Man skal naturligvis altid gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man fremtræder – det vil nok være meget klogt – men man er jo også nødt til at anerkende, at vi har nogle forskellige roller her i samfundet, alt efter hvor vi sidder.
Som finansminister opfatter jeg det som min rolle at sørge for, at der er en balance i økonomien, og at vi ikke bruger flere penge, end vi har, osv., men jo også, at vi får mest muligt for de skattekroner, vi opkræver.
Det er selvfølgelig klart, at det havde været bedre, hvis man som minister, hver gang nogen ønskede flere penge, kunne sige:
Kom bare her, vi har penge.
Men desværre er situationen jo sådan i dansk økonomi, at der ikke er mange frie midler, og at presset på de offentlige udgifter alle steder er meget stort.
Det, som jeg opfatter som en stor udfordring i den politiske opgave, er sådan set, at selv om det i samfundet som helhed går rigtig godt – der er gang i økonomien, ledigheden er faldet, beskæftigelsen stiger, inflationen er lav, renten er lav, olieprisen er lav, så det går godt med økonomien hos mennesker – så er det desværre sådan, at den offentlige økonomi er under pres, bl.a.
jo også fordi vi mister mange milliarder på grund af den lave oliepris.
Det er derfor, der er den udfordring, at jeg bare ikke har sække fulde af penge, jeg kan bruge, og derfor er presset jo først og fremmest på, at vi sikrer, at de penge, vi bruger, får vi mest mulig valuta for.