Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 3. maj 2005 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge m.v.) [af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, og Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2005 og var til 1. behandling den 4. marts 2005. Lov- forslaget  blev  efter  1.  behandling  henvist  til  behandling  i  Udvalget  for  Udlændinge-  og  Integrati- onspolitik. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Tidligere behandling Lovforslaget er i hovedtræk en genfremsættelse af lovforslag nr. L 97 fra folketingsåret 2004 -05, 1. samling. Udvalget har fået omdelt de høringssvar og det høringsnotat, som integrationsministeren sendte til udvalget i forbindelse med behandlingen af L 97. Skriftlige henvendelser Udvalget  har  i  forbindelse  med  udvalgsarbejdet  modtaget  1  skriftlig  henvendelse  fra  Rehabilite- rings-  og  Forskningscentret  for  Torturofre  (RCT).  Integrationsministeren  har  over  for  udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget. Deputationer Dokumentations-  og  Rådgivningscentret  om  Racediskrimination   (DRC)  har  mundtligt  over  for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 53 spørgsmål til integrationsministeren til  skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag   2 til betænk- ningen.

2 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af integrationsmi- nisteren stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag, herunder det af integrationsministeren stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget vil gerne kvittere for ministerens samarbejdsvilje un- der behandlingen af lovforslaget, herunder at forslaget deles i to, idet der er tale om to vidt forskel- lige emner. For så vidt angår   det under A nævnte lovforslag, støtter Socialdemokratiet alle bestræbelser på at opnå  en hurtig og  god integration til gavn for nytilkomne og for samfundet i øvrigt. Tilegnelse af sproget og viden om det danske samfund er vigtige forudsætninger for en god integration, hvorfor alle udlændinge, der bosætter sig i Danmark over længere tid, skal have ret og pligt til at deltage i denne undervisning. Socialdemokratiet forventer, at lovforslaget vil få stor betydning for især de mange kvinder, der i dag ellers kan se frem til at leve et isoleret familieliv med kun få muligheder for en personlig int e- gration. Handicaporganisationerne  har  i  høringssvar  udtrykt  bekymring for,  om  personer  med  handicap kan få en god adgang til danskundervisning, så også de kan deltage    i samfundslivet på samme vilkår som ellers ligestillede. Socialdemokratiet formoder, at regeringen i udviklingen af metoder i dansk- uddannelsen vil sikre relevante tilbud til personer med handicap. For  så  vidt  angår   det  under  B  nævnte  lovforslag,  finder  Socialdemokratiet  det  naturligt,  at  Dan- mark  på  forskellige  måder  bidrager  til  at  forbedre  forholdene  for  verdens  flygtninge,  herunder at Danmark  årligt  fortsat  modtager  500  såkaldte  kvoteflygtninge  blandt  de  anerkendte  UNHCR  - flygtninge. Socialdemokratiet  har  betænkeligheder  ved,  at  der  opstilles  supplerende  særlige  kriterier  for,  at UNHCR-flygtninge kan tilbydes genbosætning i Danmark, men vi er enige i, at målet om integrat i- on naturligvis også skal gælde denne gruppe flygtninge. Dog har vi som betingelse, at  nye kriterier ikke udmøntes på en måde, så det i  endnu højere grad bliver de  fattige lande, som får  overladt  an- svaret for de flygtninge, hvis personlige forhold gør det svært for dem at kunne blive integreret fuldt ud i et hvilket som helst nyt land. Som et rigt land har vi en forpligtigelse til at bære vores del af et globalt ansvar over for de man- ge flygtninge, der er henvist til at leve i flygtningelejre uden mulighed for lokalt at kunne få en bare rimelig livskvalitet. Vi er opmærksomme på, at genbos ætning ikke er det primære instrument til at yde beskyttelse til verdens flygtninge, og at langt de fleste flygtninge uanset skelen til egne ressour- cer må forblive i nærområdet. Derfor er det vigtigt, at Danmark både støtter arbejdet i nærområde    r- ne og tager sin andel af de flygtninge, som UNHCR udvælger til at skulle forlade en lejr. Derfor er det tilfredsstillende, at ministeren i svar under udvalgsbehandlingen har oplyst, at lov- forslaget ikke udelukker, at f.eks. personer med handicaps, unge uden netværk eller ældre tilbydes genbosætning i Danmark. Ministeren har desuden oplyst, at personer omfattet af kategorierne »hastesager« og »Twenty or More« ikke vil blive vurderet ud fra de supplerende genbosætningskriterier, og ministeren har givet tilsagn om, at gruppen af hastesager vi blive øget til 75 personer, således at  ca. 1/5 af de 500 flygt- ninge fritages for de supplerende kriterier.

3 Socialdemokratiet  har  noteret  sig,  at  Dansk  Flygtningehjælp  fortsat  kan  deltage  i  kvoterejserne, hvilket vi finder uundværligt både af hensyn til den rådgivning  , de kan give, men også fordi vi fi n- der det vigtigt, at der med de ændringer, der bliver på udvælgelseskriterierne, fortsat er nogen ud e- fra, der med et kritisk øje kan følge med i, hvordan lovændringerne kommer til at fungere i praksis. Vi forventer, at Dansk Flygtningehjælp fortsat sikres økonomi til at deltage i rejserne. Socialdemokratiet  forventer,  at  kommunernes  nye  muligheder  for  at  deltage  i  kvoterejserne  vil øge kommunernes vilje til at bistå med en bedre integra tion af de modtagne flygtninge. Endelig finder vi det meget tilfredsstillende, at ministeren nu har givet tilsagn om en årlig redeg ø- relse til Folketinget, således at der hvert år bliver en politisk drøftelse af ordningerne omkring kv  o- teflygtningene og deres videre forhold i Danmark. Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Så fremt ændringsforslaget ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår det under A nævnte lovforslag  , mener Det Radikale Venstre, det er en fejl, at der aldrig  er  blevet  stillet  krav  til  integrationen  af  familiesammenførte,  som  ikke  er  flygtninge.  Bag- grunden for, at Folketingets partier, i alt fald Det Radikale Venstre, har undladt at kræve, at familie- sammenførte gik til dansk, har været, at staten principielt ikke bør blande sig i, hvordan en familie organiserer sig. Allerede i folketingsåret 2002 -03 stillede Det Radikale Venstre forslag om at ændre denne praksis. Vi fremlagde et beslutningsforslag, hvor vi opfordrede regeringen til at sikre, at alle familiesammenførte som udgangspunkt skal gå til dansk som forudsætning for at få deres midlert  i- dige opholdstilladelse forlænget. Baggrunden for forslaget var, at vi kunne se, at det gik ud over en stor  gruppe  børns  integrationsmuligheder,  at  deres  mor  eller  far,  eventuelt  begge,  ikke  kunne  tale dansk  og  ikke  kendte  det  danske  samfund.  Hertil  kommer,  at  familiesammenførte  udenlandske kvinder  ofte  er  meget  afhængige  af,  at  det  omgivende  samfund  stiller  krav  om  deres  integration. Deres mænd og deres familie her nemlig til tider intet ønske om, at de får et socialt netværk, som rækker ud over den nærmeste familie, og at de kommer til at kende deres rettigheder. Problematik- ken er meget åbenlys, når det drejer sig om voldsramte udenla  ndske kvinder. Desværre  blev  Det  Radikale  Venstres  forslag  nedstemt  af  regeringen,  hvorfor  der  stadig  i  2005 ikke  stilles  krav  om  integration  til  familiesammenførte.  Det  beklager  Det  Radikale  Venstre,  men selvfølgelig skal regeringen roses for, at der nu er fremsat et lovforslag, som forhåbentlig vil sikre, at  flere  familiesammenførte  kommer  til  danskundervisning.  Problemet  med  den  model,  som  rege- ringen har valgt, er, at der ikke er nogen reelle sanktionsmuligheder at bringe i anvendelse, hvis de familiesammenførte bliver væk fra undervisningen. For nogle familier er det måske ligegyldigt , om bankgarantien nedskrives. Derfor frygter vi, at loven ikke vil have den nødvendige effekt i forhold til familier, som ikke har noget ønske om integration. Vi tillader os derfor at opfordre regeringen til at overvåge, hvordan lovgivningen vil virke og hvor mange flere, som kommer til dansk som følge af denne ændring. Det Radikale Venstre har stillet et ændringsforslag, således at bankgarantien gradueres efter in d- komst. Baggrunden for forslaget er Institut for Menneskerettigheders kritik af, at bankgarantien har en social slagside. Rige mennesker har nemmere ved at få familiesammenføring end mindre velsti l- lede. På den baggrund ønsker Det Radikale Venstre bankg arantien indkomstgradueret. Folketingets  Lovsekretariat har vurderet, at det ville forbedre lovkvaliteten, hvis ændringsforsla- get blev fremsat som et selvstændigt lovforslag. Hertil skal Det Radikale Venstre bemærke, at hvis dette  ændringsforslag  ikke  kan  stilles  som  netop  et  ændringsforslag,  vil  det  generelt  blive  yderst

4 vanskeligt at stille ændringsforslag. Efter vores opfattelse vil en vigtig dimension i lovgivningsar- bejdet således gå tabt. Det vil blive umuligt at forbedre og ændre et fremsat lovforslag   – f.eks. fordi man  bliver  klogere  undervejs.  Det  Radikale  Venstre  vil  tage  denne  problemstilling  op  i  det  rette forum. Det  Radikale  Venstre  skal  endvidere  gøre  opmærksom  på,  at  idéen  om  ,  at  familiesammenførte skal underskrive en erklæring om diverse forhold, ikke er vokset i den radikale have. Det er en tom gestus, som kun har symbolværdi. Med disse bemærkninger kan Det Radikale Venstre støtte loven, hvis ændringsforslaget vedtages. Sker det ikke, vil Det Radikale Venstre undlade at stemme, idet vi – som beskrevet – er varme til- hængere af obligatorisk danskundervisning, men vi kan ikke lægge stemmer til en lovgivning, som ikke med sikkerhed overholder menneskerettighederne. Det under B nævnte lovforslag kan Det Radikale Venstre ikke støtte. Vi mener ikke, at det er kvo- teflygtningenes integrationspotentiale, men deres beskyttelsesbehov, som skal spille den afgørende rolle ved udvælgelsen af flygtninge, som skal til Danmark. Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget og indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Mindre- tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår det under A nævnte   lovforslag, har Socialistisk Folkeparti i mange år presset på for   at   sikre   danskundervisning   også   til   familiesammenførte.   Den   manglende   vilje  til   at   sik- re kvalificeret  danskundervisning  er  en  medvirkende  årsag  til ,  at  den  danske  integrationsindsats ikke er tilfredsstillende. Derfor er det et klart fremskridt, at der nu bliver satset på danskundervi s- ning også til famili esammenførte. Idéen om, at familiesammenførte skal underskrive en erklæring om  en række forskellige forhold, er efter Socialistisk Folkepartis opfattelse imidlertid en noget særpræget måde at give familiesa m- menførte information om spilleregler i det danske samfund på. Idéen er ikke vokset frem hos Soci  a- listisk Folkeparti. Andre metoder ville være bedre og mere værdige. Socialistisk Folkeparti ønsker en indtægtsgraduering af bankgarantien. Socialistisk Folkeparti vil stemme imod det under B nævnte lovforslag. Den  grundlæggende  fejl  i  regeringens  lovforslag  er,  at  udvælgelsen  af  kvoteflygtninge  nu  får  et andet fokus end tidligere. Netop kvoteflygtninge bør fortsat udvælges efter deres behov for beskyt- telse, mens lovforslaget ændrer dette i retning af større fokus på kvoteflygtningens integrationsp o- tentiale. Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for  eller imod det under A nævnte lovforslag, men  vil  ved  2.  behandling  stemme  for  ændringsforslag  nr.  2.  Mindretallet  indstiller  det  under  B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 1 om en opdeling af det fremsatte lovforslag, da der reelt er tale om to uafhængige forslag. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at det i det hele taget er en uskik, som går igen i en del af regeringens lovforslag, at flere meget forskellige  elementer bun- kes sammen i ét lovforslag. Enhedslisten støtter ændringsforslag nr. 2, da det kun kan være ret og rimeligt, at der tages sociale hensyn  i  forhold  til  den økonomiske  sikkerhedsstillelse  ved  familiesammenføringer,  som  det  også fremgår af begrun delsen for ændringsforslaget.

5 Vedrørende  det  under  A  nævnte  lovforslag  går  Enhedslisten  ind  for  forbedringer,  som  kan  gøre det lettere for familiesammenførte at lære dansk. Det handler jo om menneskers muligheder for at fungere  i  det  danske  samfund  og  på  a rbejdsmarkedet.  Men  vi  er  mere  end  almindeligt  skeptiske overfor,  om  de  foreslåede  tiltag,  der  præciserer  kontrol  og  pligter  for  de  familiesammenførte ,  vil have positive effekter. Derfor undlader vi at stemme til dette forslag. Vedrørende  det  under  B  nævnte  lovforslag  er  der  tale  om  et  grundlæggende  utiltalende  forslag. Forslagets  essens  er,  at  kvoteflygtninge  i  fremtiden  skal  sorteres,  så  de  svageste  og  mest  udsatte sorteres  fra.  Er  man  syg,  ældre,  helt  ung  eller  psykisk  handicappet,  så  kan  man  efter  reger ingens opfattelse  få  lov  til  at  rådne  op  i  flygtningelejrene.  Forslaget  rejser  på  den  måde  nogle  afgørende spørgsmål:   Når  et  af  verdens  rigeste  lande  ikke  vil  tage  imod  analfabeter,  hvem  skal  så  gøre  det? Når et af de lande i verden, der er bedst til at be handle torturtraumer osv., ikke vil tage imod dem, hvem er det så, der skal behandle dem? Svarene blæser i vinden og viser , hvor usympatisk lovfors- laget er. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut,  og  Fólkaflokkurin      var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    integrationsministeren, tiltrådt af  udvalget: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., integrati- onsloven og udlændingeloven. (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v.)« omfattende § 1, § 2, § 3, indledningen og nr. 2,3 og 10-16, § 4 og § 5. B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ændret udvælgelse af og styrket integrations- indsats over for kvoteflygtninge)« omfattende § 3, indledningen og nr. 1, 4-9 og 17, § 4, stk. 1, og § 5. [Forslag om deling af lovforslaget] Af    et mindretal (RV, SF og EL), tiltrådt af et  mindretal (S): b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 3

6 2) Nr. 3 affattes således: »3. § 9, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende ta- ler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 1)   25.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på op til 150.000 kr., 2)   40.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindk  omst på mellem 150.000 kr. og 250.000 kr., og 3)   50.000 kr., såfremt personen har en årlig bruttoindkomst på 250.000 kr. eller derover, til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 20. Økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. kan efter anmodning nedsættes med halvdelen af det beløb, der er stillet sikkerhed for efter 1. pkt., når udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afslut tende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller modtaget bevis for aktivdeltagelse ved uddannelsens afslutning, jf. § 5, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter  nærmere  regler  for,  hvordan  økonomisk  sikkerhed  efter  1.  pkt.  skal  stilles.  De  i  1.  pkt. angivne  beløb  er  fastsat  i  2002-niveau  og  reguleres  fra  og  med  2003  en  gang  årligt  den  1.  januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulering.«« [Forslag om diffentieret sikkerhedsstillelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det  foreslås,  at  lovforslaget  deles,  således  at  forslagene  om  styrkelse  af  familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge m.v. samles i et selv- stændigt  lovforslag,  og  at  forslagene  om  ændret  udvælgelse  af  og  styrket  integrationsindsats  over for kvoteflygtninge samles i et andet lovforslag. Til nr. 2 Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at ægtefællesammenføring skal betinges af, at referencen stiller økonomisk sikkerhed på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offen t- lige  udgifter  til  hjælp  efter  lov  om  aktiv  socialpolitik  eller  integrationsloven  til  ansøgeren.  Det fremgår af bemærkningern e til lovforslag nr. 152, Folketingsåret 2001 -02, 2. samling, at kravet om sikkerhed stilles uafhængigt af, om referencen er blevet undtaget fra at godtgøre sin forsørgelsesev- ne, det vil sige at også f.eks.  lavtlønnede skal stille den økonomiske sikkerhed. I bemærkningerne tilføjes det endvidere, at der kun vil kunne undtages fra kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor ægtefællesammenføring skal tillades som følge af Danmarks internationale forplig- telser. Som eksempel herpå henvises til  flygtninge, der har giftet sig inden flugten. I 2004 blev der meddelt afslag på ægtefællesammenføring til 37 personer med henvisning til, at kravet om sikke r- hedsstillelse ikke var opfyldt. Forslagsstillerne finder det urimeligt, at rige og fattige borgere skal stille den samme sikkerheds- stillelse for at få ægtefællesammenføring. Med den nuværende lovgivning er det, alt andet lige, va n- skeligere for fattige borgere at få famili esammenføring end for velhavende.

7 Institut for Menneskerettigheder  argumenterer sål edes for, at det er muligt for et par, som søger familiesammenføring,  at  leve  op  til  samtlige  krav  i  forbindelse  med  ægtefællesammenføring,  og alligevel blive nægtet familiesammenføring med henvisning til, at den herboende reference ikke kan stille den økonomiske sikkerhed (Institut for Menneskerettigheder, Ægtefællesammenføring i Dan- mark, udredning nr. 1, side 68). Derfor stilles ændringsforslag om  at differentiere kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i for- hold til den herboende references indtægtsstørrelse. Dette strider ikke mod det overordnede formål med L 79, nemlig »»at styrke ægtefællesammenførte kvinders integration i det danske samfund« og gennem øget dansktilegnelse at sikre, at de pågældende kvinder opnår   »øget viden om de forhold, der gælder i Danmark for så vidt angår ligestilling mellem kønnene  «.  For både velstående og mi  n- dre  velstående  borgere  vil  det  være  en  økonomisk  gulerod  at  få  halveret  sikkerhedssti  llelsen  som følge af bestået danskprøve. Måske især for de økonomisk dårligst stillede    borgere. Forslagsstillerne har fået teknisk bistand til at udforme ændringsforslaget. I det oprindelige forslag til  ændringsforslaget,  som  vi  modtog  fra  integrationsministeren,  var  kravet  om  økonomisk  sikker- hedsstillelse  gradueret  i  både  opad -  og  nedadgåe nde  retning,  således  at  der  ville  blive  krævet  et mindre  beløb  af  lavtlønnede  og  et  endnu  højere  beløb  af  højtlønnede  (årlig  bruttoindkomst  over 250.000 kr.). Forslagsstillerne har i stedet valgt udelukkende at graduere kravet om økonomisk sik- kerhedsstillelse  »nedad«,  idet  der  dermed  ikke  er  borgere,  som  stilles  dårligere  som  følge  af  æ n- dringsforslaget.   Anne-Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V)   Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørgen Winther (V)   Jesper Langballe (DF)   Søren Krarup (DF) Henriette Kjær (KF)   Allan Niebuhr (KF)   Anne-Marie Meldgaard (S) nfmd. Christine Antorini (S)   Morten Bødskov (S)  Karen J. Klint (S)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Morten Østergaard (RV)   Kamal Qureshi (SF)   Jørgen Arbo - Bæhr (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut, og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 79 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og notat samt andet materiale vedrørende L 97 fra folke- tingsåret 2004 -05, 1. samling. 2 Høringsnotat, fra integrationsministeren 3 Henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) 4 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 5 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 6 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 79 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvor stor en besparelse der påregnes ved at  lægge vægt på, at en kvoteflygtning skal være integrerbar, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om garanti for, at der ikke sker besparelser på andre konti til støtte til flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om konsekvenser for bevillingerne til Dansk Flygtningehjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, i hvor stort omfang Dansk Flygtningehjælp udtræder af opgaver/samarbejder, som de i dag deltager i, til integrationsministe- ren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om begrundelsen for at nedlægge kvoteudvalget, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om betydningen af centralisering i lovforslaget, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om sikring af, at de svageste kvoteflygtninge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om fremlæggelse af en årlig statusredegørelse for Folke tinget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, med hvilke begrundelser det er de mest integrerbare kvote- flygtninge, der skal udvælges via besøg, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om fordeling af den første gruppe som »skrivebordssag«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om specialbehandling af gruppen »Twenty or more«, til integra-

9 tionsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kvote- flygtninge, som ønsker at vende tilbage, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der ind- sætter en evalueringsbestemmelse, til integrationsministeren, og mi- nisterens svar herpå 14 Spm. om en kvoteflygtning, der pga. enten sygdom, traume eller lig- nende, har en så reduceret arbejdsevne , at den pågældende ifølge dansk lovgivning vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvordan en genbosat kvoteflygtning vil være stillet økono- misk ved en tilbagevenden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om, i hvilket omfang ministeren finder det sandsynligt, at kv o- teflygtninge vil kunne genbosættes i deres oprindelsesland, til inte- grationsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes deltagelse i kvoterejserne ikke negativt forstærker ønsket om kun at modtage in- tegrationsegnede set ud fra et »selvforsørgerprincip«, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om, hvordan det sikres, at merudgiften til danskuddannelse fi- nansieres af andre konti og ikke via besparelser på kvoteområdet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre åbenhed omkring fordeling s- nøglen i tallet 500, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorfor unge uden familie eller andet netværk ikke besid- der det fornødne integrationspotentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre at andelen af personer, der tages på kvoten under kategorierne  »Twenty or More« og »Hastesa- gerne«, ikke falder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om, hvor mange lande på verdensplan  der modtager UNHCR- kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm., om regeringen vil arbejde for, at flygtninge genbosættes tæt på deres bopæl, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om redegørelse for, hvilke kriterier der er anvendt ved udvæl- gelsen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om, hvilken funktion Dansk Flygtningehjælp får , når  Dansk Flygtningehjælp er repræsenteret i det udvalg, der rejser til flygtnin- gelejrene, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10 26 Spm. om en konkret beskrivelse af anvendelsen af det nye kriterium ved udtagningen af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/11-04 fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, til integrationsministeren og mi- nisterens svar herpå 28 Spm. om deling af lovforslaget, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 29 Spm. om, at kvoteflygtninge, der betragtes som »hastesager«, vil bli- ve begrænset pga. kravet om et integrationspotentiale, til integrati- onsministeren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om at friholde andre særgrupper for kravet om et integrations- potentiale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om, hvorfor flygtninge skal underskrive en erklæring om vilkå- rene for genbosætning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om, hvilke begrænsninger for familiesammenføring ministeren vil fremhæve i den erklæring, som flygtninge skal underskrive, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om, hvordan ministeren vil beskrive niveauet for den hjælp, den danske stat tilbyder flygtninge, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 34 Spm., om ministeren vil sikre, at det er uddannede psykiatere, der diagnosticerer psykiske lidelser, til integrationsministeren, og mini- sterens svar herpå 35 Spm., om ministeren mener, at læger uden en overbygning i psykiatri kan stille en psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og mini- sterens svar herpå 36 Spm. om forskellen mellem et menneske med en psykisk lidelse og et mennesker, der har levet en tilværelse på fl ugt, til integrationsmin i- steren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om, hvor mange timers undersøgelse der skal til, før der kan stilles en sikker psykiatrisk diagnose, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om, hvordan ministeren vil screene lejrene for mennesker, der havde en psykisk sygdom før deres flugt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm. om oversendelse af faktiske tal for kvoteflygtningernes beskæf- tigelsesgrad, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om, hvilke lande ministeren vil anbefale som særligt egnede til at hjælpe de frasorterede flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm. om, hvilke konkrete tiltag i nærområderne minis teren vil iværk- sætte for at hjælpe og beskytte de syge, til integrationsministeren, og

11 ministerens svar herpå 42 Spm. om uddybning af, hvornår man  henholdsvis er »ældre« og »helt ung« uden familie, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm. om, hvilke oplysninger om flygtninge der må videregives på orienteringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om, hvilke oplysninger der ikke må videregives på orient  e- ringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm. om fastsættelse af regler for, hvem der må komme til orient e- ringsmøder, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om årsagen til , at arbejdsgruppen bag redegørelsen, som ligger til grund for lovforslaget, udelukkende består af ministeriets egne embedsfolk, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm. om ministeriets enighed i arbejdsgruppens anbefalinger, til i n- tegrationsministeren, og ministerens svar herpå 48 Spm. om, hvor længe Dansk Flygtningehjælp har deltaget i udvælgel- sesarbejdet af kvoteflygtninge, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 49 Spm. om, hvad der skal forstås ved, at Dansk Flygtningehjælps delt a- gelse i udvælgelsesarbejdet kan finde sted inden for en nærmere fast- sat økonomisk ramme, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 50 Spm. om, at der indføres et økonomisk incitament til at gennemføre dansk- og introduktionskurser, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 51 Spm. om udarbejdelse af udkast til integrationserklæring, til integra- tionsministeren, og ministerens svar herpå 52 Spm. om bankgarantiens størrelse uanset indtægtsgrundlag, til inte- grationsministeren, og ministerens svar herpå 53 Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, til in- tegrationsministeren, og ministerens svar herpå

12 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå Spørgsmåle ne og ministerens svar er optrykt efter ønske fra S. Spørgsmål 3: Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget har for bevillingerne til Dansk Flygt- ningehjælp. Svar: Der er på finansloven for 2005 afsat følgende bevilling til Dansk Flygtningehjælp: Bevilling på finanslovskonto 18.34.05, mio. kr. Sekretariatsbevilling 4,1 Informations-, oplysnings- og frivilligarbejde 15,2 Deltagelse   i   kvotearbejde,   tilrettelæggelse   af rejser mv. 2,0 Dokumentation og rådgivning 2,5 I alt 23,8 Kilde: Forslag til Finanslov for finansåret 2005 De  15,2  mio.  kr.  til  informations-,  oplysnings-  og  frivilligarbejde  er  bevilget  som  led  i  udmønt- ning af satsreguleringspuljen. Som konsekvens af lovforslaget vil Dansk Flygtningehjælps bevilling på 2 mio. kr. til  deltagelse i kvotearbejde  mv.  på   finanslovskonto  18.34.05  bortfalde. Da  lovforslaget  foreslås  at  træde  i   kraft den 1. juli 2005, vil Dansk Flygtningehjælp i 2005 dog modtage en bevilling på  1.000. 000 kr. fra denne konto for deltagelse i kvotearbejde, rejseplanlægning og modtagelse frem til den 1. juli 2005. Såfremt lovforslaget vedtage s, vil der for perioden fra den 1. juli til den 31. december 2005 blive indgået en rammeoverenskomst mellem Dansk Flygtningehjælp og Udlændingestyrelsen vedrøre n- de Dansk Flygtningehjælps opgaver i forbindelse med booking og afhentning af familiesammenfør- te flygtninge samt deltagelse i kvoterejser. Det forventes, at Dansk Flygtningehjælp som led i denne aftale vil modtage 400.000 kr. til deltagelse i visse kvoterejser. De nærmere vilkår samt økonomiske konsekvenser til rejseplanlægning og modtagelse af familiesammenførte er endnu ikke er aftalt. Spørgsmål 7: Hvordan vil ministeren sikre, at de svageste – og ikke oplagte integrationsegnede – kvoteflygtnin- ge ikke frasorteres, men at Danmark fortsat modtager samme antal som fastlagt i dag? Svar: Jeg kan oplyse, at Danmark årligt modtager ca. 20 kvoteflygtninge med særlige behandlingskr æ- vende sygdomme efter den særlige ”Twenty or More”-kategori og ca. 50 kvoteflygtninge som ha- stesager.  Både  personer  med  fysiske  og  psykiske  sygdomme  kan  være  omfa ttet  af  kategorien ”Twenty  or  More”.  Med  det  fremsatte  lovforslag  vil  der  fortsat  tilbydes  genbosætning  til  ca.  20

13 kvoteflygtninge  under  kategorien  ”Twenty  or  More”.  Jeg  er  indstillet  på  at  øge  antallet  af  kvot e- flygtninge,  der  tilbydes  genbosætning  under  kategorien  hastesager  fra  ca.  50  til  ca.  75.  Jeg  kan  i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 30. Med hensyn til personer, som skal tilbydes genbosætning uden at være omfattet af de nævnte ka- tegorier, vil der blive lagt vægt på de pågældendes mulighed for at slå rod    i Danmark og få glæde af at være her. Der vil være tale om en samlet vurdering af de pågældendes sproglige forudsætninger, uddannelse og erhvervserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Det  forhold,  at  de  nævnte  kriterier  skal  indgå  i  en  sa mlet  vurdering  indebærer,  at  også  s å kaldte svage flygtninge vil kunne tilbydes genbosætning. Der vil i den forbindelse være særligt fokus på, at personer med fysiske handicaps, der ikke er særligt behandlingskrævende, ofte vil kunne få glæde af genbosætning i Danmark som følge af Danmarks muligheder for at afhjælpe sådanne hand icaps. Det vil f.eks. kunne være personer med funktionsnedsættelse som følge af nedsat bevægelsesfunk- tion,  manglende  eller  nedsat  talefunktion,  manglende  eller  svagt  syn,  eller  manglende  eller  nedsat hørelse. Sådanne personer vil i Danmark bl.a. kunne modtage diverse hjælpemidler, tilbud om u d- dannelse, kurser og beskæftigelse, herunder fleksjobs og skån ejobs, der kan medvirke til at styrke de pågældendes personlige og sociale færdighed er og aktive livsudfoldelse. Den  foreslåede  bestemmelse  i  §  8  udelukker  således  på  ingen  måde,  at  personer  med  ha    ndicaps tilbydes genbosætning i Danmark. Spørgsmål 8 : Når kvoterne fremover skal ses over en 3 -årig periode, vil ministeren så være parat til   at fremlæg- ge en årlig statusredegørelse for Folketinget, således at Folketinget kan følge med i, hvordan genb  o- sætningen forløber, og hvor stor en restkvote der ser ud til at blive? Svar: Jeg vil fremover ved udgangen af hvert kalenderår over for Folketinge t redegøre for det forløbne års genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark. Spørgsmål 14: Kan ministeren garantere, at en kvoteflygtning, der enten pga. sygdom, traume eller lignende, har en så reduceret a rbejdsevne, at den pågældende ifølge dansk lovgivnin g åbenbart vil være berettiget til førtidspension, ikke bliver frasorteret med henvisning til et nyt kriterium om, at den pågældende skal være ”integrationsegnet”? Hvis en sådan person modt ages, vil vedkommende så være henvist til mange år på starthjælp? Svar: Den omstændighed, at en person enten på grund af sygdom, traume eller lignende har en så red  u- ceret  arbejdsevne,  at  den  pågældende  ifølge  dansk  lovgivning  åbenbart  vil  være  berettiget  til  fø  r- tidspension, vil ikke i sig selv udelukke fra tilbud om genbosætning. I det omfang, den pågældende ikke må antages at have mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af at være her, er det dog en forudsætning, at den pågældende tilbydes genb osætning under enten kategorien ”Twenty or More” eller kategorien ”Hastesager”. Den månedlige introduktionsydelse, der ydes til flygtninge og indvandrere med lovligt ophold her i landet i op til tre år, svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i lov om aktiv socialpol i- tik. Retten til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at ansøgeren har opholdt

14 sig her i riget i sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. Dette gælder for alle kontanthjælp  s- ansøgere – også kvoteflygtninge og danske statsbo rgere. Reglerne om starthjælp har imidlertid ikke indflydelse på reglerne om tilkendelse og udbetaling af førtidspension.  Starthjælpsreglerne  gælder  således  ikke  i  forhold  til  kvoteflygtninge,  hvis  det  ved ankomsten  til  Danmark  erklæres,  at  de  pågældende  har  en  så  reduceret  arbejdsevne,  at  de  ifølge dansk lovgivning åbenbart vil være berettiget til fuld førtid spension. Den fulde førtidspension udgør 170.076 kr. om året for en enlig (2005 -niveau). Spørgsmål 20: Regeringen har i andre udlændingeforhold pointeret, at jo yngre, man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en vellykket integration. Hvorfor er unge uden familie eller andet netværk så nævnt under punktet om personer, der ikke besidder det fo rnødne integrationspotentiale? Gælder det også for unge, som eventuelt har mistet he le deres familie eller netværk pga. krig eller lignende? Svar: Jeg mener, at jo yngre man er ved indrejsen i Danmark, jo større er chancerne for at opnå en ve l- lykket integration. Noget andet er, at unge, der har familie eller andet netværk et andet sted i ver- den, som udgangspunkt må forventes at ville få mere glæde af at være sammen med deres f  amilie eller  andet netværk end  at være i Danmark.  Dette forhold kan tale imod  tilbud om genbosætning. Omvendt vil det forhold, at unge har familie i Danmark eller har mistet hele deres familie eller net- værk i udlandet tale for, at de tilbydes genbosætning i Danmark. Særligt med hensyn til unge, der måtte have mistet deres familie eller netværk på grund af krig eller lignende, vil disse netop kunne tilbydes genbosætning efter det nye udvidede udvælgelseskriterium, der åbner op for genbosætning til uledsagede mindreårige. Spørgsmål 21: Hvordan  vil  ministeren  sikre,  at  andelen  af  personer,  der  tages  på  kvoten  under  kategorierne ”Twenty or More” og ”Hastesagerne” ikke falder? Svar: Danmark  har  gennem  mange  år  afsat  20  pladser  på  den  årlige  kvote  til  personer  omfa   ttet  af ”Twenty  or  More”-kategorien.  Der  har  ligeledes  været  afsat  et  antal  pladser  til  ”hastesagerne”  – dette tal varierede tidligere fra år til år, men har i de se  nere år ligget fast på 50 pladser årligt. Anta   l- let af personer, der efterfølgende modtages under de enkelte kategorier afhænger af, i hvilket om- fang UNHCR inden for  det enkelte år har anmodet om  genbosætning af  disse pe rsongrupper.  Det kan  dog  oplyses,  at  Danmark  i  en  årrække  har  taget  ca.  20  pers oner  under  ”Twenty  or  More”- kategorien og gennemsnitlig 50 personer under kategorien ”hastesager” om året.    Der vil ikke blive ændret på antallet af pladser under kategorien ”Twenty or More”. Jeg vil samt i- dig  være  indstillet  på,  at  Danmark  fremover  modtager  ca.  75  personer  under  kategorien  ”hastes a- ger”. Udlændingestyrelsen vil som hidtil sikre sig, at der, i det omfang UNHCR anmoder om det, udvælges det nævnte antal flygtninge under kategorierne ”Twenty or More” og ”hastesager”. Spørgsmål 25: Hvilken  funktion  får  Dansk  Flygtningehjælp,  når    Dansk  Flygtningehjælp  er  repræsenteret  i  det udvalg, der rejser til flygtningelejrene for at hente kvoteflygtninge.

15 Svar: Dansk Flygtningehjælp vil fremover blive tilbudt at deltage i kvoterejserne. Ministeriet har afsat en økonomisk ramme til Dansk Flygtningehjælp for 2005 til deltagelse i kvoterejser. I dag består Dansk Flygtningehjælps opgaver på rejserne i, at de deltager i de samtaler, som U  d- lændingestyrelsen afholder med UNHCR-flygtningene. Til brug for styrelsens afgørelse i de enkelte sager  tilkendegiver  Dansk  Flygtningehjælp,  om  den  enkelte  flygtning  –  efter  Flygtningehjælpens opfattelse  –  bør  tilbydes  genbosætning.  I  den  forbindelse  bidrager  Flygtningehjælpen  til  vurderin- gen  af,  om  de  pågældende  flygtningene  må  antages  at  kunne  få  glæde  af  opho   ldet  i  Danmark. Flygtningehjælpen har ingen bestemmende rolle på rejse rne. I det omfang Dansk Flygtningehjælp deltager i fremtidige kvoterejser, vil deres rolle under rejser- ne i store træk have samme karakter som i dag, dvs. at Dansk Flygtningehjælp fortsat vil kunne bi- drage med deres ekspertise i forhold til integrationsspørgsmål, og de vil fortsat blive hørt vedrøre n- de spørgsmålet, om flygtningene må forventes at have mulighed for   at slå rod i Danmark og få gl  æ- de af at være her.