Beskæftigelsesministeriet                                                                                        14. april 2005 Sag nr. 04-201 - 66 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Til § 2 1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer: ” 01. I § 17, stk. 3, indsættes i   nr. 4, efter ”kapitel 5,”: ”og” og     nr. 5 udgår.   Nr. 6 bliver herefter nr. 5.” Til § 23 2) Stk. 2 affattes såled es: ” Stk. 2. Kommunerne i hver af de regioner, der etableres den 1. januar 2007, skal inden den 1. maj 2006 søge at indgå aftale om boligplaceringen inden for de enkelte regioner i 2007 af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet for 2007, jf. integrationslovens § 6. De i integrationslovens § 7, stk. 3, og de i medfør af integrationslovens § 9 fastsatte regler om Udlændingestyrelsens fastsættelse af amtskvoter finder tilsvarende anvendelse, hvis Udlændingestyrelsen ikke modtager meddelelse om indgåelse af en aftale om region skvoter inden den 1. maj 2006.” 3) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker: ” Stk. 3. Kommunalbestyrelserne inden for en region skal inden den 10. september 2006 søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er afta lt eller fastsat i regionskvoterne, jf. stk. 2, skal boligplaceres i 2007. De i integrationslovens § 8, stk. 3, og de i medfør af integrationslovens § 9 fastsatte regler om Udlændingestyrelsens fastsættelse af komm  unekvoter finder tilsvarende anvendelse, hvis Udlændingestyrelsen ikke modtager meddele  lse om indgåelse af en aftale om kommunekvoter inden den 10. september 2006. Stk. 4. De opgaver, der er henlagt til kommuneforeningerne, jf. integrationslovens § 7, v a retages af repræsentanter for kommunerne i h  vert amt, hvis kommuneforeningerne er nedlagt.” Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
Bemærkninger Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor kapitel 6 ophæves. Som følge heraf skal § 17, stk. 3,    nr. 5, der omhandler ”tildeling af hjælpemidler, jf. kapitel 6,”, udgå af bestemmelsen. Til nr. 2 og 3 Ændringsforslaget skyldes alene en teknisk fejl i forbindelse med trykningen af lovforslaget, hvorved lovteksten ikke blev tilrettet men alene de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Med ændringsforslaget bringes lovteksten i overensstemmelse med de specielle bemærkninger. Der er tale om ny lovtekst til stk. 2, og om to nye stykker efter stk. 2, hvorved stk. 3 og 4 i det fremsatte lovforslag bliver stk. 5 og 6.