Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2006

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer

(Administrativ bistand i skattesager, som ikke er straffesager)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 2. september 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 153 (2004-05, 2. samling). Den 15. december 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i et skema i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 2

   1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 1, stk. 2, indsættes efter »straffesager,«: »samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige,«.

[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence i forhold til udenlandske krav]

   2) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Regler som nævnt i 1. pkt. finder desuden anvendelse på fordringer som nævnt i stk. 2, medmindre andet følger af det pågældende retlige hjemmelsgrundlag.««

[Præcisering af restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence]

   3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 2« til: »§ 1, stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter det gældende § 1, stk. 1, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder loven anvendelse på fordringer af dansk oprindelse, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det overordnede formål med loven er at fastlægge, at inddrivelse af sådanne krav forestås af restanceinddrivelsesmyndigheden (told- og skatteforvaltningen).

Efter det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer præciseres det, at restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence også omfatter de skattekrav af udenlandsk oprindelse, som told- og skatteforvaltningen skal opkræve eller inddrive på grundlag af en anmodning herom fra en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk kompetent myndighed. Den oprindelig foreslåede formulering omfatter alene skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager.

Som et led i restanceinddrivelsesmyndighedens (told- og skatteforvaltningens) overtagelse af inddrivelsen af alle restancer fra offentlige myndigheder pr. 1. november 2005 har restanceinddrivelsesmyndigheden imidlertid også overtaget inddrivelsen af visse andre krav af udenlandsk oprindelse. Det drejer sig om udenlandske underholdsbidrag. Inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag henhørte indtil den 1. november 2005 under kommunerne.

De internationale hjemmelsgrundlag for inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag er:

-          konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (den nordiske inddrivelseskonvention), som ændret ved overenskomst af 25. februar 2000, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963 og bekendtgørelse nr. 13 af 4. april 2002,

-          Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973), jf. bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988,

-          Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen af 1958), jf. bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966, og

-          Den af De Forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen), jf. bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962.

Det foreslås, at ordlyden af det foreslåede § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer udvides, således at det fremgår, at også fordringer, der inddrives i henhold til disse retsgrundlag, er omfattet af loven. Ordlyden vil endvidere omfatte den situation, at der mellem Danmark og en anden stat indgås aftale om bistand med inddrivelse af andre offentlige krav, samt den situation, hvor Danmark måtte tilslutte sig en international overenskomst eller konvention, der forpligter Danmark til at yde sådan bistand.

Til nr. 2

Efter den gældende § 1, stk. 2, (efter lovforslaget § 1, stk. 3,) i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder relevante regler i anden lovgivning anvendelse på de fordringer, der omfattes af loven, det vil sige fordringer af dansk oprindelse, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at relevante regler i anden lovgivning også skal finde anvendelse på de krav af udenlandsk oprindelse, som er omfattet af det foreslåede nye § 1, stk. 2, men at det præciseres, at dette gælder, i det omfang andet ikke følger af det relevante retlige hjemmelsgrundlag.

Præciseringen har baggrund i, at skønt de retlige hjemmelsgrundlag som overordnet princip fastslår, at den anmodede stats inddrivelsesregler skal anvendes, kan visse spørgsmål dog være henlagt til den anmodende stats kompetence. Det gælder bl.a. med hensyn til renteberegning samt stillingtagen til eftergivelse. I sådanne tilfælde skal danske regler om renteberegning eller eftergivelse således netop ikke finde anvendelse.

Til nr. 3

Ændringsforslaget skyldes, at der ved lovforslagets § 2, nr. 1, indsættes et nyt § 1, stk. 2, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Det gældende § 1, stk. 2, bliver herved § 1, stk. 3. Referencen i lovens § 3, stk. 1, til lovens § 1, stk. 2, skal konsekvensrettes som følge heraf.


 

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Lene Jensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 115

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 115

3

Ændringsforslag fra skatteministeren

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder en borger har, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder en borger har, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske skattemyndigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om de danske myndigheder kan blive sat til at inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter de danske regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan de danske myndigheder vil sikre sig, at udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark, er baseret på et korrekt grundlag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at eksemplificere typiske sager mellem borgere i Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå