NOTAT Dato: 19. november 2004 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2004/5000-7 Sagsbeh.: JEL Fil-navn: Høringssvar.notat Notat om høringssvarene vedrørende forslag til lov om ændring af lov om danskud- dannelse til voksne udlændinge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven (Styrkel- se af familiesammenførtes danskindlæring, fremrykket og intensiveret danskuddan- nelse til flygtninge, ændret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvo- teflygtninge m.v.) 1. Indledning Integrationsministeriet har ved brev af 14. oktober 2004 hørt en række myndigheder og o  r- ganisationer over udkast til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændi n- ge m.fl., integrationsloven og udlændingeloven. Følgende myndigheder og organisationer har h aft bemærkninger til lovudkastet: Advokatrådet ,  Amnesty  International,  AOF  Danmark,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk Flygtningehjælp,  Dansk  Røde  Kors,  Dansk  Socialrådgiverfor  ening,  De  Samvirkende  Invali- deorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Op lysnings Forbund, Dokumentations- og  Rådgivningscentret  om  Ra cediskrimination,  Finansrå det,  Foreningen  af   Ledere   ved Danskuddannelser,  Foreningen  af  Statsamtmænd,  Institut  for  Menneskerettigheder,  KL, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Libe- ralt  Oplysningsforbund,  Lærernes  Centralorganisation,  Rådet  for  Etniske  M inoriteter  og UNHCR. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Amtsrådsforeningen,  Datatilsynet,   Den  Danske  Dommerforening,  Dommerfuldmægtigfor- eningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politidirektøren i Købe  n- havn,  Politiforbundet  i  Danmark,  Politimægtigforeningen,  Præsidenten  for  Vestre  Landsret, Rigsadvokaten og Rigspolitichefen. Følgende  myndigheder og organisationer har ikke besvaret høringen: Børne - og Kulturchefforeningen, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Folkeoplysnings Sam- råd ,  Foreningen  af  Statsamtsjurister,  Frederiksberg  Kommune,  FOF’s  Landsorganisation, Københavns  Ko mmune, Landsforeningen  Adoption  og Samfund,  Mellemfolkeligt Samvirke, POEM, Præsidenten for Østre Landsret,  retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde og Rådet for Frivilligt S ocialt Arbejde.
Side 2 2. Bemærkninger til lovforslaget Høringssvarene afspejler g enerel enighed i intentionerne om at styrke de selvforsørge nde, familiesammenførtes dansktilegnelse . Der er endvidere generel opbakning til forslaget om fremrykning af danskuddannelsen for de udlændinge, der har fået asyl, men stadig opholder sig på    et asylcenter, og om fremrykning af kommunalbestyrelsens tilbud om danskuddannelse for denne gruppe, således at dans k- uddannelsen  uden  ophold  kan  videreføres,  efter  at  kommunalbestyrelsen  har  overtaget ansva    ret for den pågældende udlænding. For begge forslags vedkommende indeholder høringssvarene dog kritiske bemærkninger til forslagenes nærmere indhold, jf. nedenfor. For så vidt angår forslagene vedrørende kvoteflygtninge, er der generelt opbakning til forsl   a- get om udvidelse af udvælgelseskriterierne, der betyder, at kvoteflygtninge fremover kan ud- vælges  blandt  en  større  kreds  af  UNHCR  -flygtninge.  Derimod  rejses  der  generelt  kritik  af forslaget  om,  at  der  ved  udvælgelsen  af  kvoteflygtninge  som  udgangspunkt  skal  lægges vægt på udlændingen  es integrationspotentiale.   I de følgende afsnit opsummeres  hovedindholdet af de kritiske bemærkninger. 2.1. Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring 2.1.1.  Erklæring  om  aktiv  deltagelse  i  danskuddannelse  og  integration  i  det  danske samfund Advokatrådet  mener, at det bør overvejes, om tydeliggørelsen af det danske samfunds fo  r- ventninger og muligheder vil kunne tilgodeses gennem en intensiveret informationsindsats i stedet for ved underskrivelse af en erklæring. Dansk Flygtningehjælp tvivler på effekten af at undersk rive en erklæring. Dansk  Socialrådgiverforening   er  betænkelig  ved  den  øgede  kontrol,  der  med  lovforsl  aget lægges op til, at kommunerne skal varetage, bl.a. i forbindelse med det selvforsørgende pars underskrivelse af en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i den udenlandske ægtefælles  og  eventuelle  medfølgende  børns  danskindlæring  og  integration  i  det  danske samfund.  Foreningen  kritiserer  endvidere,  at  den  udenlandske  ægtefælle  skal  erklære  sig villig til selv at arbejde aktivt for hurtigst muligt at blive selvforsørgende gennem beskæftige  l- se. Efter foreningens opfattelse må det være den enkelte familie som bestemmer, hvordan man vil indrette sig med hensyn til beskæftigelse, så længe man kan forsørge sig selv. Dokumentations- og rådgivn ingscenteret om racediskrimination (DRC) stiller spørgsmålste  g- ne ved, at man stiller særlige krav til udlændinge, der jo netop er selvforsørge  nde. Institut for Menneskerettigheder  stiller spørgsmålstegn ved, om forslaget om underskrive  lse af en erklæring står i rimeligt forhold til omfanget af problemet med manglende delt agelse i danskuddannelse,  idet  det  fremgår  af  lovforslagets  bemærkninger,  at  de  fleste  selvforsø   r-
Side 3 gende,  familiesammenførte  udlændinge  deltager  i  danskuddannelse.  Instituttet  for  eslår,  at man i stedet sørger for at afdække årsagen til, at en lille gruppe udlændinge ikke de   ltager i danskuddannelse og overvejer, om der snarere bør iværksættes foranstal  tninger i forhold til den enkelte person. Endelig finder Institut for Menneskerettigheder det betænk eligt, at den udenlandske ægtefælle skal skrive under på, at man vil have respekt for børnene, at der skal være udfoldelsesmuligheder for både piger og drenge, at man vil lytte til børnene, og at man ikke vil afstraffe dem fysisk. Dette signalerer efter instituttets opfattelse en antagelse om, at (alene) udenlandske forældre ikke respekterer børnenes re  ttigheder. Rå det for Etniske Minoriteter finder det formynderisk at kræve underskrivelse af en erklæring og foretrækker, at parret alene bliver informeret om vigtigheden af at lære dansk m.v. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der ikke som anført af Dansk Socialrådgive  r- forening er tale om, at kommunerne skal føre øget kontrol med familiesammenførte    udlæn- dinge. Som det fremgår af bemærk ningerne til punkt 2.1.2 om meddelelse om konsekven- serne  af  manglende  dansktilegnelse,  skal  kommunerne  allerede  efter  de  gældende  regler følge op på udlændingens kontrakt mindst hver 3. måned. For så vidt angår foreningens b e- mærkninger til erklæringen om b l.a. at ville arbejde aktivt for hurtigst muligt at blive selvfor- sørgende, fremgår det af integrationslovens formålsbestemmelse, at det for såvel udlændi n- ge, der modtager introduktionsydelse, som for familiesammenførte, der ikke modtager intr o- duktionsydelse, er et mål, at de pågældende får mulighed for at anvende deres ressourcer på arbejdsmark edet og blive selvforsørgende. Der er således tale om en målsætning om, at den  pågældende  som  udgang spunkt forventes  at  bidrage  aktivt  til  samfundet  i  lighed  med andre borgere. Formålet med erklæringen er at synliggøre det danske samfunds normer og værdier over for den enkelte ansøger, samt at ansøgeren før ankomsten til Danmark bliver bevidst om, at det danske samfund forventer, at ansøgeren gør en indsats for at bli  ve integreret i samfundet. Det er integrationsministeriets opfattelse, at underskrivelse af en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle udenlandske børns danskudda  nnelse og integration i det danske samfund, vil understrege betydningen heraf, frem for en alminde- lig orientering herom. Integrationsministeriet  finder  ikke,  at  det  gennem  erklæringen  signaleres,  at  udenlandske forældre  ikke  respekterer  børns  rettigheder  som  anført  af  institut  for  Menneskerettigheder. Der er således  alene tale om, at udlændingen gennem erklæringen bliver gjort opmærksom på nogle af de grundlæggende værdier og normer, der hersker i det danske samfund. 2.1.2. Meddelelse om konsekvenserne af manglende dansktilegnelse Dansk Socialrådgiverfo rening anfører , at  det  vil  være en uhensigtsmæ ssig klientgørelse af selvforsø rgende  familiesammenførte,  at  disse   skal  til  yderligere  kontrol  og  opfølgning  hos forvaltningen.
Side 4 Foreningen af statsamtmænd finder det positivt, at udlændingene skal vejledes om  konse- kvenserne af manglende tilegnelse af det danske sprog, dog finder foreningen, at en sådan vejledning bør gives på et tidligere tidspunkt, evt. ved introduktionsperi  odens begyndelse. LO foreslår, at det tilføjes   i lovforslaget, at kommunen i de tilfælde, hvor en udlænding ikke tilegner sig det danske sprog systematisk og målrettet inden  for den fastlagte tidsramme, får en forpligtigelse til at indgå i en dialog med den pågældende udlænding med henblik på a    f- dækning og fjernelse af eventuelle barrierer for deltagelse i danskundervisning. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  udlændingen  allerede  ved  indgåelse  af  den individuelle kontrakt bliver gjort opmærksom på de mulige konsekvenser af den pågælde   n- des manglende dansktilegnelse. Kommunalbestyrelsen skal således inden en måned e  fter at have  overtaget  ansvaret  for  en  udlænding  udarbejde  en  individuel  kontrakt,  og  det  skal fremgå af kontrakten, hvilken betydning manglende  opfyldelse af kontrakten kan få for u  d- lændingens mulighed for at få medde lt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 14, stk. 2, i be- kendtgørelse nr. 101 af 17. februar 2004 om udarbejdelse af individuel kontrakt og om intr o- duktionsprogrammet  efter  integrationsloven.  Det  følger  endvidere  af  bekendtgøre  lsen,  at kommunalbestyrelsen  løbe nde  skal  påse,  at  den  individuelle  kontrakt  overholdes ,  og  som minimum hver 3. måned skal foretage en opfølgning på kontraktens indhold og målsæ tning, herunder følge op på den enkelte udlændings deltagelse i danskudda   nnelse. Der er således ikke tal e om, at kommunalbestyrelsen bliver pålagt en ny opfølgning  sopgave som anført af Dansk Socialrådgiverfor  ening, men forslaget indebærer en særskilt mark ering af kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at vejlede den enkelte udlænding om vigtigh eden af, at den pågældende udlænding   deltager i danskuddannelse. For så vidt angår   LO´s bemærkninger om dialog med udlændingen bemærkes det, at  det er en forudsætning for opfølgning og revision af kontrakten, at kommunen indgår i dialog med udlændingen, herunder om evt. barrierer i forhold til deltagelse i danskuddannelse. 2.1.3. Nedskrivning af økonomisk sikkerhedsstillelse AOF finder det ikke rimeligt at sammenkæde den økonomiske sikkerhedsstillelse med ge  n- nemførelsen af danskuddanne lse, idet bankgarantien er indført som garanti for de eventuelle sociale udgifter, som det offentlige måtte have afholdt til den familiesammenførte æ   gtefælle. Dansk  Oplysningsforbund  (DOF)  peger  på,  at  det  er  uklart,  hvilken  afsluttende  prøve  en selvstuderende skal have bestået , for at kunne få garantisummen halveret. Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC)  mener, at forslaget er baseret på straf frem for dialog og motivat ion. Finansrådet  mener ikke, at der vil være tale om en mærkbar besparelse for den, d er har stil- let sikkerheden, og foreslår, at man i stedet lader kravet om garanti bortfalde, når udlændi  n- gen  har  bestået  en  afsluttende  danskprøve.  Finansrådet  mener  endvidere,  at  forslaget  vil medføre ikke ubetydelige administrative problemer for pengeinst itutterne, idet det kan være
Side 5 vanskeligt for disse at påse, om betingelsen er opfyldt, dvs . bevis for aktiv deltagelse eller bestået afsluttende danskprøve og hvilke sprogcentre, der udbyder danskuddannelse i he  n- hold til danskuddannelsesloven. LO  finder  anvendelsen  af  økonomiske sanktioner  uhe nsigtsmæssigt  og  finder  ligeledes,  at forslaget er en  uhensigtsmæssig forskelsbehan dling  af personer, der på grund  af sygdom, traumer eller barsel ikke er i stand til at leve op til de stillede krav. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  det  alt  andet  lige  altid  vil  være  en  fordel  for den person, der har stillet økonomisk  garanti, at få den halveret, idet den pågældende    her- ved bl.a. vil få forbedret sin e muligheder for at optage lån . Efter ministeriets opfattelse behø- ver det endvidere ikke at volde problemer at administrere den foreslåede  ordning, idet mini- steriet  kan  udlevere  en  liste  til  pengeinstitutterne  over  de  udbydere  af  danskuddannelse, som er godkendt af ministeriet til at afholde prøve, samt eksemp ler på prøvebeviserne for de nuværende fire afsluttende prøver og   bevis for aktiv deltagelse. Alle beviser er udformet af Integrationsministeriet. Den foreslåede bestemmelse om nedskrivning af den økonomiske sikkerhedsstillelse vil v  æ- re en fordel for de personer, som lærer dansk hurtigt. Personer, som på grund af sy gdom, barsel eller traumer i en periode ikke kan følge danskuddannelse , har dog en mulighed for at fortsætte danskuddannelse n ud over tre-års perioden  i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at b enytte sig af tilbuddet. Det betyder, at også personer, som i en periode har været afskåret fra at deltage i dansku ddannelse, har mulighed for at afslutte danskuddannelsen med en afsluttende prøve eller med et bevis for aktiv  deltagelse og heref- ter få nedskrevet den økonomiske sikke  rhedsstillelse. Med hensyn til det anførte om at den økonomiske sikkerhedsstillelse er indført som sikke   r- hed for eventuelle sociale udgifter, som det offentlige måtte  komme til at afholde, er det Inte- grationsministeriets vurdering, at risikoen for at en udlænding, der har gennemført dansku  d- dannelsen, vil få behov for at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integration s- loven, alt andet lige vil være mindre end for en udlænding, der ik ke har gennemført dans k- uddannelsen. Efter Integrationsministeriets opfattelse hviler forslaget om nedskrivning af den økonomiske sikkerhedsstillelse netop på motivation og ikke på straf. Der vil blive fastsat nærmere regler om nedskrivning af sikkerhedss tillelsen, herunder også regler  om, hvilken afsluttende  prøve  en person, der  indstiller sig til  prøven som selvstud e- rende, skal have bestået, for at sikkerhedsstillelsen kan nedskrives. 2.2. Fremrykket og intensiveret danskuddannelse til flygtninge på asy lcentre AOF Danmark peger på, at det er vigtigt, at der tages hensyn til eventuelle psykiske og soc i- ale problemer hos den enkelte udlænding og dennes familie og til behovet for at finde sig til rette i nye omgivelser i forbindelse med boligplacering i en kommune.
Side 6 Dansk  Flygtningehjælp,  FLD,  oplysningsforbundene  AOF  og  LOF,  Landsforbundet  af  Vok- sen- og Ungdomsundervisere (LVU), Lærernes Centralorganisation (LC) peger alle på vi g- tigheden af, at indplaceringen af udlændinge, der har fået meddelt asyl, men st adig befinder sig på asylcentret, og den efterfølgende undervisning på asylcentret varetages af lærere, der opfylder samme krav til lærerkvalifikationer, som der stilles til lærere hos udbydere af dans k- uddannelse. LVU og LC kritiserer, at det efter lovforslaget alene er indplaceringen på dans k- uddannelse og modul, som skal foretages af uddannede lærere, men ikke undervisningen på asylcentret. LVU og LC peger endvidere på, at et danskundervisningsforløb ikke kan tilrettelægges fo   r- svarligt, hvis der hver dag dukker nye kursister op til undervisningen og foreslår, at der kun igangsættes  nye  undervisningsforløb  hver måned,  således  at  den  enkelte  udlænding  højst skal vente en måned på at få undervisning. Dansk Socialrådgiverforening  er enig i vigtigheden af hurtig danskindlæring, men påpeger, at de  fleste  flygtningefamilier  bruger  mange  ressourcer  på  at  forberede  sig  på  flytningen  fra asylcentret  til  den  nye  kommune,  at  lære  det  nye  lokalsamfund  at  kende  og  at  forberede børnene på skoler, daginstitutioner m.v. Fo  reningen vurderer endvidere, at forslaget vil bety- de forøgede administrative konsekvenser for de kommunalt ansatte socialrådg  ivere uden at have særlig stor effekt. De samvirkende invalideorganisationer (DSI) finder, at muligheden i lovforslagets § 3, nr. 12, for at fritage personer fra at modtage undervisning i dansk sprog, kultur og samfundsforhold, er for begrænsede og finder det desuden uholdbart, at det er indkvarteringsoperatøren, der skal afgøre, o m asylansøgeren er i st and til at deltage i danskundervisning. DSI finder, at af- gørelsen  træffes  efter  en  faglig  kompetent  vurdering,  som  indkvarteringsoperatøren  efter DSI´s opfattelse sjældent vil være i besiddelse af. Foreningen af ledere ved Danskuddannelser (FLD) nævner, at da der ofte vil være lang v ej mellem asylcenter og den fremtidige bopælskommune, vil det formentlig sjældent være m  u- ligt at inddrage den fremtidige bopælskommune og den udbyder af danskuddannelse, som kommunen har indgået en aftale med, i indplaceringen af flygtningen på danskuddann  else og modul, og at det derfor oftest vil være asylcentret, der for etager en foreløbig indplacering. FLD mener, at det derfor er afgørende, at asylcentrene har viden og erfaring om visitation til danskuddannelse og om den efterfølgende undervisning.   FLD foreslår, at lovforslaget ko m- mer til at indeholde en bestemmelse om, at asylcentret kan indgå aftale med en udbyder af danskuddannelse om undervisningen i perioden fra en udlænding meddeles opholdstillade l- se, indtil den pågældende folkeregistreres i kommune n. Alternativt foreslår  FLD, at der nor- malt  sker  en  indplacering  på  danskuddannelse  og  modul  ved  en  visitation  foretaget  af  en udbyder af danskuddannelse placeret nær asylcentret. KL kan ikke støtte forslaget i sin nuværende form, da det efter KL´s opfatt else vil give bety- delige praktiske og administrative vanskeligheder. KL anfører, at asylcentrene ifølge forsl  a- get  har  ansvaret  for  undervisningen,  medens  indplacering  på  danskuddannelse  og  modul som hovedregel skal ske på foranledning af den ko mmune, som den enkelte udlænding er visiteret til senere at skulle bo i. KL mener, at dette vil være upraktisk og omkostningskr æ-
Side 7 vende, hvis asylcentret og bopælskommunen ikke ligger i nærheden af hinanden, idet ko m- munen ikke har den faglige ekspertise til at varetage indplaceringen i forhold til danskuddan- nelse og derfor er nødt til at tage en repræsentant fra spro  gcentret med til asylcentret.  KL foreslår  derfor,  at  den  kommende  bopælskommune  ikke  pålægges  opgaver  i  forbindelse med undervisning, der foregår på et asylc  enter, og som i ø vrigt finder sted, før kommunen overtager integrationsansvaret for den enkelte udlænding. KL nævner endvidere, at den foreslåede lovændring alene vil berøre ca. 200 voksne udlæ   n- dinge om året, hvilket betyder, at kursistgrundlaget på det e  nkelte asylcenter typisk vil være meget få personer. Da det efter KL´s opfattelse vil være vanskeligt at give et kvalificeret un- dervisningstilbud  inden  for  en  rimelig  økonomisk  ramme,  foreslås,  at  der  åbnes  op  for,  at asylcentret kan vælge at henvise til danskuddannelse hos en udbyder af danskuddannelse, når det ikke er muligt at give et kvalificeret tilbud på asylcentret. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  det  fremgår  af  lovbemærkningerne,  at   den kommune, der skal overtage integrationsansvaret for en flygtning, der er meddelt opholdstil- ladelse,  men  stadig  befinder  sig  på  asylcentret,  kan  vælge,  om kommunens  repræsentant og/eller  en  repræsentant  for  udbyderen  af  danskuddannelse  skal  rejse  til  asylcentret,  eller om det er mere hensigtsmæssigt, at flygtningen rejser til kommunen med henblik på, at den pågældende bliver indplaceret på danskudda  nnelse og modul. På baggru nd af høringssvarene er det desuden præciseret   i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsen kan vælge at indgå aftale med en anden kommunalbest y- relse om, at denne forestår indplaceringen ,  eller indgå aftale med indkvarteringsoperatøren om, at denne foretager en foreløbig indplacering. Det forudsættes, at indplaceringen på danskuddannelse og modul, hvadenten   denne foreta- ges af en udbyder af danskuddannelse eller - som en midlertidig foranstaltning - af indkvarte- ringsoperatøren, sker   i henhold til reglerne i danskuddannelseslovens § 6, stk. 3. Det bety- der, at indplaceringen gennemføres af  lærere, der opfylder danskuddannelseslovens krav til lærerkvalifikationer,  på  grundlag  af  en  pædagogisk  vurdering  af  den  pågældende  udlæ   n- dings forudsætninger og mål med danskuddannelse i henhold til retningslin jerne indeholdt i Integrationsministeriets Vejledning om visitation til danskuddannelse. Det forudsættes ikke på samme måde, at alene  lærere, der opfylder danskuddannelsesl   o- vens  kvalifikationskrav,  skal  kunne  forestå  den  fremrykkede  danskundervisning,  der  ge n- nemføres på asylcentret. I praksis vil det imidlertid   ofte være  således , at asylcentret har én eller flere uddannede indvandrerlærere knyttet til danskundervisningen.  I øvrig t skal Integra- tionsministeriet bemærke, at der ikke er noget til hinder for, at en indkvarteringsoperatø  r mod betaling  kan  rekvirere  danskundervisning  hos  en  lokal  autoriseret  udbyder  af  danskuddan- nelse,  hvis  dette  findes mest  hensigtsmæssigt  inden  for rammerne  af  den kontrakt,  der  er indgået med Ud lændingestyrelse n. Med hensyn til spørgsmålet om   at tilrettelægge en undervisning, hvor der løbende k  ommer nye  kursister,  er  dette  allerede  i  dag  dagligdagen  hos  udbydere  af  danskuddannelse,  idet danskuddannelse skal tage udgangspunkt i den enkelte kursists læring.
Side 8 Til det af DSI anførte skal ministeriet bemærke, at den   foreslåede bestemmelse i  udlændin- gelovens § 42 f, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 12, alene finder anvendelse for udlændinge, der er meddelt asyl her i landet, men som fortsat befinder sig på et asylcenter. Reglerne for så vidt angår asylansøgere, hvis ansøgning fortsat er under behandl ing, foreslås således i  k- ke ændret. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i    udlændingelovens  § 42 f, stk. 7, at der vil kunne gøres undtagelse fra undervisningspligten, hvis en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen  på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, ekse m- pelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser eller lignende, eller høj alder. Den  foreslåede  bestemmelse  i  udlændingelovens  §  42  f,  stk.  7,  svarer  i  vid  ustrækning  til den allerede gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 f, stk. 2, hvorefter  udlændin- ge, hvis asylansøgning er registreret til behandling i Danmark, og som  er indkvarteret på et asylcenter, skal deltage i undervisning i dansk eller engelsk sprog og danske kultur- og sam- fundsforhold,  medmindre  særlige  grunde  taler  derimod.  Den  eneste  forskel  på  de  to  b e- stemmelser er, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse, nu skal deltage i flere timers undervisning end asylansøgere, hvis ansøgning fortsat er under behandling, og at underv  is- ningen  for  de  udlændinge,  der  er  meddelt  opholdstilladelse,  skal  koncentrere  sig  om  det danske sprog.  Muligheden for at gøre undt agelse fra undervisningen efter den foreslåede bestemmelse  svarer  til  muligheden  for  at  gøre  undtagelse  fra  undervisning  eft er  den  gæ l- dende bestemmelse i udlændingelovens § 42 f, stk. 2. Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 42 f, stk. 7, der efter lovforslaget bliver stk. 8, bestemmer indkvarteringsoperatøren, om en udlænding skal deltage i undervisningen efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7. Dette svarer til den gældende ordning for den undervisning, der allerede finder sted på landets asylcentre i dag. Indkvarteringsoperatørens afgørelser om deltagelse i undervisning kan påklages til Udlæ    n- dingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46 e. 2.3. Kvoteflygtninge 2.3.1  Arbejdsgruppen  vedrørende  udvælgelse  af  og  præintegrationsforløb  for  kvote- flygtninge Dansk Flygtningehjælp anfører, at den analyse af kvoteflygtninges uddannelses - og beskæf- tigelsessituation, som indgår i grundlaget for arbejdsgruppens rapport, burde have været f o- retaget som en komparativ analyse, hvor sammenligningsgrundlaget var flygtninge eller ind- vandrere  med  en  sammenlignelig  baggrund.  I  analysen  blev  kvoteflygtninge  sammenlignet med indvandrere fra 3. lande, hvilket bl.a. omfatter specialister, der er tilbudt arbejde i Dan- mark på Green Card -ordningen (positivlisten). Dette sammenligningsgrundlag gør det usi k- kert, om kvoteflygtninge rent faktisk er væsentligt ringere beskæftigede end and re flygtninge, der  som  spontane  asylansøg ere  har  opholdt  sig  i  Danmark  i  asylcentre  typisk gennem  en længere periode inden anerkendelsen som flygtni nge.
Side 9 Amnesty International anfører, at de har svært ved at støtte en undersøgelse, der er foret    a- get af Integrationsministeriets egne embedsmænd, og Amnesty finder det endvidere betæ n- keligt, at lovudkastet bygger på anbef alingerne fra ministeriets egen arbejdsgruppe. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke, at ministeriet er enigt i, at den nævnte analyse ikke kan ses uafhængigt af, at sammenligningsgrundlaget har været indvandrere fra tredj e- lande og herunder personer med opholdstilladelse som arbejdstagere. Dette forhold bekræf- ter imidlertid efter ministeriets opfattelse bare, at den lavere beskæftigelsesg rad blandt kvo- teflygtninge  bl.a.  kan  henregnes  til,  at  kvoteflygtninge  hidtil  alene  er  blevet  udvalgt  blandt personer, der opfylder betingelserne for asyl i medfør af u dlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Integrationsministeriet  finder  det  ikke  betænkeligt  –  men  tværtimod  hensigtsmæssigt   –  at lovudkastet bygger på et grundigt forarbejde og anbefalinger fra en arbejdsgruppe beståe  n- de  af  personer  ansat  på  Integrationsministeriets  område.  Integrationsministeriet  skal  i  den forbindelse bemærke, at høringer ov  er lovforslag har til formål at sikre inddragelse af syn s- punkter fra eksterne myndigheder, organisationer og foreninger m.v. 2.3.2. Styrkede integrationshensyn ved udvælgelsen af kvoteflygtninge 2.3.2.1. Fordeling af flygtningekvoten på kategorier Advokatrådet   finder  det  uklart,  om  forenklingen  af  de  overordnede  kategorier  medfører  en ændret  geografisk  udvælgelse,  idet  alene  Asien  og  Afrika  er  anført  som  eksempler  på  de udvalgte geografiske områder under den fremtidige ordning. Amnesty  International  finder  det  problematisk,  at  grundkriteriet  for  udvælgelsen  af  kvote- flygtninge ifølge lovudkastet ikke er den enkeltes beskyttelsesbehov. Amnesty anfører hertil, at ingen ifølge UNHCR bør udelukkes fra genbosættelse på baggrund af deres religion eller etniske  og  nationale  herkomst,  og  Amnesty  finder  derfor,  at  lovudkastet  er  i  strid  med UNHCR’s  anbefalinger,  når  det  anføres,  at  kvoteflygtninge  skal  udvælges  fra  geografiske områder, eksempelvis Asien og Afrika. I den forbindelse anfører Amnesty, at det bør v   ære underordnet, hvilken region den pågæ ldende flygtning kommer fra. Institut for Menneskerettigheder savner en forklaring på en tilsyneladende modsætning i b e- grundelsen for den foreslåede justering af de overordnede kategorier. Ifølge lovudkastet vil Danmark fremover alene modtage kvoteflygtninge ”fra udvalgte geografiske områder  – f.eks. Asien og Afrika” med henvisning til det hensyn, ”at Danmark ikke på forhånd binder sig til at tage bestemte grupper af flygtninge”. Ved denne frasortering af flygtninge fra bl.a. Mellem- østen samt Syd - og Mellemamerika, sker der netop en nationalitetsmæssig binding ”til at t a- ge bestemte grupper af flygtninge”, nemlig dem, der er midlertidigt bosat i et nu begrænset antal  på  forhånd  udvalgte  geografiske  områder.  Ændringen  syne s  således  at  være  i  mo d- sætning til begrundelsen for ændringen. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  det  af  lovudkastet  fremgår,  at  opdelingen  af flygtningekvoten i overordnede kriterier forenkles, således at den fremover kommer til at b e- stå af  flygtninge fra udvalgte geografiske områder  – f.eks. Asien og Afrika, flygtninge omfat-
Side 10 tet af ”Twenty of More”-kategorien samt flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet. Forenklingen af opdelingen i overordnede kate- gorier består i, at de tidligere kategorier, ”stowaways”   – blindpassagerer og ”særlige tilfæ lde” ikke  længere  opretholdes,  idet  der  ikke  har  været  behov  for  at  anvende  disse  kategorier  i mange år.   Arbejdsgruppen har vurderet, at Danmark ikke på forhånd skal binde sig til at tage beste  mte grupper af flygtninge, men arbejdsgruppen har samtidig vurderet, at det vil være af stor sig- nalmæssig betydning, at Danmark udadtil klart tilkendegiver, at man fortsat forbeholder en vis del af kvoten til såkaldte særlige grupper. Af denne grund har ministeriet foreslået, at der som  særlige  grupper  stadig  opereres  med  ”Twenty  or  More”-kategorien  og  ”Hastesager”. Herudover foreslås det at tage flygtninge fra udvalgte geografiske områder. De geografiske områ der vil variere alt afhængig af, hvor behovet for at hjælpe verdens flygtninge i form af tilbud om genbosætning er størst. Det er således ikke med forslaget hensigten, at Danmark skal være bundet til kun at tage kvoteflygtninge fra Asien og Afrika. Efter lovudkastet beslut- tes de udvalgte geografiske områder af integrationsministeren efter indstilling fra Udlændi n- gestyrelsen. Styrelsen vil som hidtil høre UNHCR, således at der altid vil være fokus på, hvor i verden der er størst behov for at hjælpe. Når det    herefter bliver besluttet, hvorfra der skal hentes  flygtninge,  vil  flygtningene  i  de  enkelte  UNHCR-lejre  udvælges  efter  de  foreslåede udvælgelseskriterier. 2.3.2.2. Udvælgelseskriterier Dansk Flygtningehjælp finder det positivt med en udvidelse af udvælgelseskriterierne, men finder dog, at grundkriteriet fortsat bør være, om den enkelte har behov for beskyttelse mod forfø lgelse. Dansk  Røde  Kors   er  positiv  over  for  udvidelsen  af  udvælgelseskriterierne.  Samtidig  finder Dansk Flygtningehjælp, at kvoten bør   forhøjes, så der stadig årligt vil være plads til 500 kv   o- teflygtninge, der har beskyttelsesbehovet som det bærende element. LVU og LC finder det problematisk, at der med udvidelsen tænkes mere på, hvilke flygtni n- ge, der kan gavne Danmark, end hvilke flygtninge, der kan få gavn af politisk asyl i Da nmark. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at udvide den kreds af UNHCR-flygtninge, der kan komme i betragtning, således at en større kreds af de flygtninge, som efter UNHCR’s opfattelse har et meget påtrængende genbosæ  t- ningsbehov, kan tilbydes genbosætning i  Danmark. Det fremgår således af lovu  dkastet, at det grundlæggende udvælgelseskriterium foreslås udvidet, således at der g   ives adgang til at tilbyde genbosætning til flygtninge under UNHCR’s mandat efter samme kriterier, som gæ l- der for at meddele opholdstilladelse til udlændinge, der er indrejst i Danmark som spontane asylansø gere. Selv om udvælgelseskriterierne udvides, således at der også kan gives op  holdstilladelse til udlændinge, der ikke efter de danske regler ville kunne opnå asyl i Danmark, er der stadig tale  om  personer  med  et  beskyttelsesbehov.  Samtlige  kvoteflygtninge  er  af  UNHCR  aner-
Side 11 kendt som flygtninge og som personer med et stort genbosætningsbehov. Udvidelsen med- fører således blot, at Danmark får mulighed for at vælge blandt flere UNHCR   -flygtninge end tidligere. Ministeriet har ikke fundet  grundlag for at ændre på  størrelsen af kvoten.  Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Danmark  er et af et mindre antal lande i verden, som modtager kvoteflygtninge, og Danmark bidrager således sammen med disse andre lande til at løse de flygtningeproblemer, der opstår rundt  om i verden.  Samtidig er regeringen  intere sseret i at yde en omfattende indsats for at hjælpe langt flere af den meget store del af verdens flyg t- ninge,  der  opholder  sig  i  nærområderne.  Til  trods  for  det  faldende  antal  asyla nsøgninger  i Danmark, finder  ministeriet  derfor  ikke,  at kvoten  bør  sættes  op,  idet  ministeriet  finder  det vigtigere at sætte ind med mere hjælp i nærområde  rne. 2.3.2.2.1. Den foreslåede § 8, stk. 3 Advokatrådet  finder, at det er uklart, hvordan den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, skal anvendes i praksis, navnlig i relation til vægtningen af kriterier vedrørende de pågældende personers beskyttelses- og genbosætningsbehov (jf. henvisningerne til udlændingelovens §§ 9 b og 9 c) over for kriterier vedrørende den danske interesse i at tillade indvandring af pe r- soner med særlig kvalificeret arbejdskraft (jf. udlændingelovens § 9 a). Advokatrådet  anfører endvidere, at den ændrede affattelse af udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1 må forstås således, at Flygtningenævnet vil have kompetence til at behandle klager fra personer, der i forbindelse med genbosætning i Danmark er blevet tildelt opholdstilladel- se efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, men som påberåber sig at være omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1 eller 2. I den forbindelse anfører Advokatrådet, at dette imidlertid ikke fremgår med fuldstædig klarhed af den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 4, nr. 2. Advokatrådet foreslår på den baggrund, at den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 4, nr. 2, affattes på en sådan måde, at adgangen for genbosatte UNHCR   -flygtninge med opholdstilladelse  efter  den  foreslåede  bestemmelse  i  §  8,  stk.  3,  til  at  indbringe  statusæ n- dringsklager for Flygtningenævnet kommer til at fremgå tydeligt. Dansk Flygtningehjælp finder, at det er uklart, om der påtænkes forskellige opholdstillade lser (stk. 1, 2 eller 3) til nære familiemedlemmer, der opholder sig i samme lejr. Herudover finder Flygtningehjælpen,  at  personer  med  stærkt  beskyttelsesbehov  (stk.  1  og  2)  bør  prior  iteres ved udvælgelsen. Institut for Menneskerettigheder mener ikke, at det ud fra det grundlæggende princip om in- ternational  beskyttelse, som asylinstituttet  hviler på,  virker overbevisende, at personer, der ville  kunne  få  en  opholdstilladelse  efter  princippet  i  udlændingelovens  §  9  a  (jobkort - ordningen), skal prioriteres særskilt. Instituttet finder det vigtigt, at der fokuseres på besky t- telsesbehov frem for faglige færdigheder.   Integrationsministeriet skal bemærke, at den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, udvider det grundlæggende udvælgelseskriterium, således at der gives adgang ti  l genbosætning til UNHCR-flygtninge efter samme kriterier, som gælder for at meddele opholdstilladelse til u d-
Side 12 lændinge, der er indrejst i Danmark som asylansøgere. Der er ikke tiltænkt nogen prioritet af de enkelte stykker i den foreslåede bestemmelse i § 8 . Ministeriet skal i den forbindelse på ny bemærke, at der i alle tilfælde er tale om personer, der af UNHCR er anerkendt som flyg t- ninge med et beskyttelses- og genbosætningsbehov. For så vidt angår det anførte om forskellige opholdstilladelser til famili   emedlemmer, skal mi- nisteriet bemærke, at det er tiltænkt, at der som i spontane asylsager, hvor en familie indre j- ser i Danmark og indgiver ansøgning om asyl sammen, skal g ives samme opholdstilladelse til alle i en familie, der opholder sig sammen i samme lejr. Vedrørende muligheden for at indgive ansøgning om statusændring, skal ministeriet bemæ   r- ke, at der ikke med den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 4, nr. 2 er tiltænkt, at pe rsoner med opholdstilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8,   stk. 3, skal kunne ind- give ansøgning  om statusændringer.  Personer, der  meddeles opholdstill  adelse i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, anses ikke for flygtninge i udlændingelovens fo r- stand, idet de pågældende ikke opfylder betingelserne fo r meddelelse af opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1 eller 2. Såfremt de pågældende personer mener sig omfattet af udlæ    n- dingelovens § 7, stk. 1 eller 2, må de indgive ansøgning om asyl under opholdet i Da  nmark. Hvis de pågældende skulle have mulighed   for at indgive ansøgning om statusæ  ndring, ville de ikke få deres asylsag behandlet i to instanser, idet de ikke ved deres tilbud om genb o- sætning i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3, får et afslag på asyl af Udlæ n- dingestyrelsen. Ministeriet har således ikke fundet grundlag for at tilføje den foreslåede b   e- stemmelse i § 8, stk. 3, i den ændrede affattelse af § 56, stk. 4, nr. 2. 2.3.2.3. Supplerende genbosætningskriterier og forhold, der udelukker genbosætning 2.3.2.3.1. Integrationspotentiale Amnesty International finder det problematisk, at lovudkastet primært fokuserer på, hvorl e- des kvoteflygtningene bedst kan integreres på det danske arbejdsmarked, idet dette unde r- kender  flygtningenes  behov  for  beskyttelse  mod  forfølgelse.  Endvidere  fin der  Amnesty  det problematisk,  at  Integrationsministeriets  arbejdsgruppe  anbefaler,  at  en  række  forhold  bør indgå med betydelig vægt i forhold til, hvem der måtte være bedst egnet til at blive integreret i  Danmark.  Amnesty  tager  skarpt  afstand  fra  de  i  lovudkastet  opstillede  kriterier,  idet  de fremstår som direkte diskriminerende over for bestemte perso ngrupper. Dansk Flygtningehjælp finder, at behovet for beskyttelse bør gå forud for integrationspotent  i- alet hos den enkelte kvoteflygtning. Endvidere bør man  se bort fra kravet om motivation og handlekraft hos traumatiserede flygtninge, da denne gruppe af flygtninge netop omfatter tor- turofre med et presserende behov for genbosætning. Dansk Røde Kors  er bekymret over, at der i henhold til lovudkastet skal læg ges vægt på den enkelte udlændings integrationspotentiale, idet kvoteaftalen med UNHCR  er en  humanitær aftale.
Side 13 Dansk Socialrådgiverforening  finder det uetisk at lægge vægt på integrationspotentialet hos den enkelte kvoteflygtning, idet det bør vær de flyg  tninge, der har mest behov for hjælp, der tilbydes asyl og ophold i Danmark. De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder det kritisabelt, at der lovgives med be- grænsninger  i,  hvilke  personer  der  kan  komme  på  tale  som  kvoteflygtninge.  DSI  anfører  i den forbindelse, at der vil være mange flygtninge, der er skadet fysisk og psykisk som følge af  deres  flugt,  ligesom  der  vil  være  pårørende  i  flygtningefamilier,  der  som  følge  af  udvi    k- lingshæmning eller lignende ikke vil være i besiddelse af det såkaldte i  ntegrationspotentiale, som det er beskrevet i lovudkastet.   Det Centrale  Handicapråd   er bekymret for, at kriteriet ”integrationspotentiale” vil føre til, at personer  med  funktionsnedsættelser  udelukkes  fra  at  komme  i  betragtning  til  et  tilbud  om genbosætning i Danmark. Institut  for  Menneskerettigheder  sætter  spørgsmålstegn  ved,  om  det  er  foreneligt  med  det grundlæggende  princip  om  international  beskyttelse,  som  asylinstituttet  hviler  på,  at  f.eks. ”analfabeter som udgangspunkt ikke (bør) tilbydes genbos ætning”. Instituttet  anfører hertil, at de ikke finder, at en manglende evne til at kunne formulere sig på skrift er et relevant he n- syn at inddrage, hvis udgangspunktet om, at der bør ydes beskyttelse og dermed også ge  n- bosætning til de, der har størst beho  v herfor, fastholdes. LVU  og  LC finder det inhumant, at Danmark ifølge lovudkastet ikke længere  vil  tage  imod ældre, analfabeter og andre svage flygtninge. LO finder det problematisk, at man vil indføre begrebet integrationspotentiale, idet dette ikke har  nogen  sammenhæng  med  beskyttelsesbehov.  Begrebet  integrationspotentiale  synes endvidere at have til formål at frasortere de svageste flygtninge, idet f.eks. analfabeter, æ l- dre, alvorligt syge, traumatiserede, enlige og dårligt uddannede ifølge lovudkaste  t som ud- gangspunkt ikke bør tilbydes genbosætning. Rådet for Etniske Minoriteter  finder det betænkeligt, at der i lovudkastet lægges afgørend  e vægt på den enkeltes integrationspotentiale, og de finder det endvidere betænk  eligt, at man som hovedregel vil fravælge ana lfabeter og psykisk syge. Rådet finder, at der i højere grad burde  lægges  vægt  på  at  tilbyde  genbosætning  til  særligt  udsatte  flygtninge,  f.eks.  syge, handicappede, kvinder og børn m.v. UNHCR  er  meget  bekymret  over  brugen  af  begrebet  ”integrationspotentiale”  i  lovudkastet, idet  lovudkastet  hermed  kommer  til  at  bære  præg  af,  at  integrationspotentiale  er  vigtigere end beskyttelsesbehov. UNHCR anfører hertil, at genbosætning er et værktøj, der bruges til at  yde  beskyttelse,  og  det  skal  komme  de  svageste  blandt  verdens  flygtninge  til  gode. UNHCR anfører endvidere, at det ved at lægge vægt på integrationspotentialet hos den e   n- kelte kvoteflygtning, kan se ud som om, man ønsker at vælge ”økonomiske” flygtninge i st   e- det for ”rigtige” flygtninge. Herudover mener UNHCR, at lovudkastet sender et negativt sig- nal til andre genbosætningslande.
Side 14 Integrationsministeriet kan hertil oplyse, at det fremgår af det fremsatte lovforslag, at der ved den konkrete udvælgelse af kvoteflygtninge, medmindre særlige grunde t aler derimod, skal lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdsti l- ladelsen. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på udlændingenes sproglige forudsætni   n- ger, uddannelsesforløb, arbejdserfaring, familieforhold, netv ærk, alder og motivat ion. Efter  Integrationsministeriets  opfattelse  taler  hensynet  til  den  enkelte  kvoteflygtning  for,  at der  ved  udvælgelsen  lægges  vægt  på,  om  den  pågældende  har  mulighed  for  at  slå  rod  i Danmark og få glæde af at være her. Hensynet til   den enkelte kvoteflygtning taler sål edes for, at der ved udvælgelsen lægges større vægt end i dag på udlændingens muli    ghed for at forbedre sin livssituation ved at flytte til Danmark. Det skal hertil bemærkes, at lovudkastet lægger op til, at det ved udvæ lgelsen skal sikres, at familier udvælges samlet  – også selv om det ene familiemedlem måske ikke ud fra de opsti  l- lede kriterier vil få glæde af opholdet i Danmark.     For så vidt angår det af UNHCR anførte om, at der med lovudkastet forsøges hentet økon o- miske flygtninge i stedet for rigtige flygtninge, skal ministeriet bemærke, at der kun hentes kvoteflygtninge fra UNHCR-lejre. Ministeriet går ud fra, at UNHCR ikke anerkender såkaldte økonomiske flygtninge som flygtninge med beskyttelsesbehov. 2.3.2.3.2. Udelukkelse Advokatrådet   finder  det  uhensigtsmæssigt,  at  det  ikke  af  lovudkastet  fremgår,  hvilke  smi t- somme sygdomme der udelukker genbosætning i Danmark. Amnesty International finder det betænkeligt, at kriminalitet  – udover den kriminalitet, der kan medfører udelukkelse efter udlændingelovens § 10   – ifølge lovudkastet som altovervejende hovedregel skal udelukke genbosætning. Amnesty ønsker i den forbindelse en nærmere r  e- degørelse af, hvilken form for kriminal itet der er tale om. Det Centrale Handicapråd (DCH)  er betænkelig ved kriterierne for, hvornår der kan ses bort fra de supplerende udvælgelseskriterier og tilbydes genbosætning under kategorien ”Twenty or More”. DCH henviser her til det anførte i bemærkningerne til lovudkastet om, at der vil bl  i- ve lagt vægt på udsigten til helbredelse eller betydelig forbedret livskvalitet, hvorfor psykisk e syge  som  udgangspunkt  ikke  vil  blive  tilbudt  genbosætning.  DCH  er  på  denne  baggrund bange for, at dette  vil  udelukke flygtninge med funktionsnedsættelser fra til bud  om genbo- sætning. Dansk Flygtningehjælp ønsker en præcisering af, hvilke former for kriminalitet der vil udelu  k- ke de enkelte flygtninge fra genbosætning, samt oplysning om, hvem der skal foretage vu r- deringen af, om der er risiko for gentagelse af kriminaliteten. Herudover ønsker Flygtning e- hjælpen en  præcisering af, hvilke sygdomme der vil medføre udelukkelse, samt hvilken b e- tydning muligheden for helbredelse har. Flygtningehjælpen finder ikke, at personer med ps y- kiske eller smitsomme sygdomme skal udelukkes fra genbosætning under henvisning til de- res svaghed.
Side 15 Dansk Røde Kors  finder, at det bør uddybes, hvornår der er risiko for gentagelse af kriminal  i- tet, ligesom det bør oplyses, hvorledes en sådan gentagelsesrisiko skal vurd  eres. Institut for Menneskerettigheder finder, at det bør uddybes, om personer med sygdomme   – bortset fra de personer, der omfattes af ”Twenty or More” -kategorien – vil blive udelukket fra genbosætning, eller om de evt. kan tilbydes genbosætning efter den foreslåede bestemme  l- se i § 8, stk. 3 (med henvisning til udlændingel ovens § 9 b). Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det allerede i dag følger af udlændingelovens § 10, stk. 1, at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingel  o- vens § 8 om kvoteflygtninge, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde som følge af krigsforbr y- delser eller terrorvirksomhed. Efter udlændingelovens § 10, stk. 2, kan en udlænding endv i- dere ikke, medmindre særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse efter § 8, hvis ud- lændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvis   ning efter udlæn- dingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, hvis der er alvo   r- lig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, eller h vis der i øvrigt foreligger omstæ  n- digheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4. I henhold til lovudkastet vil kriminalitet – også ud over de forhold, der er omtalt i udlænding e- lovens § 10 – som altovervejende hovedregel medføre, at der ikke kan tilbydes genbosæ  t- ning til den pågældende, medmindre der er tale om bagatelagtige forhold uden væsentlig r  i- siko for gentagelsestilfælde. Som udgangspunkt vil straffelovskriminalitet generelt medf ø re, at der ikke tilbydes genbosætning til den pågældende udlænding. Overtrædelse af enkelte særlove, f.eks. færdselsloven,  vil kunne anses som bagatelagtig kriminalitet og  vil således ikke udelukke genbosætning. Ministeriet skal hertil bemærke, at der er tale om personer, der inviteres til at bo i Danmark, og at der derfor efter ministeriets holdning kan stilles krav til de enkelte flygtninge, herunder krav om, at de ikke må have begået kriminalitet forud for tilbu  d- det om genbosætning. Det er Udlændingestyrelsen, der har beslutningskompetencen i sager om kvoteflygtninge, og det vil derfor også være styrelsen, der skal vurdere, om der er forhold der gør, at den p   å- gældende ikke skal tilbydes genbosætning, herunder om den pågældende i sit hjemland har begået kriminalitet, samt om der efter sa gens oplysninger  vil  være risiko for gentagelse  af kriminaliteten.   For så vidt angår det anførte om udelukkelse på grund af særligt smitsomme sygdomme, vil der ved udvælgelsen blive taget udgangspunkt i lov nr.114 af 21. marts 1979 om foranstal t- ninger  mod  smitsomme  sygdomme.  I  et  bilag  til  loven  er  som  eksempler  på  særligt  smi t- somme sygdomme bl.a. nævnt kopper, pest, ebola, difteri, kolera, tyfus, polio, meningokok - meningitis, tuberkulose og gulsot.
Side 16 Det kan ikke udelukkes, at der udover de nævnte sygdom me kan være andre sygdomme, der som udgangspunkt bør medføre, at der ikke tilb  ydes genbosætning. En stillingtagen til, hvilke yderligere sygdomme, der er særligt smitsomme og dermed som udgangspunkt vil f ø- re til udelukkelse af genbosætning, vil bero på drø   ftelser med sundhedsmyndighederne. Det  er  udgangspunktet,  at  alvorlig  sygdom,  herunder  særligt  smitsomme  sygdomme,  skal medføre, at den pågældende ikke tilbydes genbosætning i Danmark, medmindre der er tale om personer under ”Twenty or More” -kategorien. Den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 3 (med henvisning til § 9 b), er derfor ikke tænkt som en bestemmelse, hvorefter alvorligt syge udlændinge  kan  tilbydes  genbosætning  i  Danmark.  Den  foreslåede  bestemmelse  skal  ses som en mulighed for at tilbyde genbosætning til en bredere kreds af UNHCR-flygtninge, her- under enlige kvinder med mindreårige børn fra krigs  - og uro-områder eller andre ”women at risk”. For så vidt angår det anførte omkring udelukkelse af genbosætning til psykisk syge udlæ n- dinge, skal ministeriet bemærke, at der ved udvælgelsen af de personer, der modtages i k a- tegorien ”Twenty or More”, fortsat skal lægges vægt på,   om der er udsigt til helbredelse eller betydelig forbedret livskvalitet for de pågældende personer. Dette betyder, at oplysni nger om psykisk sygdom som altovervejende hovedregel fortsat vil medføre, at genbosætning afslås. Reglen vil dog skulle fraviges, såfremt den pågældende psykiske syge er en del af en fam  i- liegruppe, der skønnes egnet til genbosætning i Danmark. 2.3.3. Særlige betingelser for genbosætning 2.3.3.1. Gennemførelse af sundhedsundersøgelse i opholdslandet Dansk  Røde  Kors   finder  ud  fra  humanitære  og  læge -etiske  synspunkter  ikke,  at  en  hel- bredsundersøgelse bør være afgørende for et tilbud om genbosætning. Lægens vurd ering vil i sådanne sager få en betydning, der ligger uden for lægens opgavefelt. LO finder det problematisk at betinge genbosætning af medvirken til en sundhedsunders ø- gelse, da denne vil kunne medføre en afvisning af muligheden for genbosætning. Integrationsministeriet  skal hertil bemærke, at det af det fremsatte lovforslag fremgår, at o p- holdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1 -3, medmindre særlige grunde taler derimod, skal betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig sundhe dsundersøge l- se samt giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til  kommunalbestyrelsen  for  den  kommune,  hvortil  udlændingen  visiteres.  Idet  helbredsop- lysningerne, der fremkommer ved undersøgelsen, skal indgå i Udlæn   dingestyrelsens grund- lag for beslutningen om, hvorvidt  genbosætning bør tilbydes eller ej, og  da unders  ø gelsen endvidere kan bidrage til kommunernes forberedelse af de pågældende kvoteflygtninges a n- komst, finder ministeriet, at det bør være en udtrykkelig   betingelse, at den pågældende u d- lænding medvirker til en sådan sundhedsundersøgelse samt giver samtykke til, at helbred   s- oplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og integrationskommunen.
Side 17 Der kan dog forekomme særlige tilfælde, hvor medvirken til e n sundhedsundersøgelse ikke vil blive stillet som et krav for tilbuddet om genbosætning, hvilket navnlig vil være tilfældet i hastesager. 2.3.3.2. Erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark Advokatrådet  anfører, at formålet med at tydeliggøre det    danske samfunds forventninger og muligheder  muligvis  kunne  tilgodeses  gennem  en  intensiveret  informationsindsats  over  for de pågældende personer. Endvidere finder Advokatrådet, at det af retssikkerhedsmæssige grunde synes at være givet, at en sådan erklær  ing ikke uden klar lovhjemmel kan have afgø- rende retsvirkning for de pågældende kvoteflygtninge under opholdet i Danmark. Advokatr å- det finder det mest rigtigt at omtale dette i bemærkningerne på samme måde som erklæri   n- gen  vedrørende  villighed til at blive   integreret  i det danske samfund omtales i bemærknin- gerne til den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at underskrivelse af en erklæring om vilkårene for ge n- bosætning vil få nogen e ffekt. Dansk Flygtningehjælp stiller sig i øvrigt tvivlende over for, om flygtningene vil have overskud til at sætte sig ind i og forstå, hvad de skriver under på, og om denne underskrift kan forventes at ville have betydning for deres senere indpasning og inte- gration i Danmark. LO finder det problematisk, at kvoteflygtninge som vilkår for genbosætning skal underskrive en erklæring, idet erklæringen synes at bygge på en grundlæggende mistillid til, at flygtni  n- gene har et reelt beskyttelsesbehov. Endvidere vil flygtninge, der gennem mange år har  le- vet på flugt og i fattigdom i flygtningelejre formentlig ikke være i stand til at fo rholde sig til indholdet af det, de skriver under på. Rådet  for  Etnisk e  Minoriteter  finder,  at  erklæringen  blot  skal  have  karakter  af  information, som man med sin underskrift erklærer at have modtaget. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet finder det vigtigt, at informationen til flygtningene er fyldestgørende, og at flygtningene på det grundlag kan vurdere, om de pos  i- tivt ønsker at tage ophold og b live aktive selvforsørgende medborgere i Danmark. Minister iet har derfor foreslået, at de pågældende udlændinge forud for tilbuddet om genbosætning skal underskrive en erklæring om vilkårene for genbosætning i Danmark. Erklæringen har ingen retsvirkning for de pågældendes ophold i Danmark, men er alene tænkt som yderligere i  n- formation til flygtningene forud for deres beslutning om at ville tage ophold og blive integre- rede i Danmark. 2.3.4. Ændringer i tilrettelæggelsen af kvotearbejdet 2.3.4.1. Indførelse af flerårige kvoter Dansk Flygtningehjælp finder det vigtigt, at kvoten udnyttes fuldt ud inden for den nu treårige periode, og at ordningen med at konvertere ubrugte kvotepladser til hjælp i nærområderne ikke bruges. Herudover finder Flygtningehjælpen,  at den årlige kvote i øvrigt bør sættes op
Side 18 henset til det faldende antal asylansøgere i Danmark og den dermed faldende ressourcea n- vendelse på dette område. Endelig stiller Flygtningehjælpen sig uforstående overfor, at det skulle være vanskeligt at opbruge  kvoten inden for en given periode, henset til at mere end 7 millioner flygtninge har opholdt sig i verdens flygtningelejre i mere end ti år. Rådet for Etniske Minoriteter  finder det betænkeligt at indføre flerårige kvoter, idet det kan komme  til  at  betyde,  at  færre  flygtninge  tilbydes  genbosætning  i  Danmark,  såfremt kvoten ikke opbruges inden for den treårige periode. Rådet er særligt bekymret for den foreslåede mulighed for at konvertere ubrugte kvotepladser til støttemidler øremærket genbosætning i tredjelande. Integrationsministeriet  skal hertil bemærke, at det i det fremsatte lovforslag foreslås, at der fremover opereres med 3-årige kvoter, således at der det enkelte år inden for den 3   -årige periode kan bruges færre eller flere pladser afhængigt af det  konkrete behov. Formålet med indføre lse af en 3-årig kvote er at kunne lette arbejdet med strategisk genbosætning og på smidig vis give mulighed for at overføre pladser til et efterfølgende år, hvis det i en enkelt år har vist sig umuligt at opfylde kvoten med personer, der opfylder betingelserne i de foreslå e- de bestemmelser i § 8, stk. 1-3, og samtidig må antages at ville få glæde af opholdet i Da  n- mark. For så vidt angår det anførte om muligheden for at konvertere ubrugte kvotepladser til stø t- temidler  ør emærket  genbosætningsarbejdet  i  tredjelande,  skal  ministeriet  bemærke,  at  det fortsat vil være hensigten, at alle kvotepladser opbruges. Muligheden for konvertere ubru gte pladser til støttemidler til hjælp i  nærområderne skal derfor blot ses som en mulighe   d, så- fremt det skulle vise sig umuligt indenfor en nu 3-årig periode at opbruge kvotepla dserne. Vedrørende  det  af  Dansk  Flygtningehjælp  anførte  om  muligheden  for  at  opbruge  kvoten, skal ministeriet bemærke, at ministeriet netop foreslår en udvidelse af ud vælgelseskriterier- ne, således at det bliver muligt at tilbyde genbosætning til flere UNHCR -flygtninge end tidli- gere, og således at det fremover i højere grad vil være muligt at opbruge kvoten. Med hensyn til det af Dansk Flygtningehjælp anførte om forhøje   lse af den årlige kvote, skal ministeriet henvise til ministeriets bemærkninger ovenfor under pkt. 2.3.2.2. 2.3.4.2. Overordnet fordeling af den fastsatte kvote og nedlæggelse af det eksisteren- de kvoteudvalg Amnesty International beklager nedlæggelsen af  det eksisterende kvoteudvalg. Amnesty fin- der, at udvælgelse af kvoteflygtninge bør ske i samarbejde med NGO’er, hvilket ligeledes er en af UNHCR’s anbefalinger i genbosættelsespolitikken. Dansk  Flygtningehjælp  mener,  at  nedlæggelsen  af  kvoteudvalget  vil   være  en  betydelig svækkelse af samarbejdet om kvoteflygtninge, hvorfor der bør findes en alternativ løsning for et forum for udveksling af erfaringer på området. Dansk Flygtningehjælp finder det væsen   t- ligt, at relevante oplysninger og erfaringer i henseende til fordelingen på kategorierne, den
Side 19 strategiske anvendelse af  kvoten i konkrete kriseområder m.v., kan kanaliseres til den  b e- sluttende instans. Institut for Menneskerettigheder finder det problematisk, at kvoteudvalget nedlægges til for- del for en fremtidig overordnet politisk fordeling af kvoten. Instituttet mener, at kvoteudvalget bør bibeholdes i dets nuværende udformning, hvor Dansk Flygtningehjælp er repræsenteret og står som garant for, at kvoteflygtninge ikke udvælges efter politisk prægede kriter  ier. Rådet  for  Etniske  Minoriteter   finder  det  betænkeligt,  at  den  overordnede  fordeling  af  den fastsatte kvote skal overgå til integrationsministeren. Rådet anfører hertil, at fordelingen ikke bør være et politisk anliggende, men derimod bør fordelingen b   ero på saglige og humanit æ- re hensyn. Integrationsministeriet  skal hertil bemærke, at det er ministeriets opfattelse, at den store fo- kus, der er på modtagelse og integration af flygtninge og indvandrere her i landet, og hens y- net til at kunne anvende genbosætningsinstituttet strategisk med betydelig vægt taler for den foreslåede politiske forankring. Udlændingestyrelsen vil fortsat  – ud fra den ekspertise styrelsen besidder på flygtningeo m- rådet  – afgive indstilling om, hvor i verden der efter styrelsens vurdering vil være b ehov for at afhjælpe på flygtningesituationen. Som hidtil vil styrelsen forud for sin indstilling til minist eren konsultere  UNHCR  med  henblik  på  at  inkludere  organisationens  vurdering  af  det  aktuelle genbosætningsbehov. Herudover vil det  fortsat være Udlændingestyrelsen, der træffer afg ø- relse i de konkrete sager. 2.3.4.3. Færre sager på skriftligt grundlag Amnesty International finder det beklageligt, at Dansk Flygtningehjælp efter lovforslaget ikke længere skal høres i de sager, der af   Udlændingestyrelsen behandles på skriftligt grundlag. Endvidere  finder  Amnesty,  at  det  er  problematisk,  hvis  Dansk  Flygtningehjælps  ekspertise ikke vil blive brugt i fremtiden. Dansk Flygtningehjælp finder det problematisk, at Udlændingestyrelsen fremover skal afgøre de skriftlige sager uden høring af en uvildig instans. Dansk Flygtningehjælp finder det nø   d- vendigt med inddragelse af en uvildig instans, der ligeledes ville kunne indgive indstilling til Udlændingestyrelsen forud for styrelsens afgørelse af   sagerne.   Institut for Menneskerettigheder finder det nødvendigt med en afklaring af Dansk Flygtning e- hjælps fremtidige rolle, henset til Integrationsministeriets egne bemærkninger om, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal deltage i rejserne, men at  Flygtningehjælpen alligevel vil blive tilbudt at deltage i rejserne henset til den ekspertise, der er opbygget i Flygtningehjæ l- pen. Såfremt ministeriet ønsker at drage nytte af denne ekspertise, bør Flygtningehjælpens fremtidige rolle afklares. LO  ser  positivt  på  forslaget  om  kommunernes  deltagelse  i  kvoterejserne,  men  fi nder  det uacceptabelt,  at  kommunernes  deltagelse  sker  på  bekostning  af  Dansk  Flygtning ehjælps
Side 20 deltagelse i rejserne. Endvidere finder LO det problematisk, at Dansk Flygtningehjælp efter forslaget ikke længere skal høres i de sager, der skal afgøres på skriftligt grundlag. Rådet for Etniske Minoriteter  finder det uhensigtsmæssigt at afskære Dansk Flygtningehjælp fra deltagelse i kvoterejserne, men ser samtidig positivt på forslaget om kommu nernes del- tagelse. Endvidere finder Rådet for Etniske Minoriteter, at Dansk Flygtningehjælp fortsat bør høres i de skriftlige sager for at sikre det humanitære aspekt i sagerne. Integrationsministeriet  skal hertil bemærke, at ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt træffes afgørelser om tilbud om genbosætning på kvoterejser, således at styrelsen får lejlighed til at interviewe de enkelte personer og træffe afgørelse på grundlag heraf. Interviewet vil i højere grad end skriftligt m ateriale kunne danne grundlag for en vurde- ring af, om den enkelte kvoteflygtning vil kunne få glæde af sit ophold i Danmark. Hastes a- ger og sager under ”Twenty or More” -kategorien, hvor der kan ses bort fra de supplerende udvæ lgelseskriterier, vil fortsat kunne behandles på skriftligt grundlag. Ministeriet har endvidere fundet, at de fremtidige skriftlige sager afgøres af Udlændingest  y- relsen uden høring af Dansk Flygtningehjælp, idet det henset til sagernes karakter og forve  n- tede  fremtidige  omfang  forekommer  hensigtsmæssigt,  at  sagerne  alene  vurderes  af  den myndighed, der skal træffe afgørelse i de konkrete sager.   For så vidt angår kvoterejserne har ministeriet foreslået, at Dansk Flygtningehjælp ikke læ    n- gere  deltager  i  rejserne,  men  at  kommunerne  derimod  tilbydes  deltagelse.  Forslaget  om kommunernes deltagelse følger efter ministeriets opfattelse naturligt af, at ansvaret for int e- gration er overgået fra flygtningehjælpen til kommunerne. Dansk Flygtningehjælp vil for  tsat inden for en nærmere fastsat økonom  isk ramme have mulighed for at deltage i kvoterejser- ne. 2.3.5. Modtagelsesplan LO finder, at det er en god idé, at kommunerne skal udarbejde en skriftlig plan for modtage l- se af kvoteflygtninge, og LO henstiller, at udarbejdelsen af modtagelsesplanen gør es obliga- torisk for kommunerne med henblik på at sikre ensartede vilkår for flygtningene uafhængigt af, hvilken kommune de bliver placeret i. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det ikke har været hensigten med lovforslaget at udstikke centralt fastsatte retningslinier for modtagelsen af kvoteflygtninge i kommunerne med henblik på at sikre ensartede vilkår for flygtningene. Ministeriet har først og fremmest lagt vægt på, at kommunerne gennem en frivillig indsats systematisere r modtagelsen af kvo- teflygtninge,  og  at  deres  modtagelsesplaner  gøres  tilgængelige  for  andre  kommuner  med henblik på erfaringsudveksling. 2.3.6.  Større inddragelse af frivillige Dansk Flygtningehjælp (DF) stiller gerne sin ekspertise til rådighed i forhold til planlægni ng af undervisningsforløb for frivillige. DF er glad for løbende at blive inddraget i arbejdsgru  ppen
Side 21 ”Kvoteflygtninge  og  frivillige”  og  deltager  gerne,  hvis  det  ønskes,  som  egentligt  medlem  af arbejdsgruppen. Dansk Røde Kors  og flere andre høringsparter f inder det positivt, at Integrationsministeriet vil styrke det frivillige arbejde i relation til integration af nyankomne udlændinge. Dansk Røde Kors oplyser, at man gerne stiller sine erfaringer til rådighed for den arbejdsgruppe om kv o- teflygtninge og frivillighed, som Integrationsministeriet nedsætter i december 2004. Rådet for Etniske Minoriteter  foreslår, at det særligt nævnes i lovforslaget, at de kommunale integrationsråd inddrages i det frivillige arbejde. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at Rådet for Etniske Minoriteter vil blive opfordret til at udpege en repræsentant fra et lokalt integrationsråd til arbejdsgruppen. Integrationsm  i- nisteriet skal endvidere bemærke, at Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Ungdoms Fællesråd in  d- drages løbende  i arbejdsgruppens arbejde. 2.4. Andre bemærkninger, som ikke har direkte sammenhæng med lovforslaget De samvirkende invalideorganisationer (DSI)  og Det Centrale Handicapråd  (DCH)  nævner, at der er behov for mere præcis lovgivning om, hvilke specialpædagogiske støtte  muligheder der findes i forbindelse med danskuddannelse. DSI anfører, at lovgivning herom er en foru d- sætning for, at sektoransvaret på området opfyldes. DSI og DCH n  ævner,  at specialpæda- gogisk støtte bør   stilles til rådighed både i undervisningen og i forbi  ndelse med aflæggelse af prø ver,  og  at  der  skal  være  muligheder  for  dispensation  fra  reglerne  om  undervisning  og prøver.  Endelig nævnes, at undervisere og udbydere bør have den nødvendige handicapfa  g- lige viden, erfaring og ekspertise, og at undervisningen bør foregå   i lokaler, der er fysisk til- gængelige  for  handicappede.  Endelig  nævner  DSI,  at  der  er  behov  for  lovændringer  med hensyn til muligheden for at opnå dansk  statsborgerskab, idet nogle mennesker med handi- cap efter de gældende regler er udelukket fra at opnå dansk  statsborgerskab. Integrationsministeriet  skal  hertil  bemærke,  at  der  ikke  i  danskuddannelsesloven  i  lighed med andre voksenuddannelser, f.eks. Almen Voksenuddannelse, findes regler om sektoran- svar,  dvs.  et  ansvar  for,  at  den  sektor  i  samfundet,  der  tilbyder  og  finansierer  en  bestemt ydelse,  også  har  ansvaret  for  at  tilvejebringe  og  finansiere  støtten  til  personer  med funkt  i- onsnedsættelse. Det følger  af danskuddannelsesbekendtgørelsen, at voksne udlændinge skal have et unde  r- visningstilbud, der skal være afpasset den enkelte kursists behov og forudsætninger. Det b e- tyder, at personer, der på grund af  fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den al min- delige  danskuddannelse,  skal  have  et  særlig  tilrettelagt  undervisningstilbud.  Hvis  det  viser sig, at en kursist med et handicap har behov for specialundervisning enten sideløbe nde med danskuddannelse,  eller  inden  danskuddannelse  kan  påbegyndes,  varetage s  denne  under- visning af den amtslige specialundervisning med specialundervisningslærere.
Side 22 Integrationsministeriet har i Vejledning om undervisning af voksne udlændinge med sær lige undervisningsbehov  fra  januar  2003  udsendt  til  sprogcentre  og  amtslige  specialundervis- ningsinstitutioner  understreget,  at  tilrettelæggelse  af  undervisningsforlø b  til  personer  med handicap forudsætter et forpligtende samarbejde mellem en specialundervisningsinstitution og et sprogcenter. I  bekendtgørelse  om  prøver  inden  for  dansku  ddannelse  til  voksne  udlændinge  m.fl.  findes regler om handicappede prøvedeltageres adgang til at anvende praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler ved prøven og regler om forlænget prøvetid. Integrationsmin   i- steriet arbejder på  en vejledning, der beskriver, hvilke tekniske hjælpemidler der kan gives tilladelse til at anvende ved danskprøverne , uden at prøvens faglige niveau forringes.   Mini- steriet samarbejder med en række specialundervisningsinstitutioner herom. Integrationsministeriet er enigt i, at de lokaler, hvor danskuddannelse foregår, naturligvis  og- så  skal være tilgængelige for kursister med fysiske handicap, og ministeriet må gå ud fra, at kommunerne sikrer sig, at de udbydere, de indgår aftale med om at udføre danskuddanne  l- se, kan leve op til dette krav. Med hensyn til DSI´s bemærkninger om dansk statsborgerskab kan ministeriet oplyse, at det følger af grundlovens § 44, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Denne b   e- stemmelse indebærer, at det til enhver tid siddende Folketing bestemmer, hvilke betingelser ansøg ere om dansk indfødsret skal opfylde , for at indfødsret kan meddeles. Et flertal i Folketinget har i den forbindelse indgået en aftale, som fastlægger de generelle retningslinier for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en person kan blive optaget på  et  lovforslag  om  indfødsrets meddelelse.  Disse  retningslinier  findes  i  cirkulæreskrivelse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsrets me  d- delelse. Det følger  af aftalens § 25, stk. 1, at ansøgere om dansk indfødsret som udgangspunkt skal kunne dokumentere danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for en af flere nærmere angivne prøver. Af aftalens § 25, stk. 2, fremgår, at ansøgere, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, dog kan  optages  på  et  lovforslag  om  indfødsrets  meddelelse,  hvis  vedkommende  på  grund  af psykisk sygdom, f.eks. som følge af tortur, ikke vil være i stand til at lære dansk i tilstrækk   e- lig grad (stk. 2, nr. 1), eller på grund af fysisk eller psykisk sygdom eller handicap er ude af stand til at tale eller kun i ringe grad besidder et talesprog (stk. 2, nr. 2).   Der kan være andre end de i § 25, stk. 2, nævnte tilfælde, hvor ansøgere kan doku  mentere, at  de  som  følge  af  et  handicap  ikke  er  i  stand  til  at  lære  dansk  eller  aflægge  prøve  på  et sprogcenter. Disse ansøgere er ikke afskåret fra at blive optaget på et lovforslag om indfød s- rets meddelelse.   Grundlovens  ordning  for  erhvervelse  af  indfødsret  indebærer  imidlertid,  at  det  alene  er Folketingets    Indfødsretsudvalg,    der    kan    meddele    dispensation    fra    de    gældende retningslinier.
Side 23 Sager, hvor ansøgerens manglende danskkundskaber skyldes årsager, som ikke udtrykk  e- ligt er nævnt i bestemmelsen i af talens § 25, stk. 2, vil således kunne forelægges Folketi n- gets  Indfødsretsudvalg  med  anmodning  om  dispensation  fra  kravet  om  danskkundskaber m.v.