B 12 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12-18 år samt om yderligere anvendelse af samfundstjeneste.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 10-03-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 19-05-2005
Betænkning afgivet 09-06-2005
2. behandling afbrudt/udsat 16-06-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte forslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder til 12 år, at etablere den nødvendige kriminalretspleje, at etablere en særlig ungdomsdomstol til behandling af kriminelle forhold begået af unge i alderen 12-18 år samt at sikre, at samfundstjeneste i videre omfang end i dag blev anvendt for de unge.

Baggrund:

Forslagsstillerne havde tidligere fremsat et beslutningsforslag (B 37 fra folketingsåret 2000-01) med nogenlunde samme sigte, jf. omtalen i Årbog & Registre 2000-01 side 230.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 15 (DF) stemte for, 89 (V, S, KF, RV, SF og EL) imod.