Spm. nr. S 916

6) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Marie Krarup (DF) :

Påtænker ministeren at tage politiske skridt for at sikre, at forskellige kommuner ikke giver dispensationer til tvivlsomme moskeer, i modstrid med ministerens holdninger om at jævne moskeer som Grimhøj med jorden, hvis det altså var muligt i forhold til grundloven?

Værsgo.

Påtænker ministeren at tage politiske skridt for at sikre, at forskellige kommuner ikke giver dispensationer til tvivlsomme moskeer, i modstrid med ministerens holdninger om at jævne moskeer som Grimhøj med jorden, hvis det altså var muligt i forhold til grundloven?

Ministeren.

Jeg mener rent faktisk, at vi er ved at tage nogle meget vigtige politiske skridt for netop at gøre op med de formørkede kræfter og miljøer, som vi ser. Det er rigtigt, at det ikke er i form af ændringerne i planloven, men på andre områder, som jeg mener er nøjagtig lige så vigtige.

Som jeg også var inde på lige før i min besvarelse af det tidligere spørgsmål, er jeg meget tilfreds med, at regeringen bl.a. med kirkeministeren for bordenden vil se på, hvordan vi kan sætte ind over for og imod de religiøse forkyndere, som forsøger at undergrave de værdier og det værdisæt, som Danmark er bygget på. Det er jo netop et arbejde, som vi også talte om før, som Dansk Folkeparti som bekendt tager stor del i og ansvar for.

Vi skal bl.a. se på mulighederne for at fratage religiøse forkyndere den offentlige anerkendelse. Vi skal kigge på, hvordan vi kan forhindre, at hadprædikanter rejser ind i Danmark, hvordan vi kan smide dem ud af landet igen, men også en række andre problemstillinger, som jo bl.a. Dansk Folkeparti har rejst, og jeg mener, at det er helt nødvendigt, fordi holdningerne jo ikke kun ligger i murstenene. Jeg er med på, at det er med til at danne rammen, men holdningerne er jo inde i bygningerne og inde i de mennesker, der nu udgyder det her had over for det danske samfund.

Ud over den helt konkrete indsats over for imamerne arbejder vi i regeringen også meget målrettet med en række andre initiativer, netop over for f.eks. parallelsamfund, for at få gjort op med dem, og for mit eget vedkommende handler det bl.a. også om at forebygge radikalisering. Derfor har jeg også netop nu besluttet at få kortlagt kommunernes indsats på det her område, fordi der er rigtig mange, der gør rigtig meget, men vi ved ikke helt, hvad hinanden gør, og vi ved reelt heller ikke helt, hvad der virker. Så jeg tror, at man skal gå ret systematisk til værks, også når det handler om radikalisering.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Jeg stiller jo det her spørgsmål som en opfølgning på det forrige, altså for at finde ud af, hvad ministeren og ministerens regering og parti har af ideer til, hvad man kan gøre for at undgå, at der opføres moskeer af rabiate organisationer og trossamfund.

Vi mener jo i Dansk Folkeparti, at det er en god idé at begrænse udbredelsen af radikal islam mest muligt, herunder især forsøge at begrænse opførelsen af moskeer for sådan nogle rabiate organisationer, fordi moskeer jo fungerer som en central for udbredelse af og undervisning af de holdninger, som organisationen har. Det kan være en meget stærk hæmsko for integration.

Vi kan se, at man har taget konsekvensen af det i Aarhus. Der har man skiftet mening i byrådet angående salg af en grund til at bygge en moské på. Så der har man faktisk virkelig gjort noget. Jeg er glad for at høre alle ministerens ideer til, hvad man kan gøre for at hindre rabiat islams udbredelse. Men jeg kunne godt tænke mig at høre noget mere konkret om det, jeg spørger til, nemlig opførelse af moskeer. Hvordan kan man bruge den danske lovgivning – det kunne være planloven samt lokalplaner – til i praksis at forbedre integrationen og forhindre opførelse af moskeer, som man ved vil virke for en antidansk og ikkeintegrerende ideologi?

Ministeren, værsgo.

Det er jo bl.a. det, man har gjort i Aarhus. Der har man jo netop taget et skridt. Man må sige, at man jo så der har nogle lokalpolitikere, som har valgt at gå hårdt til værks, og det kan jeg jo sådan set kun bakke op om. Og så vil fru Marie Krarup naturligvis spørge: Hvorfor gør man så ikke det i København? Det regner jeg med vil blive det næste spørgsmål. Men det er jo sådan, at der er lokalt selvstyre, og dermed er det de kommunalpolitikere, der nu er valgt – ellers må man jo vælge nogle andre til det – der beslutter ting i den pågældende kommune. Som det er nu, er det ikke noget, vi bestemmer fra Folketingets side.

Fru Marie Krarup.

Det er jo rigtigt, at vi ikke umiddelbart bestemmer det fra Folketingets side, men vi kan jo lave lovgivning, som gør dette arbejde nemmere eller muligt i det hele taget, sådan som der jo også allerede lige nu foregår lovforberedende arbejde for at forhindre, at kræfter, der ikke vil integrationen, får frit spil. Det er derfor, jeg mener, at man bør kunne finde områder også inden for planloven, hvor man vil kunne indføje disse muligheder, så det bliver nemmere at forhindre, at der opføres stormoskeer, som vi ser bliver en rede for udbredelse af rabiat islam.

Ministeren.

Det vil jeg ikke afvise at man kan, men jeg er ganske enkelt ikke ekspert på planlovsområdet. Men det ville jo være en drøftelse, som fru Marie Krarup kunne rejse over for erhvervs- og vækstministeren, som netop har det område.

Fru Marie Krarup.

Tak for svaret. Det vil jeg selvfølgelig overveje at gøre. Så vil jeg afslutte spørgsmålet med en opfordring til ministeren om at udbrede sin stærke holdning til de her spørgsmål i sit parti, sådan at man får hele organisationen med, også dem, der sidder ude i kommunerne, især dem, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation, til at trække på den hammel, som vi i Dansk Folkeparti trækker på, hvor vi simpelt hen ønsker at gøre det vanskeligt at udbrede en antidansk og rabiat ideologi, der modvirker integration.

Ministeren.

Det er selvfølgelig en venlig opfordring, og jeg tror nu nok også, at jeg med sindsro kan sige, at jeg allerede har gjort det – når jeg nu kigger lidt tilbage på den debat, der har været i Venstre igennem de seneste par år.

Tak, og så er spørgsmålet afsluttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.