Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K             København den 7. april 2005 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 5. april. 2005 ad forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (Jordfordelingsloven)  - L 5, udbedt sig min be- svarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål  12: Vil ministeren oplyse, om Direktoratet for FødevareErhvervs jordfordelingskontor i alle tilfælde besigtiger de konkrete arealer, før staten gør sin forkøbsret til frijord gældende? Svar: Direktoratet for FødevareErhverv har til brug for besvarelsen oplyst følgende: Hidtil har jordfordelingskontoret ikke i alle tilfælde besigtiget de konkrete fri- jordsarealer før forkøbsretten gøres gældende. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 7  , besigtiger direktoratet frijordsare- alerne i forbindelse med overvejelserne af, om der overhovedet skal pålægges fo r- købsret. Man har derfor i nogle tilfælde vurderet de konkrete arealer på grundlag af de registrerede oplysninger og luftfotos. Såfremt de foreliggende oplysninger har givet anledning til tvivl foretages altid en besigtigelse. På baggrund af debatten under lov forslagets 1. behandling har jeg imidlertid be- sluttet at ændre denne procedure, således at der fremover vil ske besigt igelse i alle tilfælde, før staten gør sin forkøbsret til frijord gældende. Hans Chr. Schmidt /Morten Lautrup-Larsen