L 54 Forslag til militær straffelov.

Af: Forsvarsminister Søren Gade (V)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 11-03-2005
Betænkning afgivet 04-05-2005
2. behandlet/henvist til udvalg 19-05-2005
Betænkning afgivet 26-05-2005
Tillægsbetænkning afgivet 26-05-2005
3. behandlet, vedtaget 31-05-2005
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Resumé:
Loven reviderer den tidligere militære straffelovgivning fra 1973. Indholdet af loven er en række bestemmelser om strafansvar for pligtforsømmelser under tjeneste i forsvaret i fredstid og væbnet konflikt samt forbrydelser mod det militære forsvar. Der er i den militære straffelov blevet indarbejdet nogle helt nye straffebestemmelser. De forhold, som er dækket af de nye bestemmelser, faldt før ind under den generelle bestemmelse om pligtforsømmelse i militær straffelovs § 15, men er nu blevet til selvstændige straffebestemmelser.

Baggrund:

Lovforslaget byggede i lighed med L 54 og L 55 på betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov, som blev afgivet af »Udvalget til revision af den militære straffe- og retsplejelovgivning« i januar 2004. Udvalget blev nedsat i 1999 af daværende forsvarsminister Hans Hækkerup.
Det blev fremhævet i den skriftlige fremsættelse, at formålet med lovforslaget var at begrænse strafansvar til de mere grove overtrædelser. Desuden blev det under udvalgsbehandlingen af forslaget diskuteret, hvorvidt FN's torturkonvention burde indskrives i den militære straffelov. EL stillede ændringsforslag om at tilføje en paragraf til loven, der omhandlede tilfælde af tortur, men ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 86 stemmer (V, S, DF og KF) mod 21 (RV, SF, EL, TF, IA og SIU).
Sambehandlet med: