Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K             København den 4. april 2005 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 2. marts 2005 ad forslag til lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (Jordfordelingsloven)  - L 5, udbedt sig min be- svarelse af følgende spørgsmål: Spørgsmål  1: Ministeren bedes kommenterer henvendelsen af 14. december 2004 fra Erik Schou Nielsen, Risskov, jf. L 5 – bilag 3. Svar: De  gældende  bestemmelser  om  pålæggelse  og  udøvelse  af   forkøbsret på  frijord, dvs. jord, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom og dermed ikke er omfat- tet af landbrugspligten iht. landbrugsloven, er senest ændret ved lov nr. 418 af 13. juni  1990  om  ændring  af  lov  om  statens  fremskaffelse  af  jord  og  udlån  til  jor d- brugsmæssige formål m.m. og visse andre love . Bestemmelserne fremgår i dag af lovbekendtgørelse nr. 493 af 13. juni 1997 §§ 18-26. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 418 a f 13. juni 1990, at formålet med o p- køb af frijorder er at tilvejebringe jord til anvendelse ved jordfordeling og supple- ring  af  bedrifter  med  behov  herfor  samt  i  overensstemmelse  med  principperne  i landbrugsloven at hindre fjerneje. Formålet med p å læggelse  af forkøbsret på  arealer uden landbrugspligt i landzone (de  såkaldte   frijorder),  er  således  bl.a.   at  sikre  disse  arealer  til  samdrift  og  sam- menlægning med landbrugsejendomme, hvorved de pålægges landbrug spligt.   Erik Schou Nielsen nævner i sin henvendelse sit eget køb af et frijordsareal på ca. 5,8 ha ved Storåen , hvor Direktoratet udøvede forkøbsretten. Erik Schou Nielsen, der  ikke  er  ejer  af  en  landbrugsejendom,  beskriver  arealet  som  bestående  af  n o- genlunde lige meget ege- og pilekrat, åbrink, kær og v edvarende græs og påpeger det principielle i denne sag, hvor der efter hans opfattelse ikke er nogen konkret anvendelse af frijorden, idet arealet ikke opkøbes til anvendelse til et naturprojekt,
men alene opkøbes med det formål at videresælge det til samm enlægning med en landbrugsejendom, hvorved arealet pålægges lan dbrugspligt. Direktoratet  for  FødevareErhverv  har  overfor  mig  oplyst,  at  direktoratet  i  første omgang baserede afgørelsen om udøvelse af forkøbsretten på allerede registrerede oplysninger  om  arealets  beskaffenhed.  Arealet  blev  efterfølgende  besigtiget  på grund  af  henvendelserne  fra  Erik  Schou  Nielsen.  De  efterfølgende  besigtigelser gav  ikke  anledning  til  ændringer  i  direktoratets  første  vurdering  af  arealet.  Det vurderes,  at  et  areal  svarende  til  ca.  80  %  af  det samlede  areal  var  hegnet  til  af- græsning  og  dette  areal  bar  præg  af  indtil  for  nylig  at  have  været  anvendt  til  af- græsning for kreaturer. De resterende ca. 20 % eller ca. 1 ha var bevokset med pil og anden lav træbevoksning. Direktoratet karakteriserer arealet som et græsareal, der  ligger  højt  hævet  over  vandspejlet  i  åen  og  derfor  ikke  oversvømmes .  Jord- bunden  består  af  lerblandet  sandjord  og  ved  besigtigelsen  stod  der  kun  vand enkelte  steder  på  arealet.  Kreaturerne  har  ikke  trådt  jorden  op  ,  så  arealet  må karakteriseres  som  en  tør  eng  med  pletvise  våde  områder.    Langt  hovedparten  af ejendommens areal er såle des efter direktoratets vurdering sædvanlig  eng, der af bonitet  og  beskaffenhed  er  som  al  anden  eng  langs  danske  åer  og  vandløb. Hverken  det  forhold,  at  dele  af  arealet  i  perioder  er  vandlidende,  eller  at  arealet ikke   må   pløjes   i   henhold   til   naturbeskyttelseslovens   bestemmelser,   gør   efter direktoratets vurdering arealet uegnet til landbrugsmæssig drift. Arealet  har  i  35  år  været  forpagtet   af  Peter  Sanggaard  til  afgræsning  og  Peter Sanggaard har overfor Direktoratet for FødevareErhverv udtrykt ønske om fortsat at kunne forpagte arealet.   Det  er  vurderingen  af  arealets  egnethed  til  landbrugsmæssig  drift,  der  ligger  til grund for udøvelsen af forkøbsretten, hvorved det konkrete frijordsareal ved Sto- råen erhverves med henblik på videresalg til sammenlægning med en landbrug  s- ejendom. Det er således ikke bestemmelsen om, at der kan pålægges forkøbsret på frijorder for at forhindre fjerneje, der ligger til grund for udøvelsen af forkøbsretten vedrø- rende frijordsarealet ved Storåen. Erik Schou Nielsen slutter sin henvendelse til udvalget med 3 konkrete spørgsmål , som han beder udvalget reflektere over. 1. ”Er det rimeligt at frijord behandles efter landbrugslovens regler om fjerneje, uagtet at frijord ikke er omfattet af landbrugslovens regler?” 2. ”Hvilken interesse mener staten at varetage ved at opkøbe marginaljorder i vore sårbare ådale, med det ene formål at underkaste dem landbrugspligt?” 3. ”Hvad er problemet i, at danske statsborgere, uanset hvor de måtte bo i dette land, ejer et stykke frijord, der ikke har nogen reel produktionsmæssig værdi?” Mine bemærkninger hertil er følgende: ad 1. Formålet med forkøbsretten er netop i størst muligt  omfang at sammenlægge frijordsarealer med landbrugsejendomme i det omfang arealerne er egnede til landbrugsmæssig anvendelse.
ad 2. Erik Schou Nielsen tillægger Fødevareministeriet motiver, der ikke er belæg for. Når Direktoratet for FødevareErhverv har ud øvet sin forkøbsret i det konkrete tilfælde, er det fordi man har fundet det pågældende areal egnet til landbrugsmæ s- sig anvendelse. ad 3. Der er ikke noget problem i , at danske statsborgere ejer et stykke frijord, der ikke har nogen reel produktionsmæssig værdi i den forstand, at det ikke er egnet til landbrugsmæssig anvendelse. Hans Chr. Schmidt /Morten Lautrup-Larsen