Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg 9. maj 2005 I forbindelse med behandlingen af (L 107) Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institu- tioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregå- ende uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og for- skellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 19. april 2005 stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: ”Ministeren bedes redegøre for, om offentlighedslovens og forvaltnings- lovens regler gælder for alle de CVU’er, der er omfattet af lovforslaget. Hvis der gælder særlige regler for nogle CVU’er og ikke for andre bedes dette begrundet.” Svar: De amtskommunale sygepleje- og radiografskoler og centre for under- visningsmidler er i dag offentlige institutioner og omfattet af offentlig- hedsloven og forvaltningsloven. I lovforslaget er det foreslået, at disse institutioner forsat skal være omfattet af lovene, således at borgernes retsstilling på dette punkt forbliver uændret. I det omfang disse instituti- oner inddrages i CVU’er, foreslås hele CVU’et omfattet af offentligheds- loven og forvaltningsloven.   De CVU’er, der ikke berøres af kommunalreformen ved inddragelse af   sygepleje- og radiografskoler eller centre for undervisningsmidler, er ikke omfattet af lovforslaget.   Jeg kan oplyse, at det er hensigten at tage spørgsmålet om de regelstyrede selvejende institutioners forhold til offentlighedsloven og forvaltningslo- ven op i forbindelse med styringsanalysen.  
2 Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder