Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 23. juni 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af det netop vedtagne lovforslag nr. L 107 blev jeg af Uddannelsesudvalget stillet følgende spørgsmål: Spørgsmål 15: ”I forlængelse af debatten under 1. behandlingen af lovforsla- get bedes ministeren dokumentere sin påstand om, at det er Amtsrådsforeningen med Per Kaalund i spidsen, der er skyld i, at der i Danmark er mangel på læger og sygeplejersker.” I fortsættelse af mit svar af 26. maj 2005 på spørgsmålet kan jeg til orien- tering oplyse, at fastsættelsen af de årlige optagelsestal på lægeuddannel- sen bl.a. skete på baggrund af indstilling fra det faglige landsudvalg for de sundhedsvidenskabelige  uddannelser (FLUSU), hvor også aftagerne var repræsenteret.   FLUSU’s indstilling skete på baggrund af en vurdering, der skulle bygge på de udbuds- og efterspørgselsprognoser, der blev udarbejdet af den under Sundhedsstyrelsens nedsatte lægeprognosegruppe, hvor aftagerne ligeledes var repræsenteret.    Jeg henviser endvidere til folketingsmedlem Per Kaalunds redegørelse i forbindelse med 2. behandlingen af L 107 den 14. juni 2005, som jeg helt tilslutter mig.   Med venlig hilsen Bertel Haarder