Spm. nr. S 1057

3) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) (medspørger: Morten Bødskov (S) ) :

Er ministeren enig med skatteministeren, når han til dagbladet Børsen siger, at hvis de økonomiske udfordringer havde været lige så lysende klare i efteråret, var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen?

Værsgo.

Tak, formand. Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren enig med skatteministeren, når han til dagbladet Børsen siger, at hvis de økonomiske udfordringer havde været lige så lysende klare i efteråret, var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen?

Værsgo til ministeren.

Med finansloven for 2016 indfriede regeringen en lang række valgløfter. Vi styrkede kernevelfærden med et markant løft af sundhedsområdet og en værdig ældrepleje; vi indførte en fast udlændingepolitik og indgik en ny og styrket politiaftale; vi indførte et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde; vi gjorde det lettere at være dansker ved bl.a. at videreføre boligjobordningen, nedsætte registreringsafgiften og fastfryse grundskylden i 2016; og vi sikrede et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark gennem en række afgifts- og skattelettelser, så grundlaget for vores velfærdssamfund styrkes. Alt i alt en balanceret aftale, der afspejler regeringens to hovedprioriteringer: styrket kernevelfærd og nedsættelse af skatter og afgifter, for at det kan betale sig at arbejde og at det bliver billigere at drive virksomhed i Danmark. Det er jeg selvfølgelig som finansminister meget tilfreds med.

Men som spørgeren formentlig vil huske, var det økonomiske udgangspunkt for finansloven for 2016 på baggrund af kasseeftersynet et råderum på nul kroner. Der var altså ikke tale om, at regeringen med finansloven for 2016 har anvendt råderum til at finansiere nye initiativer. Det råderum, der var, blev prioriteret til at holde dansk økonomi på afstand af budgetlovens underskudsgrænse. Vi var altså nødt til at finansiere alle nye initiativer krone til krone ved omprioriteringer på andre områder. Det afspejler, at regeringen tør prioritere de offentlige udgifter, og som jeg har sagt mange gange, også i forbindelse med spørgerens mange spørgsmål her i salen, er den offentlige sektor ikke støbt i beton, og i en tid med stramme økonomiske rammer er det selvfølgelig helt afgørende, at vi kan flytte ressourcer til højt prioriterede områder.

Værsgo til spørgeren, hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan forstå, at man i regeringen nu satser ret meget på genbrug. Sådan må jeg i hvert fald tolke finansministerens svar, idet jeg antager, at det var et talepapir, som tidligere har været anvendt her i salen, til at svare på andre spørgsmål med. Det er i hvert fald ikke sådan, at man ligefrem kan sige, at finansministeren svarede på det, som er det skriftlige spørgsmål, altså det, om ministeren er enig i skatteministerens udsagn fra Børsen. Det kan jo være, vi kommer det tættere på i de opfølgende replikker, og at det måske bare var, fordi det var et forkert talepapir, finansministeren læste op fra. Men det må vi så se.

Sandheden er jo den, at når man netop har hørt den ordveksling, der også har været med den forrige spørger, så fremstår det vist ret klart og tydeligt, at der ikke i den borgerlige blok i Folketinget sådan er udpræget enighed om, hvordan de økonomiske udfordringer er. Derfor synes jeg jo, det er en interessant betragtning, når skatteministeren meget klart og tydeligt siger, at havde man kendt de udfordringer, der var med økonomien, underforstået de tal, som der var i forhold til flygtninge, på det tidspunkt hvor man indgik aftalen om finansloven, så kunne man godt have forestillet sig en situation, hvor aftalen var faldet anderledes ud.

Så kan jeg ikke bede finansministeren om faktisk at forholde sig til det spørgsmål? Altså, er det en analyse fra skatteministerens side, som finansministeren er enig i?

Finansministeren.

Jeg tror ikke, der er nogen forskel overhovedet på skatteministerens og min indstilling, nemlig at der er behov for skattelettelser. Og jeg håber da meget, at hr. Benny Engelbrecht og Socialdemokratiet, når vi kommer til efteråret, vil være med til at se på skatten for de laveste indkomster, sådan at der bliver et større incitament til at tage et arbejde. Det synes jeg er en meget, meget vigtig ting. Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne hele tiden afviser at lette skatten for de laveste indkomster, sådan at det bedre kan betale sig at tage et lønnet job til omkring mindstebetalingen på arbejdsmarkedet.

Så hvis jeg skal være helt ærlig, betragter jeg faktisk det at få endnu flere mennesker i arbejde, det, at det kan betale sig for mennesker at arbejde, som en forudsætning for, at vi kan få gang i væksten igen i det danske samfund.

Værsgo til spørgeren.

Så går jeg da ud fra, at finansministeren sender en taksigelse til den tidligere regering for den skattereform, den tidligere regering gennemførte, som bl.a. hæver beskæftigelsesfradraget meget betydeligt frem til 2022 og netop sikrer, at det er attraktivt at tage et arbejde. Med andre ord er den udfordring for en stor del løst.

Men finansministeren svarer stadig væk ikke på spørgsmålet. Mit spørgsmål går ikke på, om skatteministeren og finansministeren ønsker skattelettelser, men de udsagn, som skatteministeren er kommet med i Børsen.

Værsgo, ministeren.

[Lydudfald] ... i den diskussion med Børsen. Hr. Benny Engelbrecht har vel også fulgt den diskussion, der har været mellem skatteministeren og Børsen om det ædruelige i den artikel og de fortolkninger, som Børsen har lavet, og som jo i hvert fald notorisk har medført en beklagelse fra Børsens side.

Værsgo. Så er der en medspørger, hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Nu havde man, lige før vi kom på, en repræsentant for Dansk Folkeparti, og det var jo relativt tydeligt at høre, at finansministeren har ret mange problemer. Et af de mere grundlæggende problemer, han har, er, at det parlamentariske grundlag synes at være sværere at indfange i den økonomiske politik. Derfor er det jo uhyre interessant, at den uenighed, der er omkring regeringens økonomiske politik, ikke bare strækker sig til det parlamentariske grundlag – det er klart, at vi også kan være uenige om det, og at det er derfor, at I sidder, hvor I sidder, og at vi sidder, hvor vi sidder – men også internt i regeringen. Det er sådan set det, vi spørger til.

Altså: Hvis tingene havde været anderledes og man havde vidst, hvad der så at sige ventede forude, som skatteministeren i en mere folkelig form siger, ja, så var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen. Var det, som skatteministeren sagde, en fejl?

Ministeren.

Skatteministeren har jo betonet, at der ingen forskel er på ham og hans vurdering og så regeringens vurdering i al almindelighed. Så vi er rørende enige. Alle forsøg fra hr. Morten Bødskovs side på at oppiske en eller anden problemstilling tror jeg jeg kan trøste med vil falde til jorden.

Hr. Morten Bødskov.

Nogle vil måske sige tungt, men jeg forsøger alligevel. Det gør jeg, fordi det sådan set er et citat fra skatteministeren. Der er jo ikke ændret noget i det. Det vil altså sige, at finansministeren er enig med sin skatteminister i, at hvis man havde kendt til tingenes tilstand, som de ser ud nu, da man lavede finansloven i efteråret, så havde man ikke givet de erhvervsskattelettelser, som man har givet, og så havde man brugt pengene på eksempelvis velfærd?

Ministeren.

Jeg tror, hr. Morten Bødskov pisker en problemstilling op, som slet ikke eksisterer i virkeligheden. Skatteministeren og jeg og regeringen er fuldstændig enige i, at det er nødvendigt at give nogle skattelettelser. Det er nødvendigt, hvis vi skal have gang i væksten i det danske samfund.

Det er stadig totalt uforståeligt for mig, at Socialdemokraterne bare afviser, at de lavestlønnede skal have en skattelettelse. Det er det, vi vil indkalde til forhandlinger om i jobreform II i efteråret. Der glæder jeg mig jo virkelig til at se, om det står til troende, at Socialdemokraterne ikke vil hjælpe de lavestlønnede.

Så er vi tilbage til hr. Benny Engelbrecht som spørger igen. Værsgo.

Jeg vil blot bede finansministeren bekræfte, at det følgende, jeg læser op, er skatteministerens egne ord og ikke noget, som er blevet dementeret af dagbladet Børsen:

Citat: Jeg tror, vi må erkende, at hvis de økonomiske udfordringer havde været lige så lysende klare i efteråret, var flere af de penge, som gik til erhvervslivets skattelettelser, nok gået til øget velfærd eller til flygtningeregningen. Den politiske virkelighed er, at der skal findes finansiering, og der skal findes 90 mandater. Citat slut.

Bekræft venligst, at det er skatteministerens ord og ikke noget, der er blevet lagt ham i munden af dagbladet Børsen.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Benny Engelbrecht, at der ingen forskel er mellem, hvad skatteministeren mener, hvad jeg mener, og hvad regeringen mener. Vi er glade for, som jeg sagde i indledningen til mit svar her, alle de ting, vi gennemførte i finansloven.

Jeg vil stadig sige, at forudsætningen for, at vi kan få vækst i det her land, er, at det kan betale sig at arbejde, og at der er flere, der kommer i beskæftigelse.

Tak. Så er spørgsmålet er afsluttet.

Så går vi videre.