1 FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE 10. maj 2005 VURDERING AF SITUATIONEN OG TRUSLEN I IRAK. 1. Gennemførelsen af valget i januar 2005  var en milepæl i Iraks politiske genop- bygning. Valget gør det muligt at fortsætte overgangspro  cessen med et folkeligt mandat. Der er dog næppe udsigt til afgørende forbedringer af sikkerhedssituationen inden for de kommende 6-12 måneder. 2. Udpegningen af kurderen Jalal Talabani til præsident og shiitten Ibrahim al Ja’afari til premierminister markerer det systemskifte, der har fundet sted i Irak siden Saddam Hussein-regimets fald. Shiitterne og deres repræsentanter fra Den Forene- de Irakiske Alliance er i gang med at sætte sig på magten, understøttet af kurderne fra de dominerende kurdiske partier KDP og PUK. Moderate sunniarabere er inviteret med ind i både parlament og regering, men  den sunniarabiske gruppe får  som hel- hed kun begrænset indflydelse. 3. Kort efter valget faldt antallet af angreb til 30-40 pr. dag, men siden april 2005 har tendensen igen været stigende. Antallet af angreb er nu ca. 50-70 pr. dag. Mod- standsgruppernes kamp understøttes af, at den sunniarabiske gruppe  i det centrale Irak er blevet yderligere marginaliseret ved valget. Der er enkelte tegn på større su  n- niarabisk deltagelse i den politiske proces, men gruppen er yderst splittet og kan næppe samles om en ikke-voldelig linie. 4. Der er ikke udsigt til færre angreb fra de sunniekstremistiske netværk.  De står bag et mindretal af angrebene i Irak, men deres angreb er de mest spektakulære og tabsgivende. Den dominerende kraft bag dem er jordaneren Abu Mus’ab al-Zarqawi, men også den kurdisk dominerede Ansar al -Sunna-hær er en meget stærk militant sunniekstremistisk gruppe. En del udenlandske ekstremister deltager i de militante sunniekstremistiske netværk i Irak, hvor de får en erfaring, som  også  kan anvendes andre steder. 5. Der er betydelige regionale forskelle i udviklingen mellem det nordlige, centrale og sydlige Irak. Det bliver sværest at opnå forbedringer af sikkerhedssituat i- onen i al-Anbar og Ninawe provinserne (Mosul) i det centrale Irak, hvor valg- deltagelsen var meget lav. I de tre kurdisk dominerede provinser i det nordlige Irak er udviklingen stabil. I den omstridte by Kirkuk er situationen dog ustabil og kan udvikle sig til kampe mellem kurdere, sunniarabere og turkmenere under forfatningsdrøftel - serne. I det sydlige Irak er situationen betydeligt roligere end i det centrale Irak, men stadig ustabil. Størstedelen af befolkningen i Sydirak støtter opfordringen fra storay  a- tollah Ali al-Sistani til ro og samarbejde. De alvorligste trusler i det sydlige Irak kom- mer fra sunniekstremister, der ønsker at provokere shiitter til at ind lede en borgerkrig, og fra radikale shiitiske grupper som Muqtada al-Sadrs gruppe, der ønsker en mere islamisk regeringsførelse. Desuden er der mange stammeopgør og en høj kriminal   i- tet.   
2 6. Inden for det danske ansvarsområde i Basra -provinsen er situationen markant roligere end i det centrale Irak, men stadig spændt. Der er forholdsvis få direkte a n- greb mod den danske bataljon, men bataljonen kan blive uds at for angreb med fjern- udlø ste improviserede sprængmidler (IED), raketter, morterer og håndvåben. De danske soldater nyder generelt respekt blandt de irakiske sikkerhedsstyrker og lokal- befolkningen i området , men kriminelle bander og civile uroligheder medvirker til at skabe en sårbar situation.  Der er også risiko for uro  skabt af de sunnitiske mindretal i Basra by, Az Zubayr og Abu al-Khasib. De danske styrkers anseelse afhænger af de- res evne til at håndtere sta mmeopgør ene, forsyningen med brændstof og elektricitet samt politiets evne til at bekæmpe kriminalitet. 7. Provinsvalget i Basra i januar 2005 viste stor opbakning til partiet Jaish al- Fadilah (JAF), der overtog guvernørposten. Den nye guvernør   står for en ikke - voldelig linie, men vil få svært ved at kontrollere den magtkamp, der finder sted me l- lem de forskellige shiitiske grupper. Hvis radikale shiitter som Muqtada al-Sadrpå et tidspunkt indleder et oprør i  Sydirak, vil det berøre Basra provinsen og der med det danske ansvarsområde.  Al-Sadrs bevægelse vil næppe indlede et oprør   på nuv æ- rende tidspunkt, da den blev repræsenteret i parlamentet. Al- Sadr kan dog skifte til en voldelig kurs, hvis han føler sig politisk marginaliseret , eller storayatollah Ali al- Sistani svækkes. 8. Der er et stærkt fjendskab mellem en række af grupperingerne i Irak. Derfor vil der sandsynligvis udbryde borgerkrig, hvis koalitionen på nuværende tidspunkt træ  k- ker sig ud. Irakerne er delt i spørgsmålet om, hvornår koalitionen bør forlade Irak. En majoritet af partier i parlamentet foretrækker, at koalitionen bliver i Irak, indtil de iraki- ske sikkerhedsstyrker er mere effektive. Men der vil formodentlig være flertal for en officiel markering af, at de multinationale styrker kun er i Irak i en tidsbegrænset peri- ode. 9. De irakiske sikkerhedsstyrkers effektivitet er stigende, men de er endnu ikke i stand til selvstændigt at opretholde ro og orden. Især inden  for politiet er træningsni- veauet og moralen stadig meget lav. Arbejdet med at uddanne sikkerhedsstyrker til at løse mere komplicerede opgaver vil tage fart i 2005. I relativt fred elige områder vil irakerne presse på for at overtage det fulde ansvar for sikkerheden , hvilket de næppe er i stand til før tidligst ved udgangen af 2005. I  lyset af regeringsskiftet forventes der i den kommende tid at foregå en række magtkampe om kontrollen over sikkerhed s- styrkerne. Det vil være en hæmsko for afgørende   forbedringer i effektiviteten. 10.    Den langsommelige regeringsdannelse i Bagdad betyder, at det bliver vanske- ligt at udarbejde en ny forfatning til tiden, dvs. senest den 15. august 2005. Der er dog mulighed for at forlænge overgangsprocessen, så der først vælges en regering under en ny forfatning iløbet af det første halvår af 2006. De cen trale emner i forfat- ningen bliver islams rolle, Iraks føderale struktur, Kirkuks stilling og fordelingen af øko nomiske ressourcer. De verdslige partier har en lille overvægt i parlamentet i for- hold til de religiøse , så Irak bliver næppe en religiøs stat som Iran. Men det er sand- synligt, at islam får en mere  fremtrædende rolle i den kommende forfatning end hidtil. 11.    Fortsætter overgangsprocessen efter planen med forbedringer af de irakiske sikkerhedsstyrkers effektivitet og med en mere stabil forsyningssituation, kan der i løbet af  1-2 år  ske forbedringer i sikkerhedssituationen. Det gælder især i det sydlige
3 Irak, i de tre kurdiske provinser i det nordlige Irak i nogle af de provinser i det cen- trale Irak, hvor befolkningen består af både   sunnitter og shiitter.   12.    Truslen for angreb mod danske styrker, herunder terrortruslen vurderes som høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. Truslen fra civile uroligheder og s a- botage mod danske styrker vurderes som middel. Den landmilitære minefare og fa- ren fra ueksploderet ammunition vurderes som middel til høj alt efter område. Truslen mod lufttransport af danske styrker i irakisk luftrum varierer fra lav til høj, afhængig af flyvehøjde og område. Modstandsgrupper angriber hyppigt med improviser  ede sprængladninger fortrinsvis i form af vejsidebomber. Truslen fra denne type angreb vil fortsætte og er ligesom for øvrige angreb høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. 13.    Der foregår en omfattende  spionage mod den multinationale styrke, herunder den danske styrke i Basra-provinsen. Truslen fra spionage vurderes derfor som høj. Spionagen foretages bl.a. af irakiske modstandsgrupper, kriminelle organisationer og visse militser og stammer samt udenlandske efterretningstjenester. Truslen fra biolo- giske og kemiske kampstoffer vurderes som lav, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som middel. Truslen mod danske enheder i form af organiseret kriminalitet, der også kan omfatte gidselta g- ning, vold og brug af håndvåben, vu  rderes at være middel.