Det er klart, at når vi ser en så stor tilstrømning af flygtninge, som vi ser i dag, så presser det både vores økonomi, vores værdier og sammenhængskraften i det danske samfund.
Derfor har regeringen fra dag et også haft fokus på at nedbringe antallet af asylansøgere, der søger til Danmark, for det er vigtigt, for at vi kan følge med.
Derudover er vi nødt til at lykkes bedre med integrationen for dem, som allerede er kommet til Danmark, og som fortsat kommer.
For vi er nødt til at være ærlige og sige, at den hidtidige integrationsindsats ikke har været god nok, og at eksempelvis alt for få flygtninge og familiesammenførte er kommet i beskæftigelse.
Og det er dyrt, både menneskeligt og økonomisk.
At få flere flygtninge og familiesammenførte i beskæftigelse er derfor en bunden opgave, som både Socialdemokraterne og regeringen skal løse, og derfor har vi også indkaldt arbejdsmarkedets parter og kommunerne til forhandling.
Men det er vigtigt at understrege, at de flygtninge, som kommunerne får ind nu, ikke er dem, der kom over grænsen i går.
Staten betaler fuldt ud udgifterne til flygtninge i den første fase.
Det betaler vi via vores udviklingsbistand, og dermed presser det ikke andre serviceudgifter.
Derudover er kommunernes direkte udgifter til flygtninge, eksempelvis til integrationsydelse og danskundervisning, under et fuldt ud finansieret via statslig refusion, bloktilskud m.v.
Og vi aftalte, at kommunerne også i 2016 modtager de ekstraordinære integrationstilskud på samlet 325 mio.
kr.
– penge, som kommer ud over den generelle finansiering.
Så er det korrekt, at kommunerne inden for den aftalte serviceramme på knap 240 mia.
kr.
skal afholde visse udgifter til f.eks.
dagtilbud og folkeskole.
Men som jeg tidligere har nævnt, drøfter vi jo netop nu med kommunerne, hvordan vi i fællesskab kan gøre integrationsindsatsen billigere via konkrete og betydelige lempelser.