Skatteministeriet J.nr.  2004-711-0045 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 149 - Forslag til lov om ændring af forskellige love (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler). Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.   1-19 af 25. april 2005. Kristian Jensen /  Tor Christensen

Side 2 Spørgsmål 1:  Hvilke kriterier vil ministeren opstille for beskyttelsen af de socialt svage borgere med lave indkomster i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen til dette lovforslag?   Svar:  Med henblik på at beskytte de socialt svage borgere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne i relation til afgørelser om lønindeholdelse som træffes på baggrund af nettoindkomsten. De nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være betalingsevne,  vil  tage  udgangspunkt  i  kontanthjælpsniveauet  efter  skat  for  enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, og de vil blive justeret i takt med kontanthjælpsniveauet. Det    vil   herudover   blive   fastsat,   at   indeholdelsesprocenten   er   stigende   med nettoindkomsten,    således    at    den    er    nul    for    indkomster    på    eller    under kontanthjælpsniveauet og herefter er stigende med nettoindkomsten i overensstemmelse med, at betalingsevnen alt andet lige er stigende med nettoindkomsten og således at   høje  indeholdelsesprocenter  er  forbundet  med  høje  nettoindkomster.  Det  vil  også herved blive sikret, at der altid er et økonomisk incitament til at opnå beskæftigelse  – også for kontanthjælpsmodtagere  - eller anden lønfremgang, hvilket ikke er situationen, hvis lønindeholdelsesprocenten alene fastsættes på baggrund af en betalingsevnevurdering, da denne ved uændrede udgifter vil resultere i en tilsvarende forhøjelse af indeholdelsesprocenten. Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således at man  ikke  i  alle  situationer  kan  være  sikker  på,  at  den  pågældende  skyldner  ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra de såkaldte MIA-indberetninger  til  at  sikre,  at  der  ikke  udsendes  lønindeholdelsesvarsel  til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og folkepension. Dermed sikres det også, at svage  borgere  i  denne  gruppe,  for  hvem  det  kan  være  vanskeligt  at  udfylde  et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver lønindeholdt. De socialt svage borgere vil derfor som hovedregel blive holdt ude i forbindelse med lønindeholdelse og anden inddrivelse. Det vil dog f.eks. på baggrund af oplysninger fra kommunen være muligt at udtage en sag til dyberegående manuel behandling med henblik på at foretage en konkret betalingsevnevurdering efter de regler, som også fastsættes   i   bekendtgørelsen,   og   som   vil   tage   udgangspunkt   justitsministerens bekendtgørelse vedr. gældssanering, jf. besvarelsen af spørgsmål 10, således at det også herigennem sikres, at der tages de nødvendige sociale hensyn. Dette vil dog kun være relevant i helt særlige situationer, f.eks. hvis kontanthjælpsmodtageren er over 25 år og

Side 3 hjemmeboende og derfor har en forhøjet betalingsevne på grund af lave eller ingen boligudgifter.   Jeg kan herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 9. Spørgsmål  2: Vil  kommunerne,  som  kravsmyndighed,  fremover  blive  hørt  før  et kommunalt   krav,   eller   et   krav   med   kommunale   andele,   bliver   eftergivet   af inddrivelsesmyndigheden. Svar:  Der lægges ikke op til at fastsætte regler om høring af kommunerne, og det vurderes, at der fremover ikke vil være behov for fortsættelse af den nuværende faste høringsprocedure. I den fremtidige inddrivelsesorganisation overtager  restanceinddrivelsesmyndigheden   kreditorbeføjelserne vedrørende fordringer m.v. der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. § 3, stk. 1, i lovforslag  L 112 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer. Herved flyttes inddrivelsen af en række fordringer herunder kommunale fordringer og fordringer    med    kommunale    andele    fra    kommunerne    til    den    nyetablerede restanceinddrivelsesmyndighed, og den viden om skyldnerens forhold, omstændighederne omkring gældsstiftelsen og skyldnerens adfærd i inddrivelsesperioden, som oparbejdes ved arbejdet med den løbende inddrivelse af fordringen, vil dermed fremover blive opbygget i restanceinddrivelsesmyndigheden. Det vurderes på denne baggrund, at den nuværende høringspraksis ikke fre mover vil være   nødvendig   til   en   fyldestgørende   oplysning   af   sagen,   og   høringsreglen   i kildeskattelovens § 73 C, 2. pkt., foreslås på denne baggrund ophævet Da det samtidig vil være en væsentlig administrativ byrde at høre alle kreditorer, lægges der ikke op til, at der fastsættes regler hvorefter der skal høres. Kreditorernes  interesser  synes  også  tilstrækkeligt  tilgodeset  ved,  at  kreditorerne  i forbindelse med oversendelse af fordringen og senere, jf. principperne i § 2, stk. 5, i forslag  til  lov  om  opkrævning  og  inddrivelse  af  visse  fordringer,  forudsættes  at videregive  oplysninger,  der  er  relevante  for  varetagelse  af  inddrivelsen,  og  som restanceinddrivelsesmyndigheden ikke kan forventes at have kendskab til. I  det  omfang  en  høring,  f.eks.  omkring  sociale  forhold,  måtte  være  relevant  for  at belyse eftergivelsessagen, vil denne naturligvis fortsat kunne gennemføres.

Side 4 Herudover indebærer regler og praksis på eftergivelsesområdet, at de fordringer der primært vil kunne eftergives kun i beskedent omfang kan inddrives, hvilket også taler for, at der ikke opretholdes en formel høring. Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at eftergivelse er et alternativ til gældssanering og gives på samme betingelser. Spørgsmål 3:  Mener ministeren, at det er rimeligt at små, private kreditorer, som følge af lovforslagets udvidede og automatiserede lønindeholdelse, får vanskeligere ved at få deres tilgodehavender tilbagebetalt, jf. høringssvaret fra Domstolsstyrelsen?   Svar: Domstolsstyrelsen anfører i deres høringssvar bl.a. at: ”I lønindeholdelsessituationen er det kun den offentlige gæld, der betales. I det omfang Skatteministeriets bekendtgørelse om rådighedsbeløb mm. har samme udgangspunkt som i gældssaneringssituationen, vil skyldnere, der har gæld til både det off entlige og det private, kunne blive tvunget til at misligholde privat gæld. Det må derfor forudses, at en konsekvens af den udvidede og automatiserede lønindeholdelse vil være, at en skyldners eventuelle private kreditorer kan blive stillet ringere.” Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 8, vil der i overensstemmelse med gældende praksis vedr. betalingsevnevurderinger på bl.a. skatteområdet,  fortsat   være mulighed for at få godkendt visse former for afdrag på lån til private kreditorer, da dette vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen. Det følger herudover af lovforslaget, at indeholdelsesprocenten kan gradueres med nettoindkomsten og at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 1 og 9. Det v il indebære, at indeholdelsesprocenten vil være   nul   for   nettoindkomster   på   eller   under   kontanthjælpsniveauet   for   enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Fra dette nettoindkomstniveau vil   indeholdelsesprocenten   være   stigende   med   nettoindkomsten,   således   at   en indeholdelse på 20 procent og derover vil være forbeholdt relativt høje indkomster. Det vil i praksis indebære, at der i relation til de automatiserede lønindeholdelser normalt vil være mulighed for at afvikle både privat og offentlig  gæld. Som jeg nævnte ved førstebehandlingen, mener jeg derfor, at man ikke vil rende ind i den problemstilling som Domstolsstyrelsen rejser udover i nogle teoretiske og specielle tilfælde. Spørgsmål 4: Hvorfor vil ministeren ændre betingelserne for at få eftergivelse så de bliver magen til betingelserne for at få gældssanering?  

Side 5 Svar:    Der  er  ikke  tale  om  nogen  ændring,  idet  det  også  i  dag  er  således,  at betingelserne for at opnå eftergivelse af skatter og afgifter er magen til betingelserne for at få  gældssanering, jf. opkrævningslovens § 15 og konkurslovens § 197, og  ToldSkats Inddrivelsesvejledning 2005-2 afsnit E 7.1. Den    foreslåede    ændring    er    aktualiseret    af    behovet    for    at    bringe    reglen    i overensstemmelse    med    den    foreslåede    ændring    af    gældssaneri ngsreglen    i konkursloven,  og  tydeliggør  således  alene  den  aktuelle  retstilstand  til  gavn  for retssikkerheden og gennemskueligheden for borgerne. Herudover foreslås det, at reglerne om eftergivelse i opkrævningsloven kan anvendes på en række nye krav, hvor  der ikke hidtil som hovedregel har været mulighed for eftergivelse. Spørgsmål 5:  I hvilket omfang forestiller ministeren sig at henholdsvis arbejdsløse, selvstændige,  studerende,  eller  personer  der  er  gift  eller  samlevende  med  sådanne, fremover kan få ef tergivelse helt eller delvist af offentlig gæld i forhold til omfanget i dag?   Spørgsmål 6:  Hvad mener ministeren, der ligger i ordlyden i forslaget til ny § 15, stk. 2, nr. 1 i opkrævningsloven om at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede? Vil en studerende eller en der er gift med eller samlevende med en studerende ikke længere kunne få hel eller delvis eftergivelse? Og hvad med arbejdsløse eller selvstændige? Svar på spørgsmål 5 og 6:    Som det fremgår af min besvarelse på spørgsmål 4, vil praksis følge gældssaneringspraksis. Da spørgsmålet vedrørende visse af de nævnte personer allerede har været rejst i relation til Retsudvalgets behandling af forslag til lov om   ændring   af   konkursloven   og   konkursskatteloven   (Revision   af   reglerne   for gældssanering) – lovforslag nr. L 10, kan jeg henvise til justitsministerens bevarelse af spørgsmål nr. 4, punkt 2, og spørgsmål nr. 11, da det samme vil gælde i forbindelse med eftergivelse efter opkrævningsloven. Som det fremgår heraf tilsigtes der ikke nogen ændri ng i forhold til den nugældende retspraksis. Det indebærer bl.a., at en skyldners økonomiske forhold i almindelighed må anses for uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse, og at den selvstændigt erhvervsdrivende skyldners indtægtsforhold kan være behæftet med en sådan usikkerhed, f.eks. hvis virksomheden er nystartet, eller hvis indtægtsniveauet i virksomheden har været stærkt svingende i årene forud for ansøgningen, at forholdene ligeledes må anses for uafklarede.

Side 6 Det  vil  herudover,  som  efter  den  nugældende  praksis,  alene  helt  undtagelsesvist forekomme,  at  restanceinddrivelsesmyndigheden  efter  en  konkret  vurdering  finder grundlag   for   at   meddele   en   skyldner   eftergivelse,   uanset   at   den   pågældendes økonomiske forhold er uafklarede. Da der som nævnt ikke er tilsigtet nogen ændring i de nævnte gruppers mulighed for at få gældssanering i forhold til den hidtidige praksis, må det med hensyn til omfanget af eftergivelser for skyldnere som er arbejdsløse, under uddannelse, eller selvstændige,   forventes, at omfanget vil være uændret i forhold til i dag. Om skyldnerens ægtefælle eller samlevers eventuelle uafklarede økonomiske forhold vil  påvirke  muligheden  for  at  opnå  eftergivelse  afhænger  af,  om  ægtefællens  eller samleverens økonomiske forhold skal inddrages i vurderingen, hvilket afhænger af, om der er tale om gæld opstået før samlivet eller ej, dvs. om der er tale om en situation, hvor der skal udarbejdes et husstandsbudget, eller ansøgningen alene skal vurderes på grundlag af skyldnerens egne økonomiske forhold. Hvis samlivet med den nuværende ægtefælle eller samlever er påbegyndt efter gældens opståen,  vil  det  således  ikke  have  nogen  betydning  om  ægtefællen/samleveren  er arbejdsløs, under uddannelse m.v.   Spørgsmål 7:  Ministeren bedes kommentere artiklen i bladet Tænk marts 2005 s. 26 ”Ingen vej ud” og oplyse om det offentlige ville kunne indgå en frivillig akkord som den i artiklen omtalte, såfremt de i lovforslaget foreslåede regler om eftergivelse havde været gældende, da den gældsramtes samlever er arbejdsløs. Svar: Det bemærkes indledningsvist, at akkorden ifølge artiklen er tiltrådt af ToldSkat, og  at  man  dermed  i  den  konkrete  sag  fra  det  offentliges  side  har  vurderet,  at akkordforslaget var berettiget og acceptabelt og derfor har bidraget til en løsning på situationen. At en enkelt kreditor afviser forslaget og dermed kan vælte akkorden er udtryk for den velvillighed, der kræves fra samtlige kreditorer for, at en frivillig akkord kan blive til noget. Det frivillige system kompenseres af gældssaneringsreglerne, der kan tvinge kreditorerne med på en ordning, som enkelte af dem måske ikke synes er god nok. Det kan herudover oplyses, at det i et tilfælde som den konkrete sag fremover ikke vil have nogen betydning, om samleverens økonomiske forhold er afklarede eller ej, da

Side 7 samleverens forhold vil skulle holdes helt udenfor vurderingen, idet  samlivet ifølge det oplyste er påbegyndt efter gældens opståen. Spørgsmål  8:   Ministeren  bedes  uddybe  om  hans  svar  under  førstebehandlingen vedrørende hensynet til private kreditorer betyder, at der ved en betalingsevnevurdering i forhold til lønindeholdelse udover 20 pct. vil blive taget hensyn til betaling på privat gæld?   Svar:   Jeg   skal   indledningsvist   gøre   opmærksom   på,   at   det   jeg   sagde   und er førstebehandlingen var følgende: ”Det er vores intention, at redskabet til at kunne lønindeholde ud over 20 pct. bruges på de personer, der har en reel betalingsevne, der ligger  ud  over  de  20  pct.  Dvs.  personer  med  en  indkomst,  hvor  man  også  under hensyntagen til de andre udgifter der måtte være, godt kan lønindeholde mere end 20 pct. af lønnen til inddrivelse af den offentlige gæld. Det er ikke et redskab der bare umiddelbart skal tages i brug, men som skal tages i brug når der er personer med en betalingsevne, men ikke en betalingsvilje, og derfor mener jeg, at man ikke vil rende ind i den problemstilling, som Domstolsstyrelsen rejser, ud over i nogle teoretiske og ganske specielle tilfælde. ” Det følger også af besvarelsen af spørgsmål 1, 3 og 9 at in  deholdelsesprocenter der ligger over 20 procent vil blive forbeholdt skyldnere med relativt høje indkomster, hvorfor der kun er tale om en teoretisk problemstilling. Jeg   kan   dog   herudover   oplyse,   at   praksis   i   relation   til   private   kreditorer   ved betalingsevnevurderinger    på    bl.a.    skatteområdet,    er    i    henhold    til    ToldSkats Inddrivelsesvejledning 2005-2, afsnit F.1.2.8 Udgifter til afdrag på lån   , følgende: ”….. Afdrag på lån til sædvanligt indbo accepteres som udgangspunkt, især under hensyn til RPL § 509 (trangsbeneficiet), der fastslår, at udlæg ikke kan foretages i løsøre, der er nødvendigt for at opretholde et beskedent hjem og en beskeden levefod. Også afdrag på lån til aktiver omfattet af RPL § 509, stk. 2, accepteres. I medfør af RPL  §  509,  stk.  2,  er  aktiver,  der  er  nødvendige  for  skyldnerens  erhverv  eller uddannelse,   og   som   har   en   værdi   af   maksimalt   3.000   kr.,  fritaget  for  udlæg. Trangsbeneficiet skal således accepteres ved fastsættelse af en afdragsordning. Afdrag på gæld til andre kreditorer, afdrag  på kontoordninger eller afdrag på gæld til luksusprægede genstande kan som udgangspunkt ikke accepteres.” Det  er  hensigten  at  videreføre  denne  praksis  således,  at  der  skal  indarbejdes  en tilsvarende   bestemmelse   i   den   bekendtgørelse   om   betalingsevnevurdering   som

Side 8 skatteministeren med lovforslaget bemyndiges til at udstede, således at der fortsat skal være mulighed for at få godkendt visse former for afdrag på lån til private kreditorer, som vedrører Retsplejelovens § 509 (trangsbeneficiet). Afdrag på gæld t il andre private kreditorer, afdrag på kontoordninger eller afdrag på gæld til luksusprægede genstande vil som i dag ikke blive godkendt. Spørgsmål 9:  Ministeren bedes oplyse, hvorfor han foreslår at bestemmelsen i den nuværende kildeskattelovs § 73, stk. 3, 4. pkt. ”Ved indeholdelse med mere end 15 pct. skal  skattemyndighederne  i  hvert  enkelt  tilfælde  have  sikre  oplysninger  om  at  der overlades skatteyderen de nødvendige midler” ikke skal opretholdes og om ministeren har   tænkt   sig   at   sikre   tilsvarende   regler   i   den   bekendtgørelse   ministeren   får bemyndigelse til at udstede?   Svar:  Baggrunden  for,  at  det  i  spørgsmålet  nævnte  citat  fra  kildeskatteloven  ikke opretholdes  er,  at  det  kan  give  indtryk  af,  at  lønindeholdelse  med  15  procent eller derunder er en mindre alvorlig sag end lønindeholdelse med over 15 procent, idet der kun ved lønindeholdelse over 15 procent skal foreligge sikre oplysninger om, at der overlades skatteyderen de nødvendige midler. Dette mener jeg imidlertid ikke, er tilfældet, idet en lønindeholdelse med 10 procent i en nettoindkomst på 130.000 kr. kan have langt mere vidtrækkende konsekvenser for skatteyderen   og   dennes   familie   end   en   lønindeholdelse   på   20   procent   i   en nettoindkomst på 190.000 kr. Derfor skal der efter min mening i alle tilf ælde sikres de samme oplysninger, uanset hvilken procent der indeholdes med. Herudover   skal   ophævelsen   også   ses   i   sammenhæng   med,   at   det   foreslås,   at indeholdelsesprocenten  kan  gradueres  efter  indkomsten  og  at  skatteministeren  kan fastsætte    nærmere    regler    om    sammenhængen    mellem    nettoindkomsten    og indeholdelsesprocenten.  Som  det  fremgår  af  de  almindelige  bemærkninger  afsnit 2.1.2.3. vil bemyndigelsen blive anvendt til at fastsætte nærmere regler for den praksis med automatiserede forslag til lønindeholdelser, som efter gældende regler udarbejdes udfra objektive kriterier og på baggrund af de foreliggende oplysninger om indkomster m.v. Som  det  fremgår  af  bemærkningerne,  vil  der  blive  fastsat  nærmere  regler  om,  at restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af   skyldnerens   nettoindkomst,   hvis   skyldneren   ikke   reagerer   på   et   varsel   om lønindeholdelse eller giver fyldestgørende oplysninger. De foreliggende oplysninger om  indkomster  kan  være  oplysninger  fra  årsopgørelsen  el ler  oplysninger  afgivet  i forbindelse  med  frivillig  forskudsregistrering.  Nettoindkomsten  i  relation  til  den

Side 9 maskinelle     lønindeholdelse     er     i     princippet     bruttoindkomsten     plus     positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag (midlertidigt suspenderet), ATP og skat. Det fremgår endvidere, at restanceinddrivelsesmyndigheden forinden iværksættelse af lønindeholdelse skal underrette skyldneren om, at lønindeholdelse påtænkes iværksat, og om den procent, der agtes indeholdt med. Skyldneren skal endvidere oplyses om, at indeholdelsesprocenten kan ændre sig, hvis indkomstforholdene ændres. Restanceinddrivelsesmyndigheden   skal   endvidere   gøre   skyldneren   bekendt   med grundlaget for den påtænkte afgørelse, og skal opfordre skyldneren til inden for en rimelig frist at fremkomme med yderligere oplysninger om sine aktuelle økonomiske og familiemæssige  forhold  (budgetskema)  til  brug  for  vurderingen  af  betalingsevnen. Fremkommer skyldneren ikke med yderligere oplysninger, eller giver oplysningerne ikke restanceinddrivelsesmyndigheden grundlag for at ændre den påtænkte afgørelse, skal skyldneren underrettes om, at lønindeholdelse iværksættes. Indeholdelsesprocenten vil endvidere blive gradueret efter nettoindkomsten, således at indeholdelsesprocenten er stigende med nettoindkomsten. Herved tages der hensyn, til at betalingsevnen alt andet lige er stigende med nettoindkomsten. Der vil endvidere blive fastsat nedre indkomstgrænser for, hvornår der vurderes at være betalingsevne. De nedre nettoindkomstgrænser som er vejledende for, hvornår der vurderes at være betalingsevne,  vil  tage  udgangspunkt  i  kontanthjælpsniveauet  efter  skat  for  enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn. Da de foreliggende indkomstoplysninger i visse tilfælde kan være forældede, således at man  ikke  i  alle  situationer  kan  være  sikker  på,  at  den  pågældende  skyldner  ikke modtager f.eks. kontanthjælp, vil der også blive anvendt oplysninger fra de såkaldte MIA-indberetninger  til  at  sikre,  at  der  ikke  udsendes  lønindeholdelsesvarsel  til modtagere af kontanthjælp, førtidspension og folkepension. Dermed sikres det også, at svage  borgere  i  denne  gruppe,  for  hvem  det  kan  være  vanskeligt  at  udfylde  et budgetskema, ikke uden dyberegående sagsbehandling og evt. kontakt med de sociale myndigheder i den pågældende kommune bliver lønindeholdt.   Lønindeholdelse   på   baggrund   af   nettoindkomsten   anvendes   kun,   når   hverken restanceinddrivelsesmyndigheden  eller  skyldneren  finder,  at  der  er  behov  for  en individuel vurdering. Finder skyldneren, at der ved en lønindeholdelse, der er fastsat ud fra  nettoindkomsten,  ikke  er  overladt  tilstrækkelige  midler,  vil  skyldneren  kunne indsende et budgetskema, hvorefter restanceinddrivelsesmyndigheden vil foretage en konkret    vurdering    af    omfanget    af    lønindeholdelsen.    På    samme    måde    kan restanceinddrivelsesmyndigheden vælge, at lønindeholdelsen skal fastsættes ud fra en

Side 10 konkret  vurdering.  Det  kan  ske  i  særlige  tilfælde,  hvor  lønindeholdelse  ud  fra standardsatserne for nettoindkomsten ikke vil føre til indfrielse af gælden indenfor rimelig tid. Eksempelvis kan der være tale om børnebidrag, hvor bidraget forudsættes betalt indenfor rammerne af de fastsatte minimumsgrænser for nettoindkomster. Et andet eksempel er afvikling af store gældsposter, hvor budgettet skal anvendes til at afklare,   om   der   er   mulighed   for   at   indeholde   mere   end   de   standardiserede indeholdelsesprocenter resulterer i, eller om der er belæg for, at skyldneren får indledt en eftergivelsessag. Jeg kan yderligere henvise til afsnit 2.1.2.3. i de almindelige bemærkninger. Spørgsmål 10:  Ministeren bedes oplyse om ministeren vil udnytte sin bemyndigelse i den  foreslåede  nye  ordlyd  af  §  73,  stk.  3  i  kildeskatteloven  til  at  fastsætte  en betalingsevneberegning mage til den justitsministeren har tænkt sig at benytte i forhold til gældssaneringssager og hvor rådighedsbeløbet i justitsministeriets lovforslag (L10) er sat lavere end det beløb Forbrugerstyrelsen når frem til, i det budget der er lagt til grund for justitsministeriets forslag. Svar:      Jeg   kan   bekræfte,   at   der   vil   blive   udarbejdet   en   bekendtgørelse   med udgangspunkt i justitsministeriets bekendtgørelse om betalingsevnevurdering, herunder om rådighedsbeløb. Skatteministerens bekendtgørelse vil dog blive udarbejdet i lyset af, at der er tale om tvangsinddrivelse, hvorfor retsplejelovens § 509 (trangsbeneficiet) vil   blive   iagttaget   ved   udarbejdelsen   af   bekendtgørelsen,   jf.   min   besvarelse   af spørgsmål 8.   Vedrørende årsagen til, at rådighedsbeløbet er lavere i justitsministeriets forslag end det beløb, Forbrugerstyrelsen når frem til, kan jeg henvise til justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne for gældssanering) (L 10), som nærmere begrunder hvori forskellene består. Spørgsmål 11: Ministeren bedes oplyse om regeringen har tænkt sig at afsætte midler til at Forbrugerstyrelsen løbende kan ajourføre det normalbudget der ligger til grund for betalingsevneberegningen eller om man vil fortsætte at bruge et budget fra 2002?   Svar:  Jeg  er  bekendt  med,  at  den  samme  problemstilling  er  rejst  i  Retsudvalget  i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslag til lov om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) - lovforslag L 10 -  og jeg kan derfor henvise til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2, punkt 2.

Side 11 Spørgsmål 12:  Ministeren bedes oplyse om trangsbeneficiet i Retsplejelovens § 509 fortsat vil være gældende i forhold til offentlig gældsinddrivelse. Svar: Trangsbeneficiet vil forsat finde anvendelse, jf. min besvarelse af spørgsmål 8. Spørgsmål 13: Ministeren bedes oplyse om der med lovforslaget sker nogen som helst ændringer i forhold til reglerne for inddrivelse og eftergivelse af studiegæld.   Svar: Jeg kan oplyse, at den eneste ændring der sker, er vedrørende eftergivelse af studiegæld,   hvor   det   foreslås,   at   restanceinddrivelsesmyndigheden   kan   henvise låntageren  til  at  søge  eftergivelse  efter  reglerne  i  opkrævningsloven ,  når  der  er betydelig anden offentlig gæld end studiegæld.  Efter gældende regler kan låntageren allerede henvises til at søge om gældssanering, når der er anden betydelig gæld, jf. lovforslagets § 53. Spørgsmål 14:  Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang ægtefæller/samlevendes økonomiske  forhold  vil  blive  inddraget  i  betalingsevneberegningen  i  forhold  til skyldneren, såfremt skyldneren ikke selv ville have betalingsevne men kun får det, fordi man forudsætter at ægtefælle/samlever bidrager til betaling af skyldnerens gæld. Svar:  I  relation  til  afgørelser  om  lønindeholdelse  som  træffes  på  baggrund  af nettoindkomsten, jf. min besvarelse af spørgsmål 9, vil der indtil videre blive taget udgangspunkt i skyldnerens nettoindkomst, og her vil det kun være når skyldneren selv påberåber  sig  særlige  hensyn  på  grund  af  familiære  forpligtelser,  at  der  vil  blive foretaget en egentlig betalingsevnevurdering som involverer hele husstanden. Det er dog hensigten, at der i forbindelse med udviklingen af det nye inddrivelsessystem med forventet idriftsættelse 1. halvår af 2007 også i relation til disse afgørelser skal tages udgangspunkt i husstandsprincippet i overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a. skatteområdet. Herudover   vil   der   i   sager   som   udtages   til   dyberegående   sagsbehandling   af restanceinddrivelsesmyndigheden     med     henblik     på     at     foretage     en     konkret betalingsevnevurdering f.eks. for at sikre tilpas afvikling af gælden være mulighed for i fuldt   omfang   at   inddrage   en   ægtefælles   eller   samlevers   økonomiske   forhold   i betalingsevnevurderingen. Dette er som nævnt i øvrigt i overensstemmelse med den nuværende praksis på bl.a. skatteområdet. Spørgsmål   15:    Ministeren   bedes   uddybe   den   foreslåede   nye   formulering   af kildeskattelovens § 73, stk. 3, om at der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget  og  familiens  underhold,  kun  skal  forstås  sådan  at  man  skal  være  sikker  på  at

Side 12 skyldneren kan opfylde sine eventuelle forsørgerforpligtelser, men ikke omvendt skal forstås sådan, at en ægtefælle/samlever i strid me  d de familieretlige regler kan pålægges indirekte at betale på skyldnerens gæld således som praksis i nogle tilfælde er i dag. Svar: Jeg skal indledningsvist gøre opmærksom på, at det i den gældende formulering af det nævnte pkt. i kildeskattelovens § 73, stk. 3, hedder: Ved pålæg om indeholdelse skal der overlades skatteyderen det nødvendige til eget og familiens underhold. Denne affattelse  videreføres  uændret  i  den  nye  formulering,  bortset  fra  at  skatteyderen  er ændret til skyldneren. Jeg kan herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16. Spørgsmål 16:  Ministeren bedes oplyse om en skyldner fortsat vil kunne pålægges at fremlægge oplysninger om ægtefælle/samlevers økonomiske forhold, eller om man fremover alene vil se på skyldnerens økonom iske forhold, så længe han/hun ikke selv påberåber sig særlige hensyn på grund af familiære forpligtelser. Svar: Jeg kan oplyse, at det også fremover vil være muligt, efter en konkret vurdering at pålægge skyldner at fremlægge oplysninger om ægtefælle/sa mlevers økonomiske forhold. Spørgsmål    17:     Ministeren    bedes    oplyse    hvordan    samspillet    bliver    mellem lønindeholdelse og modregning i børnechecken, herunder om der fremover vil skulle ske  den  samme  betalingsevnevurdering  ved  modregning  i  børnechecken,  som  der foreslås ved lønindeholdelse, og om dem der skal foretage lønindeholdelse automatisk bliver opmærksomme på modregning i børnechecken. Svar: Det følger af de foreslåede regler vedrørende betalingsevnevurdering, at udgifter til   husstandens   mindreårige   bø rn   kun  kan  fradrages,  hvis  udgifterne  overstiger indtægterne vedr. børnene herunder bl.a. børnefamilieydelsen. Det er således kun i tilfælde, hvor der er nettoudgifter til barnet, at disse indgår i betalingsevnevurderingen. Ved  beregningen  af  nettoudgifterne  til  barnet  vil  der  skulle  tages  højde  for  evt. modregning  i  børnefamilieydelsen,  således  at  nettoudgiften  til  barnet  tilsvarende forhøjes og dermed at betalingsevnen tilsvarende reduceres. Der vil således ved en konkret betalingsevnevurdering blive taget højde for modregning i børnefamilieydelsen. Derimod vil der ikke ske ændringer vedr. modregning i børnefamilieydelsen, og den vil som  efter  gældende  regler  kunne  finde  sted,  uden  at  der  forinden  er  foretaget  en betalingsevnevurdering.

Side 13 Med   hensyn   til   afgørelser   om   lønindeholdelse   som   træffes   på   baggrund   af nettoindkomsten, jf. min besvarelse af spørgsmål 9, vil der ikke blive taget hensyn til evt.     modregning     i     børnefamilieydelsen.     Lønindeholdelse     på     baggrund     af nettoindkomsten medtager generelt ikke individuelle forhold, hverken hos skyldneren eller hos den resterende familie. Medfører modregningen i børnefamilieydelsen i det konkrete tilfælde, at der ikke bør tages udgangspunkt i nettoindkomsten, vil skyldneren kunne få forholdet inddraget i vurderingen  ved at indsende et budget på samme måde som det i dag sker. Spørgsmål 18:  Betyder ophævelsen af § 21 i lov om underholdsbidrag at personer, der ikke har kunnet betale børnebidrag fordi de har siddet i fængsel og derfor ikke har nogen indkomst og heller ikke efter løsladelsen har råd til at betale på gælden, ikke fremover vil kunne få eftergivet børnebidragsgælden medmindre de opfylder alle de mange  betingelser  for  eftergivelse,  herunder  afklarede  økonomiske  forhold,  hvad tidligere  straffede  sjældent  har,  da  de  har  meget  svært  ved  at  få  arbejde  og  i bekræftende fald , hvad er så begrundelsen for denne ændring, der vel kun medfører ekstra administration af forgæves inddrivelse. Svar: Baggrunden for at ophæve bestemmelsen er, at der ikke vurderes at være grund til at have en særregel for eftergivelse af bidragsgæld oparbejdet under indsættelse, når der  med  lovforslaget  indføres  en  generel  eftergivelsesregel,  hvorefter  bidragsgæld behandles på samme måde som anden gæld til det offentlige. Det er netop målet med    at harmonisere reglerne. Det kan herudover oplyses, at hvis der er uafklarede økonomiske forhold men p.t. ikke betalingsevne, vil der kunne gives henstand. Jeg kan herudover henvise til besvarelsen af spørgsmål 5 og 6. Spørgsmål 19:  Ministeren bedes give teknisk bistand til et ændringsforslag til enten denne lov eller til L 112, jf. svar på spørgsmål 8 til L 112, som sikrer at en skyldner kan klage over lønindeholdelse til enhver tid, og ikke kun hvis der er nye oplysninger i sagen, så f.eks. de skyldn ere der ikke har reageret på forvaltningens henvendelse, fordi de  slet  ikke  tør  åbne  rudekuverter,  som  f.eks.  pantefogederne  beskriver  i  deres høringssvar, kan få ændret en afgørelse om lønindeholdelse hvis de får søgt rådgivning og   dermed   bliver   opmærksomme   på,   at   de   havde   mulighed   for   at   klage   over lønindeholdelsen   eller   overhovedet   bliver   opmærksomme   på,   at   der   foretages lønindeholdelse.

Side 14 Svar: Jeg har i min besvarelse af spørgsmål 8 til L112 redegjort for baggrunden for, at der i relation til klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser indføres en klagefrist, der indebærer, at en klage til Landsskatteretten over restanceinddrivelsesmyndighedens  afgørelser  skal  indgives  senest  3  måneder  efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, § 4, stk. 1. 3-måneders fristen, der også gælder i dag for eksempelvis klage over de kommunale myndigheders afgørelser om lønindeholdelse, og i øvrigt gælder generelt for klage til Landsskatteretten, skal således sikre, at tvivl omkring en afgørelses rigtighed afklares inden for rimelig tid efter, at afgørelsen er truffet. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde vil være urimeligt at afvise en klage, fordi klagefristen er overskredet f.eks. i tilfælde, hvor klager har været fysisk ude af stand til at fremsende klagen pga. hospitalsindlæggelse eller lignende. Jeg har derfor stillet et ændringsforslag til 2. behandlingen af L112, der indebærer, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Herved svarer fristerne for indgivelse af klage til Landsskatteretten over restanceinddrivelsesmyndighedens  afgørelser  til  de  regler,  der  gælder  for  klage  til Landsskatteretten på skatteom rådet, jf. forslag til skatteforvaltningsloven (L110). Det  er  min  opfattelse,  at  det  såvel  for  klager  som  af  hensyn  til  en  hensigtsmæssig klageadministration er fornuftigt med en sådan frist, der som nævnt også gælder i dag for klage over de kommunale myndigheders afgørelser om lønindeholdelse og ved klage  til  Landsskatteretten.  Samtidig  finder  jeg  ikke,  at  der  i  relation  til  pålæg  om lønindeholdelse gælder sådanne særlige forhold, der kan begrunde, at der for disse afgørelser bør gælde særlige regler. Endelig bemærkes, som ligeledes fremhævet i min besvarelse på spørgsmål 8 til L112, at en afgørelse truffet af restanceinddrivelsesmyndigheden i en lang række tilfælde vil kunne    ændres    som    følge    at,    at    borgeren    fremlægger    nye    oplysninger    for myndighederne, der ikke tidligere har været inddraget i sagen forudsat naturligvis, at de nye oplysninger kan begrunde en ændring af afgørelsen. Endvidere har skyldneren krav på en revurdering af en iværksat lønindeholdelse, hvis der er sket væsentlige ændringer i  dennes  eller  husstandens  økonomiske  forhold,  da  en  lønindeholdelse  altid  skal foretages med respekt af kildeskattelovens regler om betalingsevne. Jeg  kan  på  denne  baggrund  ikke  støtte  et  ændringsforslag,  hvormed  pålæg  om lønindeholdelse  undtages  fra  den  almindelige  klagefrist  til  Landsskatteretten  på  3 måneder.

Side 15 Et sådant ændringsforslag, som mest naturligt vil skulle stilles L 112, kan udformes som følger: Til § 4 1) I  stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”der klages over”: ”, jf. dog stk. 2”. [Konsekvens af  forslaget om, at der ikke skal gælde frister for indbringelse af klager over afgørelser vedrørende lønindeholdelse] 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stk. 2: ”Stk.    2.    Klagefristen    i    stk.    1    finder    ikke    anvendelse    for    klager    over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse.”. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. [Fjernelse   af   klagefristen   for   restanceinddrivelsesmyndighedens   afgørelser   om lønindeholdelse]