Spm. nr. S 738

6) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Morten Bødskov (S) ) :

Kan ministeren bekræfte, at kommunerne frem mod 2020 skal tage imod mere end 100.000 flygtninge, samtidig med at de hvert år skal spare mere end 2 mia. kr. som følge af omprioriteringsbidraget, og i forlængelse heraf give en garanti for, at det ikke vil føre til dårligere borgernær velfærd i kommunerne?

Værsgo.

Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op:

Kan ministeren bekræfte, at kommunerne frem mod 2020 skal tage imod mere end 100.000 flygtninge, samtidig med at de hvert år skal spare mere end 2 mia. kr. som følge af omprioriteringsbidraget, og i forlængelse heraf give en garanti for, at det ikke vil føre til dårligere borgernær velfærd i kommunerne?

Værsgo til ministeren.

Jeg kan selvfølgelig ikke, vil jeg sige til hr. Benny Engelbrecht, stå her i marts måned 2016 og sætte præcise tal på, hvor mange flygtninge kommunerne skal tage imod frem mod 2020. Der er 4 år til 2020 og meget stor usikkerhed om udviklingen i flygtninge- og migrantsituationen. Med finansloven for 2016 forventer vi 25.000 asylansøgere i år, i 2017-2019 har vi teknisk fastsat antallet af asylansøgere til 15.000 årligt, men det er jo selvfølgelig højst usikkert, hvordan udviklingen bliver.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet laver hvert år et skøn for antallet af flygtninge, der overgår til kommunerne i de følgende år. For 2016 lyder skønnet på 17.000, skønnet for 2017 er ikke klar endnu, og det er på baggrund af den store usikkerhed altså ikke muligt at sige, hvor mange flygtninge kommunerne skal modtage frem mod 2020.

Spørgeren.

Der er stor usikkerhed, derom kan der ikke herske nogen tvivl. Det er nok også derfor, at kommunerne i denne tid er meget opmærksomme på de udfordringer, som står foran dem. Det er selvfølgelig også derfor, at det er interessant for alle – det bør det være, ikke blot for os, som arbejder med finansområdet til daglig, men for alle i Folketinget – at have fokus på at løse udfordringerne.

Jeg synes, det er interessant, at finansministeren altså for kort tid siden kunne konstateres ikke at være enig med hr. Kristian Thulesen Dahl i, hvordan man skal håndtere omprioriteringsbidraget, og derfor bliver det selvfølgelig også interessant at se, hvordan man vil håndtere situationen, når vi skal finde frem til løsninger på fordelingen af flygtninge og herunder også flygtningeudgifterne. Det må vi jo prøve at finde frem til i bred enighed i Folketinget, men det bliver en udfordring, som jeg selvfølgelig også håber vi kommer til at få en åben debat om.

Jeg er knap nok færdig, fru formand, undskyld, men jeg har vist også 50 sekunder endnu. ( Formanden: Jo, jo, men der var en pause – og man diskuterer ikke med formanden! Værsgo! ). Jeg vil dog bede ministeren om lige at forklare i forhold til omprioriteringsbidraget, for det tror jeg at mange kommuner er meget optaget af: Er det sådan, at omprioriteringsbidraget også er en øvelse i at omfordele mellem kommunerne, altså det, som man kan kalde en egentlig udligningsreform?

Værsgo, ministeren.

Til det første, hr. Benny Engelbrecht sagde, vil jeg berolige ham med, at jeg har et rigtig godt forhold til Kristian Thulesen Dahl, og jeg har lavet adskillige finanslove og aftaler med ham gennem årene, så der tror jeg ikke, at hr. Benny Engelbrecht skal gøre sig unødige bekymringer.

For så vidt angår teknikken i omprioriteringsbidraget, er det jo, som jeg sagde før, sådan, at den offentlige sektor altså ikke er støbt i beton. Vi skal kunne flytte ressourcer fra en sektor til en anden, og vi skal alle steder i den offentlige sektor sørge for, at vi får mest muligt for skattekronerne. Derfor skal der effektiviseres, derfor skal der omprioriteres, og derfor skal der konkurrenceudsættes i den offentlige sektor, for at vi kan få det bedste og det billigste, så vi ikke skal betale for mange penge i skat. Det er jo det, hele øvelsen går ud på.

Ja tak.

Men med den udlægning, som finansministeren er inde på her, lyder det jo som en udlægning, der handler om, at man skal kunne flytte penge fra eksempelvis kommunerne til et andet område, det kunne være skattelettelser, det kunne være andre dele af staten. Det handler ikke om spørgsmålet om, at man skal sikre, at omprioriteringsbidraget fuldt ud tilbageføres til kommunerne – det har vi vist fået slået fast at ministeren ikke kan garantere – herunder heller ikke spørgsmålet om, at der nødvendigvis skal være en omfordeling kommunerne imellem i forhold til omprioriteringsbidraget.

Kan ministeren bekræfte det?

Værsgo, ministeren.

Jeg kan bekræfte, at vi hvert år vil have forhandlinger med kommunerne, hvor vi vil drøfte de her ting.

Medspørger er hr. Morten Bødskov. Værsgo.

Jeg tror, at kommunerne er rigtig glade for det svar, nemlig at finansministeren bekræfter, at man vil have forhandlinger med kommunerne hvert eneste år, og at man i de forhandlinger – hvis kommunerne vil, det er klart, for med den finansminister kan man godt være lidt bekymret for det, men sådan er det jo – selvfølgelig vil drøfte fordelingen af omprioriteringsbidraget. Det, finansministeren jo ikke siger, er, hvor mange af de 1,9 mia. kr., som man hiver op af kommunernes kasser, man så rent faktisk vil ende med at drøfte med kommunerne: Hvor mange penge er der tilbage til kommunerne, når regeringen har været der? Det er jo det, der er hele humlen i det her.

Kan finansministeren her forsikre Folketinget om, at pengene krone for krone går til den borgernære velfærd? Eller er det sådan, som mange frygter, nemlig at man, samtidig med at der kommer tusindvis af asylansøgere, som vi skal sikre en ordentlig integration, og samtidig med at kravene til velfærden stiger, hiver 1,9 mia. kr. op af kassen, og man sender så måske 0,5 mia. kr. tilbage, fordi man har set sig lun på den sidste milliard kroner til skattelettelser?

Jeg bliver nødt til at indskærpe, at man skal overholde taletiden, for det er lige før, at vi ikke kan nå det sidste spørgsmål, fordi ministeren faktisk efter forretningsordenen kun skal stå her 1 time. Og man har talt ud over taletiden, så jeg vil lige vurdere det, når ministeren er færdig med at svare.

Værsgo.

Meningen med omprioriteringsbidraget er jo, at vi i den offentlige sektor forstået bredt som regioner, kommuner og stat kan have den fleksibilitet, at vi kan dirigere pengene derhen, hvor behovet er størst. Det bidrager staten til med et omprioriteringsbidrag, det bidrager kommunerne til, og det bidrager regionerne til. Det er en helt nødvendig forudsætning i et moderne samfund, hvor der hele tiden opstår problemer, at vi kan have den fleksibilitet.

Jeg deler ikke hr. Morten Bødskovs og venstrefløjens udtalte tro på, at alting er støbt i beton, og at vi nu har fundet den rigtige, ideelle tilstand, og at vi derfor ikke behøver at tænke på mere, for vi har fundet den rette balance i alting. Jeg må sige til hr. Morten Bødskov, at så god er verden ikke.

Værsgo.

Heldigvis er den ikke det. Men det går også ganske udmærket, når man en gang imellem tænker sig lidt om. Det er bare derfor, at vi forsøger at få klarhed over, hvad det dér omprioriteringsbidrag skal gå til. Jeg synes jo, at finansministeren bare kan sige, at det er rigtigt, at vi hvert år fremadrettet diskuterer omprioriteringsbidraget med kommunerne, og at pengene krone for krone går til borgernær velfærd, og afvise alle tanker fra Liberal Alliance og Konservative og alle mulige gode ideer, man kan få i ly af nattens mulm og mørke ovre i Finansministeriet, om, at de skal bruges til skattelettelser, fordi Porscheejerne skal have 100.000 kr. oven i den kæmperabat, de allerede har fået. Det kan jo ikke afvises, at der er nogle blandt finansministerens parlamentariske grundlag, der kan finde på det. Kan omprioriteringsbidraget gå til det, eller går det til velfærd?

Altså, jeg må bare konstatere, at taletiden ikke bliver overholdt, så det næste spørgsmål bliver meget kort, for at vi kan overholde tiden.

Værsgo til finansministeren.

Jeg kan bekræfte over for hr. Morten Bødskov, at vi, som det hele tiden har været meningen, hvert år forhandler med kommunerne omkring de her spørgsmål.

Der er en medspørger. Værsgo.

Afslutningsvis vil jeg så blot bede finansministeren om at bekræfte noget i forhold til, hvorvidt omprioriteringsbidraget er en udligningsreform. Det har hr. Kristian Thulesen Dahl udlagt det som, men vil ministeren bekræfte, at omprioriteringsbidraget ikke er en udligningsreform kommunerne imellem?

Ministeren.

Omprioriteringsbidraget er tænkt som et bidrag til, at ressourcerne kan dirigeres derhen, hvor der er størst behov for det. Og det diskuterer vi jo år for år.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det sidste spørgsmål til finansministeren, og der er ikke ret lang tid til det.