Spørgsmål nr. 4-6 (§ 21), Aktstykke 106 Skrivelse af 13. april 2005 Svar til Finansudvalget fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 4: "Ministeren bedes redegøre for de overordnede målsætninger ved fordelingen af tipsmidlerne." Svar: Der eksisterer ingen generelle kriterier for størrelse og fordeling af midler på de 24 formål på det kulturelle tipsaktstykke (aktstykke 106), som er et resultat af en prioritering af 25,51 % af Kulturministeriets andel på 66,44 % af Tipstjenestens overskud til kulturelle formål, herunder brevduesporten, jf. Tips- og Lottolovens § 6 B, stk. 1, nr. 6, jf. LB 1077 11/12 2003.