Spm. nr. S 1168

15) Til justitsministeren af:

Hans Kristian Skibby (DF) :

Er ministeren tilfreds med, at der jævnligt kommer sager frem fra mange forskellige steder i landet, hvor almindelige mennesker og forretninger oplever chikanerier, hærværk, overfald og forsøg på opkrævning af beskyttelsespenge fra stærkt utilpassede unge mennesker?

Værsgo at læse op.

Det, vi ikke når i den her uge, når vi bare i næste uge, hr. minister.

Er ministeren tilfreds med, at der jævnligt kommer sager frem fra mange forskellige steder i landet, hvor almindelige mennesker og forretninger oplever chikanerier, hærværk, overfald og forsøg på opkrævning af beskyttelsespenge fra stærkt utilpassede unge mennesker?

Ministeren til besvarelse.

Tak for det, formand. Rigspolitiet har i forbindelse med et folketingsspørgsmål i marts spurgt landets politikredse om deres kendskab til sager om beskyttelsespenge. Syv kredse har i den forbindelse oplyst, at de over en periode på 10 år i et vist omfang har fået kendskab til sager om beskyttelsespenge, mens fem kredse slet ikke eller kun i meget begrænset omfang har fået kendskab til sådanne sager. Danmarks Restauranter & Caféer har oplyst, at de på baggrund af underretninger fra deres medlemmer på nuværende tidspunkt ikke kan konkludere, at problemet er udbredt.

Det betyder naturligvis ikke, at man ikke skal tage de sager, der trods alt er, meget alvorligt. Én sag – og det er jo sådan set svaret på spørgerens spørgsmål – er én sag for meget. Jeg er klar over, at ikke alle sager om beskyttelsespenge nødvendigvis kommer til politiets kendskab, da der muligvis af frygt for repressalier kan være en vis tilbageholdenhed med at foretage anmeldelse til politiet, og derfor vil jeg, ikke mindst herfra, kraftigt opfordre personer, som er udsat for pengeafpresning eller anden kriminalitet, til at melde forholdet til politiet, så politiet kan bremse gerningsmændene og sørge for, at de bliver retsforfulgt. For der er afgjort tale om en form for kriminalitet, som vi skal slå hårdt ned på, hver gang vi møder den, så den ikke får lov til at brede sig.

Spørgeren.

Jo, og det er så også det, vi prøver på, hr. minister. Ministeren siger selv, at han henholder sig til det svar, der er kommet fra rigspolitichefen om, hvor udbredt man vurderer problemets omfang til at være. Men man kan gå tilbage og følge eksempelvis Berlingskes nyhedsdækning tilbage i august 2012 – hvor man også stillede spørgsmål til bl.a. Københavns Politi – om, at det her med beskyttelsespenge reelt er et meget større problem end det, der fremgår af statistikkerne, fordi det er så tabubelagt for mange af de her erhvervsdrivende, som jo frygter for både deres forretninger, deres egen førlighed og selvfølgelig også for ikke at kunne bevare deres virksomheder, eksempelvis værtshuse og restauranter på Nørrebro, som dengang var det sted, hvor problemet blev skitseret at være mest udbredt.

Grunden til, at vi i Dansk Folkeparti fokuserer meget på det her, er jo ikke bare, at det er en god sag. Bevar mig vel, det er det da, det er en god sag at tage problemer og udfordringer i Danmark op. Men det er også, fordi det er et sted, hvor vi frygter at det bliver værre, hvis ikke vi virkelig griber fat om de her ting. Nu går det her problem, som jeg har skitseret, tilbage til 2012, og det, vi kan konstatere, er, at det i hvert fald ikke er blevet mindre problematisk i 2016, end det var i 2012. Og derfor er det vigtigt, som ministeren selv var inde på.

At det f.eks. i Sverige er meget værre, er så måske dagens gode nyhed. Det er meget værre på den anden side af sundet, men det ændrer jo ikke på, at vi ikke skal have de her no-go-zoner, som det hedder i Sverige, hvor 55 byer og områder i forskellige byer er blevet steder, hvor der er mere sharialov, end der er svensk lov. Derfor er det vigtigt, at vi prøver på ikke bare at tale om det her i Folketinget, men at vi selvfølgelig også både ressourcemæssigt og juridisk osv. går ind og ser på de steder, hvor indsatsen skal lægges. Og der synes jeg at ministeren måske skulle gå lidt mere til biddet i forhold til at få sammensat nogle restriktioner og nogle ændringer af lovgivningen, som gør, at vi har langt, langt større mulighed for at komme efter de her bander, som prøver på at tiltvinge sig andre folks penge via trusler osv.

Ministeren.

Men nu kan jeg jo ikke basere mit virke på mediehistorier. Altså, overordnet set er kriminaliteten faldet i Danmark over de sidste i hvert fald 4-5 år. Det kan vi konstatere, både når vi i meningsmålinger spørger folk, hvad de selv personligt har oplevet, og når vi konstaterer, hvilke anmeldelser der er til politiet – så vi også kan få dækket mørketallet. Derfor må jeg jo sige, at når jeg vurderer, hvad politiets indsats skal være, baserer jeg det selvfølgelig dels på, hvad oplevelsen er ude i politikredsene, dels på en dialog med den relevante brancheforening, hvor medlemmerne jo af karsken bælg kan meddele, hvad de oplever af problematikker.

Jeg har fuld respekt for Dansk Folkepartis måde at gribe det an på, men jeg synes ikke, det er rimeligt at antyde, at jeg som justitsminister skulle være ligeglad med den her problemstilling. Det er jeg bestemt ikke, det kan jeg garantere. Jeg er lige så optaget som Dansk Folkeparti af – hvis man skal sige det en smule populært – at der bliver slået hårdt ned på urostifterne.

Spørgeren.

Tak. Det er jeg sådan set fuldstændig enig med ministeren i. Jeg betvivler ikke ministerens gode hensigter, og de er også pænt uddybet i de facebookopdateringer, som ministeren jo er verdensberømt i Danmark for at foretage. Men det ændrer ikke på, ministeren som den store målestok for, at det ikke er så slemt endda, har brugt, at det er langt værre ovre på den anden side af sundet. Det er i hvert fald det, som ministeren tidligere har sagt i den her sag.

Nu har vi tidligere haft en debat her i salen om peberspray, det var så sent som i går. Og jeg ved også, at der langt ind på ministerrækken i Venstre er folk, der synes, at peberspray sådan set ikke er nogen dårlig opfindelse, især hvis folk bruger den med omtanke, og hvis de bruger den til at forsvare sig med. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Har ministeren egentlig sympati for, at værtshusejere ender med at være nødt til at bruge den form for forebyggende effekter i deres restaurationer?

Ministeren.

Altså, jeg håber jo ikke, at vi ender i en situation, hvor selvtægt bliver nødvendigt. Nødværge er én ting, selvtægt er noget andet, og jeg synes, der er så rigeligt med situationer i de her dage, hvor folk mener sig berettiget til at tage sig selv til rette på fællesskabets bekostning. Det er sådan set ikke en udvikling, jeg ønsker. Jeg ønsker, at vi skal have et dygtigt politi, som kan varetage den interesse, vi alle sammen har i, at der er et ordentligt og velordnet samfund. Derfor er jeg sådan set tilhænger af den nuværende pragmatiske tilgang, vi har til våben i borgernes hænder, f.eks. den knivlov, som spørgeren og jeg var sammen om at gennemføre, og som har skærpet straffene væsentligt for kriminelle, der tidligere blev straffet for at gå med f.eks. kniv.

Spørgeren.

Hvis nu man går tilbage til marts måned i år, var der en butiksdrivende fra Humlebæk, som fik en dom og en bøde på 8.000 kr. for at være i besiddelse af en bred vifte af mindre håndvåben, dog ikke pistoler. Begrundelsen for, at han havde dem, var, at han følte sig truet af bander fra Kokkedal. Så man kan sige, at ham, der var blevet truet, har fået en dom og en bøde, og dem, der har fået pengene, har sikkert brugt dem og nydt det.

Men det ændrer ikke på, at hvis man bruger eksempelvis peberspray, kunne det jo være, det kunne være forebyggende, i forhold til at det ikke var nødvendigt at bruge andre mere skadelige våbentyper. For det er faktisk sådan, at eksempelvis en peberspray har en vis effekt kortvarigt, og så er det forbi, hvorimod hvis det ender med, at de står med køller og pistoler og alt muligt andet, som man nogle steder i dag praktiserer det for at beskytte sig selv og sin familie osv., så er det faktisk nogle våben, som kan forvolde langt, langt mere skade. Derfor vil jeg gerne have ministeren til at reflektere over, om ikke det faktisk ville være til gavn for sikkerheden, hvis man fik mulighed for at bruge peberspray i stedet for.

Ministeren.

Jeg vil meget nødig gå ind i en konkret sag – men nu er dommen jo afsagt, så kan det være det samme. Så kan enhver borger inklusive justitsministeren sådan set godt forholde sig til det. Men jeg er ikke inde i den konkrete dom, om den er anket eller hvad.

Det, jeg vil sige om det generelt set, er, at hvis der er bandekriminelle, som omgiver en, så tror jeg altså, det ville være meget, meget uklogt at prøve at bruge en peberspray over for dem. Der tror jeg man skal tænke sig om. Jeg tror, man skal basere sig på politiets indsats i den sammenhæng. Vi har et dygtigt politi i Danmark, som gør en stor indsats, og det er altså ikke nødvendigvis nemt at være bandekriminel i Danmark. Set over de sidste mange år er der rekordmange bandemedlemmer, som er kommet i fængsel og sidder der i dag, og jeg kan garantere spørgeren for, at det er en indsats, vi med ihærdighed kommer til at fortsætte. Jeg regner bestemt også med, at Dansk Folkeparti kommer til at hjælpe til med at udvide den her indsats yderligere.

Tak til spørgeren.

Der er endnu to spørgsmål til justitsministeren. Det er nu spørgsmål 16, som er stillet af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.