Bilag 3 til bestyrelsens redegørelse 090505 Bilag 3 Økonomiske hovedtal for ”Once Upon A time” Showet har kostet 59 mio. kr., der dækker udgifter til produktion af showet, herunder kunstnerhonorarer samt udgifter til en lang række underleverancer i forbindelse med projektering, presse, lokalitet, billetsalg, rejser og ophold for inviterede.     De samlede indtægter er på nuværende tidspunkt opgjort til ca. 24 mio. kr. ekskl. moms fordelt med ca. 22,5 mio. kr. på billetsalg og 1,5 mio. kr. på TV-salg.   Det betyder, at fonden må bidrage med 35 mio. kr. for at bringe åbningsbudgettet i balance, hvoraf der har været budgetteret med et samlet tilskud fra fonden på 22 mio. kr.     De foreløbige opgørelser af billetsalget viser, at der blev solgt lidt over 28.000 billetter. Fonden havde inviteret ca. 3.000 gæster, og få dage før showet blev der uddelt ca. 2.000 billetter til samarbejdspartnere. Der skønnes således at have været omkring 33.000 tilskuere i Parken.   Grundet en særlig opmærksomhed vedrørende honoraret for Tina Turners deltagelse i showet, har Fonden valgt at offentliggøre dette. Honoraret var på 1 mio. US dollars.   Indtil der foreligger et endeligt regnskab for showet, herunder afsluttende opgørelser og rapporter fra en række underleverandører, tages der forbehold for ovenstående tal.