Spm. nr. S 887

11) Til justitsministeren af:

Susanne Eilersen (DF) :

Når det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 347 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at der ikke i nogen af landets politikredse er boligområder, hvor politiet generelt set ikke kan passe deres arbejde på normal vis uden at tage særlige forholdsregler, men formanden for Politiforbundet, Claus Oxfelt, den 17. februar 2016 på TV 2 udtaler, at områder som Gellerup i Aarhus Vest, Vollsmose i Odense og dele af Nørrebro i København er steder, hvor det kan være svært at patruljere for politiet, giver det så ikke ministeren anledning til bekymring?

Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg læser mit spørgsmål op: Af svaret på spørgsmål nr. 347 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg fremgår det, at der ikke i nogen af landets politikredse er boligområder, hvor politiet generelt set ikke kan passe deres arbejde på normal vis uden at tage særlige forholdsregler, men den 17. februar 2016 på TV 2 udtaler formanden for Politiforbundet, Claus Oxfelt, at områder som Gellerup i Aarhus Vest, Vollsmose i Odense og dele af Nørrebro i København er steder, hvor det kan være svært at patruljere for politiet. Giver det ikke ministeren anledning til bekymring?

Ministeren.

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at Rigspolitiet i besvarelsen af det nævnte spørgsmål også oplyser, at der lejlighedsvis eller periodevis i flere politikredse i forhold til bestemte boligområder må tages særlige forholdsregler for bl.a. at sikre politiet mod overgreb. I realiteten er det jo også det, hr. Claus Oxfelt sigter til i sin udtalelse.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at politiet og andre myndighedspersoner skal kunne passe deres arbejde overalt i landet uden at blive udsat for chikane eller overgreb – jeg tror, at jeg berørte det i et spørgsmål her for et par spørgetider siden – og derfor har vi igennem længere tid arbejdet med en respektpakke, som vil blive lanceret inden for kort tid. Den skal bl.a. sigte mod at sætte ind over for overfald på og chikane af myndighedspersoner og sikre – og her kan jeg løfte sløret en lillebitte smule – at de straffe, som udstikkes i den forbindelse, er af en karakter, som folk kan forstå.

Spørgeren.

Det er vi også glade for, og jeg lyttede også til ministerens svar på det tidligere spørgsmål. Men det må da lidt give anledning til bekymring, for som jeg hørte Politiforbundets Claus Oxfelt, udlagde han det ikke på samme måde som det svar, jeg også henviser til, på spørgsmål 347, altså sådan at Politiforbundet synes, at det sker lejlighedsvis. Han udtalte i tv-udsendelsen, at man ikke kan køre ind i de områder, hvis man kun er to betjente i én patruljebil, men at man kun kan køre derind, når man har lidt mere forstærkning.

Så man har i Politiforbundet en lidt større bekymring end den, der gives udtryk for i det svar, som Rigspolitiet har givet. Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren lige uddybede lidt, om han lytter til, at Politiforbundet faktisk er anelse mere bekymret.

Ministeren.

Det, jeg synes er essensen i det her, er, at uagtet at der kan være nuanceforskelle mellem Claus Oxfelts og Rigspolitiets besvarelser – nu besvarer Claus Oxfelt jo ikke spørgsmål på den måde, men der kan være nuancer i synspunkterne – så vil der være tilfælde, hvor politiet har besværligheder. Det synes jeg sådan set er det, vi må koncentrere os om. Er det en acceptabel tilstand eller ej? Det er det ikke, og derfor er der også indgået en politiaftale om en kraftig styrkelse af politiet, hvor vi bl.a. med Dansk Folkepartis medvirken vil tilføre politiet 2 mia. kr. kulminerende i 2019, mange nyuddannede politifolk og en styrkelse af politiets analytiske værktøjer og andet, hvilket bl.a. også skal tjene til, at der udøves en særlig indsats de her steder. Det er en udfordring, som regeringen er ganske bekendt med, og som vi også gør noget aktivt ved.

Det, der så er udfordringen lige nu, er jo den drøftelse, jeg også har haft her i spørgetiden i dag, nemlig at Danmark for nærværende har 10.600 politifolk, og at vi er presset af udefrakommende forhold, dels terror, dels grænsekontrol, hvilket gør, at ressourcerne ikke helt slår til. Det forholder vi os til, og det gør vi også i forhold til de udsatte boligområder.

Spørgeren.

Nu har vi haft grænsekontrol i 12-14 uger, og som ministeren selv nævnte ved et tidligere spørgsmål, er det her eskaleret siden 1990'erne. Der er kommet flere boligområder til. Jeg nævnte tre store boligområder, som vi er bekendt med, men Motalavej i Korsør og Ringparken i Slagelse er også nogle af de områder, som bliver nævnt nu her. Det er ligesom en glidebane, vi ser flere og flere steder, og vi er jo også bekymret for de borgere, som bor i de her områder.

Er der tidspunkter, hvor politiet ikke kører ind, som de burde gøre det, fordi de ikke er mere end én patruljevogn og to betjente?

Ministeren.

Altså det, politiet siger i den her sammenhæng, er, at der er flere politikredse, hvor der lejligheds- eller periodevis er boligområder, hvor man skal sikre, at der er ekstra politi til stede. Det er realiteten. Men den besked, jeg får, er også, at det håndterer politiet så indtil videre.

Men det er jo fuldstændig rigtigt, som der bliver sagt, at det her er en langvarig eskalering, som vi har set – og desto vigtigere bliver så dels den her respektpakke, dels den indsats mod ungdomskriminalitet, som vi enedes om, kombineret med en indsats mod rockerbandekriminalitet og socialt udsatte boligområder.

Det er da helt klart en af regeringens prioriteringer, at den indsats samlet set skulle give det resultat, at vi altså ser betydelig mindre af det i fremtiden, når politiforliget er fuldstændig implementeret.

Spørgeren.

Nu fremgår det også et sted i svaret på spørgsmål 347, som er et meget langt svar, at Rigspolitiet gerne ser mere lokalt politi. De kan bedre håndtere opgaverne derude, når det er lokale betjente, der indsættes.

Kan ministeren løfte lidt af sløret for, om man kigger på at etablere flere lokale politistationer med lokale betjente i forbindelse med den her pakke, han taler om, eller i politiforliget, som man ligesom skar væk ved det forrige politiforlig, hvor man centraliserede lidt mere, altså at man går lidt den anden vej nu og laver lidt flere nærpolitistationer?

Ministeren.

Det vil jeg nødig sige noget firkantet om, men det, jeg kan sige, er, at det er fuldstændig rigtigt, at f.eks. de erfaringer, man har haft fra Nørrebro, med lokalt patruljerende politi, der kendte forholdene, har givet en anden tonalitet og andre muligheder for at få gjort noget ved tingene. Og det er klart, at det selvfølgelig indgår i overvejelserne om, hvad man skal gøre specifikt ved nogle af de områder – selvfølgelig gør det det – og særlig i en situation som nu, hvor vi uddanner mange flere politifolk, og hvor vi skulle få det stærkeste politi, Danmark har haft, i hvert fald i den tid, som fru Susanne Eilersen og jeg har været her.

Så er der ikke flere spørgsmål i dag, og jeg vil gerne sige tak til både ministre og spørgere for deres indsats i folkestyrets tjeneste i dag.

Spørgetiden er afsluttet.