er forpligtet til efter anmodning at bistå med inddrivelsen af udenlandske skattekrav m.v., som er omfattet af et sådant hjemmelsgrundlag, selv om der er tale om en skat el. lign., der ikke forefindes i dansk ret, eksempelvis udenlandske formueskattekrav.
Ud over udenlandske krav på skatter o.lign. har SKAT pr. 1. november 2005 overtaget forpligtelsen til at bistå udenlandske offentlige myndigheder med inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag. Disse krav har andre internationale hjemmelsgrundlag end dem, der gælder for skattekrav o. lign., jf. svaret på spørgsmål 1. De pågældende hjemmelsgrundlag vedrører ikke Skatteministeriets ministerområde, men SKAT har overtaget kompetencen til at inddrive sådanne krav fra kommunerne i forbindelse med SKATs generelle overtagelse af inddrivelsen af alle offentlige krav, jf. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (lovforslagets § 2). Også her gælder, at SKAT er forpligtet til efter anmodning at bistå med krav, der er omfattet af et hjemmelsgrundlag, selv om der måtte være tale om et krav, som ikke forefindes efter dansk ret.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil de danske myndigheder sikre sig, at udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark, er baseret på et korrekt grundlag?
Svar:
Jeg henviser til svaret på spørgsmål 1. Efter de internationale hjemmelsgrundlag, som er omtalt dér, skal den kompetente myndighed i den anmodende stat dokumentere over for SKAT, at kravet er modent til tvangsinddrivelse i den pågældende stat. Når dette er dokumenteret, har SKAT ikke kompetence til at efterprøve den bagvedliggende udenlandske afgørelse. Hvis borgeren klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af kravet), videregiver SKAT klagen til den kompetente myndighed i den anmodende stat, således at klagen kan blive behandlet i denne stat.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes eksemplificere typiske sager mellem en borger i Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget.
Svar:
Nedenfor følger tre eksempler på typiske sager, der er omfattet af lovforslaget. De to første vedrører bistand med indhentelse af oplysninger, mens den sidste vedrører bistand med inddrivelse af et udenlandsk skattekrav.
Eksempel på indhentelse af oplysninger om en lønmodtager
SKAT har i kraft af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager givet automatiske oplysninger til Norge om, at en dansk arbejdsgiver, NN, i indkomståret 200x har udbetalt løn til Y. Af kontroloplysningerne fremgår, at Y har opgivet en adresse i Norge. Desuden fremgår Y’s cpr.nr.
Foranlediget af disse oplysninger retter den norske kompetente myndighed, en enhed under Finansministeriet, henvendelse til SKAT. Den kompetente myndigheds anmodning består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et brev, hvori det oplyses, at Y ikke har selvangivet nogen indtægt fra den danske arbejdsgiver, at den pågældende norske ligningsmyndighed derfor har rettet henvendelse til Y, og at hun har forklaret, at hun ganske rigtigt har arbejdet for NN i Danmark, men at hun er blevet snydt for det honorar, NN havde lovet hende. På den baggrund anmoder den kompetente myndighed SKAT om at kontrollere rigtigheden af de automatiske kontroloplysninger.
I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor arbejdsgiverens virksomhed ligger.
Skattecentret foretager en søgning og laver udskrifter af oplysninger, der er indberettet til SKATs systemer, om personens indkomst fra danske arbejdsgivere.
Skattecentret sender udskrifterne til IK sammen med et brev, hvori man redegør for, hvad man har foretaget. Kan man ikke finde noget, f.eks. fordi en søgning på det opgivne cpr.nr. ikke fører til yderligere oplysninger (ud over dem, der allerede er videregivet automatisk), redegøres der for dette.
IK sender kopi af det modtagne materiale fra skattecentret til den norske kompetente myndighed.
Eksempel på indhentelse af oplysninger om en virksomhed
SKAT modtager en anmodning fra den kompetente myndighed i Norge, en enhed under Finansministeriet, om bistand til indhentelse af oplysninger om en nærmere angivet bankkonto i den danske bank NN. Grundlaget for anmodningen er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager.
Anmodningen består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et brev. I brevet oplyses, at anmodningen vedrører en norsk virksomhed, V. Der gives identifikationsoplysninger om virksomheden og dens personlige ejer. Der vedlægges betalingsbilag fra V’s ejers norske bank, ifølge hvilket der er modtaget indbetalinger fra en konto i en dansk bank, NN, og at bankens opdragsgiver er et selskab, S, der har adresse i et tredjeland, L.
Det oplyses, at V sælger varer til et navngivet firma i et fjerde land, Polen, men at V ikke har oplyst nogle indtægter fra Polen. V’s ejer har til de norske skattemyndigheder forklaret, at købesummen ved salg af varer betales til ham af et selskab, S, der er etableret i land L, og at betalingerne sker via S’s konto i den danske bank NN. På baggrund heraf anmoder den kompetente myndighed SKAT om at kontrollere, hvem der er registreret som ejer af den pågældende konto i NN, hvornår kontoen er åbnet, eventuelle fuldmagter samt kontoudtog for en nærmere angiven periode.
I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK skriver til banken NN og anmoder om de ønskede oplysninger. Da der er tale om bankoplysninger, involveres skattecentret ikke.
Banken NN sender kontoudtog og de øvrige ønskede oplysninger til IK, som videresender oplysningerne til den kompetente myndighed i Norge.
Af kontoudtogene fremgår, at to navngivne danske selskaber har foretaget store indbetalinger til kontoen. Af umiddelbart tilgængelige oplysninger i SKATs systemer – og af selskabernes navne – fremgår, at begge virksomheder driver engrossalg i samme branche. IK giver denne oplysning videre til den norske kompetente myndighed.
IK modtager herefter en ny anmodning om bistand fra den norske kompetente myndighed. Der anmodes om bistand i form af kopier af underliggende fakturaer, betalingsbilag m.v. vedrørende de navngivne danske selskaber i den kontrollerede periode.
IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor de danske selskaber er hjemmehørende.
Skattecentret foretager kontrolbesøg i virksomhederne i overensstemmelse med de almindelige regler for sådanne kontrolbesøg. Skattecentret finder herved frem til de pågældende fakturaer, som kopieres. Skattecentret sender kopi af fakturaerne til IK, som videresender dem til den kompetente myndighed i Norge.
Eksempel på en inddrivelsessag
Island henvender sig til SKAT med anmodning om bistand til inddrivelse af et krav på statslig og kommunal islandsk indkomstskat mod en person, der i det pågældende indkomstår var skattepligtig til Island, men som i dag er bosat i Danmark. Grundlaget for anmodningen er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager og overenskomst af 30. juni 1997 i henhold til artikel 20 i aftalen mellem de nordiske lande om bistand i skattesager.
Anmodningen modtages fra den kompetente myndighed i Island, en enhed under Finansministeriet. Den kompetente myndighed sender en udfyldt standardblanket samt dokumentation for kravet. Standardblanketten indeholder personoplysninger om skyldneren, oplysninger om kravet samt den kompetente myndigheds erklæring om,
–    at kravet er eksigibelt (modent til inddrivelse) efter islandske regler,
–    at inddrivelse ikke antages at kunne foretages i Island og
–    at oplysningerne i anmodningen i øvrigt er korrekte.
I SKAT modtages henvendelsen af Videns- og Kompetencecentret International Inddrivelse, der en afdeling under Skattecenter Tønder. International Inddrivelse kontrollerer, at anmodningen indeholder alle de krævede informationer, og validerer oplysningerne. Især kontrolleres
at person- og adresseoplysningerne er korrekte,
–    at kravets art er omfattet af aftalen (det er tilfældet i dette eksempel),
      grundlaget for kravet,
–    at de islandske myndigheder har udsendt kravbrev/rykker til skyldneren, og
–    at kravet ikke er forældet.
Hvis oplysningerne ikke kan valideres, retter International Inddrivelse henvendelse til den kompetente myndighed i Island. Efter omstændighederne kan valideringsforløbet enten føres til, at anmodningen om bistand følges, efter at Island har givet flere oplysninger, eller til, at anmodningen om bistand ikke følges.
Når valideringen er gennemført, omregnes kravet til danske kroner. Sagen videresendes fra International Inddrivelse til restanceinddrivelsesmyndigheden i det skattecenter, hvor skyldneren bor. Denne inddrivelsesenhed foretager selve inddrivelsen. Inddrivelsen foretages under anvendelse af danske regler. Dog har kun de islandske myndigheder kompetence til at eftergive gælden. Al kontakt til Island foregår via International Inddrivelse. Beløb, som indbetales til skattecentret, videresendes således løbende til International Inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden indberetter sine væsentlige dispositioner til International Inddrivelse, f.eks. om, at der er foretaget udlæg eller givet henstand. Også klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af kravet) videregives til International Inddrivelse. International Inddrivelse underretter løbende den kompetente myndighed i Island om alle disse dispositioner m.v. Sagen afsluttes fra dansk side, når hele kravet er inddrevet, eller når det konstateres, at det ikke er muligt at inddrive kravet.